Kunne du godt tænke dig at sænke dit stressniveau OG blive  mere produktiv? Hvad end det betyder- at nå det du skal på dit arbejde på kortere tid, være mere organiseret derhjemme eller måske ligefrem skrive en bog. Så læs med her!

Jeg er relativt besat af fænomenet “produktivitet uden stress”, og derfor kommer jeg også til at lave en workshop om det på et tidspunkt. I mit eget liv har det at installere gode arbejdsvaner nedsat mit stressniveau enormt og sendt min produktivitet gennem taget – jeg mener det seriøst! Da jeg begyndte at interessere mig for produktivitet og at implementere noget af det jeg lærte i praksis, var jeg så overvældet over resultatet, at jeg en overgang blev besat af at læse, tage kurser og suge til mig af alt hvad jeg kunne komme i nærheden af os produktive vaner.

Jeg skrev fx. et manuskript til en bog på 8 dage. 8 dage!!! Indtil da havde jeg brugt ca. et halvt liv på at overveje måske, eventuelt at skrive et udkast til den første side af en bog….

Det gik pludselig op for mig, at det jeg ellers havde skudt en hvid pil efter  – at skrive en hel del og føre andre spændende idéer ud i livet samtidig med at jeg har ambitioner om at se mine børn en hel del – pludselig var helt og aldeles opnåelig.

Nå, mere om det senere. Her vil jeg dele lidt fra en af de bøger, jeg har læst om vigtigheden af daglige ritualer, nemlig Mason Curreys  Daily Rituals. How Great Minds Make Time, Find Inspiration, and Get to Work. Bogen er en skattekiste fyldt med beskrivelser af, hvordan en lang række kendte forfattere, billedkunstnere, filosoffer og komponister gennem tiderne har brugt små og enkle daglige rutiner til at skabe store værker.

Den røde tråd i bogen er netop, at når forfattere skriver store værker og skriver meget, så er det ikke så meget et spørgsmål om særligt talent, inspirerende omgivelser eller en fordelagtig situation. For langt de flestes vedkommende er deres værker et resultat af enkle daglige rutiner, der over tid giver grobund for kreativitet og produktivitet.

DailyRituals-UKpaperback

Det var egentligt meningen, den skulle have varet lidt længere…

Det var egentligt meningen, Daily Rituals skulle fungere som hyggelæsning for mig. En bog, jeg kunne have liggende i stuen og smide mig med på sofaen, når børnene var puttet, og jeg som regel er for træt til at læse andet end Facebookopdateringer. Men som det ofte sker, når jeg bliver fanget af en bog, ender det med et læseflip. Jeg kom til at læse næsten hele bogen på en gang og havde til sidst helt ondt i øjnene. (Det får mig til at tænke på dengang jeg blev nødt til at pjække fra universitet i 4 dage, fordi jeg var gået igang med at læse Ringenes Herre-trilogien søndag aften….)

Det værste ved at få et læseflip er, at bogen er forbi alt for hurtigt. Derfor besluttede jeg mig også for at besøge den igen ved her at bringe mine yndlingspassager fra bogen (frit gengivet fra engelsk). Tjek dem ud:

Stiplet-tegnet-150

Jane Austen (1775-1817) havde egentligt ikke tid til at skrive. Hun var altid omgivet af enten familie, tjenestefolk eller gæster, og det var en kunst at få ro til at skrive. Især fordi ingen, udover den nærmeste familie, måtte se, at hun skrev – det sømmede sig ikke for en dame. Hun skrev i stuen under konstante afbrydelser på små lapper papir, som hurtigt kunne gemmes af vejen, så hun i stedet kunne give sig til at sy, når der kom nogen. Hendes søster tog sig af det meste af det praktiske, hvilket var en stor lettelse for Austen, der fandt det umuligt at koncentrere sig om at skrive, hvis hun også skulle holde styr på madlavning og tjenestefolk.

Anthony Trollope (1815-1882) skrev 47 romaner og 16 andre bøger ved hjælp af en eneste meget enkel skriverutine, som han det meste af sin karriere passede ved siden af et andet fuldtidsarbejde. Han satte sig ned kl. 5.30 hver morgen og skrev i 3 timer. Han kunne producere 10 færdige sider af en roman om dagen, hvilket blev til adskillige romaner om året. Hvis Trollope blev færdig med en  roman før de tre timer var gået, tog han et blankt stykke papir frem og begyndte på en ny med det samme. Denne skriverutine var inspireret af hans mor, Frances Trollope, der skrev sine romaner ved at stå op kl. 4 hver morgen så hun kunne nå at skrive før hun skulle servere morgenmad til sine 6 børn og syge mand. (Så jeg tager lige en kiks, når jeg synes, mine 2 børn forstyrrer mig…)

Søren Kierkegaard (1813-1855) brugte det meste af sin dag på to ting: at skrive og at vandre. Han skrev typisk hele formiddagen, gik så afsted på en lang gåtur i Københavns gader omkring frokosttid, og gik så tilbage til sin lejlighed og skrev resten af dagen. Han fik ofte sine ideer på gåturene og havde nogle gange så travlt med at få dem skrevet ned, når han kom hjem, at han blev stående ved sin skrivepult stadig med sin hat og stok i hånden, mens han skrev.

Jane Austen

Jane Austen blev aldrig gift men skabte til gengæld Mr. Darcy (hvem behøver egentligt også mere?)

 

Sigmund Freud (1859-1939) kunne dedikere sig helt til sit arbejde, fordi hans kone tog sig af alt det praktiske omkring familien og omkring Freud selv – hun puttede endda tandpasta på hans tandbørste! Freud arbejdede som regel fra kl. 8 om morgenen til midnat eller senere med at skrive, læse og se patienter – kun afbrudt af måltider og en gåtur efter aftensmaden. Han holdt til gengæld 3 måneders ferie hver sommer med familien i alperne.

Joan Miró (1893-1983) havde en ufravigelig rutine hver dag, fordi han hadede at blive distraheret fra sit arbejde, men også fordi han var bange for at blive ramt af den dybe depression, han havde haft som ung, før han begyndte at male. Han arbejdede hele formiddagen efterfulgt at en times intens motion, hvad end det var boksning, sjipning, gymnastik, løb eller svømning . Efter frokost tog han en 5 minutters lur – han kaldte det “middelhavsyoga”.

Henry Miller (1891-1980) skrev som ung romanforfatter ofte fra midnat til morgengry, indtil han fandt ud af, at han egentlig var et morgenmenneske. Han begyndte at skrive fra morgenstunden til frokost, tog en lur og arbejdede igen hele eftermiddagen og nogle gange om aftenen. Da han blev ældre arbejde han kun indtil frokost. Han sagde: “Jeg tror ikke på at tømme depotet, ser du. Jeg tror på at man skal rejse sig fra skrivemaskinen og forlade den, mens man stadig har noget at sige”.

Miro

Miró afskyede fester og andre sociale begivenheder, fordi de afbrød hans daglige rutiner

 

Haruki Murakami (f. 1949) har den samme rutine hver dag, når han er igang med en roman. Han begynder at skrive kl 4.00 og arbejder 5-6 timer i træk. Om eftermiddagen løber eller svømmer han og ordner praktiske ting, læser og lytter til musik. Han går i seng kl. 21. Murakami siger “Det er gentagelsen i sig selv, der bliver det vigtige. Det er en form for hypnose. Jeg hypnotiserer mig selv til at opnå en dybere sindstilstand”. Efter mange år med en usund livsstil med op til 60 cigaretter om dagen, masser af alkohol og ingen motion lagde Murakami sin livsstil om. Han flyttede på landet med sin kone, holdt op med at ryge, spiser mest grøntsager og fisk og løber dagligt. Murakami mener, at det at skrive romaner i lige så høj grad kræver fysisk styrke som kunstnerisk begavelse.

 

Agatha Christie (1890-1976) følte sig ikke som en ægte forfatter. Selv efter hun havde skrevet 10 romaner, så hun stadig sig selv primært som “en gift kvinde”. Christie skrev i ny og næ når hun kunne sjæle sig lidt tid til det, og hendes bekendte undrede sig over, hvornår hun overhovedet skrev – de så hende aldrig skrive. Hun havde ikke et skrivebord men stillede sin skrivemaskine alle mulige steder: på vaskebordet i soveværelset, på spisebordet, eller hvor hun nu kunne finde plads.

W.B Yeats (1865-1939) sørgede altid for at skrive mindst 2 timer hver dag, uanset om han havde lyst eller ej. Den daglige disciplin var afgørende, fordi han ellers ikke kunne koncentrere sig. Han læste fra kl. 10 -11 om formiddagen, skrev fra kl. 11-14 og læste igen til kl. 15.30. Derefter gik han en tur i skoven eller fiskede ved en sø, skrev breve og arbejde lidt mere indtil kl. 19. Yeats kunne højst skrive 5 eller 6 gode linjer af et digt om dagen, så et helt digt kunne tage omkring 3 måneder at skrive

My Soul. I summon to the winding ancient stair;
Set all your mind upon the steep ascent,
Upon the broken, crumbling battlement,
Upon the breathless starlit air,
‘Upon the star that marks the hidden pole;
Fix every wandering thought upon
That quarter where all thought is done:
Who can distinguish darkness from the soul

Det første af i alt 9 vers i digtet “The Winding Stair” af William Butler Yeats udgivet i 1933 – resultatet af 3 måneders slid!

David Lynch (f. 1946) er et vanemenneske. I 7 år spiste han frokost på den samme cafe, hvor han også fik en chokolade milkshake og adskillige kopper kaffe med sukker og sukkerrusen gav ham masser af ideer, han skrev ned på servietter. Han har praktiseret trancendental meditation siden 1973 og har ikke sprunget over en meditation i over 40 år. Han mediterer 2 gange ca. 20 minutter om dagen og nogle gange 3 gange om dagen, når han er igang med en film.

P.G. Wodehouse (1881-1975) skrev mere end 90 bøger i løbet af sit liv. Selv da han blev gammel fortsatte han med at skrive. Han stod op kl. 7.30 og lavede dem samme morgengymnastik, som han havde lavet siden 1919. Han læste lidt, gik tur med sine hunde og kl. 9 satte han sig ned for at skrive og fortsatte indtil kl. 14. Resten af dagen gik han tur og slappede af. På sine ældre dage skrev han 1000 ord om dagen – 2500 da han var yngre. Hans rekord var i 1993, da han skrev de sidste  8000 ord af en roman på én dag.

Charles Dickens (1812-1870) skrev 15 romaner – hvoraf 10 af dem er mere end 800 sider lange. Dickens kunne kun skrive i absolut stilhed. Derfor fik han en ekstra dør sat i til sit kontor, så der var ro. Kontoret skulle være ordentligt, og diverse skriveværktøjer og pyntegenstande skulle stå på præcist samme plads på skrivebordet hver dag. Han skrev fra kl. 9-14 uden undtagelse og skrev som regel 2000 ord (men nogle gange ingenting). Kl. 14 gik han ud på en 3 timers lang vandretur for at få inspiration.

Wodehouse

P. G. Wodehouse og hans hund og kone som han henholdsvis gik tur med og drak te med om eftermiddagen

 

Stephen King (f. 1947) skriver hver eneste dag året rundt uden undtagelse. Reglen er, at han skal skrive 2000 ord, før han må stoppe. Det tager ham 2-4 timer. Han sammenligner det at skrive fiktion med en slags “kreativ søvn” og beskriver de rutiner han har omkring sin skrivning  med de rutiner, man har når man skal i seng og føler, han har brug for en vis mængde “kreativ søvn” hver dag.

Stiplet-tegnet-150

Efter at have læst Daily Rituals må jeg sige, at jeg for det første er fuld af beundring overfor mennesker, der formår at have den slags rutiner i arbejdslivet. Især kvinderne! Det er nok fordi jeg kan spejle mig i, hvor svært det er at tage en seriøs mængde tid til kreativ udfoldelse, når der er uendeligt mange andre mere praktiske ting (og børn og andre mennesker), der kalder. For det andet føler jeg, at mine egne undskyldninger for ikke at have tid til at skrive falder lidt til jorden.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange potentielle Austen’er eller Dickens’er spilder deres potentiale og tid på at tjekke Facebook og surfe på Youtube eller på at arbejde for meget, så de kan tjene penge til iPads og glutenfri kiks i Irma. Det gælder også mig selv. Jeg græmmes også ved at tænke på, hvor mange bogstaver, sætninger og gode formuleringer, der ligger begravet rundt omkring i ligegyldige e-mails og overflødige SMS’er.

Jeg har egentlig aldrig taget mit ønske om at bruge mere tid på at skrive særligt alvorligt. Det har været en af de ting, jeg havde lyst til men “ikke har haft tid til”, og hvis jeg endeligt havde tiden, så “følte jeg mig ikke lige i humør til det” . Det har virket som om, der var 1000 ting, der var vigtigere, og mange gange har jeg tænkt “Måske når jeg bliver rig eller gammel”. Det føles nærmest som en hån mod de forfattere – især kvinder – der mod alle odds alligevel skrev.

Jeg tror vi alle har “noget” – en kreativ interesse af den ene eller den anden art, som vi drømmer om at bruge mere tid på. For mig er det at skrive. Jeg nyder af uransagelige årsager bare at skrive og er kommet til den konlusion, at jeg har brug for at skrive.

Indtil for ikke så længe siden kunne jeg på ingen måde se, hvordan det at skrive skulle passe ind i mit liv. Og desuden kunne jeg heller ikke se, hvad jeg skulle skrive. Når jeg læste romaner eller faglitteratur eller hvad jeg nu selv kunne drømme om at skrive kunne jeg jo se, at der er læssevis af mennesker, der skriver meget bedre end mig. Indtil for nyligt havde jeg ikke fanget, hvorfor de er så dygtige. Jeg troede bare, at enten var man god eller også var man ikke. Nu er jeg overbevist om, at hvis jeg vil blive bedre til at skrive, så er der kun én vej frem. At sætte mig på min dertil indrettede og komme i gang.

Nu ser det faktisk noget anderledes ud. Jeg skriver næsten hver dag. Altid som det første og helst 2 timer om formiddagen i ugens 5 hverdage. Ikke at jeg altid overholder den regel – men som regel gør jeg faktisk. Min anden regel er, at jeg ikke må tjekke Facebook, mail eller foretage mig noget som helst andet arbejdsmæssigt, før jeg har skrevet. Heller ikke rydde op på skrivebordet eller andre steder. Med den regel går det sådan lidt…op og ned!

For kort tid siden ville jeg ellers have svoret, at jeg kun kan skrive, hvis der er ryddet op omkring mig, hvis der ikke er ting på mine to-do-lister der haster og hvis jeg i det hele taget er i humør til det. Nu sætter jeg mig ned med ryggen til opvasken, vasketøjet og de mængder lego, der ligger spredt ud over gulvet. Jeg kigger på min skrive-to-do-liste (for sådan en har jeg nemlig nu!), jeg skubber ting og krummer og gamle kopper til side, så der er plads til min bærbare, og så skriver jeg.

Det behøver ikke være godt. Ingen behøver nogensinde at læse det. Jeg behøver bare at skrive. Det der før tog mig et år at skrive tager nu en uge – eller mindre. Det er ikke mængden eller kvaliteten, der er den primære pointe, når jeg skriver men processen og vanen. Det er ikke fordi kvaliteten og indholdet er ligegyldigt. Selvfølgeligt prøver jeg, så godt som jeg overhovedet kan, at skrive noget, der er interessant og som kan være af ægte værdi for ikke bare mig selv men også for andre. Blogindlæg, artikler, bøger, manuskripter til workshops og kurser. Det hele tjener et formål. Problemet er bare, at hvis jeg kræver af mig selv, at jeg skal producere noget storslået, så kommer jeg aldrig i gang.

noun_bullet-points_135697

Jeg har ærligt talt været noget overrasket over den dramatiske effekt et enkelt dagligt ritual har haft på mit liv….

Alt det bedste herfra

birgitte-underskrift-blog

Ps. Synes du om dette blogindlæg? Del det og hvis du ikke allerede er med, så skriv dig op til min tirsdagsmail herunder og modtag ugentlig inspiration direkte i din indbakke.

 

Hej, må jeg sende dig noget?

Få listen "20 perfekte gaver til en stressramt" og bliv seriøst inspireret af Birgittes tirsdagsmail

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!