Dit ego er ikke hele dig

Dit ego er ikke hele dig

Ved du, du har et ego?

Her handler det ikke om ego i en freudiansk forstand. Freud beskrev egoet som rytteren på en hest – hesten var de ubevidste drifter og egoet var den bevidste del af dem, der prøvede at styre dem.

Vi taler heller ikke om egoet i form af “egoisme” som den ofte forstås i psykologien. Egoisme forstås som et træk, der afspejler en persons absolutte fokus på egne behov og blindhed overfor andre.

Det vi taler om her er en anden forståelse af egoet – som måske læner sig mest op af den forståelse, man har af egoet i buddhistisk psykologi.

Hvad er dit ego?

Dit ego skal her forstås som den del af dig, der prøver at beskytte dig. Der er ikke noget i vejen med dit ego – du kan ikke skaffe dig af med dit ego, og det ville heller ikke være hensigtsmæssigt. Der er dog brug for, at du tager dig af dit ego og også er opmærksom på, at det ikke automatisk styrer dine handlinger, for det er ikke altid godt.

Dit ego er dybest set ret optaget af sig selv. Af hvordan det kan få andres anerkendelse, præstere spektakulære ting, af status og også af tryghed og hangen til kontrol. Det er dit ego, der driver din perfektionisme og konstante trang til at please andre, og det er også ego’et, der altid har ambitioner om at du skal gøre mere, være mere og af at befinde sig i fremtiden. Det er dit ego der i skjul fryder sig over andres uheldige situation, fordi det så kan stive sig selv af, og det er dit ego der føler sig bedre end andre – eller mindre værd end andre.

Ting dit ego er mindre optaget af er som regel

  • At være til stede i det nuværende øjeblik bare for at være der
  • At opleve sig selv som ret ubetydelig og som en del af et større hele
  • Ydmyghed
  • Stilhed (selvom man også kan udvikle et spirituelt ego, der søger anerkendelse gennem spirituelle værdier…)
  • At give uden at få noget igen
  • At arbejde uden at få anerkendelse

Egoet har sin retmæssige plads, og selvfølgelig har nogle mennesker et mere balanceret ego end andre. Når det så er sagt, så er vi alle bedst tjent med at holde egoet i kort snor, så det ikke overtager vores liv. Hvis egoet får lov at bestemme, kommer vi hurtigt til at bruge livet på at opnå anerkendelse og være kapret af diverse følelsesstorme og ideer og afhængigheder, som ikke tjener os.

Som sagt; vi har alle et ego uanset hvor meget vi gerne ville være åndeligt oplyste væsner, højt hævet over smålighed og jalousi. Når vi skal forholde os til egoet gøres det bedst med tålmodighed og rummelighed. Problemerne opstår for alvor, når vi prøver at benægte, at vi har et ego eller at også vi har mindre flatterende sider.

Sådan undgår du at lade dig styre af dit ego

Så hvad gør man? Det er på en måde enkelt. Og på en måde er det det, mange åndelige tekster, terapeutiske metoder og andre aktiviteter, der gavner os, handler om. Der er derfor 1000 ting, du kan gøre, og de handler alle om at blive i stand til at observere dit ego udefra og få kontakt til dybere dele af dig selv.

Her vil jeg fremhæve en enkelt men effektiv øvelse, nemlig “labelling” eller navngivning som man kan kalde det på dansk.

Labelling handler i al sin enkelhed om at sætte mærkater på tanker og følelser – og at observere dit ego. Når dit ego er i fuld sving med fx. vrede mod andre eller selvbebrejdende tanker mod dig selv, så skal du ganske enkelt sætte mærkat på. Sig (eller tænk):

“Vrede”

“Selvbebrejdelse”

“Sammenligning”

“Skam”

“Sårethed”

Når du sætter mærkat på det ego’et har gang i, har du taget en lille smule afstand fra ego’et og kan observere det udefra. Det betyder ikke, at du altid skal distancere dig mentalt fra dine følelser. Rene følelser er blot fysiske fornemmelser i kroppen og processeres nemt og hurtigt og involverer ikke nødvendigvis tanker).

Når du er kapret af dit ego, er du ikke igang med at processere følelser – du er højt sandsynligt igang med at fortælle dig selv historier om dine følelser og om din situation i det hele taget. Du befinder dig altså primært i tankerne, og det sætter igen gang i forskellige følelser.

Labelling har vist sig at være en effektiv metode, når det kommer til at stilne voldsomme følelser og mental overaktvitet. Neuropsykologiske studier har vist, at når vi navngiver en følelse, mindsker det aktiviteten i amygdala (den del af hjernen der er involveret i at generere følelser) og øger aktiviteten i frontallappen (en del af hjernen, der har evnen til at tænke nuanceret og være opmærksom). Det at navngive følelser kan altså nedsætte intensiteten i dine følelser, og det er en god ting, da egoet ofte er drevet af følelser som vrede eller angst.

Der er ikke noget i vejen med intensive følelser – og heller ikke vrede eller angst. Og der er ikke noget i vejen med dit ego. Så længe du ikke lader dig drive rundt i manegen af det.

Næste gang, du opdager, dit ego har gang i et eller andet, så læg mærke til det – sæt mærkat på – og læg så mærke til, hvordan du over tid ikke længere vil være så styret af dit ego.

Kærlig hilsen