Oplever du social angst (også kaldet social fobi)? Hvis ikke, så kender du sikkert én der gør. Det er en almindelig form for angst, som ofte er usynlig, og som også let kan misforstås. Læs (eller lyt med i podcast-episoden herunder), hvor jeg kommer ind på:
- At social angst ikke handler om, at du ikke er social. Tværtimod!
- Hvorfor vi alle er sociale – også selvom vi godt kan lide at være alene
- Typiske symptomer på social angst
- 3 generelle årsager til social angst
- Hvorfor diagnosen “social angst” kan skabe flere problemer end den løser
- Hvad du kan gøre som første skridt ud af angsten (som virker paradoksalt)
“Mennesker med social angst kan ikke lide at være sammen med andre mennesker…”
Den anden dag hørte jeg et radioindslag, hvor en leder af en offentlig angstklinik udtalte sig om, hvordan mennesker, der lider af angst, har oplevet nedlukningen under Coronakrisen. Hendes konklusion var, at for nogle med angst har nedlukningen forværret angsten, men for mennesker med social angst, har det været en lettelse. “For mennesker med social angst kan ikke lide at være sammen med andre,…” sagde hun.
Og her var det jeg lige måtte rynke øjenbrynene og stille min kop fra mig på bordet. What!? Jeg havde netop holdt foredrag om angst for en hel masse mennesker med angst. Jeg har haft mange klienter med angst og mere end 400 har taget mit angstforløb Selvhjælp til Angst. Jeg har selv oplevet angst i sociale situationer.
Ikke en eneste gang har jeg oplevet, at det handlede om, at man ikke kunne lide at være sammen med andre mennesker. Og derfor besluttede jeg mig for at skrive noget om, hvad social angst egentligt handler om, og hvad du kan gøre, som et første skridt i den rigtige retning, hvis du oplever social angst.
Social angst handler ikke om, at du ikke er social. Tværtimod.
Jeg tror (og håber), at det var en formuleringsfejl fra hendes side. Det kan være svært at formulere sig nuanceret, når man har 3 sætninger at gøre godt med. Men alligevel. Hun kunne have sagt:
- “Social angst kan gøre det svært at være sammen med andre”
- “Angst kan være så ubehageligt, at det er nemmere at undgå socialt samvær”
- “Det kan være fristende at tro, at mennesker med social angst ikke kan lide at være sociale, men det er egentligt angsten, der er uønsket.”
At sige, at mennesker med social angst ikke kan lide at være sammen med andre er simpelthen forkert. Det er omvendt. Social angst kan forhindre mennesker i det, vi alle trives bedst med: sunde og gode sociale relationer. Social angst opstår i sociale situationer, og det er angsten, der gør situationen ubehagelig. Og nogle gange så ubehagelig, at vi føler, vi ikke har andet valg end at undgå situationen eller flygte fra den.
Forestil dig, at du er studerende og vil til en fest, fordi du gerne vil lære dine medstuderende bedre at kende og måske endda finde en kæreste. Allerede inden festen har du uro og tanker om, hvad der kan gå galt. At du måske ikke kan finde nogen at tale med, og hvad andre så vil tænke om dig. Du tager til festen, men efter en halv time har du så stærk angst med et virvar af fysiske symptomer og tanker i selvsving, at du nå flygte hjem.
Det kan virke mærkeligt, hvis man ikke har oplevet angst indefra. Hvorfor kan man ikke bare tale sig selv til ro? Eller ignorere det. Trække vejret og blive i situationen, indtil det går over. Det er fordi almindelig nervøsitet og stærk angst er to vidt forskellige ting. Stærk angst kan være usynligt på ydersiden men er møgubehageligt og kræver en hel del at håndtere. Det kan læres, men det er ikke nemt.
Men hvorfor opstår angsten i de sociale situationer, hvis vi gerne vil være sociale? Det kunne man sige mangt og meget om, men kort og godt handler det netop om, at sociale relationer er vigtige. Forestil dig, at sociale sammenhænge var aldeles ligegyldige. Hvis der ikke var noget på spil, særlige følelser eller tanker, jamen så ville angsten ikke opstå!
Vi er alle dybt sociale – social angst afbryder den gode forbindelse
Angsten opstår netop, fordi der er noget meget vigtigt på spil i sociale relationer. Det at føle os forbundet til andre og at være en del af flokken er nødvendigt for os. For vores overlevelse og trivsel. Det er ikke et spørgsmål om personlighed men et spørgsmål om biologi. Dit nervesystem, din hjerne og din krop har udviklet sig over mange millioner år. Vi mennesker er dybt sociale dyr, og vi udvikler os optimalt i trygge relationer og fællesskaber, hvor vi føler, vi hører til.
Når vi er stressede, angste, deprimerede eller på anden vis ude af balance, lukker den del af hjernen og nervesystemet mere eller mindre ned, som ellers hjælper os med at skabe god forbindelse til andre. Empati, blikkontakt, kontakt til vores egne følelser og mange andre vigtige funktioner lukker ned, som ellers gør os i stand til at skabe og bevare god kontakt og føle os trygge i samvær med andre.
På den måde kan man sige, at social angst er lidt som at save den gren over, vi selv sidder på. Angsten afbryder den gode kontakt – og den gode kontakt er lige netop det, der skal til for, at angsten kan dæmpes. En ond cirkel, der ska brydes og længere nede fortæller jeg om, hvilket første skridt, der er absolut nødvendigt.
Men hvad hvis jeg trives med at være alene?
Nogle mennesker trives med at være meget alene. Nogle elsker at være sammen med andre hele tiden. Mange kan lide begge dele. Jeg er ikke den store tilhænger af begreberne “indadvendt” og “udadvendt”. Min oplevelse er, at når vi er i balance, trives vi med og har brug for begge dele. Du kan være alene en stor del af tiden og føle dig forbundet til andre og til verden som helhed. Og du kan til gengæld også være omgivet af mange mennesker og føle dig dybt ensom. Om du føler dig forbundet til andre har meget at gøre med, om du er i god kontakt til dig selv. Det har jeg sagt mere om her: Alenetid
Dermed ikke sagt, vi ikke er forskellige. Det er vi helt klart. Jeg kender mennesker, der elsker at have kalenderen fuld af sociale arrangementer, foredrag, møder osv. året rundt. Og så kender jeg andre, der elsker at bruge en stor tid af deres tid alene. I haven, i gang med kreative projekter, madlavning eller andet. Selv har jeg det godt med at være meget alene og er verdens dårligste netværker. Jeg orker bare ikke meningsløs smalltalk. Til gengæld elsker jeg også at omgive mig med andre. Især at kommunikere og forbinde med med folk på et dybt niveau – også med mange mennesker.
Jeg tror mange oplever, at jo bedre vi trives i vores eget selskab, jo bedre trives vi også socialt. Måske vælger vi vælger vi overfladiske eller problematiske sociale relationer fra. Ikke på grund af social angst men fordi det giver mere mening med gode og dybe relationer. Vi har trods alt kun ét liv,
Hvis du er meget alene, er det ikke noget problem i sig selv. Så længe det er noget, du selv vælger og ikke noget du gør, fordi du er begrænset af angst eller andre ting. Og vær opmærksom på, at vi kan komme til at bilde os selv ind, at vi vælger at være alene, fordi det er svært at erkende, at angst er blevet et fængsel, og fordi vi ikke aner hvad vi ellers skal stille op.
Hvad er social angst?
Jeg har skrevet en grundig guide til angst her: Angst fra A-Z., der går i dybden med, hvad angst handler om. Her er et overblik over de mest almindelige ting, der optræder ved social angst, men først lige et billede på, hvordan social angst opleves.
Social angst er lidt som en usynlig faldlem i gulvet
Jeg har oplevet kæmpe mængder angst i mit eget liv, og det er det mest ubehagelige, jeg har oplevet. Og det, der har været sværest at håndtere. Det er svært at lære at håndtere stærk angst, så hvis du kæmper med det, så er det ikke dig, der er noget i vejen med. Hvis du møder én, der påstår det kan fikses med en snuptag, har vedkommende nok ikke selv oplevet særlig dyb angst (og har nok ikke den store erfaring).
Når jeg skal sammenligne angst med noget, så bruger jeg nogle gange billedet med en usynlig faldlem i gulvet. Når angst kommer (hvad end det begynder med en tanke, en følelse eller fysisk fornemmelse som reaktion på noget der sker eller som bare virker til at opstå ud af det blå), så svarer det til, at en faldlem åbner sig under dig. Fuldstændig uventet og uden, at du kan nå at forberede dig eller gøre ret meget, før du er faldet ned i angsten.
Forestil dig, at når du bevægede dig ud i sociale situationer, så kunne du hvert sekund blive opslugt af et hul, når en faldlem helt uventet åbnede sig under dig. Uden mulighed for at forberede dig eller forhindre det. Og “hullet” er ikke så nemt at kravle op af, for lige umiddelbart virker det som om, at du er fuldstændig magtesløs. Det er virkeligheden for mennesker med social angst, og igen; det er ikke den sociale situation men selve angsten, du begynder at undgå. Og hvem ville ikke instinktivt undgå så stærkt et ubehag og en faldlem, der hvert sekund kan åbne sig under dig?
Du bliver lidt eller meget utilpas i samvær med andre.
Hos mange kommer angst primært i form af fysiske symptomer og ikke en bevidst oplevelse af at være bange. Der er en glidende overgang mellem almindelig nervøsitet og invaliderende social angst. Nervøsitet kan faktisk være en god ting og kan gøre dig mere nærværende og handlekraftig. Når angst bliver stærk ødelægger det din evne til nærvær og kan være lammende. Hos nogle er det særlige situationer som fx. spisesituationer eller når du skal tale foran andre, og for nogle er det mere generelt. Du kan opleve mange forskellige ubehagelige symptomer som fx:
- Hjertebanken
- Åndenød
- Trykken for brystet
- Maveproblemer
- Rødmen
- Rysten
- Svimmelhed
- Kvalme
- Uvirkelighedsfornemmelse
Tanker om, hvad andre tænker om dig og selvkritiske tanker fylder meget.
Mange tror, at tankerne altid kommer først, og derefter kommer ovennævnte fysiske symptomer. Men det er langtfra altid tilfældet. Lige så ofte er det omvendt. Dit nervesystem går lynhurtigt i alarmreaktion, fordi du instinktivt reagerer på en situation, og derefter “stiger angsten dig til hovedet” som jeg plejer at sige. Andre gange er det en tanke, der kommer først. Under alle omstændigheder er det ofte følgende typer af tanker, der optræder ved social angst:
- Tanker der handler om, at du er bange for at tiltrække dig opmærksomhed
- Om hvad der kan gå galt i forskellige sociale situationer
- Hårde selvkritiske tanker om dit udseende, din personlighed eller din adfærd
- Tanker om, at andre har de samme kritiske tanker om dig
- Tanker om, at du er bange for at gøre noget pinligt eller forkert
- Grublerier over fejl, du synes, du har begået eller ting, du skulle have sagt anderledes
- Frygt for at miste kontrollen og fx. skulle kaste op
Social angst kan smitte af på din adfærd. I det store og det små.
Ét er, at social angst er ubehageligt, men det største problem er, at angsten begynder at styre din adfærd i det store og det små. I det små betyder det, at angsten forstyrrer dine sociale interaktioner. Det der kunne have været gode samtaler og hyggelige stunder bliver svært og i værste fald mister du kontakten. Enten i øjeblikket eller helt. I det store kan det betyde, at du ikke kan arbejde eller tage en uddannelse eller i det hele taget gøre de ting, der giver dig et meningsfuldt liv. Social angst kan smitte af på din adfærd på mange måder. Bla. ved at du:
- Undgår blikkontakt
- Undgår at tale med andre
- Taler for hurtigt og ikke er opmærksom på den anden
- Undgår specifikke sociale situationer og siger nej til invitationer til sociale sammenkomster
- Undgår at deltage i møder eller siger nej til særlige jobs, du ellers gerne ville have
- Undgår i det hele taget situationer, hvor angsten kan opstå
Igen – der er ikke noget i vejen med at foretrække at være alene eller undgå smalltalk. Forskellen ligger i, om det er et valg eller om det er angsten, der styrer dit adfærd.
Hvorfor opstår social angst?
Social angst virker på overfladen ulogisk. Og mennesker med social angst ved godt, at diverse tanker og adfærd ikke er rationelle. Men der er altid en logik, når vi oplever angst. Det kan handle om vidt forskellige ting, og derfor kan man sjældent koge årsagen til én ting. Men her kommer 3 ting, der er gennemgående og relevant for de fleste.
- Tanker spiller en stor rolle. Selvom tanker ikke altid er den primære og sjældent er den oprindelige årsag, så er tanker en vigtig del af angstens onde cirkel, når den først er opstået. Det kan være tanker, der opstår i situationen (Fx. “Hvad tænker de om mig”, “Lige om lidt får jeg det nok dårligt” og det kan mere generelle overbevisninger ( Fx. “Jeg er ikke god nok”).
- Angsten for angsten. For de fleste med social angst vil angsten for angsten være et stort problem. Uanset hvad der fremkaldte angsten i første omgang, så kan bekymringen for, at angsten igen kommer til udtryk i en social situation, blive et stort problem.
- Symptomerne kommer (uanset årsagen) fordi kroppen reagerer som om, vi er i reel fare. Derfor er angst ikke en indbildt ting men et spørgsmål om meget kraftfulde fysiologiske mekanismer, der går i gang. Det kaldes kamp-flugt-frys-mekanismen, og du kan læse mere om den fysiologiske reaktion i guiden til angst. Uanset om det er en forestilling, tanker om fortiden eller fremtiden, en fejltolkning af en situation, traumer der sidder fast i kroppen eller noget andet, der ikke er farligt her og nu, så reagerer kroppen som om, der var en virkelig trussel.
Hvorfor diagnosen kan være et problem
Social angst er så bred en kategori og kan have så mange former, årsager og løsninger, at det at få diagnosen ikke rigtigt giver svar på, hvordan du skal få det bedre. Derfor kan det selvfølgeligt alligevel være en hjælp, hvis en diagnose fx. giver adgang til behandling eller kan lede dig på rette spor ift. viden eller behandling.
Man kunne tro, at når man har stillet diagnosen, ved man også hvilken behandling, der virker. Med psykologiske problemer er det dog sjældent tilfældet. Det har været diskuteret i årtier i psykoterapiforskningen, om visse metoder viser sig særligt effektive til særlige tilstande. Bredt (med enkelte undtagelser) set viser det sig, at generelle faktorer som psykologens erfaring, ekspertise, empati, klientens motivation og mange andre ting spiller en større rolle end selve metoden.
Dermed ikke sagt, at visse metoder ikke kan passe særligt godt til den enkelte, men det er langt hen ad vejen et spørgsmål om, hvad der virker for hvem og hvornår (Kilder: The Great Psychotherapy Debate og The Heart and Soul of Change. Det er en fejl at tro, at vi kan bruge den medicinske model (én form for medicin eller én psykoterapeutisk teknik der virker på én specifik lidelse), men ikke desto mindre er den tankegang fremhævende mange steder, som Scott Miller beskriver i artiklen How Psychotherapy lost it’s magic. Mennesker, livet, heling og udvikling er langt mere kompleks og mystisk end det, og det behøver vi ikke forskning til at fortælle os. Det ved vi med vores sunde fornuft. Denne artikel
Udover problemet med at ville putte social angst ned i en medicinsk kategori, så kan det at få en diagnose også nogle gange gøre, at vi føler, vi er defekte og “syge”, hvilket ikke fremmer processen mod heling. Det gør også, at vi måske tror, vi har svaret på, hvad der kan hjælpe, når først diagnose er stillet. Og på den måde kan det stoppe nysgerrighed på vores eget liv, at vi får stillet de rigtige spørgsmål til os selv og tager udgangspunkt i vores eget liv i stedet for at tro at andre har svarene.
Hvad du kan gøre som det første skridt ud af angsten
Som jeg lige har beskrevet, så findes der ikke ét svar på, hvordan lige præcis du skal komme i den rigtige retning. Der kan være flere ting, du skal udforske, mennesker du skal møde, bøger du skal læse eller behandlingsformer du skal prøve.
Når det så er sagt, så er min erfaring alligvel, at vi alle må begynde det samme sted, når vi skal arbejde os i retning af at blive fri af angst. Mit Selvhjælpsforløb til Angst er en form for rejse, hvor jeg tager dig i hånden og guider dig gennem forskellige stadier og øvelser, der hjælper dig med at forstå, håndtere og ultimativt enten mindske eller fjerne angsten helt. Men inden du når så langt som at fjerne angsten, så er der et skridt inden. Og hvis du ikke tager det skridt, så bliver det umuligt at komme videre.
Og det skridt er at du accepterer situationen præcis som den er og især dig selv præcis som du er. Det er et kæmpe paradoks. Og sandheden er altid paradoksal. Det er som yin og yang. Vi skal have viljen til at forandre os og gøre et stykke arbejde for at komme i mål. Og så skal vi have evnen til at være med det, der er.
Hvis du benægter at du oplever angst, skammer dig over dig selv, fordømmer dig selv, straffer dig selv, ignorer dig selv eller på anden vis har modstand mod tingene som de er, så kommer du ingen vegne. Du kan ikke forandre dig uden først at være villig til at være præcis der hvor du er. Indrømme over for dig selv, hvordan du har det, hvordan du ser på dig selv og være villig til at være med det.
Hvad du kan sige til dig selv, som vil hjælpe dig til forandring
Det betyder noget, hvad du siger til dig selv. Og meget at det, vi normalt siger til os selv er ganske ubevidst. Over årene har jeg erfaret, at når vi kan sige noget, der minder om nedenstående til os selv, så giver det et gennebrud i vores evne til forandring. paradoksalt men sandt. Du skal sige til dig selv (med dine egne ord)
Jeg er ok. Det kan godt være, jeg oplever social angst (sæt selv diverse andre fejl, mangler og udfordringer ind). Men jeg er et menneske, jeg er fejlbarlig, jeg er ikke perfekt men jeg er ok. Jeg er god nok. Der er ikke noget i vejen med mig.
Måske har jeg problemer der skal løses og udfordringer, jeg skal lære at leve med på en anden måde. Adfærd der skal ændres, som jeg kan se skaber problemer for mig selv og andre. Men fra nu af holder jeg op med at dømme mig selv, skamme mig over mig selv, gemme mig fra mig selv og lade som om, jeg er en anden, end den jeg er. Og når jeg gør det, hjælper jeg andre med at gøre det samme med min blotte tilstedeværelse.
Jeg dropper idéen om at være en anden end den, jeg er. Jeg stoler på at ved at tage mig selv i hånden og stå ved, hvordan jeg har det og hvem jeg er, kommer jeg videre. Men hvis jeg aldrig kommer videre end at jeg er lige præcis her og er lige præcis som jeg er, så står jeg stadig ved min egen side.
Med andre ord; Når du skal blive fri af social angst, så er der én vigtig relation, der først skal heles. Og det er relationen til dig selv. Det er første skridt. Ikke det eneste. Vi har i høj grad brug for andre for at få det bedre og regulere angsten. Vi har ofte brug for andre for overhovedet at kunne tage dette første skridt i relation til os selv (lige som du lige nu er i kontakt med mine ord, som måske giver dig anledning til at acceptere dig selv).
Og med det vil jeg sige tak fordi du læste med, og jeg håber du blev inspireret.
Måske er du også interesseret i:
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld:
Kærlig hilsen
