CV


Uddannelse


 

Jeg er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet og har taget en del af min kandidatuddannelse på University of British Columbia ( UBC) i Vancouver, Canada i 2008.

Inden jeg blev psykolog, tog jeg også en bachelor i engelsk på Københavns Universitet.

På UBC fik jeg (udover oplevelser af storslået natur) en større viden om

  • Bevidsthedsfilosofi (sammenhængen mellem krop og psyke)
  • Den eksperimentelle del af psykologien (hvornår på dagen har vi mest fx mest selvkontrol)
  • Kulturpsykologi (hvordan kan man egentlig sammenligne lykkeniveauer på tværs af lande?

Kombineret med mine studier i Købehavn, hvor vi har stort fokus på dybe, teoretiske og filosofiske spørgsmål, føler jeg, at jeg har meget stærke faglige kort på hånden. Det har også betydet, at jeg orienterer mig bredt og internationalt i mit arbejde.


Erhvervserfaring


 

I årene 2008-2013 arbejdede jeg som psykolog på det arbejds- og organisationspsykologiske område. Jeg har været ansat i Gladsaxe Kommune, Frederiksberg Kommune og i Arbejdsmiljø København i Københavns Kommune. Jeg arbejdede primært med stress og stressrelaterede tilstande samt funktionelle lidelser.

Siden 2013 har jeg været selvstændig. I første omgang med almindelig privat praksis med individuelle samtaler med private klienter, konsulentopgaver og undervisning rundt omkring i landet for bl.a. Psykiatrifonden.

Mit speciale er stress og stressrelaterede tilstande. Det er til gengæld et meget bredt speciale! Jeg har arbejdet med mennesker med stress lige fra kontanthjælpsmodtagere til ledere. Jeg har vejledt ledere i at håndtere medarbejdere med stress og jeg har undervist andre faggrupper i at håndtere mennesker med stress.

Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening og autoriseret af Psykolognævnet og er under løbende videreuddannelse.

 


De psykologfaglige metoder, jeg benytter mig af og er videreuddannet i er:

 

  • Nyere kognitive metoder som fx mindfulnessbaseret terapi, som hjælper os til at være nærværende og frigøre os fra en total identifikation med tanker, følelser og fysiske fornemmelser og derved bryde uhensigtsmæssige mønstre.
  • Narrative metoder, som blandt andet handler om at bevidstgøre de uhensigtsmæssige sociale og kulturelle fortællinger vi automatisk overtager som vores egne fx om hvordan vi skal se ud, og hvad der er værdifuldt for os.
  • Intensiv Dynamisk Korttids Terapi, som kort handler om at bevidstgøre fortrængte følelser, som ellers kan skabe problemer i form af uhensigtsmæssige psykiske forsvarsmekanismer og fysiske symptomer.

 

bølgestreg-240

Hej, må jeg sende dig noget?

Få listen "20 perfekte gaver til en stressramt" og bliv seriøst inspireret af Birgittes tirsdagsmail

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!