Nogle vil hævde, at de ikke kan leve uden at skrive…. og jeg er en af dem. Om man så kalder det skriveterapi, at skrive dagbog eller noget helt andet er underordnet. Herunder lærer du, hvordan du på en enkel måde kan bearbejde sorg og andre svære følelser med skriveterapi, og du finder også et link til en mere detaljeret guide til skriveterapi nederst i indlægget.

For mit vedkommende og for mange andre er det sådan, at det at skrive er en vigtig måde at forholde sig til verden og sig selv på. Skrivning giver mulighed for at bearbejde oplevelser og følelser, få styr på tanker, udtrykke sig kreativt og ja, ganske enkelt er det at skrive for mange mennesker livsnødvendigt. Skriveterapi kan se ud på mange måder og kan være enten det at skrive en privat dagbog, skrive breve, digte eller romaner.

Jeg har skrevet på den ene eller den anden måde siden jeg var omkring 10 år gammel, og mit liv fungerer simpelthen bare bedre, når jeg skriver. Jeg har talt med mange mennesker gennem årene, og har mødt mange der oplever det at have en  skrivepraksis som en kilde til ro, inspiration og glæde. og for mange af os er det en god måde at kommunikere med os selv på.

Mange oplever også, at skriveterapi er en hjælpsom måde at bearbejde sorg og andre svære følelser og oplevelser på, og her vil jeg dele en skriveterapeutisk øvelse med dig, som der er forsket i, og som jeg også personligt har fundet meget værdifuld.

Kan man bearbejde sorg med skriveterapi?

Kan man bearbejde stor og svær sorg udelukkende ved at skrive om den? Det tror jeg ikke, og vi er meget forskellige som mennesker. Min erfaring er, at det er vigtigt, at vi deler vores sorg med andre og på den måde får hjælp til at bære den.

På den anden side tror jeg også, det er  lige så vigtigt, at vi tager os tid og ro til at være alene med sorgen for også at give den plads inde i os selv. Skriveterapi er én måde at gøre det på, men der er 1000 måder, og det er forskelligt fra person til person, hvordan vi bedst bearbejder følelser.

Personligt har det at give plads til sorg og smerte i mit liv ved blandt andet at skrive været noget at det bedste, jeg har gjort for min livsglæde, og det samme har jeg oplevet hos utallige andre mennesker. Det lyder paradoksalt, men vi kan kun mærke dyb glæde og mening i det omfang, vi også giver plads til sorgen og andre svære følelser. Det er to sider af samme sag.

Skriveterapi

Handler sorg altid om nogen, vi har mistet?

Det gør den ofte, men sorg kan være knyttet til mange andre ting end lige netop, at vi har mistet et andet menneske. Vi kan have mistet kontakten til vigtige mennesker i vores liv, enten helt eller følelsesmæssigt, mistet dele af os selv, vi kan have mistet vigtige dele af vores identitet eller af vores fysiske formåen. Vi kan sørge over oplevelser, situationer og omstændigheder i vores liv, skuffede forventninger eller noget, vi savner. For os alle gælder det jo, at alt hele tiden forandrer sig, og vi må konstant give slip på det velkendte for at give plads til det nye.

Vi sørger også ofte på andres vegne, og i dag er vi som menneskehed på mange måder tættere forbundet med hinanden på grund af digitale medier, så vi er i langt højere grad end tidligere konfronteret med smertefulde begivenheder på hele jorden .

Hver ting til sin tid

Som med alt andet, så har timing meget at sige. Er man i akut krise er det ikke sikkert at skriveterapi er gavnligt lige nu – men måske er det. Jeg mener ikke, man skal gøre det at bearbejde sorg mere kompliceret end som så, og i mine øjne er selvhjælp som fx. skriveterapi mindst lige så godt som et forløb hos en psykolog, hvis det giver mening for den enkelte. I nedenstående skriveterapeutiske øvelse er der kun én regel – gør det kun hvis du tror, du kan skrive uden at blive overvældet eller få det værre. Hvis du oplever, at din skrivning gør dig urolig eller ikke er konstruktiv, så stop og tal med en eller anden eller afled dig selv med noget andet.

Alt har sin rette plads og tid. Der er tidspunkter i livet, hvor tingene bare sker, og så er der andre tidspunkter, hvor det er godt at give plads til refleksion og bearbejdning af oplevelser. Man kan selvfølgelig stille sig det spørgsmål, om det altid er nødvendigt at bearbejde sorg ved fx. at skrive om den, og om det ikke er bedre bare at glemme, hvad der er sket, og det findes der ikke noget enkelt svar på.

Selv om det i teorien og ideelt set  selvfølgelig  er bedst for os at forholde os direkte til følelser og oplevelser, så er livet ikke altid så enkelt. Traumer kan være så store og komplekse – at den eneste måde, vi er i stand til at komme videre på, er ved at glemme det, og det kan nogle gange være den bedste og eneste vej frem. Andre gange har vi brug for andres hjælp til at finde vej gennem meget svære følelsesmæssige reaktioner. Har du oplevet væsentlige traumer, så overvej derfor nøje, om du er i stand til at forholde dig til dine oplevelser på egen hånd på en konstruktiv måde

Forskning i skriveterapi

Den skriveøvelse, jeg vil vise dig herunder er en modificeret udgave af the expressive writing technique som beskrevet af Pennebaker og Evans i deres bog Expressive Writing – words that heal. Her gennemgår de, hvordan de videnskabelige studier i skriveterapi, der er udført siden 1980’erne tyder på, at ekspressiv skrivning (skrivning, hvor man udtrykker tanker og følelser) kan være en effektiv metode at bearbejde traumer og andre følelsesmæssige udfordringer på. Studier tyder på, at at visse former for ekspressiv skrivning kan have en lang række gavnlige effekter:

  • Bedre søvn
  • Et bedre fungerende immunsystem
  • Et lavere fysiologisk stressniveau
  • Reducerede symptomer på angst og depression over tid
  • Bedre sociale relationer.

Ét er statistik og noget andet er, hvad der passer til den enkelte i en specifik situation, men forskningen stemmer overens med min egen erfaring – at skrivning om egne tanker og følelser kan være en god måde at forholde sig til livet på.

Sådan bearbejder du sorg med skriveterapi

Nedenstående er en enkel gennemgang af den skriveproces, Pennebaker anbefaler og har forsket i. Den kan bruges ved sorg, traumer og hvad som helst, men som generel guideline, så lad være med at skrive på egen hånd hvis du inden for de sidste få uger har oplevet et stort traume. Brug frem for alt din sunde fornuft og overvej, om det vil gavne dig at skrive. Hvis du går i gang og kan mærke, det gør mere skade end gavn, så stop.

  1. Du skal skrive 4 dage i træk, 20 minutter om dagen uden afbrydelse. Læg mobiltelefonen væk og sæt et ur. Skriv uden at holde pause og lad bare tanker og følelser flyde.
  2. Skriv enten om den samme situation eller om forskellige fra dag til dag. Min erfaring er dog, at det er godt at skrive om den samme situation, konflikt eller svære oplevelse i 4 dage i træk, også selvom du muligvis vil synes det er kedeligt at skrive om det samme flere dage i træk.
  3. Skriv om, hvad der er sket, og hvordan det har påvirket dig. Skriv om dine tanker og dine følelser og hvordan du havde det, da det skete, og hvordan du har det nu. Skriv om, hvordan det har påvirket dit forhold til andre mennesker.
  4. Skriv kun for dig selv og til dig selv og sørg for, at andre ikke kan få adgang til det, du har skrevet. Skriv om dine dybeste tanker og følelser og vær ærlig overfor dig selv. Alt er tilladt på papiret. Det du skriver skal være helt privat og skal ikke skrives med henblik på, at nogen skal se det.
  5. Du kan forvente, at du især efter de første 1-2 dage vil føle dig mere ked af det lige efter din skrivessession. Det er almindeligt og vil ændre sig. Husk at stoppe op, hvis du kan mærke du bliver følelsesmæssigt overvældet, og hvis du ikke tror, du kan skrive om en situation uden at blive overvældet, så lad være eller aftal med en person, du har tillid til, at du kan ringe til vedkommende, hvis du blive for påvirket.

 

skriveterapi

Skal man tale med nogen om det, man har skrevet?

Umiddelbart er det vigtigt, at du skriver udelukkende for dig selv, da din indre censor ellers vil være hurtig til at udelukke visse tanker og følelser. Som regel vil jeg anbefale, at skriveterapi ses først og fremmest som en personlig praksis. Denne øvelse er møntet på at du skal skrive for dig selv og til dig selv. Når det så er sagt, så er det at dele tanker og følelser ærligt med andre mennesker meget vigtigt for os alle.

Skriveøvelser kan også bruges i individuel psykoterapi eller grupper, hvor man skriver for bagefter at læse op eller tale om det, man har skrevet. At bruge skriveterapeutiske øvelser på den måde kræver dog stor erfaring, og at du har en god fornemmelse for dine egne personlige grænser. På den anden side er det min erfaring, at det at dele private tanker og ting, der måske har været hemmelige og tabubelagte med andre mennesker i den rette sammenhæng, kan være utrolig gavnligt.

For en mere detaljeret vejledning til skriveprocessen samt svar på spørgsmål om, hvor vidt du skal skrive i hånden eller ej og hvornår det er bedst at skrive, så se også dette indlæg, der indeholder en noget mere udførlig guide til skriveterapi.

Håber du kunne bruge dette indlæg. Hvis du vil være sikker på at få nyt om nye blogindlæg og andre spændende ting, så skriv dig op til tirsdagsmailen herunder.

Alt det bedste

Hej, må jeg sende dig noget?

Få listen "20 perfekte gaver til en stressramt" og bliv seriøst inspireret af Birgittes tirsdagsmail

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!