Dette er 4. del af en serie på 5 om 10 ualmindeligt gode grunde til, at du skal arbejde mindre. I bunden af indlægget finder du links til tidligere dele af serien.

7. Fordi din perfektionisme skal tøjles

“He who clings to his work will create nothing that endures.”

Lao Tzu

Man kan sige meget om perfektionisme. Jeg kunne skrive 20 bøger om perfektionisme. Det er der heldigvis andre, der har gjort. Er man en person med perfektionistiske tendenser, vil det være ulideligt at tage hurtige beslutninger. Det går jo ud over grundigheden og kvaliteten!

Jeg skal være den sidste til at prædike et budskab i stil med, at du bare skal sætte dine faglige ambitioner ned over en bred kam, eller at du bare skal løse dine opgaver til et 10-tal, hvis du plejer at løse dem til et 12-tal. Det er et ubrugeligt råd til mennesker med høje faglige standarder og behov for fordybelse.

Jeg selv er en underlig blanding af perfektionist og dovenlas. Jeg har meget høje standarder, når det fx kommer til mit faglige arbejde, min skrivning og mit forældreskab. På den anden side kan jeg være forholdsvis sjusket og doven hvad angår visse ting, og sådan har de fleste af os det nok.

Jeg har ofte helt urealistiske ideer om hvad jeg kan nå, og ofte rækker mine kreative, tekniske eller praktiske evner eller ressourcer slet ikke til at gøre de ting, jeg egentligt gerne vil.

Min egen løsning på perfektionisme

Den uperfekte løsning

Det vigtigste

Det er nødvendigt at blive i stand til at lade være med at udføre alle opgaver til perfektion eller endda godt. Perfektion er alligevel en illusion. Ting bliver ikke nødvendigvis bedre, jo mere tid, vi bruger eller jo mere umage, vi gør os med dem. Og selv om de gjorde, er det ikke altid tiden værd. Især ikke hvis de går ud over vores egen eller andres sindsro, glæde eller sundhed.

Man kan tage livet af en artikel ved konstant at skrive den om, og man kan dræbe hyggen ved et middagsselskab, hvis det eneste, man kan fokusere på er, at salaten ikke sidder lige i skabet. Det er til enhver tid bedre at udgive 10 halvsløje artikler fremfor én fantastisk, og det er til enhver tid bedre at invitere gæster 10 gange til købepizza end slet ikke at invitere nogen. Det er endda nødvendigt at lære at leve med at aflevere et virkeligt dårligt resultat.

Den eneste måde, hvorpå du kan leve med at aflevere et dårligt resultat er at adskille, hvem du er som menneske fra, hvad du præsterer. Hvis du hænger dit selvværd på på dine præstationer er det umuligt at tage en beslutning om at lade være med at præstere.

På den anden side er det meget vigtigt, at du ikke prøver at lave dig selv helt om – det kan du alligevel ikke – og “smider barnet ud med badevandet”. Du skal give dig selv muligheden for at gøre dig umage, fordybe dig og bruge store mængder af tid og ressourcer på visse ting; det vigtigste.

Ikke fordi du skal bevise overfor dig selv eller andre, at du er noget værd gennem det du gør, men fordi du nyder at fordybe dig i dit arbejde, og fordi der komme noget værdifuldt ud af det til gavn for dig selv og andre. Derfor er det vigtigt at du så vidt muligt placerer dig selv i en arbejdsmæssig sammenhæng, hvor der bliver lagt vægt på værdien af fordybelse og høj kvalitet.

Min egen løsning er, at jeg lader mig selv lægge mange kræfter i visse ting, men til gengæld må jeg så også leve med, at andre ting sejler, og at der er ting, jeg bare ikke får gjort.

Krydser-690-px

8. At arbejde mindre lærer dig at sige nej

“Half of the troubles of this life can be traced to saying yes too quickly and not saying no soon enough”.

Josh Billings.

Hvis du ikke allerede har lært det, så er det på tide, at du lærer det nu. Jeg havde engang en klient, der havde usædvanligt svært ved at sige nej til andre, hvis de bad hende om hjælp. Især hvis det var en leder. Jeg kunne fortælle en hel del om, hvilke problemer det gav hende. Og hvor meget stress.

Nu er det bare sådan, at min klient kunne være næsten hvem som helst.

Sandheden er, at vi alle synes, det er svært at sige nej og sætte grænser. Hvis du synes, det er svært at sige nej, når nogen beder dig om noget, så er du ikke alene. Det er ikke fordi du har et særligt dårligt selvværd eller fordi, der er noget specielt i vejen med dig.

Vi er fra naturens hånd udstyret med et biologisk system, der for enhver pris prøver at hjælpe os med at undgå konflikt og som prøver at tilskynde os til at passe ind i flokken – rent biologisk gælder det generelt kvinder i endnu højere grad end mænd.

noun_fence_144743

Sæt grænser

Derfor er det heller ikke så nemt at sige nej, som det måske virker. Det er noget, der skal læres. Mange tror, at de skal arbejde med sig selv, før de kan lære at sige nej. Det er der sådan set ingen grund til. Det er langt bedre bare at øve dig i at sætte grænser og indstille dig på, at det i begyndelsen vil være nærmest fysisk ubehageligt.

Det bliver heldigvis nemmere med øvelsen. På den anden side kan du selvfølgelig også lade være med at sige nej og undgå det ubehag, der følger med i nogle minutter eller timer. I stedet skal du være indstillet på at leve med de problemer et manglende nej kan give dig i dagevis, ugevis eller endda årevis.

Når det kommer til stykket er det sjældent, vi siger nej. Ofte er det mere relevant at sige noget i stil med:

  • Ja, det kan jeg godt, men hvad skal jeg så sortere fra i stedet?
  • Jeg ville gerne hjælpe, men det kan jeg desværre ikke.
  • Ja, det kan jeg muligvis men ikke lige nu. Spørg igen om en uge, hvis du ikke kan finde andre.
  • Ja, det kan jeg måske. Lad mig tænke over det. (Pause). Jeg har tænkt over det, jeg kan desværre ikke nå det lige pt.
  • Lige nu har jeg meget vigtige ting på min liste, som jeg ikke engang kan nå. Derfor kan jeg desværre ikke.
  • Lige pt når jeg ikke engang at se min familie og de nærmeste, derfor må jeg sige nej til en kop kaffe. Beklager.

 

Paradokset – du er mest venlig, når du sætter klare grænser

De fleste af os er bange for at virke ufølsomme, når vi begynder at sige nej og sætte grænser. Forskning har vist, at det forholder sig lige modsat. I et studie af mennesker med meget høj medfølelse som fx munke viste det sig, at den eneste anden variabel, de havde til fælles var dette: klar grænsesætning. Ægte medfølelse og klar grænsesætning følges ad.

Hvis vi ønsker at beskytte vores relationer, skal vi udvise ærlighed og respekt ved at sætte klare grænser på en omsorgsfuld måde. Ellers risikerer vi, at andre træder ind over vores grænser, og så er det straks sværere at bevare den gode kontakt! Når vi sætter en klar grænse og siger nej, siger vi i virkeligheden noget i stil med:

“Jeg respekterer dig og holder af dig, og jeg kan desværre ikke gøre X. Derfor er jeg villig til åbent at sige nej og have en ubehagelig samtale med dig istedet for at sætte vores relation over styr.”

De fleste men ikke alle respekterer et nej, eller måske bliver de bare skuffede. Derfor er det vigtigt at lære at leve med, at folk nogle gange bliver utilfredse med dine prioriteringer, og du skal også lære at lade være med at løse andre menneskers problemer. Også selvom de måske bliver overraskede, skuffede eller forargede.

Krydser-690-px

Og nu til lidt facts:

Hvem har egentligt de længst arbejdstider i EU? Grækenland. Så behøver vi vist ikke tale mere om sammenhængen mellem lange arbejdstider og overskud rent økonomisk.

Danmark er blandt de lande i verden, der har de korteste arbejdsdage, men vi er samtidigt et af det mest produktive lande i verden.

Vi arbejder i Danmark i gennemsnit mindre, end vi gjorde i 2001.

Vi er generelt glade for at gå på arbejde sammenlignet med andre lande, og de fleste er tilfredse med deres arbejdstid. 25% af kvinder med små børn ville dog gerne gå ned i tid.

På den anden side er stress et kæmpestort (og stigende) problem i Danmark.

Krydser-690-px

Se tidligere indlæg i serien her:

10 ualmindeligt gode grunde til, at du skal arbejde mindre: Om sand effektivitet og Paretos princip

Om arbejdsnarkomani, og om hvorfor det kræver selvdisciplin at arbejde mindre

Om stresssammenbrud og om at tage gode beslutninger

Alt det bedste

afspænding

Hej, må jeg sende dig noget?

Få emailserien "3 dage til mindre stress og angst" med 3 enkle øvelser til mere ro og glæde og bliv seriøst inspireret af Birgittes tirsdagsmail

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!