I efteråret havde jeg den store fornøjelse og ære at stille 6 kloge mennesker spørgsmål om stress. Her kan du læse deres svar, som er lige så forskellige og interessante, som de selv er. Nogle af dem er kendt i offentligheden, og nogle af dem knap så kendte.

Spørgsmålene jeg stillede var:

  • Hvad stresser dig i din dagligdag?
  • Har du en daglig vane eller et ritual, der giver dig ro?
  • Hvad tror du er det vigtigste, man som enkeltperson kan gøre for at undgå stress?

De kloge mennesker er:

  • Psykolog, forfatter og model René Toft Simonsen
  • Yoga- og meditationslærer og forfatter Simon Krohn
  • Psykolog og forfatter til bøger om mindfulness og positiv psykologi Stine Reintoft
  • Psykolog og blogger med speciale i børnefamilier Heidi Agerkvist
  • Zoneterapeut, akupunktør og ophavskvinde til refleksterapimetoden Temprana Lone Sørensen
  • Psykolog, forfatter og ordineret buddhistisk nonne Nadja Prætorius

 

René Toft Simonsen

rene-toft-interview

Rene Toft Simonsen er psykolog, forfatter og model. Os der voksede op i 80’erne behøver vist ikke nogen nærmere introduktion! Når jeg beundrer Rene som psykolog og kvinde, så er det blandt andet på grund af hendes evne til i mange år at være åben og ærlig omkring sit privatliv – fx. omkring sin angst og sit ægteskab. René har desuden – uden at vide det  – haft en afgørende betydning for mig i min ungdom. Jeg var så heldig at opleve hende under private former, da jeg var 16-17 år, og jeg blev blæst bagover af hendes autencitet og evne til at sige tingene ligeud. Den hudløse ærlighed og manglende vilje til at spilde tiden på ligegyldigheder, har jeg beundret lige siden. 

Hvad stresser dig mest i din dagligdag som den ser ud lige nu, om noget? 

Lige nu er der ikke noget der stresser mig. Jeg er i Malaga og arbejder som det passer mig, når det passer mig, så lige nu har jeg formået at indrette mig, uden stress. Mit nytårsfortsæt i 4 år har været at arbejde mindre, og i år er første gang, det er lykkedes mig. Jeg har nemlig tendens til at arbejde for meget, ligesom rigtig mange andre. Men det, der kan stresse mig i min dagligdag handler om at arbejde for meget og især have for mange aftaler samtidig med at jeg skal motionere og at fylde min dag med for mange “projekter” af alle slags.

Har du en en daglig vane eller et ritual, der hjælper dig med at finde ro? 

Jeg mediterer – dog ikke på daglig basis – og så motionerer jeg. Jeg går tur, løber, dyrker yoga, svømmer eller et eller andet kropsligt, og det oplever jeg som afstressende. Og så kan jeg mærke at det at gå på græs i bare tæer eller ved vandet i bare tæer også virker afstressende for mig.

Hvad tror du er det vigtigste, man som enkeltperson kan gøre for at undgå for megen stress?

At blive dygtig til at mærke sig selv, fremfor konstant at have antennerne ude for at mærke, hvad andre mener, tænker, tror og synes. Og derudover ikke mindst at respektere det, man mærker. Er man træt, skal man lægge sig og tage en lur, og er man stresset skal man melde afbud til hvad det end er der stresser for meget. Med andre ord, skal man blive dygtig til at have omsorg for sig selv. Et godt trick er altid at forestille sig, at man selv var ens bedste veninde. Hvad ville man råde hende til? Vi har tendens til at være mere hårde ved os selv, end ved andre, så hvis vi f.eks. kunne forestille os, at vi er et barn der er ked af eller overvældet af noget, hvad ville vi så gøre for det barn? Når et barn er træt mener vi jo det skal sove, hvis det er ked af det trøster vi det, fremfor at skælde det ud og sige det sagtens kan holde til lidt mere. Det er sådan, vi også skal behandle os selv.

Simon Krohn

simon-til-interview

Simon Krohn er cand. mag. i filosofi og er yoga- og meditationslærer og forfatter. Jeg var usandsynligt heldig at havne på et af Simons første yogahold, og er en spændende og anerkendt yoga- og meditationslærer både her i landet og internationalt. Simon underviser også i erhverslivet, og du kan læse mere om ham, hans bøger og andre udgivelser på mindyourself.dk. På onlineforløbet RESET for stressramte har du desuden adgang til Simon Krohns yogaundervisning på video. Simon taler herunder om udfordringer, mange af os kender, med små børn og for lidt søvn, og jeg bed især mærke i hans formulering omkring at “engagere sig i at restituere”.

Hvad stresser dig mest i din dagligdag, som den ser ud lige nu?

Min datter er lige begyndt i vuggestue, og det betyder, at hun har været syg næsten konstant i den sidste måned. Det betyder mere gråd, mindre søvn og betydelig mindre tid til mit arbejde. 

Har du en vane eller et ritual, der hjælper dig med at finde ro?

Jeg har heldigvis min yoga- og meditationspraksis. Der er selvsagt heller ikke så meget tid til det i disse dage, men jeg bliver helt skræmt ved tanken om, hvordan det ville være, hvis jeg ikke havde teknikker til at falde til ro. 

Hvad tror du er det vigtigste, vi kan gøre som enkeltpersoner for at undgå for megen stress?

Det er oplagt, at der må være to sider af sådan et svar. For det første er det vigtigt at begrænse mængden af stressorer. Mange mennesker kører sig selv så hårdt, at der ikke skal ret meget til for, at det hele ramler for os. Personligt sigter jeg efter at køre mig selv maksimalt til 80%. Alt derover gør mig ganske enkelt for sårbar. For det andet er det også vigtigt at sørge for, at de pauser, man tager, faktisk bliver til pauser.

Hvis jeg ikke passer på, kommer jeg f.eks. til at være online hele tiden, og jeg ender ofte med at tjekke og skrive mails, selv når jeg egentlig vil holde fri. Jeg kan ganske enkelt mærke, at jeg slapper mere af, når telefonen er slukket, og når jeg engagerer mig i at restituere – lige meget om det er ved at gå en tur i skoven, dyrke yoga eller læse en god bog.    

Stine Reintoft

stine-interview

Stine Reintoft er psykolog og forfatter til 3 bøger om mindfulness og positiv psykologi. Jeg mødte sjovt nok Stine for første gang på et af Simon Krohns yogahold for nu mange år siden, og siden da har vi fulgtes både privat, men også arbejdsmæssigt, hvor vores veje bliver ved med at krydses. Stine er en af de klogeste kvinder, jeg kender, og i hendes svar på de tre spørgsmål herunder bider jeg især mærke i hendes ord om at det er “vigtigt at pleje sindet  – selvom det er usynligt!”

Hvad stresser dig mest i din dagligdag som den ser ud lige nu, om noget? 

Det stresser mig at blive vækket om natten af og til af den lille – han er 4 år og har mange onde drømme for tiden. Jeg elsker at trøste ham men mærker trætheden dagen efter, når min nattesøvn har været usammenhængende. Jeg er i den priviligerede situation lige nu, at jeg i 2 måneder er fri for at arbejde, og derfor er der lige nu stor ro i hverdagene, og jeg har tid til at dyrke motion og bare frådse med tiden, hvilket jeg tydeligt mærker øger mit overskud. Selv om det kun er et kvarters løbetur eller en kort tur i svømmehallen, hvor meget af tiden går i saunaen, så gør det en forskel. Når familien er samlet om eftermiddagen og om aftenen er der masser af ting at forholde sig til – herunder søskendekonflikter, som jeg kan mærke tærer på mine mentale kræfter og kan stresse mig, når de står på. Derudover er der spisetider der skal overholdes og et væld af løbende praktiske opgaver.

Har du en en daglig vane eller et ritual, der hjælper dig med at finde ro? 

Jeg går i en meditationsgruppe hvor vi sidder en dag om måneden og mediterer sammen. Vi laver åndedrætsmeditationer, gå-meditationer mm. Det varer fra kl. 10 til kl. 15, og jeg tænker forinden, at det da er alt for meget at sætte en hel dag af til bare at sidde der og mærke efter – – uden at gøre nytte!!? Men når dagen er omme og efterfølgende er det tydeligt, at det er vigtigt. Lige som man en gang i mellem helt naturligt bruger tid til at få klippet sit hår, så er det også nødvendigt at pleje sindet – selv om det er usynligt. Jeg tror at den eneste måde at gøre sig sådan en opdagelse er ved at mærke effekten. Jeg var afsted i forgårs til meditation og jeg kan mærke lige nu, at det giver mig tillid til, at tingene nok skal gå. Jeg behøver ikke at tænke det hele igennem på forhånd. Jeg lægger bedre mærke til små ting omkring mig. Er ikke så opslugt af min egen tankestrøm og “udregninger”. Jeg får lettere adgang til at smile og grine indimellem.

Hver morgen laver jeg “de 5 tibetanere”. Det er 5 kropslige øvelser, som giver mig energi til dagen. De laver kropslig massage for muskler og led, og det er som om at kroppen vågner og gerne vil i gang med at være aktiv efter det.

Jeg har opdaget at jeg sover bedre og tungere, hvis jeg ikke spiser noget efter aftensmaden – og slet ikke noget sødt. En slags faste fra kl. 20 om aftenen til kl. 8 om morgenen. Dét er saliggørende for min nattesøvn. Det er ikke altid, at det bliver sådan, men i det mindste er jeg klar over, hvad jeg kan gøre, hvis jeg trænger til at sove rigtig godt.

Det er også vigtigt for mig at se og snakke med andre voksne mennesker. Se en veninde og f.eks. gå en tur eller drikke en kaffe. Det at dele, hvad der lige foregår for tiden og mærke, at vi alle kæmper med småt og stort. Lykkes og mislykkes. At tingene ikke er statiske men foranderlige. For os alle. Det hjælper mig.

Hvad tror du er det vigtigste, man som enkeltperson kan gøre for at undgå for megen stress?

Jeg tror, at vi hver især må finde frem til vore egne små ritualer, vaner og aktiviteter som kan lette en stresset hverdag. Der er intet rigtigt og forkert hvad det angår som jeg ser det. De fleste ved godt, at det er “det rigtige” at spise sundt, dyrke motion, meditere, læse opbyggende litteratur, sove 8 timer hver nat osv. osv. Men livet er jo ikke sådan, at vi altid kan gøre “det rigtige”. Og frem for alt tror jeg, at vi må holde øje med, om vi går i den fælde at vi konstant er efter os selv, hvis vi ikke lige gør “det rigtige”. Omvendt kræver det en indsats at tage kampen op med decideret dårlige vaner – og her tror jeg egentlig at mange kan gøre sig selv en stor tjeneste og skabe mindre stress og mere ro for sig selv.

Lone Sørensen

Lone Sørensen er generelt ikke så kendt i Danmark, som hun burde være, da hun primært har boet i udlandet i mange år. Lone er bl. a. uddannet som akupunktør og zoneterapeut og har gennem 30 år udviklet unikke manuelle behandlingsmetoder baseret på østlige og indianske behandlingsmetoder samt ny forskning i neurologi. Du kan læse mere om Lones behandlingsmetoder på: www.temprana.org. Lone har modtaget 3 hæderspriser  for sit arbejde med hjerneskader. Lones metoder er umådeligt interessante set i et stressperspektiv, og hun har en utrolig historie og en noget anderledes livsstil end de fleste, som blandt andet indeholder vilde mængder af arbejde. Læs selv her og se, hvad jeg mener!

Hvad stresser dig mest i din dagligdag som den ser ud lige nu, om noget?

Da jeg blev kræftsyg i 1994 blev det et stort personligt vendepunkt for mig, og jeg lærte at håndtere stress på en måde, det gør at jeg stort set ikke bliver stresset. Det lyder måske fuldstændigt vildt, at jeg i 22 år ikke har oplevet at være stresset. Jeg mødte en læge, som på det tidspunkt var 80 år, og han fik mig overbevist om, at hvis jeg ville overleve sygdommen måtte jeg geare ned fra 220 til 110 km/t. Siden dengang har jeg, hvis jeg befinder mig i en stressende situation, haft evnen til at trække mig ud af situationen, se den på afstand og undgå at blive opkørt.

Desuden er jeg meget organiseret. Da jeg blev rask fortsatte jeg med 30 patienter om dagen, men jeg lyttede mere efter min egne følelser og behov, hvor jeg før overhørte jeg mine egne behov, og det blev jeg syg af. Jeg er selvstændig med et verdensomspændende firma, arbejder 360 dage om året, ofte op mod 20 timer om dagen. Jeg rejser 320 dage om året, og det bliver til 40-45 rejser om året.

Har du en en daglig vane eller et ritual, der hjælper dig med at finde ro?

Da jeg var syg blev det vigtigt for mig at starte min dag på en god måde, Jeg står op i god tid og have tid for mig selv og konstatere, at jeg er i godt humør, hvilket jeg altid er fra morgenstunden. Inden jeg er i kontakt med nogen, har jeg brug for at opleve mit eget gode humør, jeg drikker min morgenkaffe og sidst men ikke mindst tager jeg mascara på. Uanset hvor jeg befinder mig og uanset om jeg arbejder alene tager jeg altid mascara på. Jeg arbejder generelt bedst om natten, hvor der er ro og står så lidt senere op, men ritualet er altid det samme. Desuden har jeg også droppet nyheder for en stor dels vedkommende, da jeg synes, der er blevet en tendens til at nyhederne er meget negative.

Hvad tror du er det vigtigste, man som enkeltperson kan gøre for at undgå for megen stress?

Kodeordet for mig er at være organiseret og vedholdende. Det er ikke fordi, jeg står op på samme tid hver morgen, men rutinen er den samme. Jeg stiller krav til mig selv, ved hvad jeg skal den pågældende dag, har styr på mine deadlines og strategi på sigt. Planlægning og organisation er én af mine styrker, og selvom der sker svære ting i mit liv bærer min evne til struktur mig igennem. Det er også vigtigt for mig at vide, at mit arbejde gør en positiv forskel, og de gode tilbagemeldinger, jeg får gør mig i godt humør og giver mig energi til at arbejde, selvom jeg måske er træt, og jeg fokuserer på det positive og konstruktive.

Heidi Agerkvist

heidi-interview

Heidi Agerkvist er psykolog med speciale i børnefamiliers hverdag, parforholdet og forældreskabet. Heidi har praksis i Århus, men har også en online praksis og ikke mindst er hun psykologen bag heidiagerkvist.dk, hvor hun blandt andet afholder det populære online forløb “Styrk Hverdagen i Børnefamilien”. Heidi ved om nogen noget om børnefamiliers stressede hverdag, og hun er også selv mor til 3 børn. Herunder taler Heidi blandt andet om den svære men vigtige kunst at tage tingene én ting ad gangen!

Hvad stresser dig mest i din hverdag, som den ser ud nu?

Lige nu står jeg i en fase af livet, hvor der er knald på. Jeg har 3 børn, hvoraf den yngste er 3 år – ligesom den selvstændige virksomhed jeg har skabt og driver til hverdag. De sidste tre år har med andre ord været tempofyldte, fulde af praktik og logistik, og ting der skulle gøres, sådan som det jo er i en hverdag med tre helt almindelige nysgerrige børn med initiativ og masser af gode ideer og lyst til livet. 

Samtidig har det at skabe og udvikle en virksomhed til et bæredygtigt niveau også været en vild omgang. Dér er jo også hele tiden noget man kan gøre, ligesom der er på familiekontoen. De tre år har både budt på bekymringer, usikkerhed og skeløjethed, når jeg har måttet tage skøre tidspunkter af døgnet i brug for at komme i mål med det jeg skulle. Og samtidig har der også været jubel og stolthed og ikke mindst en kæmpe tilfredshed med at skabe lige præcis det jeg gerne vil – helt selv.

Midt i alt det, er det der kan stresse mig mest to ting. Den ene er hvis jeg ikke får sovet nok. Vi har haft en lang periode hvor vores yngste sov helt elendigt, og det føltes som om min hjerne var erstattet med havregrød i det meste af to år. Nogle af mine spidskompetencer er overblik og struktur, og når de bliver sat ud af spillet af en havregrødshjerne, så føler jeg mig på bar bund, og synes jeg padler og padler for at komme i land igen.

Det andet der kan stresse er, hvis jeg i de perioder hvor jeg har et tætpakket program, forsøger at forholde mig til alle dagens elementer på én gang. Det kan jeg ganske enkelt ikke, og når jeg så forsøger at presse mig selv til det alligevel, ender jeg med en følelse af uoverskuelighed og inkompetence.

Har du en vane eller et ritual der kan hjælpe dig med at finde ro?

Jeg øver mig rigtig meget i at være nærværende lige her og nu, og at tage én ting ad gangen. Den stressende fornemmelse opstår, når jeg lader mig suse ud i fremtiden og forsøger at forholde mig til alt det, der skal ske der. Også selvom fremtiden kun er om halvanden time.

Jeg tvinger mig selv til at være fokuseret på det, jeg er i lige nu, og så allerhøjest kigge på det næste jeg skal med et kvart øje. For hvis jeg falder i fælden og prøver at forholde mig til 15-20 elementer på én gang, så ryger fornøjelsen ved det hele ret hurtigt. 

Jeg er i den forbindelse fan af gode gamle lister. Både fordi det er supertilfredsstillende for mig at kunne vinge ting af, når jeg er færdig med dem. Men især fordi lister er et redskab til at tømme arbejdshukommelsen, så den ikke brænder sammen. Listerne holder styr på indholdet af arbejdshukommelsen for mig, og så behøver jeg ikke at jonglere med det hele tiden – og være bange for at tabe noget. En overbelastet arbejdshukommelse gør nemlig ikke noget godt for hverken pulsen eller nærværet. 

Hvad tror du er det vigtigste vi kan gøre som enkeltpersoner, for at undgå for megen stress?

Jeg er helt overbevist om, at en af vejen til mindre stress er, at vi som individer og som familier tør at tage aktivt stilling til, hvad der fungerer for os hver især og som familie i en helt almindelig hverdag. Hvad fungerer for os? Hvad har vi lyst til? Hvad vil vi gerne skrue op for? Og ned for? Og hvad vil vi gerne tage helt ud af vores liv?

I stedet for at løbe hurtigere for at blive ved med at nå det hele.

Når det går stærkt, bliver det svært at tage stilling til noget som helst, fordi det mest af alt kommer til at handle om at følge med. På arbejdet. I familien. Med vennerne. På de sociale medier. Vi kommer nemt til at gøre “det man gør” ligesom alle de andre, for det gør man jo. Også selvom det ikke fungerer. 

Det kræver bevidsthed at få øje på, at noget gnaver. Og så kræver det mod at vælge noget fra, og (måske) noget andet til. Den effektivitetsdiskurs vi lever i lægger ikke rigtig op til at tage en pause, der giver mulighed for at tage stilling. 

Men det tager tid at være menneske, og det hepper jeg på, at vi tør at begynde at give os selv og hinanden.

Nadja Prætorius

nadja

Nadja Prætorius er klinisk psykolog, ordineret buddhistisk nonne og forfatter. Hendes bog “Stress, det moderne Traume” fra 2005 er én af de vigtigste bøger, jeg har læst om stress. Jeg er sikker på, at Nadja ikke har lyst til at være nogens guru, men alligevel er hun det nærmeste jeg kommer på at have en stressguru. Nadja har senest udgivet bogen “En verden til Forskel”, som står højt på min læseliste. Nadja har bidraget med disse ord, og de bliver de sidste, men nok de vigtigste. Hun minder os om, at betragte problematikken med stress i dens rette perspektiv. Du kan læse mere om Nadja på: www.pemanadja.dk

Det er bekymrende at være vidne til, at stressproblematikken bliver analyseret og beskrevet på et overfladisk niveau. Det svarer til, at man – hvis der pludselig forekom et voldsomt og stadig stigende tilfælde af benbrud – lod sig optage af at beskrive forskellige afarter af brækkede ben, uden at bryde sig om de reelle årsager og omstændigheder. Omstændighederne viser sig at være, at der hele tiden bliver spændt stadig mere sofistikterede net af snubletråde ud, som man uvægerligt falder over, og at man koster rundt med folk i et stadig højere tempo og lader dem forstå, at det er deres eget ansvar ikke at falde.

Hvorfor er der så få, der bekymrer sig om, hvorfor snubletrådene er der, og at de er kontraproduktive? For mig at se må vi gøre op med hele den tankegang, der ligger bag den rovdrift, der uden nogen som helst grund drives på mennesker, der jo ganske enkelt bare ønsker at udføre et godt stykke arbejde i samarbejde med andre, men som aldrig rigtig for alvor bliver taget med på råd.


Personligt er jeg blevet inspireret af de mange forskellige svar på de tre spørgsmål, og tusind tak til alle 6, der tog sig tid til at deltage. I mine øjne bekræfter det helt klart, at der ikke findes én men mange måder at anskue stress på og mange måder at håndtere den på og indrette livet, så det ikke bare bliver et spørgsmål om at overleve men at leve et godt liv.

Hvis du er nysgerrig efter at se mine egne svar på de tre spørgsmål, så kan du finde dem lige her.

Alt det bedste

 

 

Hej, må jeg sende dig noget?

Få listen "Mine 5 bedste metoder til at finde ro og få kontakt til din indre stemme" og bliv seriøst inspireret af Birgittes tirsdagsmail

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!