Her har du lige en hurtig personlighedstest, som er enkel men god.

Den handler om, hvordan du reagerer, når du modtager kritik. Her kan du lære om, hvorfor vi undgår kritik, hvorfor vi reagerer så kraftigt på kritik og om 3 af det mest almindelige reaktionsmåder. Du kan højst sandsynligt genkende dig selv i en eller flere af dem!

Sidst men ikke mindst fortæller jeg dig, hvordan jeg personligt håndterer at få kritik og hvad jeg mener, vi alle har brug for at lære os selv, for ikke at spilde tiden med konstant at reagere på andre mennesker. Og jeg kan afsløre, at jeg blandt andet bruger et mantra, jeg har lært af Michelle Obama!

Når jeg siger “kritik” i dette indlæg, henviser jeg mest til usaglig kritik eller kritik fremført på en aggressiv måde. Kritik fremført på en ordentlig måde, vil nemlig for det meste føre til konstruktive og gode samtaler, hvilket er noget andet end de ganske ukonstruktive forsvarsmekanismer, vi kommer til at tale om lige om lidt.

En note om “personlighedstests”

I, der kender mig, ved, at når jeg ikke lægger så stor vægt på tests, så er det fordi, jeg ved, at vores karaktertræk ikke bare bor inde i os, men i høj grad kommer til udtryk alt efter, hvilket miljø, vi befinder os i. Dine personlighedstræk varierer i høj grad alt efter, hvor du befinder dig, og hvem du er sammen med. Du kender det sikkert godt. Det ene øjeblik er du til møde, hvor du ikke føler dig godt tilpas, og du aner ikke, hvad ben du skal stå på og virker derfor indadvendt og stille. Det næste drikker du kaffe med veninder og snakker løs og skriger af grin.

Derudover varierer dine personlighedstræk  også på forskellige tidspunkter afhængig af hvor meget mentalt og fysisk overskud, du har. Er du træt, ked af det og sulten efter en lang møgdag, opfører du dig  anderledes, end hvis du lige har været på en afslappende weekend i sommerhus. Det gælder også, for hvordan du reagerer på kritik- og hvordan du generelt har tendens til at reagere på kritik kan fortælle dig meget om dine egne forsvarsmekanismer og din evne til at føle og rumme vrede. Og du kan lære meget om andre ved at observere deres evne til at blive kritiseret, nedgjort eller endda latterliggjort.

Hvordan reagerer du på kritik? Eller undgår du den helt?

Hvis du vil lære noget om din egen modenhed, så læg mærke til, hvordan du generelt reagerer på kritik.  På den anden side, kan det være, du lige nu tænker, at du aldrig får kritik. Og tro mig – den position kan jeg sagtens sætte mig ind i. Mange går til yderligheder for at undgå kritik og bruger hele eller halve liv på at undgå konflikter og passe ind. Og når jeg siger “modtager kritik” så skal det forstås bredt. Det dækker over, når andre direkte eller indirekte udtrykker kritik, angriber dig eller på andre måder gør det tydeligt, at de ikke kan lide dig. Det handler ikke så meget om, hvordan kritikken er formuleret eller du egentligt bliver kritiseret men om, at du føler dig ramt. Nogle vil fx uanset hvor saglig en kritik end er formuleret stadig opfatte det som et angreb og reagere derefter.

At kunne bevare harmonien i en fællesskab ved at nedtone personlige behov er en vigtig egenskab at have, men mange af os kaster alle personlige værdier, ønsker og behov over bord fordi vi ikke vil skabe røre og for alt i verden, vil vi gerne have, at folk skal kunne lide os. Og for alt i verden undgår vi kritik. Hvorfor? Fordi det for os mennesker, flokdyr som vi er, er fantastisk svært at få kritik. Det er mildt sagt ubehageligt at være upopulær, og for de fleste af os svarer det at stille os op og sige noget med væsentlig risiko for kritik til et følelsesmæssigt faldskærmsspring. Det er ikke nemt!

Din krybdyrhjerne forstår ikke ordet “pyt”

Vi skal alle blive bedre til at lægge frygten for kritik på hylden. Den stammementalitet, vi slæber rundt på, fordi vores hjerne og nervesystem er gearet til at passe ind i flokken, tjener os ikke altid. Når det så er sagt, så er det også vigtigt at erkende, at det ikke er noget, man bare lige gør. Som psykolog har jeg ikke tal på, hvor mange mennesker – især kvinder-  jeg har mødt, der gerne ville lære at sige nej, sætte grænser, blive bedre til at være mere ligeglad, hvad andre tænker og i det hele taget bare gerne vil have friheden til at være sig selv.

Jeg er helt med på, at vi skal lære at sige det famøse ord “pyt” noget oftere. Ingen tvivl om det. Der er bare lige det ved det, at hvis der er tale om en situation, som fremkalder stærke følelser hos dig, så er den ældgamle og store del af din hjerne, der bliver overtaget af dit frygtsystem, relativt ligeglad med den lille og meget nyere del af din hjerne, der står og siger “pyt”. Det er ikke fordi, den ikke forstår dansk. Den forstår slet ikke ord! Hvis du først er kapret af frygt, vrede, skam eller smerte, kan du derfor sige “pyt” en million gange. Det hjælper overhovedet ikke. “Pyt” er et langt mere konstruktivt ord at tænke på end så meget andet, jeg kan komme i tanke om, men alligevel. Det hjælper sjældent det store, hvis du først for alvor er kapret af dine følelser.

sådan håndterer du kritik

Stærke følelser

Kritik eller andre signaler, du kan opfatte som tegn på, at andre ikke kan lide dig, fremkalder hos de fleste meget voldsomme følelser af både skam, vrede, angst og smerte, og derfor reagerer vi så kraftigt og meget ofte irrationelt. Jeg ved godt, at du måske ikke til daglig går rundt og tænker, at du indeholder voldsomme følelser, men det gør du pr. definition, fordi du er et menneske med de impulser og instinkter, vi alle har. At mange af os så er helt ude af kontakt med dem, fordi vi undertrykke dem er en anden snak.

På en måde er det derfor meget enkelt at sige, hvad du skal gøre, når du modtager kritik. Du skal simpelthen bare lægge mærke til de meget voldsomme følelser, der suser gennem din krop uden at undertrykke dem, uden at prøve at få dem væk og uden i første omgang at få dem væk ved at afreagere på andre. Mærk dem, og hvis du ikke gør andet end det, så passerer selv stor smerte, bidende skam eller enorm vrede relativt hurtigt. Det vil være meget voldsomme fysiske impulser, men vent lidt, og de driver over.

Enkelt, ikke?

Så hvad er problemet? Lynlektion i forsvarsmekanismer

Problemet er, at vi ofte er ude af stand til “bare” at mærke de voldsomme kræfter, der bor i os. Det er der forskellige årsager til. Vi lever i en kultur, hvor vi ikke taler om eller viser stærke følelser særligt meget, og når personligheden dannes i de første år, vil du tidligt lære at håndtere dine følelser i relation til andre mennekser. Ofte er det, vi lærer, at undertrykke voldsomt raseri eller stor smerte og vi lærer at være bange for disse følelser. Ikke fordi du nødvendigvis havde dårlige forældre, men simpelthen fordi, de ikke har været i stand til at lære dig andet. Hvis de kunne, havde de gjort det. Den måde, vi lærer vores børn at håndtere følelser på sker ganske automatisk og derfor også ubevidst. Heldigvis kan vi senere i livet i mange tilfælde ændre vores måde at forholde os til fx skam eller vrede, men det kræver en bevidst indsats.

Derfor: med mindre vi er så heldige at have lært at håndtere stærke impulser og følelser uden at undertrykke dem eller afreagere på grund af dem, så har vi forsvarsværker på plads, der gør, at vi lynhurtigt og uden selv at opdage det kan skaffe de skræmmende følelser af vejen. Det vil sige, at vi slet ikke opdager de stærke kræfter, der er på spil. I stedet vil vi gøre én af to ting, hvis vi ikke evner at opleve de stærke følelser direkte. Vi vil som sagt enten benytte os af en forsvarsmekanisme, eller også oplever vi angst, hvis vores forsvarsværker ikke virker.

Dette er ikke en afhandling om forsvarsmekanismer, for dem findes der rigtigt mange af! Forsvarsmekanismer kan enten være bevidste eller ubevidste. Jo mere ubevidste, jo sværere er det for os at ændre dem, og det er derfor vi nogle gange har brug for psykoterapi eller andet, hvor vi kan blive spejlet af andre. Alle mennesker har forsvarmekanismer, og det er sundt og normalt, men der findes hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige forsvarsmekanismer. Almindelige forsvarsmekanismer er fx. projektion, hvor vi placerer vores egen vrede i andre mennesker og oplever dem som aggressive, intellektualisering, hvor vi bruger det at tænke til at distancere os fra vores egne følelser og depressive forsvar, hvor vi bruger fx modløshed til ikke at mærke stærk vrede.

Godt så! Hvis du stadig er med så langt, er jeg glad og også imponeret, for dette er tungt stof! Det har taget mig 15 år at forstå det nogenlunde, så hvis du synes, det virker indviklet, så har du min fulde tilladelse til at glemme alt om det, jeg lige skrev og gå videre til næste afsnit, hvor jeg beskriver, hvordan vi typisk reagerer på kritik. Jeg lover dig, det vil give lidt mere mening, hvorfor jeg først synes det var nødvendigt at kaste mig ud i en lektion om følelser og forsvarsmekanismer.

Tre typiske reaktioner på kritik

Der er som regel meget stor forskel på, hvordan vi mener, man bør reagere på kritik, hvordan vi tror, vi vil reagere på kritik og hvordan vi bare ved hvordan vi har tænkt os at reagere på kritik (hvilket som regel er på en meget bedre og mere moden måde end så mange andre), og så hvordan vi rent faktisk reagerer. Og hvorfor er der det? Fordi kritik, i det omfang, du føler dig angrebet, vil vække stærke følelser. Og der er tale om stærke kræfter! Stærke kræfter som fx. raseri sætter din logiske sans ud af spil på et splitsekund. Hvis du har små børn, så ved du, hvad jeg mener. Og hvis du ikke er i stand til at rumme de stærke følelser, vil dine forsvarsværker træde i kraft, eller du vil opleve angst.

Når du får kritik eller på en eller anden måde føler dig upopulær nedgjort eller uønsket, vil det true dit basale behov for at passe ind og være en del af flokken. Det vil som regel vække skam, vrede og smerte men for mange især skam. Og hvor sjovt er det lige at opleve en stærk følelse af skam? Ikke sjovt overhovedet. Faktisk er skam en meget pinefuld følelse, og derfor undgår vi den som regel ved hjælp af forsvarsmekanismer. Det kan være hvad som helst, men her kommer 3 meget almindelige reaktionsmåder:

1. Du går til modangreb

Den helt klassiske reaktion, og du kender det sikkert godt. For en del af os vil det første instinkt, når vi skammer os og føler os kritiseredevære  at gå til modangreb. Måske når du at opdage følelsen af skam, måske ikke. I hvert fald bliver du rasende og går til modangreb. Du bruger eller får lyst til at bruge sarkasme, til at udskamme og nedgøre vedkommende, og på den måde bekæmper du kritik med kritik eller skam med skam. Egentligt ikke særligt charmerende, når man ser det udefra og analyserer lidt på det (hvad man ikke gør i situationen, fordi den analytiske hjerne stort set er sat ud af spil) men det sker for os alle. Hvor vidt vi rent faktisk går til modangreb og hvordan vi gør det er forskelligt og for mange bliver det ved et indre raseri, som ikke desto mindre stadig fungerer som et værn mod den egentlige pinefulde følelse af skam. Personligt kan jeg blive overrasket over mig selv, når jeg oplever, hvor rasende, jeg kan blive over at modtage kritik, og hvordan jeg håndterer den vrede, fortæller jeg om lidt længere nede.

2. Du vender kritikken mod dig selv og går til selvangreb

Dette er en anden almindelig reaktion, og vi er lidt forskellige, når det kommer til, hvor vidt vores typiske reaktion er at angribe os selv eller gå til modangreb. Ofte vil denne reaktion være en blanding af, at du måske prøver at please angriberen ved at give dem ret i kritikken, og at du dukker dig, bliver ked af det og vender dit raseri indad. Med andre ord går du til selvangreb og bebrejder dig selv, at du gjorde det, der fremkaldte kritikken. Det kan resultere i devaluerende tanker om dig selv og en overdimensioneret skamfølelse, der slet ikke står mål med virkeligheden. Denne reaktion kan være ekstremt pinefuld og er langt fra konstruktiv. Men igen, når reaktionen først ruller, er det svært for dig at se rationelt på tingene.

3: Du lader som om du er ligeglad eller forholder dig analytisk til situationen og mærker ingen følelser

Med fine ord kunne vi kalde dette forsvar for “distancering fra følelser” eller “intellektualisering”. Igen, et sundt niveau af distancering er godt og nødvendigt, men problemet opstår, når du har stærke følelser og impulser, men distancerer dig helt fra dem ved at koble din bevidsthed om dine følelser af. Det opleves ikke, som noget du gør bevidst, og det er det som regel heller ikke. Problemet er her, at når du ikke kan mærke dine følelser, risikerer du generelt at afskære dig fra din livfuldhed og din energi, og i en situation, hvor du får kritik betyder det, at du afskærer dig selv fra at være i kontakt med andre mennesker og fra fornemmelsen af, hvad der egentligt foregår indeni dig. Hvis du ikke kan mærke dine følelser, kan du heller ikke processere dem og lade dem løbe deres naturlige rute gennem kroppen. Denne form for reaktion vil også ofte medføre en falsk fornemmelse af, at andre “er luft” for dig, at du føler dig moralsk overlegen.

De fleste af os bruger alle tre ovenstående reaktioner på forskellige tidspunkter. Ingen af dem er særligt konstruktive, fordi de holder liv i følelsen af skam, både hos os selv og andre. Vi kan kan ikke bare undgå dem eller beslutte os for at droppe dem, fordi vi – medmindre vi gør et seriøst stykke terapeutisk arbejde og så er det heller ikke sikkert, vi er kureret for diverse dårlige vaner – reagerer mere eller mindre automatisk.

En følelse af overdreven skam (ikke skyld som derimod hænger sammen med moralsk sans og god trivsel) er relateret til lavt selvværd, selvdestruktiv adfærd, aggression mod andre, mobning, misbrug, depression og spiseforstyrrelser. Derfor er det også en god idé at du forholder dig til dine følelser af skam, fordi de i værste fald kan drive dig rundt i manegen på den knap så spændende måde.

Så hvordan håndterer man så kritik på en konstruktiv måde?

At lade være med at blive kapret af ovenstående forsvarsmekanismer er lige lidt nemmere sagt end gjort. Og læg mærke til, at det, du gerne vil, når du skal håndtere din skam og måde at håndtere kritik på er IKKE at fjerne dine følelser men udelukkende at ændre din måde at reagere på dem på.

Jeg gentager: du kan og skal ikke fjerne din følelsesmæssige reaktion, men du kan lære dine følelser at kende og lære at forholde dig til dem på en måde, så du ikke behøver at ty til uhensigtsmæssige reaktioner. Selv reaktioner, du måske lige nu føler sidder på rygraden kan ændres, hvis du er motiveret for det og øger din bevidsthed om hvad der foregår.

Jeg skal ikke foregive at have de vises sten, men her har du mine faglige og personlige erfaringer serveret i 5 enkle, overskuelige og ganske urealistiske trin (fordi hvornår har virkeligheden nogensinde ladet sig indordne i 5 trin?) Men alligevel, for overskuelighedens skyld. Og jeg vil bare lige sige, at trin 2 er yderst uvidenskabeligt og baserer sig udelukkende på min store beundring for en vis amerikansk kvinde.

Også lidt for at råde bod på den freudianske forelæsning, jeg lige har slæbt dig igennem!

5 trin til at håndtere (ubehagelig) kritik

1 Fjern dig rent fysisk

Du sørger for at fjerne dig rent fysisk fra situationen eller personen, hvis du ellers er i overhængende fare for at gå til modangreb. Dette er muligvis det sværeste trin, fordi det kræver, at du ikke bare reagerer, som du måske plejer og som du har allermest lyst til. Lær derfor dig selv at “tale er sølv men tavshed er guld”, hvis du er i dine følelsers vold og hav en nødundskyldning klar til enhver situation.

2 Husk hvad Michelle Obama har sagt

Tænk på, hvad Michelle Obama har sagt, at hun har lært sine døtre, de skal tænke hvis (eller når!) de får kritik, der ikke er konstruktiv. Og det er:

“When they go low, we go even higher”.

Ikke for at føle dig hævet over andre, men for at minde dig selv om, at det er dit eget valg og dit eget ansvar, hvordan du reagerer. Dette kan også bruges i trin 1 som et mantra, du kan gentage for dig selv, indtil du har fået fjernet dig selv fra vedkommende, lukket din computer eller på anden vis sikret dig, at du ikke bare afreagerer. Det skal lige siges, at jeg beundrer Michelle Obama som få andre, og derfor gør jeg pr. definition, hvad hun siger!

3 Få første udkast ud af systemet

Få “første udkast” ud af systemet. Det vil sige første udkast af det, du har lyst til at sige, skrive eller råbe til vedkommende. Gør det ved at skrive eller ved at tale med en god ven eller veninde. Især hvis du er overvældet af skam, er det vigtigt at få et andet menneske ind over, der kan hjælpe dig med at holde op med at angribe dig selv. Tryk derefter på “zen-knappen”. (Det er den, hvor man IKKE sender eller siger noget.) Lav evt. adskillige udkast.

4 Observer din reaktion

Observer din reaktion og dine følelser så neutralt som det overhovedet kan lade sig gøre. Meditér hvis du kan. Tal med andre om det, hvis det gavner. Skriv evt. noget ned om, hvordan du har det. Gå en tur. Lad være med at prøve at få vrede, skam eller smerte til at gå væk. Lad den være der uden hverken at puste til ilden eller forsøge at få den til at gå ud. Læg især mærke til, hvordan dine følelser mærkes i kroppen og hold skarpt øje med, om dine tanker er på vej ud af en hensigtsmæssig tangent. Hvis det lykkes, vil du opleve, at du kommer i kontakt med først voldsomt raseri, derefter pinefuld skam og smerte og så…underligt nok fred og endda forståelse og accept af den, der til at begynde med vækkede din vrede. Jeg ved godt, det lyder lidt hippie-agtigt, men sådan er dynamikken altså ofte. Det er så her ordet “pyt” nogle gange kommer ind i processen og rent faktisk giver mening.

5 Svar evt. på kritikken

Vend evt. tilbage til vedkommende med et svar på kritikken, hvis det er relevant. Gør det først, når du er sikker på, at personen får den redigerede version og den version, der er i overensstemmelse med dine moralske principper og almindelig god opførsel. Og husk, at du ikke på nogen måde er forpligtet til at svare eller indgå i en diskussion. Det var en ny indsigt for mig på et tidspunkt, at selv om andre opfordrer mig til at svare eller gå ind i en diskussion, så behøver jeg faktisk ikke!

when-they-go-low

Og det var det…

Tillykke! Du har nu bestået en miniworkshop i kunsten at modtage kritik, og du kan derfor roligt gå i gang med at øve dig. Mange af os lever livet som om, det var de Olympiske Lege I at Undgå Kritik. Og det gør vi, fordi det er svært, når vi ikke  ved, hvordan vi skal håndtere den. Desværre sker det på bekostning af vores evne til at være os selv eller endda til at sige sandheden, og det er en alt for høj pris at betale. Jeg vil mene, at hvis vi aldrig kommer i en situation, hvor nogle er utilfredse med det, vi gør, så er det tegn på, at vi skjuler den vi er og det, vi tror på.

Om man så skriver 100 blogindlæg eller 40 bøger om, hvordan man modtager kritik, vil en tendes til selvangreb eller modangreb altid snige sig ind på en nogle gange, og det gælder også for mig. Men…jeg har alligevel lagt mærke til, at jeg er blevet bedre til for det meste at reagere konstruktivt på kritik. Når jeg altså lige har lavet 1., 2. Og 3. udkast og rodet lidt rundt i trin 1-5.

Alt det bedste – og god vind med at håndtere kritik når den kommer.

birgitte-underskrift-blog

Et ps. Til de fagligt interesserede.

(Resten kan springe direkte ned og skrive sig op til tirsdagsmailen, hvis I ikke allerede har gjort det.)

Min måde at forklare, hvad der sker med dig, når du modtager kritik, i dette indlæg erprimært  baseret på psykodynamisk teori og praksis. Især bruger jeg selv teori og praksis hentet fra Intensiv Dynamisk Korttids Terapi (ISTDP). Kort fortalt er det en opdateret og accelereret version af Freud og hans efterkommere. Den tager udgangspunkt i, at vi som mennesker er styret af både grundlæggende impulser, instinkter og følelser samt af tænkning og de nyere og mere rationelle dele af hjernen. De nye psykodynamiske teorier integrerer den viden vi har om hele hjernen, og den stemmer overens med min personlige og faglige erfaring. En anden måde at forklare det hele på er ved hjælp af kognitiv teori, der lægger stor vægt på den bevidste tænkning. Den spiller også en vigtig rolle men kan ikke forklare hele dynamikken. Vi har dog altid brug for flere forskellige perspektiver for at forklare menneskets psykologi, fordi vores adfærd og følelser er formet af både psykologiske, biologiske, sociale og samfundsmæssige faktorer. De fleste psykologer jeg kender, trækker på forskellige teorier og metoder for at kunne forstå og arbejde med kompleksiteten af enhver psykologisk udfordring.

Hej, må jeg sende dig noget?

Få listen "20 perfekte gaver til en stressramt" og bliv seriøst inspireret af Birgittes tirsdagsmail

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!