fbpx

Forårsmeditation – giv slip på gammel energi og sæt et klar intention

Foråret er en faktisk årstid, og her fortæller jeg om hvordan foråret kan hjælpe dig med at give slip på gammel energi og bruge din fornyede handlekraft til at udrette vigtige ting i dit liv. Læs eller lyt med her, og i podcastepisoden guider jeg dig ind i en forårsmeditation, hvor du giver slip på gammel energi og sætter en klar intention. Du kan downloade meditationen gratis længere nede.

 

Forårsmeditation – det er også forår i din krop

Vi kan alle mærke, at energiniveauet stiger i foråret. Solen skinner og varmer lidt mere, grønne spirer bryder op af jorden og sneen smelter til rislende vand. Forår er fantastisk, og det smitter af på dit humør og din krops energiniveau. Det sker, fordi du jo selv er en del af naturen. Vi er måske ikke så vant til at tænke på det, men kroppen er indrettet til at følge årstiderne og påvirkes af solen, jorden og årstiderne. Og her i foråret er det altså tid til at vågne op til dåd!

Hver årstid har en særlig energi og foråret handler om at lade nye idéer og projekter komme op til overfladen, få sorteret det overflødige fra og så tage handling på vigtige ting i dit liv. Måske får du lyst til at rydde op i dit hus, måske får du lyst til at prøve noget nyt. Måske lære nye mennesker at kende eller ligefrem kaste dig ud i en forelskelse.

En ny begyndelse

Livet er fuld af ting, der begynder og slutter. Det er en evig bevægelse, og foråret giver os en vigtig ny begyndelse. Du kan bruge forårets energi til at give dig momentum og vitalitet. Det giver dig ekstra handlekraft, og her i meditationen får du mulighed for at overveje, hvad der er vigtigt for dig at gøre her og nu og hvilke frø, du skal have sået i dit liv, som senere kan spire og gro.

I denne forårsmeditation laver vi en aktiv åndedrætsøvelse, hvor du giver slip på gammel energi og sætter din intention for, hvad du gerne vil handle på i foråret. I podcastepisoden siger jeg mere om forårspsykologi, og herunder kan du downloade en forårsmeditation uden introduktion – lige til at stikke i ørerne og nyde i en vindueskarm i forårssolen.

 

Download din forårsmeditation herunder

Herunder kan du downloade din forårsmeditation. Den varer knap 15 minutter lang og den version, du kan downloade her, indeholder ikke introduktionen, jeg giver i podcastepisoden.

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.