Hjernens tre emotionsregulerende systemer

Hjernens 3 emotionsregulerende systemer

Når du udfører åndedrætsøvelser, kan du hjælpe din hjerne, dit nervesystem og resten af kroppen med at skrifte gear. I videoen med to åndedrætsøvelser mod stress refererer jeg til hjernens tre emotionsregulerende systemer, og dem kan du lære lidt om her.

Hjernen består groft set af tre systemer, der blandt andet regulerer dine følelser – eller emotioner, som de også bliver kaldt. Disse systemer har udviklet sig over tid, og hvert system skaber særlige mønstre af aktivitet mellem millioner af hjerneceller. Den aktivitet resulterer så igen i de emotioner (eller følelser), du oplever i kroppen, og de skaber særlige hormonelle og fysiologiske tilstande i kroppen.

Trusselssystemet

Det første system kalder vi trusselssystemet. Det er det system, der reagerer på trusler og som dybest set handler om beskyttelse og om at holde dig udenfor fare. Trusselssystemet aktiverer bla. angst, vrede og afsky.

Stresshormonet kortisol spiller en stor rolle i dette system, og med dette system kan vi lynhurtigt kan opfange ting, der kunne være en trussel. Hvis du har oplevet frygt, angst eller vrede, så ved du hvordan det her system føles i kroppen. Stressresponsen er en af trusselsystemets primære måder at operere på.

Det ressourceopsøgende system

Det ressourceopsøgende system giver dig positive følelser, som motiverer dig til at finde ressourcer, du har brug for for at overleve og for at trives. Det er her dit drive og din motivation bor, og hormonet dopamin er en vigtig neurotransmitter i dette system. Hvis du har oplevet det kick det giver at opnå et godt resultat i en eksamen, når du opnår et vigtigt mål eller fx. er tilfreds med at du har gjort hele huset, rent, så ved du hvordan det her system føles i kroppen.

Det er desuden i det ressourceopsøgende system, afhængighedstilstande bor. Det kan være afhængighed af sociale medier (av!), alkohol eller for meget arbejde eller i princippet hvad som helst. Den belønning, du umiddelbart får af visse vaner er et dopaminkick i hjernen og efterfølgende en god følelse i kroppen, som så igen skaber en fysiologisk trang til at opleve den gode fornemmelse igen.

Hvilesystemet

Det sidste system kalder jeg hvilesystemet. Hvilesystemet sørger for at berolige dig og give dig en følelse af tilfredshed, tryghed og fred med tingene som de er og samhørighed med andre mennesker. Der er en sammenhæng mellem dettte system og medfølelse og venlighed, og endorphiner og oxytocin vigtige hormoner i dette system.

Hvis du har oplevet dyb fred under en meditation eller i naturen, en fornemmelse af fællesskab og venskab og samhørighed med fx. dine børn eller med en partner, så ved du hvordan dette system føles i kroppen. Den tilfredsstillelse, du oplever her er mere fredfyldt og anderledes end det dopaminkick du får når du opnår et mål. Din fysiologiske tilstand er præget af ro og du vil have en fornemmelse af at have nok og være nok lige der hvor du er.

Kilde: Jeg bygger min skelnen mellem hjernens tre emotionsregulerende systemer på psykolog og forsker Paul Gilberts beskrivelser i The Compassionate Mind