Hvis du er ramt af stress eller depression, er det vigtigt at kende sammenhængen mellem de to tilstande. Stress og depression er ikke det samme, men hænger sammen på forskellige måder, som er gode at kende til, når du skal finde ud af, hvordan du bedst forholder dig til dine symptomer og hjælper dig selv videre. Her kommer du til at lære:

  • Hvorfor det er vigtigt at skelne mellem stress og depression
  • Historien om Niels med en stressudløst depression, og hvordan han fik det bedre
  • Hvad forskellen er på stress og depression
  • Hvordan stress og depression hænger sammen
  • Om stressreaktionens faser og hvordan stress bliver til depression
  • Om depressionens biologi og et par ord om udbrændthed
  • Om behandlingsmuligheder for depression
  • Hvad du skal gøre, hvis du er sygemeldt med stress og depression

Med andre ord er dette tænkt som en grundig guide til stress og depression. Læs den og del den med dem, du tror kunne have gavn af denne viden.

Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem stress og depression?

Lige så vigtigt det er at skelne mellem almindelig dagligdags stress og alvorlige stresstilstande, lige så vigtigt er det også at skelne mellem det at føle sig smådeprimeret og så en egentlig depressiv tilstand. Det er også vigtigt, at skelne mellem stress og depression, og her er et citat, som opsummerer mit budskab med dette indlæg godt. Nadja Prætorius er psykolog og forfatter med mange års erfaring med  alvorligt  stressramte. Hun skriver:

“Depression forekommer så godt som altid, når der er tale om en længerevarende, alvorlig stresstilstand, hvad enten den giver sig udslag i deciderede stressammenbrud, eller fordi personen er stivnet i højstresstilstanden…”

Najda Prætorius, Stress: Det Moderne Traume

Prætorius skriver videre, at dette faktum meget ofte overses, og at vi derfor alt for ofte behandler symptomer på depression uden at forstå den bagvedliggende årsag. Ikke alene fejlbehandler man symptomer på depression, men man risikerer også, at mennesker med alvorlig stress ikke får den rette behandling målrettet stresstilstanden og derfor sidder fast i en højstresstilstand i alt for lang tid – for nogle bliver den varig.

Følgende er skrevet for at hjælpe dig – hvad end du selv er ramt af stress og depression eller om du arbejder med mennesker med stress og depression og gerne vil have større forståelse for de to tilstande og viden om, hvad du kan gøre. Men først en historie om en ung mand, der måske var ramt af en depression.

Historien om Niels

Dette er historien om en ung mand – lad os kalde ham Niels – som jeg mødte for et par år siden. Niels var sygemeldt med en depression. Han havde været sygemeldt i adskillige måneder, og beskrev alvorlige depressive symptomer, som dog var blevet lidt bedre i et omfang, så han lige med nød og næppe magtede at møde op til psykologsamtaler.

Niels kunne umiddelbart ikke pege på nogen årsag til, at han havde det skidt, hverken arbejdsmæssige eller private. Han var måske ikke specielt vild med sit job, men det var “ok”. Og ellers havde han det “fint nok med sit liv”. Depressionen havde ramt ham nærmest fra den ene dag til den anden, hvor han måtte sygemelde sig og i mange uger frem ikke forlod sin seng. Han så ikke andre mennesker, lukkede ikke op, når nogen ringede på og tog knap nok telefonen, når hans forældre ringede. Han spiste massevis af takeaway og så fjernsyn og følte sig nedtrykt og energiforladt.

Efter adskillige måneder havde han det kun en smule bedre. Denne form for depression havde ramt ham flere gange de seneste få år, men aldrig så hårdt som denne gang.

Var Niels bare disponeret for depression?

Man kunne umiddelbart tænke, at Niels nok bare er disponeret for depression. Det viste sig dog, at det var stress og angst, der lå til grund for de depressive symptomer. For  det første havde Niels angst og havde haft det siden en traumatisk oplevelse, han havde haft som 11-årig. Indtil nu havde Niels ikke anet, han havde angst og havde aldrig fået hjælp. Han havde bare haft det dårligt. Til det kom, at Niels de seneste par år havde været en del af et usædvanligt dårligt arbejdsmiljø med meget ubehagelige kolleger og manglende ledelse, og op til hver af de tidligere sygemeldinger med “depression” havde han været under hårdt arbejdsmæssigt pres i flere måneder. Det samme gjorde sig gældende op til nuværende sygemelding, men forskellen var, at kort inden sygemeldingen var flere kolleger begyndt at mobbe ham groft med hans hårfarve.

Niels’ stressfaktorer

Mobning som stressfaktor er et kapitel for sig – det kan have alvorlige følelsesmæssige konsekvenser for et menneske at blive mobbet, hvad end det sker på arbejdspladsen eller i skolen. Men ser man bort fra det, så blev det meget hurtigt tydeligt, at Niels’s depressive symptomer var en del af en stressreaktion. Niels’ primære problem var ikke, at han havde en “depression”. Han var udmattet på grund af for meget arbejde, følelsesmæssigt belastet på grund af mobning og på grund af angst. Og de depressive symptomer var en naturlig følge af stressreaktionen samt af den måde, han havde håndteret symptomerne på. Det er naturligt at se meget fjernsyn og spise usundt i et stykke tid, når man er sygemeldt med en stressreaktion, men adskillige uger og måneder med den adfærd vil have negative konsekvenser.

Løsningen

Lige så mange årsager der var til at Niels havde det dårligt, lige så mange årsager er der sikkert til at han fik det bedre og her er et par af dem. Symptomerne lettede meget hurtigt, da han:

  • Talte åbent med et andet menneske om sine bekymringer
  • Blev bekræftet i, at arbejdspladsen havde udsat ham for urimelige krav og uacceptabel behandling
  • Fik en forståelse for sine symptomer
  • Niels begyndte at komme sig af sin stresstilstand og ændrede sin adfærd ved at:
  • Spise lidt sundere
  • Få bevægelse og frisk luft
  • Spille musik igen sammen med venner, som han ellers plejede.

Planen fremover blev mere målrettet angstbehandling og en genovervejelse af arbejdslivet.

Niels’ historie illustrerer, at depressive symptomer meget ofte er en del af en bagvedliggende stressreaktion. Omvendt, så er der også tilfælde, hvor depressionen er et selvstændigt problem og skal behandles som sådan, og det er vigtigt at skelne. I det følgende beskrives derfor, had forskellen på stress og depression er, og hvor depression passer ind i stressreaktionens faser.

Er der forskel på stress og depression?

Utallige gange har jeg kigget på sygemeldinger fra læger, hvor sygemeldingen kort og kort lyder på stress og depression eller stress/depression. Det er ikke fordi læger, ikke vil stille nogen entydig diagnose, men fordi det tit er virkeligheden, at vi har et broget symptombillede. Mange af os, der har været sygemeldt med stress har, udover stresssymptomer, også symptomer på depression.

stress-og-depression

Nogle få af de symptomer, stress og depression har til fælles

Stress spiller altid en rolle ved depression

Man kan meget forenklet sige, at der findes 2 slags depressive tilstande. Den slags, som er en naturlig og nærmest uundgåelig del af en alvorlig stresstilstand, og så den type depressive symptomer, der tilhører en egentlig depression – altså en depression, som ikke nødvendigvis tilhører en stressreaktion, og som grundlæggende set er en anden type tilstand end en stressreaktion, og hvor de depressive symptomer er det egentlige problem og ikke bare resultatet af alvorlig stress.

I virkeligheden kan der ikke skelnes skarpt mellem stressudløste depressioner og depressioner, der ikke er stressudløste. Alle typer depression i princippet kan siges at være udløst af en form for stress – i hvert fald oprindeligt. Ikke nødvendigvis af arbejdsrelateret stress men af stress i langt bredere forstand. Nogle mennesker lider af depressioner, der vender tilbage igen og igen over en årrække, og forskning peger på, at, at de første 2-3 gange med depression kan henvises til en stressbelastning. Herefter vil nogle opleve, at depression efterfølgende kan udløses uden nogen tydelig stressbelastning.

For at forstå sammenhængen mellem stress og depression, og hvordan stress altid spiller en rolle i depression (og alle andre psykiske lidelser) så tag et kig på stress-sårbarhedsmodellen herunder.

Stress-sårbarhedsmodellen

stress og depression

Stress-sårbarhedsmodellen illustrerer, at vi alle har “sårbarheder” som fx en nedarvet tendens til skizofreni, depression eller angst – eller fysiske sygdomme. Sårbarheder kan også erhverves tidligt i livet eller ved traumatiske begivenheder senere hen. Hvor vidt fx en nedarvet tendens til fx depression kommer til udtryk i løbet af et liv kommer altså an på beskyttende faktorer og stressfaktorer.

Vi kan sagtens forestille os to personer, der som udgangspunkt har samme sårbarhed ved at være disponeret til depression men på grund af vidt forskellige vilkår i barndommen – den ene har en grundlæggende tryg og god barndom og et velfungerende voksenliv, den anden vokser op i et hjem med misbrug og vold med diverse stressfaktorer i voksenlivet i form at arbejdsløshed og et voldeligt ægteskab – vil ende med i det ene tilfælde aldrig at live ramt af depression og i det andet tilfælde vil depressionen komme til udtryk.

På denne måde vil stress altså overordnet set altid spille en rolle i, hvor vidt depression kommer til udtryk hos den enkelte. Pilen går også i den anden retning, da en given stressfaktor vil opleves som mere belastende af en person med depressive symptomer, fordi man oplever ikke at have ressourcerne til at klare diverse udfordringer.

 

Stress og depression er forskellige

Stress og depression har mange symptomer tilfælles, og derfor kan det på overfladen se ud som om, de to tilstande ligner hinanden meget. Kernen i en stresstilstand med dertilhørende depressive symptomer er dog fysisk og psykologisk udmattelse, hvor andre depressive symptomer ikke opstår alene på grund af udmattelse.

Depression er ikke nogen enkel og afgrænset diagnose men er et meget bredt og komplekst fænomen og jeg vil lidt senere ved de enkelte diagnoser forklare, hvad depression skyldes. I det følgende forklares, hvordan depressive symptomer opstår som følge af en stresstilstand

Stressreaktionens 3 faser

Når det kommer til depression i forbindelse med en decideret stressreaktion, taler vi ofte om arbejdsrelateret stress, men det kan også være stress i forbindelse med alvorlig sygdom hos en selv eller ens nærmeste eller andre krævende omstændigheder i privatlivet. Stress på mange måder, men som tilstand kan stress defineres på følgende måde:

  • En stresstilstand (eller belastningstilstand) opstår, når vi oplever, at ydre og/eller indre belastningsfaktorer overstiger vores ressourcer til at håndtere belastningen.

En alvorlig stresstilstand opstår ikke bare fra den ene dag til den anden. Ved traumer kan man opleve en choktilstand – men et chok baserer sig ikke på udmattelse men på en voldsom følelsesmæssig overbelastning og kan “lamme” systemet midlertidigt. Følgende model viser, hvordan en stresstilstand udvikler sig over tid. Husk på, at almindelig stress og dagligdags udfordringer ikke har noget med en stressreaktion at gøre, så derfor er det uhensigtsmæssig stress, vi taler om her, som kan medføre en stresstilstand med følgende 3 faser:

  • Fase 1: Stressbelastning: søvnbesvær, muskelspændinger, fysiske symptomer, uro, stadig højt tempo
  • Fase 2: Udmattelse: manglende overblik, svigtende hukommelse, manglende energi, kort lunte, grådlabilitet
  • Fase 3: Kollaps: angstanfald, følelsesmæssigt sammenbrud, blackouts, besvimelse, selvbebrejdelser, søvnløshed

Som man kan se på stressfaserne ovenfor vil der, især ved udmattelse og kollaps være depressive symptomer. Disse kommer på grund af den måde, stressresponsen over tid tapper kroppen for energi.

stress og depression

Stresstilstandens faser er ikke klart opdelte – der er tale om en fremadskridende proces

 

Stressresponsen

De symptomer man oplever ved længerevarende stress  skyldes stressresponsen. Stressresponsen er en fysiologisk respons, som aktiveres når vi oplever at være udsat for belastning. Stressresponsen hører hjemme i det limbiske system i hjernen, som signalerer til kroppen via  det sympatiske nervesystem via stresshormoner, at der skal mobiliseres energi.

Umiddelbart skærpes hjernen og de store muskelgrupper i får tilført mere ilt og blod. Alt dette er uproblematisk, når det er en kortvarig respons, og når du derefter vender tilbage til din naturligt balancerede tilstand af at være vågen men afslappet. Derfor skal vi også helst veksle mellem stress og hvile i løbet af en dag, så kroppen får en chance for at komme tilbage til status quo. Det er kun når stressresponsen aktiveres i en grad, så der bliver tale om en kronisk højstresstilstand, at stressresponsen kan have skadelige konsekvenser i form af alvorlige stressymptomer og depression.

 

Hvordan bliver stress til depression?

Når længerevarende stresssymptomer næsten uundgåeligt vil føre til depression, så er det primært på grund af ren og skær udmattelse med fysiske og psykologiske symptomer til følge. Så længe man er i en indledende fase med høj stressbelastning kører man på lånte reserver, og i en periode vil stressresponsen sørge for, at man har de fornødne ressourcer. På et tidspunkt slipper kroppens og hjernens ressourcer dog op, og derfor kan det også føles som at ramme en mur, når man pludseligt oplever et stresskollaps. I virkeligheden har man trukket veksler på kroppens ressourcer længe – måske uden at være klar over det.

Når stressresponsen før eller siden medfører depressive symptomer er det primært fordi et forhøjet niveau af glucocorticoider – blandt andet kortisol –  over tid medfører depressive symptomer. Man skulle måske ikke tro det, men mennesker med depressive symptomer levet med et ekstremt højt stressniveau i kroppen, fordi både stresshormoner og nervesystemet er i højeste alarmberedskab.

Man kan sige, at det er stress, der foregår på indersiden af kroppen med voldsomme mængder af stresshormoner i kroppen samt voldsomme følelser, der undertrykkes med det depressive forsvar. Det er ikke så underligt, at man er træt, hvis man har en depression!

Stress kan medføre depressive symptomer over tid, fordi stressresponsen nedslider kroppen og de psykologiske ressoircer. Stressrepsonsen påvirker også hippocampus (lagring og genhentning af hukommelsesspor) og det frontale cortex (problemløsning og tænkning) og det tænkningen bliver nemt mere ufleksibel og negativ.

Stress kan medføre depressive symptomer over tid, fordi stressresponsen nedslider kroppen og de psykologiske ressoircer. Stressresponsen påvirker også hippocampus (lagring og genhentning af hukommelsesspor) og det frontale cortex (problemløsning og tænkning) og det tænkningen bliver nemt mere ufleksibel og negativ.

 

Stress og Depression i hjernen

Glucocorticoioder påvirker den del af hjernen, der hedder hippocampus, som bla. spiller en vigtig rolle i lagring og genhentning af minder. Hos mange depressive er hippocampus mindre end hos ikke-depressive (og det vender tilbage til normal størrelse, når den depressive tilstand letter). Der er også forskning, der peger på, at langvarig stress fører til celledød og strukturelle forandringer i frontal cortex – den del af hjernen, som står for funktioner som tækning, planlægning og problemløsning. Igen, husk på at når depressionen og stresstilstanden rehabiliteres har hjernen en fantastisk evne til at ændre sig og gendanne nye hjerneceller og skabe nye strukturelle formationer.

Adrenalin – det stresshormon der gør din krop kampklar, når du møder en udfordring – bidrager også til depression, fordi det slider på kroppen og sindet at være kampklar hele tiden. Husk på, at det kun er den uhensigtsmæssige og langvarige stressrespons, der kan have disse negative konsekvenser. Vi kan som mennesker sagtens tåle at være i vigør og arbejde hårdt et helt liv, så længe vi ikke aktiverer kamp-flugt-frys-mekanismen for ofte og for længe. Der findes en række andre typer af stressresponsen, som ikke er skadelige men tværtimod er gavnlige.

 

Hvad er depression? Biologi eller psykologi?

Omdiskuteret antidepressiv medicin

På sin vis kan depression altså beskrives som en tilstand i hjernen. Men alt kan beskrives som en tilstand i hjernen. Lige nu er din hjerne i en bestemt tilstand, men din hjernes tilstand afspejler dine følelser og tanker og vice versa. Derfor kan man ikke sige, at det, der foregår i hjernen er årsag til en depression. Det er bare den neurokemiske del af depressionen. Eller det neurokemiske spejl, som man også kan kalde det. Modsat, hvad man måske skulle tro, ved vi meget lidt om, hvordan det neurokemiske spejl hos mennesker med depression ser ud.

Der findes forskellige teser, og de mest gængse er, at hos mennesker med depression er niveauet af signalstofferne serotonin, dopamin og norepineprin (noradrenalin) påvirket. Der hersker dog en del debat og usikkerhed om det videnskabelige grundlag for disse teser. I hvilken retning, signalstofferne er påvirket og om der der for meget eller for lidt), hvilke af dem er rent faktisk vigtige (det er stort set umuligt at isolere effekten af en enkel) og en lang række andre punkter.

Det forklarer, hvorfor der hersker så stor debat om brugen af antidepressiv medicin, fordi de forskellige præparater læner sig op ad teser, som nogle mener, der ikke findes grundlag for. Derudover kommer der mere og mere forskning der sår tvivl om effekten af antidepressiv medicin.

Er depression en psykologisk tilstand?

Nogle vil sige, at depression grundlæggende set er en forstyrrelse, der har sin årsag i tankerne. Altså at negative og forvrængede tankemønstre skaber en depressiv tilstand ved at påvirke følelser og adfærd og dermed relationer til andre mennesker. Hele den kognitive tradition tager udgangspunkt i denne grundlæggende tese.

Andre mener, at depression skyldes dybe – ofte ubevidste – følelsesmæssige konflikter, og at de ubevidste følelser, ofte voldsom vrede, undertrykkes med et depressivt forsvar i form af diverse depressive symptomer, der gør personen ude af stand til at mærke de svære følelser men altså også at mærke andre følelser. Den psykoanalytiske terapi arbejder ud fra denne tese.

I virkeligheden kan der ikke peges på én generel årsag til depression – det er ikke muligt at konstatere, at depression enten starter i tanker, følelser eller hjernen. For langt de flestes vedkommende vil det være et spørgsmål om, at symptomerne findes på de forskellige niveauer (krop, tanker, følelser, adfærd) og at løsningen er et spørgsmål om at justere på flere forskellige niveauer. jeg ser det tit for mig som tandhjul, der hænger sammen, hvor man, når man drejer lidt på det ene tandhjul, også automatisk drejer på de andre.

Som regel kan der ikke peges på en enkel årsag eller til en depressiv tilstand. Det vil som regel være en tilstand der, som et sæt tandhjul, påvirker alle dele af et menneske: hjerne, krop, tanker og følelser

Som regel kan der ikke peges på en enkel årsag eller til en depressiv tilstand. Det vil som regel være en tilstand der, som et sæt tandhjul, påvirker alle dele af et menneske: hjerne, krop, tanker og følelser

Almindelige symptomer på depression

Depressive symptomer skal have været til stede i et vist omfang i minimum 2 uger før man kan tale om, at man har en “depression”. De diagnostiske kriterier for især milde og moderate depressioner er dog meget brede, og derfor er der ikke nogen grund til at diagnosticere sig selv med en depression, med mindre det tjener et formål.

Typiske symptomer er:

  • Nedtrykthed
  • Træthed
  • Håbløshed
  • Meningsløshed
  • Manglende evne til glæde
  • Skyldfølelser og selvbebrejdelser
  • Søvnproblemer
  • Påvirket appetit
  • Smerter
  • Kort lunte
  • Selvmordstanker

Robert Sapolsky, som er professor i biologi på Stanford med speciale i stress og stressrelaterede sygdomme definerer bla. depression som

“…manglende evne til at nyde solnedgange”

Det er en rammende beskrivelse, fordi depression ikke bare er tilstedeværelsen af såkaldt negative følelser som tristhed og skyld men især er karakteriseret ved fraværet af glæde. Depression kan vise sig på mange måder – ofte viser den sig forskelligt hos mænd og kvinder – og der findes forskellige typer af depression. Depression kan komme langsomt snigende, eller det kan føles som om, den rammer som et lyn fra en klar himmel. Depression viser sig i forskellige grader helt til en let og forbipasserende depression til alvorlig og langvarig depression, som kræver indlæggelse.

Depression er et kæmpe problem

Depression er et gigantisk problem – først og fremmest for den enkelte, som er ramt. udover det er depression et kæmpemæssigt samfundsmæssigt problem både i Danmark og på verdensplan. Og stress er sandsynligvis en stor del af problemet. Man regner med, at . På billedet herunder kan du se, hvorfor depression er et stort problem. Man kunne selvfølgeligt mene, at depression gøres til et større problem, end det reelt set er, fordi de diagnostiske kriterier er så brede, at selv almindelige mennesker med “lidt ond i livet” kan diagnosticeres. Men har man selv været ramt af depression, så ved man også, at egentligt depression er noget helt andet end at være ked af det eller have en forbigående krise. Og uanset, om nogle fejldiagnosticeres (når de fx er udmattede af stress eller er i sorg), så er det ikke til at komme udenom, at de symptomer, vi forbinder med depression er virkelige og er et tiltagende problem.

Depression er et stort problem både i Danmark og globalt

Depression er et stort problem både i Danmark og globalt

Et par ord om udbrændthed

Begrebet “udbrændthed” blev tidligere brugt i Danmark, men bruges ikke så meget længere. Det henviste typisk – men ikke altid – til en person, der havde arbejdet med at yde professionel service og omsorg for andre og efter en lang periode især var “udbrændt” rent følelsesmæssigt og ikke længere kunne engagere sig i andre mennesker. Udbrændthed ramte ofte lærere, socialrådgivere, læger og lignende professioner, og man regnede med, at det var på grund af det høje stressniveau og de store følelsesmæssige krav, arbejdet stillede, at det resulterede i udbrændthed.

På engelsk bruges betegnelsen “burnout” både om ovennævnte alvorlige tilstand men også som en betegnelse for det, vi normalt ville kalde stress.Udbrændt er en misvisende betegnelse, fordi det kyder som noget, der aldrig kan tændes igen. Udmattelse er et bedre ord. Ingen tvivl om, at man kan få varige men

I sverige kalder man udbrændthed en udmattelsesdepression, hvilket er en bedre betegnelse, da “udbrændthed” lyder som om tilstanden ikke kan bedres. Idag vil jeg mene, vi som regel bruger ordene stress og belastningsreaktion om det, vi tidligere kaldte udbrændthed.

Skal man have en diagnose?

Personligt er jeg ikke så optaget af diagnoser, med mindre de tjener et specifikt formål som fx en sygemelding eller henvisning fra lægen. For det første løser en diagnose ikke problemet. Den giver det bare et navn. Og i tilfælde af depression er min oplevelse, at selve diagnosen endda gør problemet større, fordi det er nedslående at få diagnosen depression. Desuden er det som om, vi nogle gange holder op med at undersøge, hvad problemet egentligt er, når vi har en diagnose. Vi glemmer simpelthen, at en diagnose ikke siger noget om problemet men bare er et “mærkat”.

Vi kan ikke undvære diagnoserne – vi skal jo have noget at tale ud fra – men vi skal heller ikke bruge for meget tid på at finde ud af, præcis hvilken diagnostisk kategori, vi kan passe ind i, hvis det ikke er nødvendigt. Hvad angår depression er det så stort og komplekst et område, at der hersker vild uenighed om de diagnostiske kategorier.

Det er en meget god påmindelse om, at de diagnostiske kategorier, vi anvender ikke hviler på nogen speciel universel “sandhed” og heller ikke på noget endegyldigt videnskabeligt grundlag, men lige så meget er resultatet af kulturelle, historiske, politiske og økonomiske faktorer.

Symptomer på fx “stress” og “depression” eksisterer og har sikkert altid gjort det, men hvordan man lige grupperer symptomerne og navngiver dem varierer. I tibetansk medicin, som er et meget avanceret og detaljeret diagnostisk system, har man fx 7 former for depression, som diagnosticeres ud fra forskellige årsager som fx tab af nærtstående eller uhensigtsmæssig kost.

I mange østlige lægetraditioner diagnosticeres depression som en ubalance i livsenergien. Vi har en tendens til at tro, at vestlig medicin er mere avanceret og hævet over andre lægelige traditioner. Selvom det måske er rigtigt i visse tilfælde, så er det nærmere et spørgsmål om, at de forskellige traditioner avancerede på hver deres måde og har hver deres stærke og mindre stærke sider.

Sygemeldt på grund af stress og depression?

Hvis du er sygemeldt på grund af stress og depression, så overvej, om du har fået eller er igang med den rette behandling. Følgende er en generel guide, men da hvert enkeltes menneskes situation er forskellig, vil jeg anbefale dig at tale med en professionel om netop din situation, hvis du har behov for det. Det vil afhænge helt og aldeles af symptomernes omfang og dine egne ressourcer, om du kan hjælpe dig selv til at få det bedre eller om du har brug for hjælp af en professionel.

Efter at have læst ovenstående vi du forhåbentligt have en fornemmelse, af, om din depression kan skyldes en alvorlig stresstilstand. Hvis dine symptomer på depression skyldes langvarig stress, så er her 7 retningslinjer, du kan overveje om ville gavne dig:

  1. Sørg for at få dit nervesystem i balance, så det langsomt kan komme ud af den kroniske højstresstilstand. Du vil nok opdage, at selvom du er træt, så er det svært for dig at slappe af på en god og naturlig måde. Et godt sted at begynde er 20 minutters daglig guidet afspænding
  2. Ophold dig i naturen. Hvis du har adgang til skov, vand eller marker er det fantastisk. Men en park eller have er også fint. Hvis du opholder dig i naturen i flere timer i træk, fx 3 gange 3 timer på en uge vil det gavne dig. Vi er skabt til at opholde os i naturen, og dit nervesystem vil automatisk falde til ro i naturen over tid.
  3. Bevægelse og motion er godt, men hvis dit nervesystem er i alarmberedskab, skal du vælge bevægelse, der afspænder dit nervesystem – ikke en form, der stresser det yderligere. Gode former for bevægelser er gåture, yoga, tai chi og pilates. Du vil senere kunne øge intensiteten og begynde at løbe, cykle eller styrketræne, når dit stressniveau er faldet. Nogle vil dog kunne have gavn af fx tre løbeture om ugen af en halv times varighed, men det er individuelt, og den bedste indikator er at mærke efter, hvordan du har det efter fx løbeturen. Får du mere energi og føler du dig afslappet eller bliver du udmattet og endnu mere urolig?
  4. Lær at styre dine tanker – eller rettere sagt – få et afslappet forhold til dine bekymringer. Bekymringer går lige i nervesystemet, og det er vigtigt, du får styr på dit sind, så du ikke befinder dig i en konstant strøm af negative tanker og følelser. Det kræver træning, og et godt sted at starte er meditation. Hvis du praktiserer afspænding 20 minutter om dagen, så forlæng evt med 10 minutters meditation med fokus på åndedrættet. Du kan også praktisere taknemmelighed ved hver morgen at starte dagen med at skrive 5 ting ned, du er taknemmelig for. Den øvelse virker måske simpel, men det kan gøre en enorm forskel for din sindstilstand.
  5. Kost og kosttilskud kan gøre en væsentlig forskel. Hvad end dine depressive symptomer skyldes stress eller ej, så er der mere og mere forskning der tyder, at din fordøjelse og den kost du indtager kan have en kæmpe indflydelse på din mentale tilstand. Det siger jo sig selv, da kost er kemi i lige så høj grad som medicin. Det nye er dog, at man er begyndt at få øjnene op for, at de signalstoffer, hjernen bruger, i høj grad produceres i fordøjelsessystemet. Det vil især være kost, der reducerer inflammation og kost, der hjælper med at bevare den naturlige bakteriebalance, du skal gå efter. Kosttilskud i form af gode fedtsyrer og D-vitamin af høj kvalitet er en god start.
  6. Sorter i din daglige informationsstrøm fra radio, tv, sociale medier og det du læser. Hvis du ikke selv er kritisk med, hvilken information du får, vil du automatisk blive overvældet med negativ og vanedannende information fra alle mulige sider, fordi den slags information nu engang har det med at fylde meget. Sørg for at se tv der inspirerer dig, høre radioudsendelser, der giver dig håb, læs ting der opløfter dig og kommuniker på de sociale medier med mennesker, der har noget konstruktivt og positivt at sige og vær selv med til at sprede god energi. Det vil gavne din mentale tilstand at sørge for, at du får masser af god inspiration og håb.
  7. Sidst men mest vigtigt: Tal med andre og søg inspiration og håb. Hvad end du taler med din læge, en psykolog, en god ven, ringer op til en telefonlinje, så find et menneske, du har tillid til og tal om, hvordan du har det. Du er ikke alene, men hvis du er ramt af depression kan det føles sådan, og symptomerne vil få dig til at trække dig, hvilket forværrer tilstanden. Ikke at du pludseligt skal være meget social, hvis du ikke har lyst. Et enkelt andet menneske, du kan tale frit og åbent med er nok.

Behandlingsmuligheder for depression

Hvis du føler, du har brug for professionel behandling, så er her en oversigt over de mest almindelige behandlingsmetoder. Oversigten er på ingen måde udtømmende.

Kognitiv terapi

Kognitiv adfærdterapi er udbredt, og her arbejder man med at skabe mental og kropslig balance ved at udforske sammenhængen mellem tanker, følelser og krop. Man ser på uhensigtsmæssige tankemønstre og lærer at vurdere egne tanker mere objektivt. I de nyere former for kognitiv terapi er der ikke så stor vægt på at ændre selve tankeindholdet men mere på at forholde sig anderledes og mere neutralt til tankerne. Kognitiv terapi er udbredt i Danmark, bla. fordi det er en metode som bruges i det offentlige og fordi der er forsket meget i visse former for kognitiv terapi.

Psykodynamisk terapi

I psykodynamisk terapi ser man ikke blot på, hvilke tanker, der umiddelbart vedligeholder de depressive symotomer. Man får også hjælp til at se og opleve de ubevidste følelsesmæssige konflikter, der ligger til grund for symptomerne. Man ser depression som et forsvar, der skabes for at undertrykke ubevidste følelsesmæssige impulser. En almindelig form for psykodynamisk terapi i Danmark er Intensiv Dynamisk Psykoterapi (ISTDP). Den er ikke lige så udbredt som kognitiv terapi, men evidensen for denne terapiform er god.

Medicinsk behandling

Antidepressiv medicin er en udbredt men ikke specielt effektiv behandlingsform for depression. Medicin kan være nødvendig og medicin kan hjælpe nogle, men langt fra alle. Medicin bør altid være sidste udvej pga bivirkninger, og der findes masser af evidens for, at et program med fx løbeture, meditation eller yoga er lige så eller mere effektivt som medicin. igen vil det være helt individuelt, og hvis du overvej
er medicin skal du tale med din læge. Det samme gælder, hvis du overvejer at trappe ud af din medicin, da det kan være forbundet med alvorlige bivirkninger at stoppe fra den ene dag til den anden.

vejledning

Uanset hvad du overvejer, så husk at mulighederne er mange, men lad være med at blive overvældet over alt det, du kunne gøre. Vælg en enkelt ting, du tror, kunne gavne og tag et lille skridt i en rigtige retning.

Tak fordi du læste med. Jeg håber denne guide har hjulpet dig og at du føler, du er blevet klogere på sammenhængen mellem stress og depression. Del gerne artiklen, hvis du kender nogen, der også kunne have glæde af indholdet og skriv dig op herunder til at modtage mine blogindlæg direkte i din indbakke.

Alt det bedste herfra

birgitte-underskrift-blog

Hej, må jeg sende dig noget?

Få listen "20 perfekte gaver til en stressramt" og bliv seriøst inspireret af Birgittes tirsdagsmail

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!