Herunder ser du en video, der kort opsummerer dette indlægs indhold. Har du kun 4 minutter, så se den, del den og gem så den fulde vejledning til når du har tid og behov for den.


Der findes omkring en milliard gode råd mod stress. Mange af dem handler om afslapning.

Hvad adskiller et godt råd fra et dårligt ? Sammenhæng og timing! Og tillid. Et råd er godt, når det falder på det rigtige tidspunkt til den rette person. Derfor er følgende “dårlige råd” heller ikke altid dårlige. Men hvis jeg alligevel skulle lave en hitliste over dårlige råd til alvorligt stressramte, så ville den se sådan her ud:

5: Du skal bare lade være med at stresse (Godt så – hvordan?)

4: Du skal bare trække vejret (Træk vejret ind…. Træk vejret ud….Tjek! Og så?)

3: Du skal bare tænke positivt (Godt så. Gider du lige holde min hjerne et øjeblik, mens jeg prøver at finde den knap, der lader mig styre mine egne tanker lige nu. Nå! Den mangler sør’me ser det ud til…)

2: Du skal bare lære at sige nej ( Men kender du det, når der ikke bliver lyttet til et nej? Og hvor vil du anbefale jeg går hen og siger nej, når det gælder sygdom, ulykker, andre menneskers beslutninger og…livet i det hele taget. Har du evt Guds emailadresse?)

Men den absolutte vinder over ubrugelige råd er alligevel

1: Du skal bare slappe af (…!)

 

Afslappet

Stresset? Du skal “bare lære at slappe af”…

 

At få at vide, at man “bare skal slappe af” er simpelthen et ubrugeligt råd, når vi taler stress i den mere tunge ende af skalaen, hvis der ikke følger en mere detaljeret vejledning med . Slappe af?!? Selvfølgelig skal man slappe af. Der er da ikke noget, man hellere ville. Som om man ikke allerede har prøvet, og som om der ville være et problem med stress, hvis man kunne!

Nedslående nyt for stressramte

Det er klart, det nogle gange kan hjælpe os at tænke, at vi skal slappe af. Det vil til hver en tid være en god tanke. Problemet er bare, at det kun virker, hvis vi allerede er relativt afslappede. Hvis nervesystemet og resten af kroppen befinder sig i en højstresstilstand er det ikke muligt “bare at slappe af” hverken fysisk eller mentalt bare ved at sige det til os selv.

Her kommer lige et virkeligt nedslående faktum for stressramte. Det er nemt at slappe af, når man grundlæggende set er afslappet. Det er meget svært, når man befinder sig i en højstresstilstand. Faktisk er det sådan, at de der får mest ud af de gode øvelser, værktøjer og teknikker, der bliver anbefalet ved stress (og også ved fx angst og depression) er dem, der allerede har det rimeligt godt. Hvor paradoksalt og uretfærdigt er det lige? Det kræver en langt større indsats og nogle gange en helt anden indsats, før at man kan slappe af, hvis man først er stressramt. Derfor kan det også være relativt irriterende at høre om meditations gavnlige effekter fra mennesker, der allerede er i total zen.

 

Afslapning

Det er sværere end som så at slappe af, hvis man er stresset. Det der med lige at tage en lur på sofaen er ikke længere så ligetil

 

Det er ikke umuligt, men det kræver ofte en målrettet indsats. ” Man kan lære at slappe af, selvom man er meget stresset – man skal lære at slappe af. Det kræver bare en målrettet indsats, tager tid og kræver først og fremmest at man ved, hvad det vil sige at slappe af.

Og derfor kommer her til fri afbenyttelse:

Vejledning til Afslapning for Stressramte (VAS).


 

Om de 3 specifikke typer af hvile: afspænding, afkobling og søvn.

Afslapning, afspænding, afkobling, ro, hvile, restitution, afstresning: kært barn har mange navne. I daglig tale bruger vi ordet “afslapning” i flæng, men i virkeligheden er det er upræcist ord at bruge om de 3 specifikke typer af hvile, som man skal kende, hvis man er stressramt.

Får man som stressramt at vide, at man “bare skal slappe af” uden nøjere instruktioner er man ikke særligt godt hjulpet. Får man derimod en nøje beskrivelse af de 3 typer af afslapning, man skal genoptræne, og præcis, hvordan man gør – så har man til gengæld noget at gå igang med.

Derfor følger her en beskrivelse af de tre specifikke typer af hvile: afspænding, afkobling og søvn samt praktisk vejledning til, hvordan du kommer igang med at genoptræne hver enkelt type af afslapning. For ja, at komme sig over stress kan ses som en form for genoptræning. Udover rammer, der skal justeres, kan den enkelte stressramte hjælpe kroppen  tilbage i en naturlig rytme med vekslen mellem hvile og aktivitet ved systematisk at genoptræne hver type af afslapning.

Afspænding

Afspænding er nok det, mange af os forbinder med afslapning. Afspænding kommer i flere grader fra let til dyb, og det der typisk sker, når vi er ramt af stress er, at det bliver svært, hvis ikke umuligt, at bringe kroppen i en dyb afspændingstilstand. Det er dog absolut nødvendigt, fordi kroppens egen medicin mod stress (og modgiften mod den skadelige stressrespons) afslapningsresponsen aktiveres ved afspænding.

Når du er i en stresstilstand, er dit biologiske system præget af stressresponsen på en uhensigtsmæssig måde. Stressresponsen er din krops måde at reagere på, når du er udsat for stress af enhver art. Stressresponsen er naturlig og som udgangspunkt gavnlig. Ved længerevarende stress eller ved en enkeltstående kraftig stresspåvirkning kan stressresponsen dog nedbryde kroppens ressourcer og have negative psykologiske og helbredsmæssige konsekvenser. På mange måder er en overaktiveret stressrespons det modsatte af afslapning.

Badning

Der er mange måder at fremkalde afslapningsresponsen på, og det er individuelt, hvad der virker. Men havbad er faktisk en effektiv metode (mere om det i et kommende indlæg)

 

Her kommer afslapningsresponsen ind i billedet. Afslapningsresponsen er kort og godt en fysiologisk reaktion, som er den præcist modsatte reaktion af stressresponsen. Når vi aktiverer afslapningsresponsen, medfører det en række målbare og forudsigelige fysiologiske ændringer i kroppen, som er gavnlige og som genopbygger kroppen og modvirker stress. Disse ændringer er bla:

  • lavere stofskifte
  • sænket blodtryk
  • lavere hjerterytme
  • lavere åndedrætsfrekvens
  • ændret udtryk af gener modsat af, hvad der ses ved stressresponsen

Afslapningsresponsen er på mange måder naturens egen mirakelkur. Ikke bare mod stress men mod en lang række fysiske og psykologiske symptomer. Det bedste er, at den er gratis, ganske uden bivirkninger og du har den altid med dig – den er nemlig indbygget i dig fra naturens hånd.

Hvordan aktiverer jeg afslapningsresponsen?

Der er ikke noget mystisk eller særligt ved de teknikker, der kan anvendes til at aktivere afslapningsresponsen. Det vigtige er ikke metoden i sig selv, men at du tjekker, at aktiviteten udløser afslapningsresponsen og at du er systematisk og konsekvent over tid. Hvis du over tid føler dig mere afslappet, hvis dine symptomer bedres eller hvis du oplever, at det, der ellers stressede dig, fylder mindre, så er du på rette vej.

Det er muligt at anvende en lang række metoder eller aktiviteter til afspænding men en almindelig og veldokumenteret metode er dog:

20 minutters daglig afspænding i 8 uger i træk ved fx at lytte til en guidet afspænding

eller

20 minutters daglig gåtur i naturen eller rolige omgivelser

Men det kan også være:

  • Meditation eller afspænding af enhver art
  • Yoga, tai chi eller chi gong
  • At skrive dagbog
  • At spille et instrument, synge eller lytte til musik (roligt og med genkendelig rytme)
  • Fysisk aktivitet som havearbejde eller andet praktisk arbejde
  • Håndarbejde, kunsthåndværk eller andet kreativt arbejde
  • Naturlige triggers som vand, skov himmel
  • Enkel og rytmisk motion som fx. powerwalking, jogging, cykling eller svømning, hvis man er i god nok form til at gøre det i mindst 12-15 minutter uden at blive forpustet (Ikke intens træning da det fremkalder stressresponsen, hvilket er uhensigtsmæssigt ved et for højt stressniveau. Du vil typisk opleve, at selvom intens motion gavner dig, når du ikke er i en stresstilstand, vil det ikke gavne dig, mens du har stress men vil gøre dig mere træt og urolig.)
Meditation

Meditation er én blandt mange metoder der kan aktivere afslapningsresponsen. Men det skal være den rigtige metode. Nogle former for meditation er alt for krævende og uhensigtsmæssige, hvis man er hårdt ramt af stress

 

Ideen bag alle disse forskellige aktiviteter er, at man afbryder strømmen af hverdagstanker ved at fokusere på noget andet, og at kroppen slapper af i større eller mindre grad. Jo større grad af stress jo sværere kan det være bare at lægge sig ned og lukke øjnene til en afspændings-cd. Det kan ofte være nødvendigt at “geare ned” gradvist for at komme i retning af reel afslapning. Derfor kan det være en god ide at starte med noget mere aktivt og efter et stykke tid skifte over til en aktivitet, som giver kroppen mere hvile og derfor endnu dybere afspænding.

Det er vigtigt at se det at kunne spænde af og fremkalde afslapningsresponsen som en genoptræningsproces, der kræver en daglig indsats i en periode. Hav ikke en forventning om, at du fra den ene dag til den anden kan opnå dyb afspænding. Hvis en aktivitet hjælper dig til at slappe bare en anelse mere af, er det fint. Og selvom du nogle gange kan være heldig at have en god oplevelse med at komme ned i dyb afspænding og stilne sindet, så vil det nok for det meste være en oplevelse af, at det ikke gør den store forskel. Fortsæt alligevel og stille og roligt vil du øge din evne til afspænding.

Hvad gør jeg selv?

Jeg bruger selv tit en form for fysisk aktivitet som yoga, tai chi eller anden form for motion, før jeg mediterer. Hvis jeg har for meget uro i kroppen (og det har jeg tit) eller et meget aktivt sind (og det har jeg endnu oftere) virker det ofte bedre at skrive om, hvad der foregår i mine tanker end at meditere med lukkede øjne. Jeg bruger også det at tegne og naturen meget, og derudover lytter jeg nogle gange til forskellige guidede meditationer og visualiseringer.

noun_walk_138939

En gåtur og andre moderate former for motion kan aktivere afslapningsresponsen – ofte bedre end fx. meditation

 


 

Afkobling

Mental afkobling er en anden type meget vigtig form for afslapning. Her er det ikke kun kroppen, men især sindet, der får en pause. Der kan ikke sættes et helt klart skel mellem afspænding og afkobling, fordi der vil være en tendens til at ting, der hjælper os med at koble af mentalt også vil betyde, at vi spænder af rent fysisk og vice versa. Et stykke hen ad vejen er mental afkobling og fysisk afspænding derfor to sider af samme sag.

Men også kun et stykke. Afkobling vil ofte indeholde et element af noget, der holder sindet beskæftiget, så vi netop får en mental pause fra den ellers konstante strøm af tanker vi har – og som især er konstant og svær at afbryde, hvis vi er ramt af stress.

Ofte vil det være sådan, at aktiviteter, vi kan bruge til mental afkobling ikke nødvendigvis bringer os helt i fysisk hvile, men for at noget skal kunne fungere som afkobling som modvægt til stress, så skal der være et element af hvile i aktiviteten, eller i hvert fald skal der være en fornemmelse af, at den tilfører dig energi både mentalt og fysisk og at både og sindet og kroppen “lader op”.

Samtale

Vi er forskellige. Nogle lader op ved at tale med andre – nogle har brug for at være alene. Nogle lader op ved at fiske. Nogle gør det ved at plante noget i en potte.

 

Samtidig skal der også være et element af velvære. Det skal altså være en lystbetonet aktivitet og ikke noget, der føles som en pligt. Ofte er det en aktivitet, som du gør udelukkende for aktivitetens skyld og ikke fordi den tjener noget praktisk formål – selvom det må den selvfølgelig også godt. Husk blot, at det skal være selve processen, du kobler af ved og ikke resultat. Jeg elsker fx et rent hus, men kobler ikke altid af ved at gøre rent. Det er som regel bare noget, der skal overstås.

Forskellen på flow og afkobling

Nogle kender begrebet “flow”, som minder lidt om afkobling. Det er dog ikke det samme, og hvis du er ramt af stress, er det vigtigt at kende forskel på flow og afkobling for at kunne vælge en aktivitet, der rent faktisk hjælper dig med at lade op og komme ud af din stresstilstand.

Flowtilstanden kan meget kort beskrives som en sindstilstand, hvor du er intenst engageret i en aktivitet på en måde, så du er fuldt fokuseret og koncentreret om opgaven. Aktiviteten udfordrer dig tilpas meget og kræver, at du bruger en lang række af dine evner. For mange voksne er den største kilde til flowtilstande arbejdsopgaver eller fritidsaktiviteter som fx. kreative sysler eller sport der kræver fuld koncentration. Det er dog meget individuelt og kan i princippet være hvad som helst. Min mand er fx i flow når han kører lange ture på sin racercykel – jeg kommer ofte i flow, når jeg tegner og skriver.

Forskellen på flow og mental afkobling er altså, at man kan opnå flowtilstanden ved en lang række aktiviteter, hvor man bruger mange fysiske og mentale ressourcer. Derfor kan man også nemt komme til at lave et “overtræk” på den energimæssige konto ved at opholde sig for længe i en flowtilstand, hvis man er ramt af stress. Man kan sige det på den måde, at en aktivitet, der hjælper dig med at koble af måske eller måske ikke indeholder et element af flow – nok til at holde dine tanker i ro – men aktiviteten skal ikke være for krævende rent mentalt eller belastende rent fysisk, hvis den skal hjælpe dig med at restituere.

Eksempler på aktiviteter til afkobling er:

Det er meget individuelt, hvad vi kan bruge som god afkobling. Det er noget, der skal eksperimenteres med, og de ting, du normalt kobler af ved er ikke altid de ting, du kan bruge til at koble af med, når du er ramt af stress.

  • Læse eller lytte til gode bøger
  • Dyrke interesser – alt fra modelbygning til slægtsforskning
  • Gode samtaler
  • Tegning og andre kreative aktiviteter
  • Fiskeri og andre udendørs aktiviteter
  • Syning og andet kunsthåndværk
  • At spille et instrument, synge eller lytte til musik
  • Fysisk aktivitet som havearbejde eller andet praktisk arbejde
  • Håndarbejde, kunsthåndværk eller andet kreativt arbejde
  • Cykling eller løb eller andre former for motion
  • Guidet meditation, visualisering eller hypnose
  • At bygge noget eller reparere noget
Læsning

Nogle af os kobler af ved at læse…jeg elsker fx Harry Potter

 

Måske har du allerede en god fornemmelse for, hvad du kobler af ved eller måske skal du igang med at finde ud af det. Sørg for at koble af dagligt, især sidst på dagen.

Om skærmtid som afkobling

Den opmærksomme læser har nok bemærket, at ting som sociale medier, serier på Netflix og computerspil ikke er med på listen, og mange vil hævde, at de netop kobler af ved aktiviteter foran en skærm. Når skærmaktiviteter ikke kan bruges til god afkobling, så er det bla. fordi:

  • Det kunstige lys fra skærmen (især efter mørkets frembrud) kobler os fra hjernens naturlige døgnrytme og holder os vågne længere end vi ellers ville være. Hjernen stimuleres til at producere søvnhæmmende hormoner svarende til stresshormoner. Det helt modsatte af, hvad vi prøver at opnå ved afkobling som middel mod stress
  • En del skærmaktiviteter som fx. nyheder, spil og tv er afhængighedsskabende. Dermed bliver der tale om en slags “pseudoafkobling”, hvor vi reelt set ikke lader op men nærmere er i en form for trance og drives frem af en tvangsmæssig adfærd
  • Overforbrug af nyheder, sociale medier og film overeksponerer os til negativ inforation og overstimulerer os rent følelsesmæssigt. Det er til hver en tid skadeligt, men især når vi er ramt af stress har vi brug for at beskytte nervesystemet mod overstimulering
  • Tid foran skærmen tager ganske enkelt tid fra aktiviteter, der ville være mere gavnlige og effektive, når det gælder afspænding, afkobling eller søvn.
noun_tablet_102507

Skærmtid i særligt stort omfang er ikke god afkobling, hvis du er ramt af stress

 

Det er ikke fordi, der er noget i vejen med at se en god serie. Overhovedet ikke. Men er du ramt af stress, så vær opmærksom på, at i længden vil overdreven skærmbrug ikke hjælpe dig med at restituere nok. Kvaliteten af din afslapning er ganske enkelt ikke lige så god, set i lyset af, hvad du som stressramt har brug for. Omvendt er en vis mængde tid med skærmaktiviteter jo fint, og mange skærmaktiviteter er gode og gavnlige, som når vi kommunikerer med venner på de sociale medier, når vi lærer noget nyt via online artikler eller kurser eller når vi ser en god film. Min egen hovedregel er, at skærmtid er fint, så længe det ikke er i for mange timer, ikke er efter 21 og så længe jeg ikke bruger det som en flugt fra at tage stilling til mere vigtige ting.

Hvad gør jeg selv?

Jeg er ikke selv særligt god til at koble af, og er af natur rimelig rastløs og kommer derfor nemt til at kede mig, hvis jeg ikke har gang i et eller andet, og jeg er virkelig dårlig til at lave noget, der ikke tjener noget formål. Derfor kan jeg nogle gange have svært ved at finde ud af, hvad jeg skal lave for at koble af, når det samtidigt skal fungere som en form for hvile og nydelse. Men…noget af det jeg godt kan lide at koble af ved at tegne. De senere år har jeg genopdaget tegning, og jeg elsker især “skriftegning”, altså at tegne ord og citater og kan også godt lide at tegne mønstre og mine helt egne antistressblomster.

antistressblomst

 

Umiddelbart får jeg lyst til at skrive, at jeg kobler af ved mange af mine arbejdsopgaver, som fx grafisk design, faglig research, skrivning af blogindlæg eller løsning af tekniske problemer. Jeg er så heldig, at mit arbejde og mine egne interesser går hånd i hånd, men det gør det også nogle gange svært at foretage mig noget, der ikke er arbejdsrelateret. De fleste af mine arbejdsopgaver hører dog mere ind under flow-kategorien, da det jo er noget, der kræver en del energi. Derfor har jeg også brug for rimeligt strenge regler, så jeg ikke ender med at arbejde hele tiden.

Det jeg kobler af ved er til gengæld:

  • Samtaler med min mand på sofaen om aftenen når børnene er puttet
  • Tegne citater i hånden eller bare mønstre og blomster – eller bare tegne sammen med mine børn
  • Yoga
  • Læse romaner – selvom det er for sjældent jeg gør det. Dog har jeg en tendens til at blive så opslugt af bøger, at jeg læser fx en hel nat, og så går ideen med afkobling ligesom lidt tabt…
  • Se de samme film og serier igen og igen. Jeg elsker fx Jane Austen’s Pride and Prejudice i BBCs gamle version. Jeg skal helst se den mindst et par gange om året.

 

Søvn

Det er svært at fungere normalt, når man ikke får sin søvn, og søvnmangel er roden til at alt ondt. Hvis man ikke kan sove, udgør det en kæmpe stressfaktor i sig selv, og stress gør det meget sværere at få en god søvn – en virkelig ond cirkel!

Søvn er et helt kapitel for sig og vil ikke blive behandlet i dybden her. Primært fordi min erfaring er, at søvn er noget, der meget ofte retter sig af sig selv, når vi ellers finder ind i en naturlig rytme med afspænding og afkobling og en god vekselvirkning mellem hvile og aktivitet i løbet af dagen. I visse tilfælde kan det dog være at gøre noget målrettet for at bryde et forstyrret søvnmønster, men søvn er bare en af de ting, der nogle gange bliver et større og større problem, jo mere man fokuserer på det.

Søvn

Det er vigtigt at sove godt men umuligt at tvinge sig selv til at falde i søvn

 

Søvn og stress

Forskere arbejder på at forstå søvnens funktion bedre, men et er sikkert: søvn er vigtig for både dit fysiske og psykologiske velbefindende, og du dør uden søvn. Under den dybe søvn, genopbygger hjernen og kroppen energireserverne. Når du falder i dyb søvn, lukker det aktive sympatiske nervesystem ned og det rolige parasympatiske nervesystem tager over. Niveauet af forskellige stresshormoner daler, og stressresponsen “slukker”. Hen mod slutningen af en nats søvn begynder stresshormonerne igen at stige for at vække kroppen.

Man regner med, at 75 % af søvnløshed er forårsaget af stress, og derfor vil søvnløshed ofte være et tegn på stress. Hvis du ikke får søvn nok og især, hvis du ikke får dyb søvn nok, så opnår du ikke det dyk i stresshormoner, der skal til, for at din krop og hjerne kan restituere. I stedet øges aktiviteten i dit sympatiske nervesystem og udskillelsen af stresshormoner, hvilket igen gør det endnu sværere at sove. Rent biologisk tror din krop, at der er fare på færde, når stressresponsen er aktiveret, og derfor lader den dig naturligvis ikke falde i søvn.

Hvil i løbet af dagen

Vi er alle klar over, at vores krop og hjerne fra naturens hånd er styret af en 24-times døgnrytme, også kaldet den circadiane rytme. Din naturlige circadiane rytme følger et forudsigeligt mønster sammen med solen, og vi er skabt til at sove vores nattesøvn, når solen er gået ned.

Hvad vi tit glemmer er, at vi også, i løbet af et 24-timers døgn, har en ultradian rytme med et kortere interval. Når vi sover betyder det, at vores søvn ikke bare er en lang ensartet tilstand. Vi har en søvncyklus med 5 forskellige faser fra overfladisk til dyb søvn, men også når vi er vågne har vi en ultradian rytme, der betyder, at vi hver 1 1/2-2 timer i løbet af dagen oplever et dyk i energi og vågenhed, og her kan vi få lyst til at sove. Samfundet er dog ikke indrettet til at tage hensyn til dette, og derfor arbejder vi os som regel igennem disse “dyk” i løbet af arbejdsdagen; ofte ved hjælp af stimulanser som sukker eller koffein. Når vi ignorerer kroppens naturlige rytme og behov for hvile, både om natten og i løbet af dagen over tid, påvirker det hjernen og kroppen og kan skabe problemer i form af symptomer på stress, angst eller depression samt stressrelaterede sygdomme. Det er ikke fordi, vi nødvendigvis skal sove i løbet af dagen, men det er godt at hvile lidt, når man mærker det naturlige dyk i energi.

Hvad kan du gøre for at få en bedre søvn?

Som sagt vil mit umiddelbare råd være at fokusere på at få gode vaner resten af døgnet og lære dig selv god afspænding og afkobling i dine vågne timer – samt evt. små korte hvil, hvis du kan mærke, du bliver søvnig som fx midt på formiddagen eller først på eftermiddagen. Så kommer en god nattesøvn ofte af sig selv.

 

Kaffe

Tjek hvilke stimulanser, du indtager i løbet af dagen. De påvirker din søvn.

 

Udover det kan disse almindelige søvnråd gavne:

  • Undgå stimulanser, især koffein og sukker, i løbet af dagen og især sidst på dagen
  • Gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag, fx kl. 22 og 7
  • Lav et gå-i-seng-ritual, der tager ca 10 minutter, så du forbereder kroppen på, at den skal sove
  • Skriv dine tanker ned, inden du lægger dig til at sove
  • Lyt til en hypnose eller afspænding når du er gået i seng
  • Læs i en bog, der gør dig søvnig
  • Sov i kølig frisk luft

Hvad gør jeg selv?

Fordi jeg har relativt små børn, der helst vil sove i forældrenes seng, kan det være lidt af en kamp at få en god søvn og især at have et godt gå-i-seng-ritual. Men de fleste dage lykkes det mig at have følgende gå-i-seng-ritual:

  • Drikke en kop god matchathe
  • Skrive ca 5 minutter
  • Læse nogle få minutter, som regel noget inspirerende men ikke fagligt eller skønlitteratur. Hvis jeg læser romaner, fører det ikke til afslapning. I stedet holder det mig vågen, og jeg ender med at læse flere timer.
  • Zzz

Jeg pønser faktisk på at opgradere mit gå-i-seng-ritual, fordi det er så vigtigt for at få en god nats søvn. Blandt andet overvejer jeg at dedikere en ipod til når jeg skal sove, så jeg kan tage meditationer med i seng uden at skulle tage min mobil med.


Er du stressramt? Vælg et enkelt konkret skridt, du kan tage med hensyn til de tre former for afslapning: afspænding, afkobling og søvn. Sæt dem øverst på din to-do-liste. Slet alt andet. Vær systematisk og vent og se – dit stressniveau vil stille og roligt dale, og før du får set dig om, vi du være igang med at slappe mere af, end du har gjort længe.

Og det var så det!

Alt det bedste herfra

birgitte-underskrift-blog

 

 

 

Hej, må jeg sende dig noget?

Få listen "Mine 5 bedste metoder til at finde ro og få kontakt til din indre stemme" og bliv seriøst inspireret af Birgittes tirsdagsmail

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!