Dette indlæg er anden del af en serie på 5 indlæg, der giver dig 10 gode grunde til, at du skal arbejde mindre. Se første del af serien her.

3: Fordi du har brug for at få din arbejdsnarkomani under kontrol

“Try not to become a man of succes. Rather become a man of value.”

Albert Einstein

Arbejdsnarkomani florerer i særlige arbejdskulturer

Lad mig sige det med det samme. Arbejdsnarkomani bliver ofte udpeget som et problem hos den enkelte medarbejder, men sandheden er, at mange virksomheder fremelsker og opmuntrer arbejdsnarkomani. Når det så er sagt, så bliver arbejdsnarkomani meget hurtigt dit eget problem, uanset hvem der har skabt det, og du må selv tage ansvaret for at få den under kontrol, hvis der ikke er andre, der hjælper dig.

Afhængighed opstår blandt andet, fordi vi bruger noget (fx arbejde eller stimulanser af forskellig art) som et middel til at komme væk fra problemer eller at opnå en form for belønning. En klassisk belønning for arbejdsnarkomani er anerkendelse og fordybelse væk fra private problemer.

Der er i sig selv ikke noget i vejen med at bruge arbejde som afledning eller endda flugt, men vi ved selv, hvornår den løsning ikke længere er hensigtsmæssig; når den begynder at have for mange negative konsekvenser for os selv eller andre.

Arbejdsnarkomanen er den respektable misbruger

Afhængighed af arbejde kan være svær at se, fordi den ofte hyldes som noget beundringsværdigt. Arbejdsnarkomanen er “den respektable misbruger” (Inspireret af bogtitlen Workaholics: The Respectable Addicts skrevet af Barbara Killinger).

Selvom arbejdsnarkomani ikke altid har de samme sociale, økonomiske og helbredsmæssige omkostninger som andre former for afhængighed, så er det præcis de samme psykologiske og neurologiske mekanismer der er på spil. Derfor kan det kræve en målrettet indsats at bryde ud af.

noun_marsh-weed_294366

Ukrudt i din have

Arbejdsnarkomani gør dit arbejde til en slags ukrudt i din have, der breder sig mere og mere. Til sidst er alt det andet, som du engang så fint plantede, helt væk. Derfor kan du også komme til at stå i den situation, at når du fjerner nogle af de mange overflødige arbejdstimer, står du tilbage med bar og uopdyrket jord. En have, der er kedelig, uinspirerende og tom.

De venskaber, der ellers skulle være groet frem, er væk. Familielivet er trængt eller ødelagt. De givende og lystbetonede aktiviteter er forlængst visnet bort. For slet ikke at snakke om din energi og evne til at være til stede og nyde livet. Det kan være fristende bare igen at lade arbejdet gro. Det sker jo helt af sig selv.

At holde arbejdet i ave og vente længe nok på, at de gode afgrøder vokser frem, kræver tid, tålmodighed og opmærksomhed og nøglen er at få fremdyrket ting og sager i din have, der med tiden helt naturligt vil holde arbejdet på et passende niveau.

 

Arbejdsnarkomani er ikke Guds gave til din arbejdsgiver

Arbejdsnarkomani er heller ikke Guds gave til din arbejdsgiver, selvom det kan virke sådan på kort sigt. Faktisk skaber det langt flere problemer end det løser. Hvis du arbejder for meget mister du din sunde dømmekraft. Din verden indsnævres og dine værdier forvrænges. Du taber perspektivet og kan ikke længere afgøre, hvilke arbejdsopgaver der er væsentlige og hvilke der skal vælges fra. Og kvaliteten af dit arbejde daler støt og roligt i takt med, at du selv brænder ud.

Krydser-690-px

Som regel drives arbejdsnarkomani frem af dine omgivelser

Lad os lige igen slå fast, at en for lang eller for travl arbejdsuge, manglende prioritering, arbejdsnarkomani osv. som regel er drevet frem af de rammer, vi arbejder under. Der er ikke – eller meget sjældent- tale om særlige individuelle karakterbrist i form af problemer med grænsesætning eller et specielt dårligt selvværd. Alle synes, det er svært at sætte grænser og alle kan blive fanget i en usund arbejdskultur.

Desværre er det bare sådan, at vi ikke kan regne med, at nogle kommer og forærer os optimale rammer, så vi ellers kan komme videre med at udfolde os i et produktivt, kreativt og langtidsholdbart arbejdsliv. Der er hårdt brug for strukturelle forandringer i arbejdskulturen mange steder, men indtil det forhåbentligt sker, må vi selv kridte banen op.

Hvem bestemmer om du arbejder for meget?

Og hvem bestemmer egentlig, hvornår du arbejder for meget? Det gør du selv. Du arbejder måske 80 timer ugentligt og skulle hellere arbejde 50. Du arbejder 40 og burde arbejde 30. Eller du arbejder 25 og kan egentligt kun arbejde 15.

Vi kan læse statistikker (de kommer længere nede) og sammenligne os med andre, alt det vil vil. Til syvende og sidst er det dig selv, der afgør hvor meget du kan kan og skal arbejde lige nu.

Krydser-690-px

4: Fordi det kræver selvdisciplin at arbejde mindre

“Busyness is not a marker of intelligence, importance or succes. Taken to an extreme, it is more likely a marker of conformity or powerlessness or fear.”

Christine Carter

 

Det er ikke svært at arbejde en hel masse

Det er nemt bare at arbejde derudad! Men det kræver selvdisciplin ikke at arbejde for meget og at tage den med ro i stedet for at have travlt.

Du tror måske, du udviser stor disciplin ved at arbejde en hel masse, men det kan lige så godt være et uhensigtsmæssigt mønster. Tænk lige over det. Det er så nemt at blive suget ind i møllen, at lade sig rive med. Det kræver stamina at stå imod de tillokkende og statusgivende arbejdsopgaver, løfter om mere i løn og forfremmelser, der strømmer dig i møde fra toppen af direktionsgangen.

 

En lang arbejdsuge kan være mental dovenskab

En lang arbejdsuge er ikke nødvendigvis tegn på flid eller høj arbejdsmoral men kan også være en slags mental dovenskab og mangel på prioritering. – af arbejdsopgaver og måske af livet i det hele taget. Hvis vi bare arbejder derudad, vil vi have en tendens til at kaste os ukritisk over en mængde arbejdsopgaver uden at skære ind til benet og vælge noget fra.

Ting har en tendens til at tage den tid, vi bruger på dem, og på den måde bliver en arbejdstid uden bagkant meget hurtigt skruen uden ende. Men på en måde også den nemme løsning.

Hvis du arbejder hele tiden, kan man jo i hvert fald ikke anklage dig for ikke at lave noget. Den gode leder vil ikke se en for høj arbejdstid som noget, der skal belønnes med en flidspræmie men som et advarselstegn.

 

Du spilder din tid med lange arbejdsdage og multittasking

Til det kommer selvfølgelig, at en lang arbejdsuge også tit er tegn på ren og skær spild af tid pga. multitasking og tidsfordriv. Og her kommer vi til en af de helt store gevinster ved en begrænset arbejdstid: der er simpelthen ikke tid til at tjekke mail og sociale medier hele tiden.

Vi hylder evnen til at holde flere bolde i luften og til multitasking, men sandheden er, at det er en dårlig vane, der ødelægger vores produktivitet. Undersøgelser har påvist, at den tid det tager medarbejdere at fuldføre opgaver øges med 25-100% pga. multitasking.

noun_procrastinate_140322

Multitasking

Jeg gentager – den øges med 25-100% eller ofte langt mere, fordi vi nogle gange kommer helt væk fra det, vi var igang med. Så selve dine arbejdsopgaver tager meget længere tid, når du skifter mellem flere opgaver ad gangen.

 

Switching costs og Zeigarnik-effekten sluger din tid og energi

Den største omkostning ved multitasking er det, der kaldes “switching costs” (skifteomkostninger). Skifteomkostninger er den tid, din hjerne bruger på at omstille sig fra at fokusere på en ting til at fokusere på en anden. Hertil kommer den såkaldte Zeigarnik-effekt, som er vores tendens til ubevidst at bruge mental kapacitet på at huske ufærdige opgaver.

Når du skifter din opmærksomhed til en ny ting, skal din hjerne ændre målsætning, huske regler for det nye du skifter over til samt blokere minder om det, den lige var igang med. Adskillige studier fra flere forskellige lande og brancher viser, at medarbejdere typisk bruger 28% af deres arbejdsdag på skifteomkostninger. Altså næsten 1/3. Den lader vi også lige stå et øjeblik.

Man har også målt, at den gennemsnitlige medarbejder bliver forstyrret udefra hver 11. minut i løbet af en arbejdsdag og skifter mellem aktiviteter 30-40 gange i timen (selvom vi, når vi bliver spurgt som medarbejdere, rapporterer et tal, der er langt lavere end det antal gange). Det vil altså sige, at det at multitaske koster os tid – rigtigt meget tid.

 

Og nej, børn og unge er ikke mestre i at multitaske

Og forresten, her kommer lige en indskudt bemærkning: – at børn og unge, som er vokset op med digitale medier og langt højere grad af multitasking fra barnsben, skulle være bedre til at multitaske uden omkostninger, er en myte, som neuropsykologien for længst har manet i jorden. Vi er udstyret med den samme hjerne, og den er ikke bygget til at multitaske.

Af andre ulemper ved multitasking kan nævnes at:

  • Du begår langt flere fejl
  • Du husker dårligere, og din IQ forringes
  • Du føler dig mere stresset
  • Du bliver dårligere til at koncentrere dig
  • Du ødelægger din kreativitet

Krydser-690-px

Tak fordi du læste med, og skriv dig op til tirsdagsmailen for at følge med i næste uge, hvor serien fortsættes.

Alt det bedste

afspænding

Hej, må jeg sende dig noget?

Få udfordringen "10 DAGE" (10 enkle øvelser til mere ro og glæde via mail) og bliv seriøst inspireret af Birgittes tirsdagsmail

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!