“Be aware of the barrenness of a busy life”.

Sokrates

 

Dette indlæg er første del af en serie på 5 indlæg, der giver dig 10 gode grunde til, at du skal arbejde mindre. Selvom du har et job med faste vagter eller ikke lige umiddelbart selv kan justere på det timeantal, du arbejder, så læs med alligevel. Der er mange måder at skrue ned for det mentale tempo i arbejdstiden, og det kan godt betale sig. Du finder et link til næste del af serien nederst på siden.

Har du også brug for at arbejde mindre? Så læs med her. Jeg mener emnet her ret seriøst, og derfor skriver jeg en serie på hele 5 indlæg – så tag en god kop te og giv dig tid til at læse – det vil du ikke fortryde!

Det hele handler om, hvorfor du skal arbejde færre timer og arbejde langsommere. Vi snakker altså ikke work smarter, not harder. Vi snakker begræns din arbejdstid, sæt tempoet ned, nå mindre.

Du skal altså ikke nå mere på samme tid. Eller nå det samme på færre timer. Du skal nå mindre. Radikal idé, ikke?

Men først får du lige fornøjelsen af at møde Lars

Mød Lars

Forleden mødtes jeg med en af mine gamle studiekammerater på en café. Lad os bare kalde ham Lars. Du ved; den slags venner, man bare falder i en lang god snak med, selvom man ikke har set hinanden i 100 år.

Lars fortalte, han arbejder alt for mange timer. Han føler sig udmattet, småsyg, i dårligt humør og efterhånden har han mistet noget af sit ellers så stærke drive. Og Lars arbejder unægteligt en hel del: ca 60 timer om ugen. Det har han gjort i flere år uden de store problemer.

Lars er ansat i et af landets mest velrenommerede konsulentvirksomheder, og med årene har han arbejdet sig op i organisationen til nu at bestride et lederjob med ansvar for en betragtelig mængde projekter og medarbejdere. Dertil kommer en fast indkomst der mere end én gang har fået mig til at overveje, om det egentligt var mit livs største fejltagelse ikke at satse på konsulentbranchen.

Vi snakkede om, hvorfor Lars egentligt arbejder så meget:

  • Det forventes og belønnes af den organisation han arbejder i
  • Hans egen arbejdsnarkomani og perfektionisme driver ham frem
  • Han vil gå langt for at beskytte sine medarbejdere – han vil hellere selv tage slæbet end at tørre umulige opgaver af på andre
  • Fordi han ikke føler, han har noget vigtigere at sætte i stedet, da han ikke har børn
  • Fordi han elsker sit job – eller det plejede han i hvert fald at gøre
  • Fordi hans bolig og livsstil kræver en god løn

“Jeg har i flere år prøvet at skære ned på mine arbejdstimer, men det fortsætter bare. Jeg kan åbenbart ikke selv strukturere mig ud af det – hvis jeg får tid til overs, bliver den bare fyldt ud med et nyt projekt. Helt ærligt, det er blevet svært for mig at lade være med at arbejde – det er det første jeg tænker på, når jeg står op og det sidste, jeg tænker på, når jeg går i seng. Jeg ved godt, jeg skal lære at sige nej og holde fri, men i min organisation er der ikke rigtigt noget, der tilskynder mig til det. Tit ryger mine weekender og det halve af mine ferier også på arbejde”.

Lars endte med at konkludere, at han havde brug for nogle meget gode argumenter for, at han skal lade være med at arbejde så meget. Til sig selv og sine overordnede. Gerne videnskabelige, og det var så her jeg kom ind i billedet som psykolog med forstand på arbejdsliv.

Jeg besluttede mig for at gå hjem og skrive et blogindlæg til Lars og til alle andre derude, der arbejder for meget.

Og her kommer det så. Det blev et af de længere – faktisk har det udviklet sig til en hel serie. Jeg tror, det viser, hvor inderligt jeg ønsker for Lars og for alle andre, der arbejder for meget, at vi stopper op og overvejet situationen.

Og ja, det gælder også mig selv. Jeg arbejder til tider en hel del. Og det er som regel lysten og meningsfuldhed, der driver værket. Men jeg har også brug for at minde mig selv om,, at mit arbejdsliv ikke er en spurt men en marathon.

Der har sneget sig en smule videnskab ind hist og her, men hvis du skal afgøre, om du arbejder for meget skal du ikke ty til videnskab og statistiske undersøgelser. Du skal ganske enkelt lytte til dig selv.

Hvis du ved, du arbejder for meget, har du ikke brug for videnskabelige studier til at underbygge det faktum. Og hvis din arbejdsgiver lader lader dig og andre medarbejdere arbejde for meget over lang tid, så er de nok desværre ligeglade med den slags studier alligevel.

Krydser-1050-px

10 gode grunde til at du skal arbejde mindre

 

1. Fordi en for lang arbejdsuge er ineffektiv

“The really efficient laborer will be found not to crowd his day with work…”

Henry David Thoreau

Thoreau har sagt mange kloge ting. Ovenstående er én af dem.

Myten om værdien af hårdt arbejde er sejlivet. Vi har en sæt fælles overbevisninger, der hedder noget i retning af “Jeg arbejder hårdt, derfor er jeg noget værd!” og “Jeg arbejder hårdt, derfor producerer jeg noget af værdi!”. Og det er faktisk også paradoksalt, at der kan komme mere ud af at arbejde mindre.

Selvfølgelig er det fint at arbejde hårdt og længe ind imellem. Det kan være nødvendigt og endda sjovt. Men som hovedregel er hårdt arbejde og for meget arbejde ikke ikke et tegn på høj produktivitet over tid. Videnskabelige studier peger på, at de der arbejder 60 timer ikke når mere end de, der arbejder 40 timer, og at vi begår langt flere fejl, hvis vi arbejder mere end 8 timer om dagen.

Nogle undersøgelser tyder på, at en optimal arbejdsuge for videnarbejdere ligger mellem 35-40 timer.

noun_horse_160197

R.I.P. Boxer

Lær af den gamle hest Boxer

På trods af forskning og sund fornuft hersker der så alligevel en 1:1-logik omkring arbejde, og den logik skal aflæres. Hesten Boxer i Orwells Kammerat Napoleon symboliserer denne blinde tro på hårdt arbejde. Boxer er en stærk og trofast hest. Han arbejder hårdt og er god til også at sørge for de andre dyr. Hans overbevisning er, at alle problemer kan løses ved at arbejde hårdere, og han udsætter ting som at lære alfabetet og andre fornøjelser til, når han engang får tid. Det når han dog aldrig, og da han kollapser af udmattelse, bliver han slagtet med det samme. Stakkels Boxer. Gid han havde vidst, at hårdt arbejde ikke altid lønner sig.

Det er ulogisk, men det er sandt. I mit eget arbejdsliv har jeg set dette princip i aktion. Det har nærmest antaget mystiske dimensioner for mig, og jeg bliver jævnligt målløs over at opdage, at jeg er langt mere produktiv og kreativ, hvis jeg arbejder dybt koncentreret 3-4 timer om dagen og holder resten af dagen fri end når jeg arbejder hele dagen. Det er som om, kvaliteten bliver en hel anden.

 

Krydser-1050-px

2. Fordi du skal lære at prioritere og vælge fra

“If you don’t prioritize your life, someone else will.”

Gregg McKeown

Hvis vi er trætte og udkørte, mangler vi klarheden til at skabe overblik, og vi ender med at bruge for lang tid på ting, der ikke er vigtige.

Paretos princip, også kendt som 80/20-princippet, henviser til, at vi generelt bruger 20% af vores arbejdstid til at løse 80% af vores arbejdsopgaver. Skræmmende (eller opløftende!) men sandt. Og for mange er den fordeling endda endnu mere skæv. Den resterende tid bruger vi på bla. overspringshandlinger, mails, ineffektive møder, mindre vigtige arbejdsopgaver og Facebook.

noun_question_143649

Hvilket problem vil du helst have?

Problemet med prioritering og fravalg er, at det er svært. Det er nærmest pinefuldt. Ikke alene hader mange af os at vælge noget som helst fra, men tit er det ovenikøbet gode ting, der skal vælges fra. Vi tror, prioritering handler om, at vi skal vælge det mindre gode eller mindre nødvendige fra, så vi kun sidder tilbage med gode og nødvendige arbejdsopgaver.

Sandheden er, at vi ofte skal vælge en række virkeligt gode og meget nødvendige arbejdsopgaver fra for at kunne koncentrere os om det absolut essentielle.

 

Hvilket problem vil du helst have?

Jeg har lært mig selv at stille mig selv spørgsmålet “Hvilket problem vil jeg helst have?”. Jeg har det fra Greg Mckeown, forfatter til bogen Essentialism. The Disciplined Pursuit of Less. Spørgsmålet er fantastisk brugbart, fordi tilvalg altid har omkostninger i form af fravalg. Ofte kommer vi til til at vælge det fra, der på kort sigt skaber færrest problemer at fravælge; at hente børnene lidt senere for at tage til et “vigtigt” møde; at bruge tid på at sætte huset i stand i stedet for at tage til vandet og slappe af med vores partner; at tage telefonen i stedet for at koncentrere os om den artikel, vi har lyst til at skrive eller det billede, vi længes efter at male.

Men fravalg har altid omkostninger, og det vigtige omkostninger viser sig ofte først på lang sigt.

Et andet stort problem er, at vi ganske enkelt har glemt, at vi kan vælge fra. Det er en slags indlært hjælpeløshed mange af os er ramt af helt uden at vide det. Jeg var selv var ramt af den, indtil jeg blev tvunget til at foretage visse fravalg, og det gik op for mig efterfølgende, at det kunne jeg have gjort hele tiden.

 

Men jeg har brug for pengene!

Det største modargument mod en lavere arbejdstid har hos mig selv og dem, jeg har mødt har været: (trommehvirvel tak) penge. Og sandheden er, at det er en dårlig undskyldning. De fleste, der tilhører middelklassen i Danmark og læser denne artikel kan nøjes med at tjene væsentligt mindre, end de gør nu. Jeg hørte for nylig Chris Macdonald (som jeg forguder) sige, at vi danskere er de mest personligt forgældede i verden!, primært på grund af realkreditlån og forbrugslån. Mange af os prioriterer dyre boliger og rejser over mere essentielle ting som en fornuftig arbejdstid, hvile, tid til at være sammen med dem vi holder af og gå en tur i skoven.

For andre er det en tæt tilknytning til den status, der kommer med et krævende job, der ikke er nem at give slip på. Men for endnu flere gælder det, at vi simplethen ikke kan lade være med at arbejde.

Mange af os har brug for at få vores arbejdsnarkomani under kontrol, og det kan du læse mere om i den kommende uge.

Krydser-1050-px

Indtil da – overvej, hvordan du kan skrue lidt ned for arbejdstiden i dag.

Læs første del af serien her: 1: 10 ualmindeligt gode grunde til at arbejde mindre: Om sand effektivitet og Paretos princip

 

Alt det bedste

birgitte-underskrift-blog

 

 

Hej, må jeg sende dig noget?

Få emailserien "3 ting du skal gøre for ikke at hænge fast i stress og angst" bliv seriøst inspireret af Birgittes tirsdagsmail

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!