We are all broken people , in some way. For most of us, the big question is, how do you live a good life despite, or within, that brokenness. All of us are trying to figure out how to live with things that hurt.

Citat: enlig mor til 5, der mistede sin mand i terrorangrebene 11. September 2001

Ovenstående citat opsummerer ret godt, hvad jeg efterhånden er kommet frem til i mit eget liv og med min erfaring som psykolog: Et liv uden stress og kriser er urealistisk. Nogle af os bliver mere udfordret end andre, men for os alle gælder det om at finde ud af at leve et godt liv på trods af, at livet langt fra er smertefrit og perfekt.

Jeg har længe været optaget af netop, hvordan vi så kan forholde os til de udfordringer vi møder på en måde, så de ikke knækker os, men så vi bruger dem til at finde ro og styrke. Det er vigtigt at undgå skadelig stress, men hvordan gør man det i praksis, når livet har det med at ske? Personligt tænker jeg ikke, at det er noget med, at vi skal være glade for alt, der hænder os i livet, fordi det gør os stærkere, eller at der er en mening med det, der sker. Slet ikke. Det er mere, at vi bliver nødt til at forholde os konstruktivt til livet, fordi ellers bliver det simpelthen for svært.

I dette indlæg kan du læse om én af de bøger, jeg har læst, som har nuanceret min forståelse af stress, og som har lært mig noget om, hvordan man kan bruge skadelig stress – eller vende skadelig stress – til sin fordel. Jeg er ikke ubetinget fan af alle bogens pointer – mere om det senere – men der er visse pointer jeg synes, fortjener at blive delt. Og det gør jeg så her.

Her kan du læse om:

  • Hvorfor jeg selv synes, det var nødvendigt at læse bogen
  • Hvem der kan have gavn af at læse den
  • Bogens nøgleidé
  • Hvilken type stress, der er tale om for at bogens pointer skal give mening
  • Hvad et stress-mindset er, og hvorfor det er vigtigt
  • Den gavnlige stressrespons
  • Hvad der sker i kroppen, når vi ser stress som gavnlig
  • Hvordan der ikke bare findes én men flere stressresponser
  • Hvordan du ændrer en skadelig stressrespons til en gavnlig

vi er alle i stykker

Den dag, jeg spidsede ører…

 

Den første gang jeg hørte om titlen på Kelly McGonigals bog The Upside of stress. Why stress is good for you (and how to get good at it) havde jeg svært ved at tage den titel seriøst. Endda meget svært.

På det tidspunkt var jeg selv ramt af følgerne af enorme mængder stress: angst, håbløshed og et væld af skræmmende fysiske symptomer. Vi snakker stress med store bogstaver. Jeg kunne på ingen måde se fordelene ved at have det sådan. Det kan jeg sådan set stadig ikke.

Min umiddelbare tanke var noget i retning af “Godt for hende, at hun kan skrive en bog om fordelene ved stress. Hun har tydeligvis ikke oplevet særligt meget stress, eller også er hun født langt mere robust end mig. Fordele ved alvorlig stress? Det tror jeg så ikke lige!”.

Når jeg alligevel sad med bogen i hånden, var det fordi jeg for et stykke tid siden faldt over Mcgonicals TED talk How to make stress your friend som siden 2013 er set af over 10 millioner mennesker. Mcgonical er psykolog og underviser i sundhedspsykologi på både Stanford Universitys Graduate School of Business og School of Medicine. Se hendes TED talk her. Jeg spidsede ører, fordi Mcgonigal fortæller, at hun har opdaget, at alt det, hun har gjort som psykolog og stressekspert for at hjælpe folk i de seneste mange år er helt forkert og kun gør stress værre. De argumenter hun efterfølgende lægger ud er interessante, og jeg blev faktisk lige en lille smule alarmeret over, at jeg også som psykolog kunne have været med til at forværre stress i stedet for at afhjælpe den. Så den blev bestilt på Amazon…

Hvem skal læse denne bog?

 

  • Fagfolk, der arbejder med stress og gerne vil have vigtig, forfriskende og veldokumenteret viden om, hvordan man bedst muligt kan håndtere stress. Det kræver dog, at man kan have en lidt kritisk tilgang til bogens konklusioner og brug af ordet “stress”, så man ikke strakt farer ud og proklamerer at stress er gavnligt for alle og enhver
  • Du, der er ramt at stress, store udfordringer eller kronisk belastende omstændigheder i dit liv og som har brug for at vende det til noget, der giver dig styrke

Bogens første sætninger og nøgleidé

McGonical begynder bogen med at stille os spørgsmålet:

Hvis du skulle opsummere hvad du tænker om stress, hvilken sætning ville så passe bedst på dig?

A: Stress er skadeligt og skal undgås, reduceres og håndteres
B: Stress er gavnligt og skal accepteres, udnyttes og omfavnes

if there is no struggle

 

De fleste (faktisk langt de fleste) vælger A, men Mcgonigal fortæller, at missionen med hendes bog er at få os til at ændre holdning. Hun kalder den forskning, hun baserer sit arbejde på the new science of stress og opsummerer, hvad forskningen peger på således:

At omfavne stress kan gøre, at du føler dig stærkere, når du møder udfordringer. Det kan gøre dig bedre i stand til at bruge den energi, stress giver dig, og undgå udmattelse. Det kan hjælpe dig til at gøre stressende oplevelser til en kilde til social kontakt i stedet for isolation. Og så kan det hjælpe dig til at finde mening i lidelse. (frit oversat).

Er der fordele ved alle typer af stress?

 

Det første spørgsmål, der melder sig hos mig, når vi snakker fordele ved stress er dette: gælder det her virkelig alle former for stress?

Umiddelbart ville det give mening, hvis let og moderat stress er gavnligt men vel ikke hardcore stress som langvarig sygdom eller ekstreme arbejdsmæssige belastninger?

McGonical dokumenterer bogen igennem, at det ikke kun er moderat stress, som når vi er ved at komme for sent til et møde eller har en irriterende kollega, der kan vendes til en fordel. Faktisk er det hendes erfaring, at det især er stress i de sværeste situationer som fx at miste en nærtstående, at skulle håndtere angst, tage sig af et handicappet barn, miste et job eller at komme igennem kræftbehandling, der kan omfavnes og vendes til styrke.

Her kommer så lige en absolut vigtig pointe, som det er vigtigt at være opmærksom på. Gennem hele bogen viser det sig, at godt nok tales der om “alvorlig stress” men det, der altid henvises til er kraftige stresspåvirkninger. Altså at den udefrakommende stressfaktor er voldsom. Ingen steder i bogen står der noget om, at en alvorlig stresstilstand – altså en tilstand af fysisk, mental og følelsesmæssig udmattelse og kollaps – er hensigtsmæssig eller at den kan vendes til en gavnlig stressrespons. Mange overser den forskel og har brugt forskningen, der nævnes i bogen, som tegn på, at stress altid er godt. Det er det langt fra.

Nogle gange kan en alvorlig stresstilstand selvfølgelig vise sig at være gavnlig set i bakspejlet, fordi den i det store hele lærte vedkommende noget vigtigt, men isoleret set bliver en alvorlig stresstilstand aldrig god for hverken krop eller sind. Når det ellers er på plads, er der mange gode pointer og interessant forskning i bogen.

when you change your mind stress

 

Mcgonical definerer stress meget bredt som

…det der opstår når noget, der betyder noget for dig, er på spil. Denne definition er bred nok til at indeholde frustration i trafikken og sorgen over at miste. Den indeholder dine tanker, følelser og fysiske reaktioner på stress og hvordan du håndterer de situationer, du oplever som stressende.

Hendes definition af stress indeholder også det, mange af os ville beskrive som lidelse, kriser og traumer, hvilket giver god mening. Ofte fokuseres der på stress som noget primært arbejdsmæssigt, hvilket er alt for snævert. I mit eget liv har den største kilde til stress været meget andet end mit arbejde, og det samme gælder for de fleste andre, jeg har mødt. At læsset så tit vælter, når der kommer en for stor arbejdsmæssig belastning oveni, er en anden sag.

Hvordan er dit stress-mindset?

 

McGonical pointerer, at vi alle har et forhold til stress, hvad end vi er bevidst om det eller ej, og at måden hvorpå vi tænker om stress har en dyb effekt på vores liv. Måden vi forholder os til stress på kan kaldes vores stress-mindset. Et mindset er ikke en enkeltstående tanke men et sæt af overbevisninger, der fungerer som et vindue, vi ser alt igennem. De overbevisninger vi har, former hvordan vi tolker vores oplevelser og hvordan vi tager beslutninger, og vores overbevisninger om stress former alt fra de følelser vi oplever, når vi er under pres til måden, vi håndterer situationer på. Og det viser sig, at dit stress-mindset også kan være et spørgsmål om liv eller død.

I 1998 blev 30.000 voksne amerikanere spurgt om, hvor meget stress de havde oplevet i det forgangne år og om de troede, stress var skadeligt. 8 år senere undersøgte man, hvem der var død i mellemtiden. Resultaterne viste, at et højt niveau af stress forøgede chancen for dødsfald med 43%, men den forøgede risiko gjaldt kun mennesker der mente at stress var skadelig!. Faktisk havde de med høj stress, men som ikke mente det var skadeligt, den laveste risiko for at dø ud af alle grupper – også lavere end dem med meget lidt stress. Forskerne konkluderede, at det ikke var stress alene men kombinationen af stress og overbevisningen om at stress er skadelig, der var farlig.

no mud

Man spørger sig selv, om den type stress, de der døde tidligt havde, var af en særlig art, men studier tyder på, at det ikke er tilfældet. De, der ikke ser stress som skadelig, har en lige så høj grad og mængde af stress og lidelse som dem, der ikke gør. Graden og mængden af stress er altså ikke af nogen særlig art.

Man kan også spørge sig selv, om de, der døde af stress havde en særlig personlighed, der gjorde dem mere sårbare overfor de skadelige effekter af stress og at der er tale om et fast personlighedstræk, der gør mennesker i stand til at se stress som gavnligt. Forskningsresultater peger på, at optimister lever længere end pessimister, og at mennesker, der ser stress som gavnligt med lidt større sandsynlighed er optimister – men der er kun en meget løs sammenhæng. Der er to personlighedstræk, der synes at hænge sammen med et positivt stress-mindset, og det er: evnen til bevidst nærvær (mindfulness) og evnen til at håndtere uvished. Men igen – sammenhængen kan ikke fuldt ud forklare de store helbredsmæssige forskelle. I stedet er forskere kommet frem til, at den mest sandsynlige sammenhæng, er at dit stress-mindset påvirker måden du tænker på og derfor også din adfærd.

Folk der ser stress som skadelig har en tendens til at:

  • Fokusere på at fjerne stress i stedet for at gøre noget ved årsagen
  • Bruge substanser og medicin for at undgå stress
  • Trække sig fra det, der giver dem stress

Derfor akumuleres stress over tid og bliver værre, hvilket leder til en ond cirkel med mere stress.

Folk der ser stress om gavnlig har derimod en tendens til at:

  • Se stressende begivenheder i øjnene
  • Planlægge en håndteringstrategi
  • Søge information og hjælp

Derfor forbedres deres evner til at håndtere stress også over tid

Det, der taler mest overbevisende for, at et stress-mindset ikke er afhængig af særlige omstændigheder eller et særligt personlighedstræk er dog den effekt, selv meget enkle “stress-mindset-interventioner” har – især over tid. Men lad os først lige se på, hvad der sker i kroppen, når vi tolker stress som gavnlig.

på et tidspunkt

Hvad sker der i kroppen, når vi ser stressreaktionen som hjælpsom?

 

Nu kommer vi til det virkeligt interessante – hvad sker der i kroppen, når vi ser stress som gavnlig? Det viser sig, at det at se din stress som gavnlig påvirker de stresshormoner, din krop udløser. Når stressresponsen udløses frigives der altid en lang række stoffer, bla. to stresshormonerne: kortisol og DHEA.

Kortisol “gearer dig op” og frigiver energi på kort sigt og undertrykker til gengæld funktioner som fordøjelse og reproduktion, der ikke er akut nødvendige. Vi har brug for kortisol, men høje niveauer af kortisol over tid er forbundet med dårligt immunforsvar og depression samt en lang række af de negative følgevirkninger, vi normalt forbinder med stress.

DHEA er et stof, som hjælper din hjerne med at vokse som resultat af den stress, du er udsat for, og DHEA modvirker nogle af effekterne fra kortisol, fx forbedrer det immunsystemet og øger sårheling. Høje niveauer af DHEA forbindes med reduceret risko for angst, depression, hjertekarsygdomme og andre sygdomme, vi normalt ser som stressrelaterede

Vi har alle en stressrespons med begge hormoner men forholdet mellem kortisol og DHEA – dette forhold kaldes vækstindekset -afgør, hvordan vi reagerer på stress. Jo mere DHEA der udløses, jo mere trives vi under stress.

Her kommer så det vigtige. Studier viser, at selv en enkel stress- mindset-intervention, hvor man fx viser én gruppe en 3-minutters video med et budskab om, at stress er gavnligt og en anden gruppe en 3-minutters video med et budskab om, at stress er skadeligt og derefter udsætter dem for stress, ændrer folks vækstindeks. Begge grupper udløste lige meget kortisol under stress, men den gruppe, der så videoen om at stress er gavnlig udløste forholdsvis mere DHEA. Et positivt stress-mindset skaber altså en anden biologisk respons – fascinerende, hvis du spørger mig! Som McGonical siger:

When you change your mind about stress, you can change your body’s response to stress.

Den gavnlige stressrespons

Nu kommer vi til noget af det, jeg synes er allermest interessant i The Upside of Stress. Mcgonical bemærker, at en meget stor del af den forskning, der findes omkring stressresponsen er udført på rotter af hankøn og at selve teorien og den skadelige stressrespons blev bygget på rotteforsøg. Jeg skal spare læseren her for detaljer om, hvordan rotter pines ud over alle grænser for at fremkalde stressresponsen, men Hans Selye (også kendt som “the grandfather of stress” og som blev nomineret til en Nobelpris for sit arbejde omkring stressresponsen) overførte sine resultater fra rotteforsøg til en teori om menneskelig stress.

when we are no longer able frankl

Han udførte (heldigvis) aldrig lignende forsøg på mennesker. Lad os bare sige, at det rotter udsættes for i stressforsøg langt overstiger det, de fleste af os mener, når vi siger, vi er stressede. Det meste af det, vi ved om stressresponsen fra Selye og fra senere forskning kommer altså fra rotteforsøg og fra rotter under ekstrem stress. Dette er en af grundene til, at stressresponsen har så dårligt et rygte og også er blevet misforstået som noget entydigt skadelig.

Mcgonical anerkender, at der er videnskabeligt belæg for at sige, at meget voldsom eller traumatisk stress kan skade helbredet hos mennesker. Der skal dog langt mere stress til end de fleste af os tror. Fx er det alment accepteret, at stress under graviditeten kan skade fosteret. Den eneste statistiske sammenhæng man har kunnet finde her er dog, hvis den gravide overlever en terrorhandling eller er hjemløs. Altså lidt noget andet end at stresse over farven på tapetet på det nye børneværelse.

Sammenhænge mellem ekstrem stress og psykisk trivsel er heller ikke så enkel. Ekstrem stress øger sandsynligheden for både skadelige følger som angst, depression og PTSD men også for øget trivsel, lykke og et godt helbred. Sætningen “it either makes you or breaks you” ser altså ud til at holde stik. Der er ingen tvivl om, at alvorlig stress kan være skadeligt og have negative følgevirkninger, men det er langt fra altid.

Nu kommer vi til noget, der virkelig har hjulpet mig personligt. Når jeg bliver stresset (og jeg er rimelig stressfølsom, så det bliver jeg tit), så kan jeg tydeligt mærke stressresponsen piske rundt i kroppen. Jeg har altid tænkt, at det ikke var særligt hensigtsmæssigt, og at det er skadeligt for mit nervesystem, og at jeg skal undgå den stressrespons så vidt muligt og prøve at få ro på hurtigst muligt. Det interessante er bare, at en meget stærk stressrespons umiddelbart efter en stressende eller traumatisk begivenhed har vist sig at forudsige et bedre psykisk og fysisk helbred på sigt, og at man kommer sig bedre over traumer på sigt. Jeg siger dermed ikke, at man trygt kan ignorere sin stressrespons. Det kan og skal man ikke. Men der er nok heller ingen grund til at tro at det, at man reagerer voldsomt på stress, skader helbredet i det lange løb.

Ikke kun én type stressrespons men flere

 

Det reaktionsmønster, vi normalt forbinder med stressresponsen er “kamp-flugt-frys-mekanismen” som også kan kaldes frygtresponsen; et instinktivt adfærdsmønster, som bor i de dele af nervesystemet, vi deler med andre dyr (ok, måske ikke snegle…men de fleste dyr). At kæmpe, flygte eller fryse er dog langtfra det eneste, vi mennesker kan, når vi oplever stress. Stressresponsen kan aktivere mange forskellige biologiske systemer, som igen understøtter forskellige reaktionsmønstre. Der er mange forskellige, men de to mest almindelige alternativer til frygtresponsen er udfordringsresponsen og den sociale stressrespons.

Udfordringsresponsen (challenge response)
Når din overlevelse er truet, eller du er meget bange, vil du opleve en klassisk kamp-flugt-reaktion, men hvis situationen er mindre truende, kan du i stedet opleve udfordringsresponsen. Dit sympatiske nervesystem får hele din krop til at mobilisere mere energi for at gøre dig mere vågen, og din hjerne skærpes. Du får et motivationsboost fra endorfiner, adrenalin, testosteron og dopamin, som føles som et “kick”. Du føler dig fokuseret men ikke bange, og du har et højere niveau af DHEA, som hjælper dig med at komme dig over stress. Når vi er i en flowtilstand udviser vi tegn på udfordringsresponsen. Nogle forskere kalder dette “the exite and deligth side of stress”. Fordi du ikke er meget bange men fx. bare lidt nervøs, føler kroppen sig sikker og maksimerer blodtilstrømningen for at tilføre energi. Dine blodkar forbliver afslappede, dit hjerter slår ikke hurtigere men kraftigere, hvilket også giver dig mere energi. En tendens til at reagere med udfordringsresponsen er associeret med bedre helbred i alderdommen, et sundt hjertekarsystem og en sundere hjerne.

gavnlig stress

Den sociale respons (tend-and-befriend-response)
Denne type stressrespons øger din omsorg for andre, driver dig til at opsøge social kontakt og hjælper dig med at styrke dine sociale relationer. Den sociale stressrespons er kendetegnet ved et højt niveau af hormonet oxytocin, som giver dig lyst til social kontakt, hvad end det er en sms til en ven eller et kram fra en kollega. Oxytocin undertrykker også kamp-flugt-mekanismen og er gavnligt for helbredet. Dit hjerte har særlige receptorer for oxytocin, som hjælper hjerteceller med at regenerere. Når din stressrespons indeholder oxytocin er den derfor med til at styrke dit hjerte – bogstaveligt talt. Det står i stærk kontrast til den billede vi har af stress som farligt for hjertet. I sjældne tilfælde kan en kæmpe mængde adrenalin give hjerteanfald, men langt oftere vil den sociale stressrespons beskytte dit hjerte. Den sociale stressrespons beskytter dig desuden, fordi det at have social støtte i sig selv beskytter mod en lang række fysiske og psykologiske problemer.

Både mænd og kvinder har den sociale stress respons tilgængelig og studier har vist, at vi generelt bliver mere tillidsfulde, gavmilde og omsorgsfulde over for andre under stress. Stress gør os selvfølgelig ikke altid venligere – det kan også gøre os vrede og defensive, men ofte kan stress gøre, at vi opsøger social kontakt, hvilket er et stærkt kort at trække og gør os mere modstandsdygtige på sigt.

Vælg din egen stressrespons

 

Hvad bestemmer hvilken stressrespons vi har? Udover de forskellige situationer og grader af stress, har vi alle en særlig biologisk profil, som igen gør, at vi tyr til forskellige håndteringsstrategier. Oplevelser, især tidligt i livet, er også med til at forme den måde, hvorpå vi reagerer overfor stress. Voksne, der som børn var alvorligt syge, har  fx en stærk social stressrespons, fordi de tidligt lærte at få støtte af andre. Voksne, der som børn var udsat for misbrug eller svigt, har mindre tendens til at reagere med den sociale stressrespons, fordi de tidligt lærte, at de ikke kunne stole på andre. Genetisk er vi også forskelligt disponeret; nogle er mere robuste og nogle er mere følsomme overfor stress. Traumer kan ændre din stressrespons, men den kan ændres igen. Hverken traumer eller gener kan bestemme din stressrespons, da nervesystemet er meget modtageligt for træning og nye erfaringer livet igennem.

Sådan ændrer du dit stress-mindset

 

Mcgonical nævner en række studier, der har vist, at selv en kort enkeltstående intervention på fx. 1 time, hvor man påvirker folks stress-mindset i en positiv retning, kan have en stor effekt over tid. Det interessante er, at de, der har været udsat for interventionen, hurtigt glemmer det. Alligevel er beskeden blevet internaliseret, og fungerer som en slags ubevidst katalysator fremover. Selv små ændringer i mindset kan sætte forandringer igang, der over tid kan føre til enorme forskelle på alt fra lykkeniveau, fysisk helbred, akademiske evner og selvdisciplin.

Den gode nyhed er, at det er muligt og endda relativt nemt at lære sig selv et nyt mindset. Man skal ikke “snydes” ind i det, som det ofte sker i videnskabelige studier. Med andre ord, ødelægger det heldigvis ikke effekten, hvis man er fuldt bevidst om, at man er igang med at ændre sit mindset.

Mcgonical dykker ned i forskningen bag mindset-interventioner og konkluderer, at de mest effektive mindset-interventioner har tre dele:

  • Lær det nye mindset
  • Lave en øvelse, hvor du omsætter det nye mindset til praksis
  • Del øvelsen og dine erfaringer med en anden

Her kommer så lige en vigtig detalje: de bedste mindsets er fleksible – ikke sort/hvide:

…seeing the good in stress doesn’t require abandoning the awareness that, in some cases, stress is harmful.
…Being able to focus on both the good and bad is associated with better long-term outcomes that focusing purely on the positive.

Det er helt klart min egen erfaring, at man kan ændre sin stressrespons. Men det tager tid. Dybest set er der tale om et vanemæssigt reaktionsmønster, som skal erstattes med et nyt. Hvis man har stor tendens til at reagere med frygtresponsen tager det tid at erstatte den med udfordringsresponsen, og det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre at eliminere frygtresponsen helt – det ville heller ikke være hensigtsmæssigt.

Nogle af os må nok leve med at have tendens til en let vakt frygtrespons. Når det så er sagt, så er det muligt at arbejde med at omforme stressresponsen, så man i højere grad får tendens til fx udfordringsresponsen. Her kommer én af Mcgonicals adskillige øvelser, der viser, hvordan man kan gøre.


Øvelse: Lav en trussel om til en udfordring

Du kan lære at se din stressrespons som en ressource, der hjælper dig med at gøre dit bedste, når du er under pres. Når du næste gang lægger mærke til et hvilket som helst tegn på stress – det kan være en smule sommerfugle i maven eller stærkere angst som fx voldsom hjertebanken – så tænk på, at det er din krops måde at hjælpe dig på. Uanset hvad dit stressymptom er, så lad være med at prøve at få det til at gå væk men tænk på, hvad du kan vælge at foretage dig, så den ekstra energi, din stressrespons giver dig, bliver brugt på en konstruktiv måde.


 

Denne øvelse har hjulpet mig til ikke at blive så forskrækket, hvis jeg mærker en stærk stressrespons. Nogle gange er det, jeg vælger at gøre, at vælge noget fra, fordi det gør mig stresset og andre gange – især hvis jeg ikke har valget – tænker jeg på, at min krop prøver at hjælpe mig. Nogle gange er det mest passende en form for fysisk aktivitet som fx gåtur eller yoga eller noget praktisk, der hjælper mig af med den overskydende energi, hvis der ikke er andet, jeg kan stille op.

gavnlig stress

Hvordan vil du leve med stress?

 

Mcgonical siger i slutningen af bogen:

The difference between a chronic threat response and a chronic challenge response isn’t just whether you can give a good speech or focus during an exam.. It could mean the difference between feeling overwhelmed and feeling empowered by the stress in your life. It could even mean the difference between having a heart attack at fifty or living into your nineties.

Som kvinden, jeg indledte med at citere, sagde, og som jeg selv er endt med at konkludere i mit eget liv;

For langt de fleste af os er det ikke et spørgsmål, om vi vil leve med stress men hvordan vi vil leve med stress.

For mig var det sådan, at jeg på et tidspunkt måtte spørge mig selv, om jeg ville lade stress og livets realiteter overvælde mig, eller om jeg ville beslutte mig for at finde ud af, hvordan jeg kan leve med stress og endda bruge stress til min fordel. Jeg besluttede mig heldigvis for det sidste – og øver mig dagligt i at gøre det så godt, som jeg kan. Min erfaring er, at der skal mere til end én enkelt øvelse. Den daglige praksis med at forsøge at være opmærksom på, hvornår jeg automatisk farer i kamp-flugt-frys-tilstanden og vedvarende at gøre plads til en anden mindre automatisk men mere rolig og nærværende tilgang til det, der stresser, har for mig vist sig at være vejen hen mod at ændre skadelig stress til noget gavnligt.

Og så er der kun tilbage at du spørger dig selv: hvordan vil du leve med stress?

 

Alt det bedste her fra

birgitte-underskrift-blog

 

 

 

Hej, må jeg sende dig noget?

Få listen "20 perfekte gaver til en stressramt" og bliv seriøst inspireret af Birgittes tirsdagsmail

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!