Hvis du selv er ramt af stress eller kender en, der er, er det vigtigt at vide noget om stress og angst. Stress og angst hænger meget ofte sammen, og mange med angst tror fejlagtigt, de lider af stress. Omvendt er angst i sig selv en væsentlig stressfaktor, som kan øge den samlede belastning, der kan medføre alvorlig stress. I det følgende kan du læse om:

  • Hvorfor vi ikke taler så meget om angst i forbindelse med stress
  • Hvorfor det er vigtigt at skelne
  • Hvad forskellen er på stress og angst
  • Hvordan stress og angst hænger sammen
  • Overblik over de forskellige former for angst
  • Lidt om stress, angst og depression
  • Forskellene på, hvordan man skal forholde sig, hvis man er sygemeldt på grund af henholdsvis stress og angst
  • Oversigt over forskellige behandlingsmuligheder for angst

Hvorfor er det vigtigt at tale om stress og angst?

Stress og angst er ikke det samme, men stress og angst er to ting, der meget ofte hænger sammen. Vi taler meget om stress, og det er vigtigt, at vi forholder os til stress: individuelt og i samfundet generelt. Stress er et kæmpe problem i Danmark og kan have alvorlige menneskelige og økonomiske omkostninger og problemet ser ikke ud til at blive  mindre. Når vi bare taler om “stress”, som kan henvise til uendelig  mange forskellige fænomener, så overser vi dog tit meget vigtige aspekter ved stress. Vi kan meget nemt gå galt i byen, hvad angår løsningen på problemet.

Vi bliver simpelthen nødt til at være mere præcise og nuancerede, når vi taler om stress. Ellers ender vi med generelle udtalelser om stress som at:

  • “Stress er sundt” hvilket kun gælder visse former og grader af stress.
  • “Stress er farligt” og at man ligefrem kan dø af stress, hvilket igen kun gælder visse former for stress.
  • “Man skal ikke sygemeldes ved stress”, hvilket kan være rigtigt i visse tilfælde men det gælder langtfra altid.

På grund af stressfænomenets mange nuancer og vores forskellighed generelt er det  umuligt (i bedste fald useriøst, i værste fald til skade for den enkelte) at komme med den slags generelle udmeldinger. Vi vil så gerne have enkle svar, men de findes ikke, når det kommer til stress.  Et af  de allervigtigste – og ofte oversete – aspekter af stress er angst. Stress og angst ligner på overfladen hinanden så meget, at det kan være svært at se forskel. Men der er stor forskel, og når vi ikke taler så meget om angst, så er der sikkert mange årsager. Her er mit bud på hvorfor.

Hvorfor taler vi ikke så meget om stress og angst?

Når vi taler rigtig meget om stress og ikke så meget om angst, er det ofte fordi vi simpelthen hellere vil bruge ordet stress om os selv. På arbejdspladserne rundt omkring er det helt klart også nemmere at tale med medarbejderne om stress fremfor angst. Hvorfor? Spørg dig selv engang: vil du helst lide af stress eller angst? For mange er svaret klart. Stress er at foretrække. Stress er et ord mange af os forbinder med hårdt arbejde og noget almindeligt og nærmest uundgåeligt. Stress – også alvorlige stresstilstande – kan skyldes mange faktorer men i det offentlige rum ses stress ofte som noget primært arbejdsrelateret.

Vi taler ofte om, at vi er stressede fordi der er så meget vi skal nå og fordi, der er så mange, der har brug for os. Stress er med andre ord et tegn på, at vi er i høj kurs, og selvom mange af os har en tendens til at bebrejde os selv, at vi bliver ramt af stress, så bliver det også mere og mere almindeligt at se stress som et vilkår og et samfundsproblem og ikke kun som en personlig brist. Stress er et ord vi godt kan lide at bruge, fordi det signalerer, at vi er noget værd. Ikke at alle bruger ordet stress på den måde – de af os, der har været alvorligt stressramte har i hvert fald fundet ud af, at der hverken er prestige eller anerkendelse at hente i alvorlig stress.

Angst på arbejdspladsen

Arbejdsgivere kalder også meget ofte problemet stress, fordi det er den paraplybetegnelse, vi er vant til at bruge om en lang række forskellige fænomener som fx. stress, depression, angst, krise, sorg, udmattelse eller ganske almindelig travlhed. Ikke af ond vilje, men fordi mange arbejdsgivere ikke har en tilstrækkelig nuanceret viden til at kunne skelne mellem fx stress og angst, men også fordi vi i den formelle arbejdssfære hellere vil tale om stress end om angst, som mere lyder af noget i retning af en psykisk lidelse. Der er ingen tvivl om, at selv om det stadig er svært på mange danske arbejdspladser at tale åbent om stress, så er det endnu sværere at tale om angst.

Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem stress og angst?

Stress indeholder så mange betydninger, at alt meget nemt kommer til at handle om stress. Som psykolog med speciale i stress føler jeg nogle gange, at ordet “speciale” i forbindelse med stress er noget af en tilsnigelse, fordi hvis man skal være specialist i alle aspekter af stress, skal man nærmest være ekspert i selve livet. Derfor er det vigtigt at skelne mellem stress og den lange række af relaterede og mere specifikke tilstande.

Når det kommer til at skelne mellem stress og angst, er det vigtigt, fordi det er problematisk, hvis vi bruger ordet stress om noget, der egentligt er angst. Det er det fordi:

  • Vi er med til at tabuisere angst og fastholde det som et underbelyst emne ved ikke at tale om det.
  • Vi bruger forkerte løsninger på problemet, fordi der er stor forskel på fx. behandling af stress som følge af arbejdsmæssig belastning og behandling af  stress, hvor fx socialfobi er en vigtig komponent.

Det skal være ligeså almindeligt at tale om angst som om stress, fordi angst er et almindeligt og udbredt fænomen. Angst er et almenmenneskeligt fænomen, som vi alle rent biologisk er udstyret med, men også den “kliniske” angst i form af de forskellige angstlidelser er ganske udbredt – faktisk den mest almindelige psykiske lidelse i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi tager højde for angst i forbindelse med stress.

Hvad er forskellen på stress og angst?

At være i live er det samme som at være udsat for stress. Og at være i live er det samme som at opleve angst. Både stress og angst er almenmenneskelige fænomener, vi alle kender til. Men både stress og angst findes også i versioner, som ikke alle oplever, og som er uhensigtsmæssige. To personer med henholdsvis angst og stress kan på overfladen se meget ens ud, hvad angår symptomer. Billedet herunder illustrerer hvilke symptomer, stress og angst har tilfælles.

stress-og-angst-cirkler

Stress og angst har mange fælles symptomer.

 

Almindelige fysiske symptomer på stress er:

  • Søvnløshed
  • Uro i kroppen
  • Hjertebanken
  • Tendens til svedige håndflader
  • Smerter i brystet
  • Kvalme
  • Overfladisk vejrtrækning
  • Svimmelhed

 

Almindelige fysiske symptomer på angst er:

  • Indre uro
  • Muskelspændinger
  • Sveden
  • Ørhed
  • Kvalme
  • Hjertebanken
  • Overfladisk vejrtrækning

Med andre ord: symptomerne på stress og angst er et langt stykke hen ad vejen de samme. Forklaringen er, at ved både stress og angst aktiveres den samme biologiske respons i kroppen: en respons, der ofte kaldes stressresponsen.

Stressresponsen

De symptomer man oplever ved angst og en stor del af de symptomer, man oplever ved stress skyldes aktivering af kroppens stressrespons. Stressresponsen finder i mange variationer, og de fleste er uproblematiske og endda gavnlige. Ofte, når der tales om stressresponsen, tales der dog om det, der også kaldes “frygtresponsen” eller “kamp-flugt-frys-mekanismen”. Her er det denne form for stressrespons, jeg taler om, og denne stressrespons er et instinktivt adfærdsmønster vi deler med de fleste andre dyr. At kæmpe, flygte eller fryse er dog som sagt langtfra det eneste, vi mennesker kan, når vi oplever stress, og stressresponsen kan aktivere forskellige biologiske systemer, som igen understøtter forskellige reaktionsmønstre. Her holder vi os dog til den klassiske kamp-flugt-frys-reaktion.

Kamp-flugt-frys-mekanismen

Kamp-flugt-frys reaktionen får via det limbiske system i hjernen, som igen bruger det sympatiske nervesystem og stresshormoner til at mobilisere mere energi for at gøre dig mere vågen, og din hjerne skærpes. Du får et motivationsboost fra endorfiner, adrenalin, testosteron og dopamin, som føles som et “kick”. Den hurtige vejrtrækning får mere ilt ud til de store muskler i benene,  den øgede puls får mere blod ud til musklerne, og fordøjelsen sættes på standby for ikke at spilde energi i en akut situation. Alt dette giver ovennævnte symptomer på både stress og angst, og det er der ikke i sig selv noget farligt i (selvom mange naturligt nok bliver bange for disse symptomer).

Stressresponsen er i sig selv naturlig og gavnlig, når kroppen ellers får lov til at vende tilbage til det naturlige udgangspunkt af balance. Kun når stressresponsen aktiveres for meget over lang tid kan den have skadelige konsekvenser i form af alvorlige stressymptomer.

Den grundlæggende forskel på stress og angst

Stressresponsen gør os i stand til at forstå forskellen på stress og angst: almindelig kortvarig stress og angst ligner hinanden på symptombilledet fordi symptomerne på både stress og angst er skabt af stressresponsen. Men der er alligevel stor forskel, fordi stress ikke nødvendigvis medfører stærke angstsymptomer (som du kan læse om længere fremme, hvor de forskellige angstlidelser beskrives) og angst medfører ikke i sig selv alvorlige stresssymptomer. Den  vigtigste tommelfingerregel i forhold til at skelne mellem stress og angst er denne: Hvis du i én sammenhæng oplever fysiske symptomer, angstsymptomer osv. og de forsvinder, når du forlader situationen eller kommer hjem, så er der sandsynligvis tale om angst. Udmattelse på grund af stress forsvinder derimod ikke, bare fordi du fjerner dig fra situationen.

Definitioner af stress og angst

Der findes ikke nogen entydig definition af stress, da stress både kan henvise til en tilstand hos den enkelte, et forhold i omgivelserne (altså ydre stressfaktorer) eller forholdet mellem kravene fra omgivelserne og den enkeltes ressourcer. Stress som tilstand kan defineres som følgende:

  • En belastningstilstand, som kommer dels af oplevelsen af ydre og indre belastningsfaktorer og dels af den enkeltes ressourcer og måde at håndtere belastningen på.

Angst er et begreb, som er umuligt at definere entydigt, fordi definitionen vil afhænge af, hvilken teori man læner sig op ad, og om man taler om angst som en følelse eller fysiske fornemmelser, tanker, adfærd, en tilstand i hjernen eller en kronisk tilstand. Derfor vil jeg også holde mig til at definere angst meget enkelt som:

  • Den biologiske respons (stressresponsen, frygtresponsen eller kamp-mekanismen) som sker i kroppen som følge af oplevelsen af fare, og som så igen sætter forskellige tankemæssige, følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner igang.

Det vil altså sige, at symptomerne på stress og angst er de samme et stykke hen ad vejen, fordi den biologiske respons er den samme. Men kun et stykke hen ad vejen.

Alvorlige stressymptomer, som ikke ses ved angst

Ved længerevarende stress og fysisk og psykisk udmattelse kommer der helt andre og mere alvorlige symptomer end ved angst som fx:

  • Fysisk udmattelse og kollaps
  • Mavesår og en lang række andre fysiske lidelser
  • Blackout
  • Problemer med hukommelse og koncentration
  • Hjerteanfald
  • Funktionelle sygdomme (som fx kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi),  menes i mange tilfælde at være udløst af langvarig stressbelastning.

Angst kan også over tid være en belastning for kroppen og kan føre til depression på grund af nedsat livskvalitet, men når der grundlæggende set er forskel på symptomer på stress og angst, så er det fordi stress og angst har forskellige årsager.

Stress og angst har forskellige årsager

Igen: der er ikke bare én årsag til hverken stress eller angst, men når kernen i en alvorlig stresstilstand og kernen i en angsttilstand alligevel er forskellige, er det fordi årsagerne til stress og angst er forskellige.

Hvor årsagerne til en alvorlig stresstilstand er en række ydre og indre stressfaktorer, der over tid udgør en belastning og slider på kroppen og nervesystemet i en grad, så man til sidst er fysisk og psykisk udmattet, så er årsagen til angst i sin rene form en anden. Årsagen til angst er enten et signal om ubevidste følelsesmæssige konflikter, som ikke kan rummes i bevidstheden (angsten er den umiddelbare reaktion der opleves, men den egentlige reaktion er en kraftig følelsesmæssig impuls af fx. vrede, der øjeblikkeligt og ubevidst undertrykkes enten ved hjælp af diverse forsvarmekanismer eller resulterer i angst – såkaldt signalangst, som så igen kan komme til udtryk på mange forskellige måder). Angst kan også være et resultat af tanker der skaber og vedligeholder angsten. Som regel er angst en blanding af de to processer, hvor sammenhængen mellem de bevidste tanker, følelser og handlinger ligger på overfladen, og de ubevidste processer foregår – det giver sig selv – ubevidst).

Selvom stress og angst på den måde er to forskellige ting, så vil man ofte se angstanfald i forbindelse med alvorlig stress.

Hvorfor alvorlig stress ofte leder til angstanfald

De typiske kropslige symptomer ved et angstanfald er: åndenød, uvirkelighedsfornemmelse, svimmelhed, kvælningsfornemmelse, hjertebanken, osteklokkefornemmelse, stærkt psykologisk og fysisk ubehag og voldsom angstfølelse.

Et angstanfald er en skræmmende oplevelse, og det kan virke som om, det kommer ud af det blå. Det gør angstanfald dog aldrig, men årsagen til et angstanfald kan umiddelbart være svær at få øje på, fordi det enten skyldes ubevidste følelsesmæssige konflikter (som jo i sagens natur er ubevidste) eller – hvilket ofte er tilfældet ved stressudløste angstanfald – at summen af en lang række små og store stressfaktorer over tid betyder, at man på et tidspunkt overskrider en angstmæssig tærskel, som betyder, at et angstanfald udløses.

Hvorfor kommer angst ved stress?

Længerevarende belastning og den dertil hørende påvirkning af kroppen, hjernen og resten af nervesystemet betyder, at nogle af de normale forsvarsmekanismer, vi har på plads, som fx baserer sig på rationalisering, sættes ud af spil. Derfor kan det opleves som om følelsesmæssigt materiale fra både fremtid og aktuelt er overvældende og at man ikke har samme mulighed for at “holde hovedet koldt” og at tænke rationelt over situationen, da evnen til hukommelse, tænkning og evne til problemløsning er nedsat. Man bliver måske overvældet af minder, problemer og små og store bekymringer og det kan efterhånden være svært at overskue, hvad der egentligt har udløst stressreaktionen.

Vi har alle et givent spændingniveau

Billedet herunder viser, hvorfor det ofte vil være noget, som opleves som relativt ubetydeligt, og som man tidligere har kunnet håndtere, der til sidst udløser et angstanfald. Vi har alle et givent spændingsniveau – nogle af os har et medfødt højt spændingsniveau og for andre kan det være forhøjet på grund af udefrakommende stressfaktorer. Når det grundlæggende spændingsniveau er højt er der ikke så langt op til den “tærskel” vi alle har som, når den overskrides, kan resultere i et angstanfald. Et højt fysiologisk spændingsniveau udløser ikke i sig selv angst, men det øger risikoen væsentligt.

spændingsniveau stress og angst

Alle har en given tærskel for angstanfald, og et højt spændingsniveau – enten medfødt eller pga. ydre stressfaktorer øger risikoen

Billedet forklarer også, hvorfor et generelt højt stressniveau kan øge risikoen for angst, og derfor er stresshåndtering og det at sænke stressniveauet også ofte gavnligt, når man vil dæmpe sit angstniveau.

Et stressudløst angstanfald på arbejdspladsen kan have den konsekvens, at man bliver bange for at komme på arbejde igen. Man kan udvikle angst for de steder og situationer, hvor man tidligere har oplevet angst, men man kan også være blevet bange for belastninger, fordi man kæder stressbelastninger og angstanfaldet sammen. For mange vil et enkelt eller flere stressudløste angstanfald dog forsvinde, når der tages hånd om stressreaktionen, og det vil ikke udvikle sig til egentligt angst.

Angst er altså meget ofte en del af stresstilstanden, men når stresstilstanden er klinget af kan man risikere, at angsten vil have bidt sig så meget fast, at det bliver angstfremkaldende at komme på arbejde igen. For nogle vil det være nok at overvinde sig selv og komme i gang, så man lærer sig selv, at det at gå på arbejde ikke er farligt, men mange vil have brug for professionel hjælp. Et godt arbejdsmiljø og god ledelse er ligeledes alfa omega når det kommer til  muligheden for at overvinde angst i forbindelse med arbejdspladsen.

Hvordan hænger stress og angst sammen?

Husk på, at et godt ord for stress er belastningsreaktion. Stress udløses altså af en belastning, hvilket meget ofte vil være en ydre belastning over tid på kroppen og psyken. Det kan fx. være for mange eller for svære arbejdsopgaver, for lang arbejdstid, et dårligt arbejdsmiljø, kronisk sygdom i familien, økonomisk stress, manglende hvile og søvn og manglende social støtte på arbejdspladsen eller privat.

Angst derimod er dybest set kamp-flugt-frys-mekanismen, der aktiveres på grund af særlige tanker eller følelser (indre faktorer) eller særlige situationer, personer eller objekter (ydre faktorer). Nogle gange er der tale om en reel ydre trussel, men ved angstlidelserne er det for det meste en “falsk alarm” hvor kroppen reagerer med frygt selvom der ikke er nogen konkret eller reel ydre trussel. Nogle af os er ganske enkelt udstyret med et nervesystem, der giver flere falske alarmer end hvad der er hensigtmæssigt. Dette skyldes både vores arvede biologi samt de erfaringer vi har fået, især tidligt i livet.

stress og angst

20% af befolkningen har et hhv. lavere eller højere angstniveau end gennemsnittet.

På billedet herunder kan du se, hvordan ca 20% af os har en tendens til et højt angstniveau, 60% ligger i midten med et almindeligt angstniveau, og ca 20% har et meget lavt angstniveau. Blandt de 20% med tendens til et overaktivt alarmsystem findes flest kvinder – måske fordi vi især tidligere i historien måtte være mere vagtsomme overfor trusler, fordi vi havde ikke er så fysisk stærke som mænd og fordi vi havde børnene i vores varetægt og derfor ikke så nemt kunne komme væk eller kæmpe mod fx farlige dyr.

Om diagnoser og “lidelser”

Blandt de 20% med tendens til angst vil nogle udvikle en decideret angstlidelse. Her under kan du se en oversigt over de forskellige angstlidelser, som findes i den diagnosemanual, der bruges her i Danmark (ICD-10). Personligt er jeg ærlig talt ikke den store fan af at bruge alt for meget tid og energi på diagnoser af psykiske tilstande, med mindre de tjener et specifikt formål som fx at blive henvist til den rette behandling i det offentlige eller få en sygemelding i jobcenteret.

Jeg er faktisk heller ikke så vild med ordet “lidelse”. Ikke at mange mennesker ikke lider under fx angst, men jeg synes det giver et forkert billede af, hvad det vil sige at have de forskellige symptomer, fordi det ikke nødvendigvis fører lidelse med sig. Bare fordi man hører ind under en given diagnostisk kategori betyder  det ikke nødvendigvis, at man er syg eller anderledes. Til gengæld kan diagnoser være gode at tale ud fra for at give et generelt indtryk af et symptomområde, og sådan håber jeg du vil bruge følgende gennemgang af angstdiagnoserne.

Angstlidelser

Angst i tal

Facts om angst

Angtslidelserne er nogle af de mest almindelige psykiske lidelser i Danmark. En rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2015 viser, at angst er den dyreste psykiske lidelse set fra et samfundsmæssigt perspektiv. Hvert år får over 1900 personer tilkendt førtidspension pga en angstlidelse (tallet er 750 for depression), og vi har 1.900.000 sygedage på et år på grund af angst. Man regner med at ca  20% af befolkningen i den vestlige verden vil udvikle en angstlidelse i løbet af livet, men langt flere oplever et eller flere angstanfald.

Forskel på kvinder og mænd?

De fleste angstlidelser sætter ind i løbet af barndommen og ungdommen. Kvinder har generelt langt højere tendens til angst, omend det sansynligvis er fordi mænd er både underdiagnosticerede og underbehandlede. Mænd fylder til gengæld langt mere i misbrugs- og selvmordsstatistikkerne end kvinder, og det er sandsynligvis på grund af angst og depression. Det er almindeligt at have mere end én angstlidelse, fordi mange af angstdiagnoserne overlapper hinanden. Har man mere end én diagnose betyder det altså ikke nødvendigvis, at man er “mere syg,” men det har noget med de diagnostiske kategorier at gøre.

Angstlidelserne

Det kan virke som om der er et skarpt skel mellem normal og klinisk angst, men det et flydende og på mange måder kunstigt skel, da vi alle oplever angst i forskellige grader. For at angst skal kunne betegnes som en lidelse, skal man have en væsentligt nedsat livskvalitet på grund af symptomerne.

Angstsymptomer generelt

Almindelige symptomer på angst er:

Fysiske
  • Indre uro
  • Trykken for brystet
  • Svimmelhed og ørhed
  • Maveproblemer
  • Kulde- eller varmefølelse
  • Muskelspændinger
  • Åndenød
  • Uvirkelighedsfornemmelse
Tankemæssige
  • Katastrofetanker om, at der vil ske en selv eller ens nærmeste noget
  • Tendens til overdreven bekymring om fremtiden
  • Frygt for at dø eller miste kontrollen
Adfærdsmæssige
  • Undgåelsesadfærd, hvor man undgår angstfremkaldende situationer
  • Sikkerhedsadfærd, hvor man via fx særlige personer eller sin mobiltelefon “sikrer” sig mod angsten

Selve følelsen af angst kan variere i intensitet og kan spænde helt  fra almindelig uro til rædsel og panik, og derfor vil symptomerne også variere i intensitet og type.

Følgende liste over angstlidelser er ikke udtømmende, da der fx mangler PTSD og OCD.

Enkeltfobi (ca 10% af befolkningen)

Man kan i princippet have en enkeltfobi for hvad som helst, men nogle af de mest almindelige er fobi for:

  • edderkopperfugle
  • højder
  • torden
  • mørke
  • vand
  • lukkede rum
  • tandlæger

Nogle enkeltfobier er biologisk nedarvede og andre er indlærte. Enkeltfobier kan nogle gange virke absurde være svære at forstå, men handler i sin essens om, at man oplever (som regel ubevidst) en enkelt ting eller situation som farlig, og derfor aktiveres angsten.

Enkeltfobier kan øge stressniveauet i det omfang, man er tvunget til at nærme sig det fobiske objekt, fx hvis man er tvunget til at flyve på grund af sit arbejde.

Panikangst ( ca 3%)

Panikangst rammer oftere kvinder end mænd og begynder som regel, når man pludselig oplever et voldsomt angstanfald, som tilsyneladende kommer som et lyn fra en klar himmel. Et angstanfald er en overvældende og skræmmende oplevelse, især hvis man ikke ved, hvad der foregår, og hvis man ikke ved, hvordan man skal forholde sig. Dette første angstanfald vil for nogle mennesker udvikle sig til “angst for angsten” og en ond cirkel med panikangst er skabt. Det er dog langt fra alle, som oplever et angstanfald, der senere får panikangst. Panikangst kan hurtigt blive invaliderende, fordi man naturligt nok vil  være bange for at få nye anfald, som i sig selv kan fremkalde angst og føre til en ond cirkel af angst for angsten og vil føre til undgåelse af de situationer, hvor man er bange for at få et angstanfald.

Ikke helt sjældent vil alvorlig stress fremkalde et angstfald og kan derfor medføre panikangst.

Alle der har haft et angstanfald ved, at det er langtfra en almindelig oplevelse af frygt eller nervøsitet

Alle der har haft et angstanfald ved, at det er langtfra en almindelig oplevelse af frygt eller nervøsitet

Socialfobi (ca. 7%)

Socialfobi er en overset men meget udbredt angsttilstand, hvor man i sociale situationer, typisk situationer hvor man føler, man skal præstere eller præsentere en facade på den ene eller den anden måde, oplever angst.

Typiske situationer, hvor man oplever angst ved socialfobi kan være:

  • Samvær med kolleger eller venner
  • Fester
  • At tage ordet til et møde
  • At tale med mennesker man ikke kender

Socialfobi kan i nogle tilfælde knytte sig til en enkelt ting som fx at holde tale eller at spise eller skrive, mens andre ser på.

Man kan have tanker om at være bange for at svede, rødme, kaste op eller besvime eller miste kontrollen, og vil (ofte ubevidst) være styret af angsten for at få negativ opmærksomhed, at få kritik, ikke at passe ind og blive afvist.

Angst for at få kritik og for ikke at passe ind er naturlig, da det ligger i vores biologiske arvemateriale som flokdyr at ville passe ind i gruppen og for alt i verden undgå udstødelse. For nogle mennesker tager denne sociale angst dog overhånd og kan blive invaliderende.

Lider man af socialfobi – eller er man bare generelt introvert som person – kan det være en stor stressfaktor at skulle indgå i forskellige sociale sammenhænge.

Generaliseret angst (3-5%)

Ved generaliseret angst vil man ikke nødvendigvis opleve stærke angstanfald men mere have en konstant fornemmelse af angst og uro i kroppen, hvilket kan give forskellige fysiske symptomer som fx muskelspændinger, svimmelhed og hjertebanken, som igen kan give anledning til bekymringer om, hvor vidt man fejler noget fysisk. Man vil have tendens til bekymring i dagligdagen og vil være generelt nervøs.

Generaliseret angst er en løbende stressfaktor, da nervesystemet er “på overarbejde”. På den anden side er det også vigtigt at skelne generaliseret angst fra stress, da der ikke nødvendigvis er tale om en reaktion på en specifik belastning.

Et par ord om depression

Ligesom stress og angst hænger sammen på forskellige måder, så kommer man ikke uden om, at depression i lige så høj grad optræder i sammenhæng med stress – og også med angst. Det er ikke ualmindeligt at angst før eller siden fører depression med sig, da det selvsagt er belastende at leve med angst i længden.

Depression er som stress et komplekst fænomen, og der findes mange typer af depression. Nogle af de mest almindelige symptomer ved depression er:

  • Uforklarlig nedtrykthed
  • Overvældende træthed
  • Håbløshed og meningsløshed
  • Vrede
Stress, angst og depression deler mange symptomer

Stress, angst og depression deler mange symptomer

Set i sammenhæng med en stresstilstand opstår depressive symptomer ofte ved en langvarig stresstilstand efterhånden som kroppen og psyken tappes for energi. Hvis man oplever at få et decideret stresskollaps – et fysisk og mentalt sammenbrud på grund af stress – vil der sandsynligvis også være symptomer på depression. Men som med angst er depression ikke nødvendigvis udløst af en langvarig stresstilstand, og det kan som ved angst være svært at afgøre, hvad der er det primære problem. Det er dog ikke altid udmattelse, der fører til depressive symptomer. ved choktilfælde eller angst kan følelser blive så overvældende, at vi lukker af for dem og ikke længere kan mærke os selv, og på denne måde opstår der det vi kan kalde et “depressivt forsvar” for at håndtere overvældende følelser.

Har du angst?

Hvis du har læst denne artikel og efterfølgende tænker, at du er ramt af angst, så vid, at angst er ganske normalt. Du er ikke nødvendigvis syg, bare fordi du er ramt af angst – heller ikke selv om du kan genkende dig selv i en eller flere diagnoser. Forhåbentlig er du blevet beroliget af, at mange af de fysiske symptomer, du har, måske “bare” er angst (selvom jeg til hver en tid vil anbefale dig at gå til lægen for at blive tjekket, hvis du har fysiske symptomer, der bekymrer dig.). Vi har alle vores styrker og svagheder, og selv om du evt. er ramt af angst er du meget mere end en diagnose. Hvis din angst er et problem – enten som del af en stressreaktion – eller som et selvstændigt problem, så læs videre herunder om de forskellige behandlingsmuligheder.

Sygemeldt på grund af stress eller angst?

Meget ofte er et angstanfald som følge af stress det, der udløser en sygemelding, og ofte vil sygemeldingen lyde på stress. Det er i princippet ikke så vigtigt, hvad man er sygemeldt med, hvis man ellers hurtigt får det bedre og kommer i arbejde igen. Mange får dog ikke den rette behandling og hjælp til at rehabilitere en alvorlig stresstilstand, og derfor kan følgesymptomer på fx angst og depression trække ud, og stresstilstanden kan synes kronisk. Ved den rette behandling af stresstilstanden vil symptomer på angst og depression dog som regel forsvinde relativt hurtigt.

Ved en længerevarende og alvorlig stresstilstand er det altid vigtigt at overveje, om angst udgør en selvstændig del af problematikken, som der skal tages hånd om.

Problemet med angstramte, der stemples som stressramte er, at de ting, der er gavnlige i forbindelse med stress ikke altid er det ved angst:

  • Hvis man er ramt af angst hjælper det ikke nødvendigvis at blive sygemeldt. Det kan være nødvendigt med en periode med ro og restitution,  men hjælp til aktiv håndtering af angsten vil også være nødvendig. I nogle tilfælde vil sygemelding være uhensigtsmæssig, fordi det gør angsten endnu værre.
  • Hvis man har tendens til angst kan almindelige stresshåndteringsstrategier som fx vejrtrækningsmeditation og mindfulness forværre angsten, hvis der ikke tages højde for angsten. Mennesker med angst kan i visse tilfælde have et traumatisk forhold til vejrtrækning, og fokus på kroppen kan også øge angsten. Det samme gælder ved opmærksomhed på hjertet, som for mange angstramte vil øge angsten.
  • Hvis man har tendens til generaliseret angst er det ikke sikkert, at et lavere arbejdsmæssigt belastningniveau vil reducere fornemmelsen af stress særlig meget. Mange med angst har gavn af at fordybe sig i andet end de angstfyldte tanker, og derfor kan en sygemelding resultere i mere angst og flere bekymringer.
  • Omvendt vil man også, med generaliseret angst, skulle tage hensyn til det forhøjede spændingsniveau, så man ikke udsætter sig selv for for høj belastning.
  • Ved socialfobi vil en længerevarende sygemelding kunne øge angsten, og hvis der ikke tages højde for angsten kan en tilbagevenden blive stort set umulig

Hvis angst viser sig at være en væsentlig del af problemet under fx en sygemelding, så er det vigtigt at opsøge viden og evt. få professionel hjælp. Herunder kommer en gennemgang af de mest almindelige former for behandling af angst.

Hvordan behandles angst?

Angst har det med at blive værre, hvis den ikke afhjælpes. Vi kan afhjælpe angst ved at opsøge kvalificeret viden, lære hjælp til selvhjælp gennem kurser, bøger og andre med erfaring. Hvor vidt der er behov for professionel behandling kommer an på problemets omfang og konsekvenser. Behandling af angst kan lidt forenklet deles op i følgende kategorier, som ikke er en udtømmende liste over behandlingsmuligheder men repræsenterer de mest almindelige behandlingsformer.

Kognitiv  og adfærdsterapeutisk behandling

En udbredt psykoterapeutisk behandlingsmetode. I kognitiv terapi arbejder man med sammenhængen mellem tanker, følelser og krop. I de nyere former for kognitiv terapi er der ikke så stor vægt på at ændre selve tankeindholdet. Her er der mere fokus på at forholde sig anderledes og mere neutralt til tankerne, så man ikke skaber onde cirkler af frygtbaserede tanker, der igen skaber angst i kroppen. I adfærdsterapi udsætter man sig for de ting, som hjernen fejlagtigt oplever som farlige og aflærer på en måde gradvist sin angst. Kognitiv terapi er udbredt i Danmark, især fordi man fra offentligt hold har blåstemplet denne metode som “evidensbaseret”,

Psykodynamisk behandling

Udover de vedligeholdende tanker, undersøger man, hvilke ubevidste følelsesmæssige konflikter, der ligger til grund for angstsymptomerne. I en dynamisk forståelse ser man ikke kun angst som noget, der opstår på baggrund af dysfunktionelle tanker, men i høj grad som noget der skabes på baggrund af undertrykte og ubevidste følelsesmæssige impulser, som i behandlingen bringes til bevidstheden, så de kan opleves og processeres direkte. Fx kan den angst, der opleves bevidst skyldes et ubevidst raseri. Der er også god evidens for ISTDP og forskellige former for angst, men der er ikke forsket i så stort et omfang i metoden som i kognitiv terapi. En udbredt dynamisk metode i Danmark er Intensiv Dynamisk Psykoterapi (ISTDP).

Det kan virke som om dynamisk og kognitiv terapi er meget forskellig, men i praksis vil mange arbejde med en kombination af de to metoder.

Biomedicinsk behandling og kost

I denne kategori findes angstdæmpende medicin, som kan fås hos praktiserende læge eller speciallæge. Der findes også en række kosttilskud, urter og plantebaseret medicin, som nogle mener har effekt på angst. Husk blot, at selvom medicin er baseret på naturlige ingredienser er der stadig tale om kemi, og derfor kan man også opleve ubehagelige bivirkninger af naturmedicin.

Kosten spiller en stor rolle hvad angår mentalt helbred og er altid relevant at tage med, også når det gælder angst. Det er åbenlyst, at det er godt at skære ned på stimulanser (kaffe, alkohol og sukker). Ved at spise mad, der fremmer den naturlige mikrobiologiske balance, hjælper du også nervesystemet i balance.

Meditation, afspænding og hypnose

Systematisk brug af afspænding har en dokumenteret effekt på en lang række fysiske og psykiske lidelser, herunder forskellige former for angst. Det samme gælder meditation og yoga samt andre relaterede bevægelsesformer som tai chi, chi gong og almindelige gåture. For nogle hjælper mere hård motion som løb og cykling, men det er ikke altid en god ide ved angst, da kroppen ofte har brug for ro og ikke et øget spændingsniveau.

Hvad gør du nu?

Tak fordi du læste med. Hvis du er ramt af stress og/eller angst, så overvej, om der er skridt du har brug for at tage nu. Skal du søge mere viden? Læse en bog om emnet? Tale med nogen du kender? Opsøge en læge eller psykolog?

Uanset, hvorfor du læste med, så har du forhåbentlig nu en fornemmelse af, at være blevet lidt klogere på stress og angst.

Alt det bedste herfra

birgitte-underskrift-blog

 

 

 

 

Hej, må jeg sende dig noget?

Få listen "20 perfekte gaver til en stressramt" og bliv seriøst inspireret af Birgittes tirsdagsmail

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!