Har du en svær dag? Altså sådan virkelig svær?
Eller har du haft én?
Hvis ikke, så bare rolig. Sådan én kommer nok før eller siden.
Som en ældre psykologkollega sagde til mig for et stykke tid siden: “Menneskelig lidelse har altid eksisteret og vil altid eksistere.”
Damn it! Jeg troede lige, vi kunne opfinde en metode, der kunne fri os fra den slags.
Nå! Men hvor om alting er, så er det jo rigtigt nok. Lidelse er en del af livet, og det må de fleste af os erkende før eller siden. Jeg er nået til det punkt i mit eget liv, hvor jeg på en eller anden måde stoler mere på mennesker, jeg kan mærke, har været igennem lidt af hvert.
I vores hjørne af verden er en stor del af vores lidelse psykologisk. Man kunne forledes til at tro, at det jo på en måde er luksus. At vi nærmest kun har “first world problems” her i Danmark. Men ensomhed, stress, angst og depression er smertefulde problemer, og på mange måder kæmper vi rent menneskeligt lige så meget som alle andre på jorden – udfordringerne er bare af en anden karakter.
Jeg er nået til det punkt i mit eget liv, at jeg stoler mest på mennesker, der har gennemlevet noget svært.
Man får en anden dybde, som de færreste har som udgangspunkt.
Men hvad stiller man så op med problemerne, hvad end de er indre eller ydre? Og hvad stiller du op, hvis du lige nu har en meget svær dag?
- Måske er dine bekymringer for fremtiden ved at drive dig til vanvid
- Måske er det en tung dag på grund af noget eller nogen, du har mistet
- Måske er der noget, du savner smerteligt meget i dit liv
- Måske føler du dig ensom
- Overvældet…
- Håbløs…
- Måske har du svært ved at se dig ud af den situation, du er i lige nu
- Og måske virker det bare som om mange andre lever spændende, harmoniske og tilfredsstillende liv, mens du sidder hjemme og græder ned i din kop kaffe.
What to do på en svær dag?
Når jeg selv har det svært, så prøver jeg så godt som muligt at minde mig selv om nogle af de ting, jeg vil give videre her.
Det kan være en kæmpe hjælp at lære at dele lidelse op i to kategorier: den nødvendige og den unødvendige. Og den idé har jeg lånt fra buddhismen.
Den nødvendige lidelse handler om reel smerte. Fysisk smerte og følelsesmæssig smerte over tab af mennesker, steder eller ting, der betyder noget for os. Det nytter ikke noge,t at prøve at lade som om, livet ikke gør ondt nogle gange. Og nogle gange meget ondt.
Den nødvendige lidelse er den lidelse, der ikke kan eller skal undgås.
Den unødvendige lidelse er straks mere interessant. Det er det, man måske kunne kalde alle de “afledte problemer”, og som dybest set ikke er nødvendig. Den bor ofte i dit sind, og det er her, jeg som psykolog kommer ind i billedet og gerne vil formidle en ting eller to om, hvordan du undgår at påføre dig selv unødvendig lidelse.
Den unødvendige lidelse består ofte af bekymringer, grublerier, selvbebrejdelser og sammenligning med andre.
Du kunne aldrig finde på at påføre dig selv eller andre unødvendig lidelse, siger du? Nå, men det har 99,9 % af os altså tendens til at gøre en stor del af tiden. Så måske skulle du læse videre for en sikkerheds skyld.
Den unødvendige lidelse består ofte af tanker og deraf afledte følelser. Bekymringer om fremtiden, grublerier om fortiden, fantasier om ting og sager, sammenligning med andre og generel mental overaktivitet.
Er det mon noget, du kender? Bare en lille smule?
For de fleste af os er det sådan, at ganske ubevidst og helt uden at ane uråd går vi rundt med næsen helt nede i vores egen lille mentale bog af tanker, der på ingen måde tjener os. Især på en svær dag
Og hvad er problemet? Mange af os går gennem livet med næsen så langt nede i den mentale bog, at vi ikke engang opdager, at bogen ikke er den virkelige verden. Vi ser ikke engang op.
Det svarer til, at du er 100% identificeret med dine tanker og følelser og slet ikke oplever, at der er nogen afstand mellem dig og bogen. Du reagerer mere eller mindre automatisk på tanker og følelser som om, de var virkeligheden.
Mange af os er kapret af tanker. Vi opdager ikke, at tankerne ikke er virkeligheden.
Vi har brug for at se op og se ud!
Det er her angstanfald kommer ind i billedet, nedadgående spiraler af depressive tanker og håbløshed – vi kan meget nemt fange os selv i et spind af tanker og følelser og tro, det er virkeligheden. Men det er det ikke.
Man kan sige det på den måde, at dit angstanfald, din håbløshed, dine bekymringer (sæt selv det svære ind her) er sande men ikke virkelige. Igen har jeg lånt den skelnen – denne gang fra den amerikanske psykolog og buddhistiske lærer Tara Brach.
Men…mit angstanfald føles meget virkeligt! tænker du måske lige nu. Og et angstanfald er selvfølgelig virkeligt på den måde, at du oplever det. Enhver der har haft et angstanfald ved, at det er noget, der eksisterer.
Så det er sandt, at du oplever et angstanfald, men dit angstanfald er ikke virkeligheden. I hvert fald er det langt fra hele virkeligheden. Det er blot tanker og følelser, der er stukket helt af. Et angstanfald er bare dig, der er fanget i en ond og selvforstærkende cirkel af tanker og følelser. Det er ikke virkeligheden.
Det er dine tanker og følelser. That’s it.
Men hvad er virkeligheden så, spørger du nok. Og hvordan finder jeg den?
Det gør du ved at holde bogen (aka dine tanker og følelser) ud i strakt arm, så du rent faktisk kan se, hvad der foregår inde i dig og omkring dig.
Du giver dig selv mulighed for at få mere fast grund under fødderne. Og for at mærke de dele af dig selv, der ikke er hvirvlet ind i angste eller deprimerede tanker.
Du er ikke dine tanker. Men dine tanker er så godt som altid en stor del af problemet, når du har en meget svær dag.
Prøv selv at overveje, hvordan din dag ville være, hvis du hverken havde bekymringer om fremtiden eller grublerier om fortiden. Hvor ville problemet så være? I hvert fald ville det nok være noget mindre.
Det kan måske godt komme lidt bag på dig eller lyde underligt, hvis du ikke har tænkt i de baner før, men du er meget mere end bare dit sind, og du er også mere end din krop. Igen så kan man kalde det meget – jeg plejer mest at kalde det din bevidsthed. Eller simpelthen tilstedeværelse.
Så vi skal først og fremmest lære at observere sindet lidt på afstand så vi ikke længere er helt opslugt
Det skal ikke lyde som om, jeg tror det er nemt at holde et angstanfald ud i strakt arm. Eller fortvivlelse. Det ved jeg godt, det ikke er. Men jeg skulle hilse fra mig selv og sige, at det bliver meget nemmere med øvelse. Vi er nogen, der har den tvivlsomme fornøjelse at have så rigeligt at øve os på. Og hvis du er en af de ganske almindelige mennesker, der har noget at slås med, så er det jo bare med at begynde træningen nu.
Med tiden vil du opdage, at det hører til undtagelsen, at du er helt væk i tanker.
Men hvad vil det sige i praksis på en svær dag?
Fra et mere “how-to”- agtigt perspektiv handler det her om, at du skal afidentificere dig med dine tanker og følelser. Og hvordan gør man så det?
Heldigvis er der mange veje, der fører til Rom, men her kommer et lille udpluk af nogle af de mest pålidelige og gode ting, jeg kender til, som vil hjælpe dig på en svær dag:
- Tal med en anden men ikke nødvendigvis om dig selv. Vær nysgerrig og spørg ind til en andens liv
- Gå en tur i naturen og brug så mange sanser som muligt
- Skriv dine tanker ned og stil spørgsmålstegn ved dem én for en. Kan du vide, at de er 100% sande?
- Meditér og lær dig selv at observere dit sind
- Sørg for at komme ud af din tænkning ved at bevæge dig og fokusere på din krop
- Gør noget, der giver dig glæde. Om det så er ét gram glæde.
Læs evt. også indlægget om 2 slags håb lige her.
Det er nemmere sagt end gjort at hive os selv op ved håret på en svær dag, men det KAN lade sig gøre.
Er du ramt af stress og vil du have hjælp til at vende svære dage til gode dage, så se mere om “RO” – mit onlinebaserede forløb – lige her.
Kærlig hilsen
