fbpx

Stress og depression – guide til hvad du selv kan gøre

Hvis du er ramt af stress eller depression (og det er der mange, der oplever at være, fordi de to ting ofte hænger sammen) er det vigtigt at vide, hvad du skal gøre for at få det bedre.

Dette er en guide, du kan læse eller lytte til, som giver dig en bedre forståelse for sammenhængen og også giver dig konkret viden om, hvad du kan gøre for at få det bedre, hvad end du er ramt af stress, depression eller – hvad der gælder for mange – begge dele. Du kan klikke på punkterne herunder og springe direkte ned til de forskellige afsnit.

I dette indlæg:


Lyt til podcasten om stress og depression:

Stress og depression – guide til, hvad du selv kan gøre

Hvad er forskellen på stress og depression?

Selvom stress og depression næsten altid hænger sammen og har mange fælles symptomer, giver det stadig mening at tale om “stress” og “depression” som to forskellige ting. 

Når jeg taler om “stress”, mener jeg ikke dagligdags stress men alvorlig stress med symptomer på overbelastning, der gør det svært at fungere. Og med “depression” mener jeg ikke, at du føler dig almindeligt træt eller ked af det – men træthed, nedtrykthed og håbløshed i et omfang, der gør det svært at fungere i dagligdagen.

Både “stress” og “depression” er så brede diagnostiske kategorier, at der er et meget stort overlap af symptomer.

F.eks. kan følgende symptomer være tegn på både stress og depression:

  • Træthed
  • Søvnproblemer
  • Kognitive problemer (hukommelse, koncentration)
  • Tendens til vrede
  • Smerter
  • Grådlabilitet
  • Selvbebrejdelser
Sammenhængen mellem stress og depression

Selvom de to tilstande er meget brede, er der vigtige forskelle mellem stress og depression. Kernen i en stressreaktion er typisk fysiske symptomer som følge af overbelastning. Her er det ofte kroppen, der reagerer først via diverse fysiske symptomer. Til gengæld er man ikke nødvendigvis nedtrykt eller føler sig deprimeret.

Depression kan opstå af andre årsager, og derfor behøver der ikke være tegn på overbelastning.

Typiske symptomer på depression er:

  • Meningsløshed og håbløshed
  • Manglende evne til glæde
  • Skyldfølelser og selvbebrejdelser
  • Søvnproblemer
  • Nedtrykthed og evt. selvmordstanker
  • Træthed
  • Smerter
  • Kort lunte
  • Misbrug

Ved depression er det altså typisk stemningslejet, tankeindholdet og energiniveauet, der er påvirket. Det kan det også være, når man er ramt af stress, men sådan er det ikke altid.

Sammenhængen mellem stress og depression

Et stykke hen ad vejen er skellet mellem “stress” og “depression” et kunstigt eller unødvendigt skel. Det skyldes, at depression ofte er en naturlig reaktion i både krop og sind efter langvarig stress. Det kan måske virke overraskende, for vi er vant til at hænge os meget i enkeltdiagnoser.

Jeg er som psykolog mindre optaget af diagnoser, når der er tale om så brede og almindelige tilstande som stress og depression og vil hellere skifte fokus fra, hvilken sygdom, mennesket har til hvilket menneske, sygdommen er opstået hos. Og derudover ser jeg ikke stress og depression som sygdomme men som naturlige og almenmenneskelige reaktioner, der altid har en årsag.

Stress og depression er i følge Verdenssundhedsorganisationen samlet set langt de største helbredsmæssige udfordringer vi har. Stress og depression er et problem i sig selv, men kan også føre til mange kroniske sygdomme. Det kommer jeg mere ind på længere nede.

Sammenhængen mellem stress og depression kan bedst beskrives som en proces over tid, for langvarig stress kan føre til depression og gøre det ofte. 

Mange, der oplever symptomer på depression, har siddet fast i en stresstilstand meget længe. Det tapper krop og sind for ressourcer. Når vi sidder fast i en stresstilstand, er det lidt som om, vores naturlige livsglæde forsvinder. Vi mister vi forbindelsen til nu’et og dermed til vores følelser, mennesker omkring os og i det hele taget til alt det, der giver os glæde og mening.

Det kan være voldsomt at opleve at ramme muren og gå ned med både stress og depression i en grad, så vi ikke kan ret meget.

Det kan føles som om, alt er ødelagt. Som om krop og sind ikke virker længere, og som om hele livet vælter. Da jeg blev ramt af alvorlig stress, havde jeg det som om, jeg havde været i krig og ganske enkelt ikke havde flere ressourcer at give af. Som om jeg “lå brak” et stykke tid. Det var skræmmende, fordi jeg havde været vant til at være aktiv og i stand til at håndtere stort set hvad som helst.

Det der i virkeligheden sker er, at kroppen er så klog, at den ved, hvad der skal til for at skabe en bæredygtig balance. Det er som yin-og yang-princippet. Der skal være balance mellem ro og hvile, stilhed og støj og at give og modtage.

Når vi ikke selv kan eller vil stoppe op, gør kroppen det heldigvis for os. Set i det lys ender mange med at sige, at stress og depression var en gave, men det er sjældent det perspektiv, vi har på tingene lige umiddelbart.

Om sammenhængen mellem stress og depression

Fra diagnoser til en mere helhedsorienteret forståelse af stress og depression

De diagnostiske kategorier, vi bruger i dag om psykologiske tilstande, hviler ikke på nogen universel sandhed og heller ikke på noget endegyldigt videnskabeligt grundlag. Hvordan man grupperer symptomerne og navngiver dem, varierer over tid og mellem kulturer. Vi har en tendens til at tro, at vestlig medicin er mere avanceret og hævet over andre lægelige traditioner – men i virkeligheden har hver form for videnskab både stærke og mindre stærke sider.

I vores eget diagnosesystem er problemet, at man har bevæget sig mere og mere væk fra at beskrive årsagen til psykologiske problemer.

Det er på nogle måder forståeligt, for årsagerne til f.eks. depression eller belastningsreaktioner (stress) er altid komplekse. Dog betyder det desværre også, at det at få en diagnose hos lægen ikke nødvendigvis løser problemet – men blot giver en liste af symptomer et navn.

Som psykolog har jeg over årene integreret især mere holistiske måder at forstå krop og sind på. Det har hjulpet mig i mit eget liv og gjort mig langt bedre til at hjælpe folk med bl.a. stress og depression. 

Når vi ser helhedsorienteret på kroppen, sindet og vores liv i det hele taget, så bliver det tydeligt, at hvordan du lever i din hverdag (hvad du spiser, hvordan du bevæger dig, dine relationer, din kontakt med naturen osv.) er grundlaget for et godt helbred.

Derfor er grundlaget for at få det bedre også at finde i din måde at leve på i din dagligdag. Målet er ikke blot at fjerne stress og depression men at skabe trivsel og sundhed og et godt liv. 

Stress-sårbarhedsmodellen – hvorfor stress kan blive til depression og sygdom

Længere nede kommer jeg ind på konkrete måder, du kan genskabe balancen på og få det bedre, hvis du er ramt af stress og depression. Men først lige lidt mere om, hvordan stress kan blive til depression eller fysisk sygdom.

Der findes mange årsager til stress , men uanset årsagen til stress, så sender det krop og sind på overarbejde. Det er ikke noget problem på kort sigt – vi er skabt til at håndtere udfordringer. Problemet er den langvarige stress, som koster enorme kræfter for kroppen.

Vi er ikke skabt til at sidde fast i en stresstilstand i lang tid ad gangen, og mange af os har enorme mængder af både ydre stress – men også indre stress i form af frygtbaserede tanker. Over tid kan det resultere i depression og både fysisk og psykisk udmattelse, simpelthen fordi vores ressoucer bliver opbrugt.

Det gør os sårbare og kan resultere i stort set alle typer af fysiske og psykiske problemer. Stress-sårbarhedsmodellen, som du ser herunder, illustrerer, at vi alle har “sårbarheder”, der potentielt kan udvikle sig til problemer eller sygdomme.

Det kan være en tendens til f.eks:

  • angst
  • skizofreni
  • problemer med maven
  • depression
  • allergi
  • hjertekarsygdomme

Du kan tænke på det som gener, som stress kan “tænde” for gener, der ellers ikke ville komme til udtryk, og det kaldes epigenetik.

Stress-sårbarhedsmodellen

Stress vil ofte spille en rolle i, hvor vidt depression og mange andre helbredsproblemer kommer til udtryk hos den enkelte, fordi det sænker kroppens og sindets naturlige forsvarsværker. Husk også, at det ikke kun er, hvad der objektivt set sker eller er sket i dit liv, der betyder noget – men i høj grad, om vi har eller oplever at have ressourcerne til at klare diverse udfordringer, der bestemmer hvordan vi håndterer dem. 

Beskyttende faktorer

Den gode nyhed er, at beskyttende faktorer er noget, vi kan kultivere livet igennem. Derfor har vi selv en meget stor indflydelse på vores helbred. Længere nede kan du læse mere om, hvad du selv kan gøre, men vigtige beskyttende faktorer er bla.:

  • Bevægelse
  • The basics; frisk luft, lys og vand
  • Nærende kost
  • Relationer
  • Adgang til ressourcer

Andre årsager til depression end stress

Tidligere skelnede man mellem depressioner, der kom pga. noget ydre (som f.eks. stress) og indre depressioner, som opstod uden nogen årsag men kom indefra. Man antog, at nogle mennesker bare er genetisk disponerede for depression, og at der ikke var ret meget, man kunne gøre hverken fra eller til, hvis man var disponeret.

Den skelnen er man gået væk fra. I dag ved vi, at gener ikke automatisk kommer til udtryk, men at det altid vil være et resultat af, hvilke belastende faktorer og beskyttende faktorer, der er til stede i vores liv. Dermed ikke sagt, vi ikke kan være disponerede til at udvikle symptomer på depression, men det er ikke noget, der kommer uden grund.

Der findes mange årsager til depression, og her er et overblik over de mest almindelige:

Fysisk sygdom

Symptomer på depression kan opstå som følge af en anden fysisk sygdom eller ubalance i kroppen, der dræner os for ressourcer eller skaber en hormonel ubalance. Ubalancer kan også opstå pga. medicin.

Livsstil

Hvis vi lever af mad, der ikke giver os den fornødne næring og skaber kronisk inflammation i kroppen, og hvis vi ikke får vand, luft og bevægelse nok, kan det resultere i udmattelse og symptomer på depression.

Maven er “den anden hjerne”, og præcis som i hjernen produceres der vigtige signalstoffer i fordøjelsessystemet, som hjælper os med at bevare psykologisk trivsel og balance. På samme måde er bevægelse, frisk luft og lys essentielt for vores psykiske sundhed.

Social isolation og ensomhed

Social isolation og ensomhed er en udbredt årsag til mistrivsel og også til depressive symptomer. Vi er skabt til at leve i flok og til at have nærkontakt med andre mennesker i det daglige. Vores samfundsstruktur og den digitale udvikling har betydet, at mange lever socialt isoleret. Vi føler måske, vi er forbudne via sociale medier, men det kan ikke erstatte den ægte menneskelige kontakt, vi har brug for.

Traume eller sorg

Det er ikke ualmindeligt, at et voldsomt traume eller en stor sorg medfører depression og også angst. Der kan være forskellige dynamikker på spil, men det er ofte fordi, vi har svært ved at rumme de reaktioner og følelser, der følger med – og derfor lukker vi ned. Noget andet er, at sorg er udmattende over tid.

Depressivt forsvar mod følelser

Når vi ikke kan rumme følelser (f.eks. vrede, glæde, længsel eller skam), træder vores psykologiske forsvarsmekanismer i kraft. Der findes en lang række forsvarsmekanismer. F.eks. er undgåelse og undertrykkelse af følelser almindelige forsvarsmekanismer.

Forsvarsmekanismer er ubevidste og kan have uhensigtsmæssige konsekvenser som træthed, at vi ikke kan mærke os selv, at vi begynder at kritisere os selv, at vi ruminerer over fremtiden eller andre ting, der fjerner os fra at være til stede med følelser her og nu.

Negative tanker

Håbløse, skamfulde eller selvkritiske tanker optræder ofte ved depression. Tanker er sjældent den egentlige årsag til depression og kan lige så godt ses som en effekt af en depressiv tilstand.

Når vores fysiske, mentale og følelsesmæssige ressourcer er i bund, smitter det af på sindet, som nemmere får tendens til negativ tænkning. Tankerne kan dog hurtigt blive et selvstændigt problem, og derfor kan det ofte være første punkt på dagsordenen at dæmme op for negative tanker, der ellers kan fastholde os i en ond spiral.

Angst

Angst er endnu en almindelig årsag til depression. Når angst får overtaget, leder det ofte til undgåelse, så vi ikke længere kan gøre de ting, vi gerne vil og har brug for. Måske bliver man sygemeldt eller har svært ved overhovedet at komme ud på arbejdsmarkedet. Måske siger man nej til sociale aftaler eller nærhed pga. angst, og det kan medføre ensomhed og håbløshed at være så begrænset pga. angst.

Handicap, en anden diagnose eller at tilhøre en minoritet

Mange svære livssituationer kan medføre symptomer på depression, og er du handicappet – enten fysisk eller kognitivt -, har du en kronisk sygdom eller en anden diagnose kan det naturligvis give håbløshed, udmattelse, vrede og andre symptomer på depression. Det samme gælder, hvis du tilhører en minoritet og hele tiden skal kæmpe for at blive anerkendt eller bliver mødt med fordomme og uvidenhed.

Stressreaktionens 3 faser – hvorfor stress kan ende med depression

Lad os her gå lidt dybere ind i, hvordan langvarig stress kan ende med symptomer på depression. En alvorlig stresstilstand opstår ikke bare fra den ene dag til den anden.

Ved traumer kan man opleve en choktilstand – et chok baserer sig dog ikke på udmattelse men derimod på en voldsom følelsesmæssig overbelastning og kan “lamme” systemet midlertidigt. Forskellen på langvarig stress og akut chok er, at man som regel kommer ud af tilstanden relativt hurtigt efter et chok, hvor det tager tid at komme sig over langvarig stress.

Følgende faser viser, hvordan en stresstilstand kan udvikle sig over tid:

Fase 1: Naturlig stressbelastning

Vi bliver alle belastede i perioder. Sådan er livet, og det er naturligt. Når vi er stressede, kan vi opleve søvnbesvær, muskelspændinger, fysiske symptomer og uro. Vi kan være stressede i perioder og fungere uden problemer, så længe vi oplever at have de fornødne ressoucer og igen vender tilbage til en mere balanceret tilstand, hvor vi finder ro og hvile.

Fase 2: Kritisk stress og udmattelse

Hvis vi er belastede for længe og ikke kommer ud af stresstilstanden, begynder vi at blive udmattede. Vi føler os drænet for energi, hjernen fungerer ikke længere optimalt, og vi mister overblik. Hukommelsen svigter, og måske bliver vi syge og kortluntede eller grådlabile. Her er vi overbelastede og har brug for ro i krop og sind, så vi kan genopbygge ressourcer.

Fase 3: Kollaps

Efter lang tids overbelastning kan vi nå over en vis tærskel, så vi oplever, at systemet lukker mere eller mindre ned. Vi kan opleve angstanfald, følelsesmæssige sammenbrud, blackout, besvimelse, voldsomme fysiske symptomer eller forskellige sygdomme.

Som man kan se på stressfaserne ovenfor, vil der (især ved udmattelse og kollaps) ofte være depressive symptomer. Derfor er stress og depression ofte en del af samme proces, som begynder med overbelastning og munder ud i depression.

Stresstilstandens 3 faser – stress og depression

Den biologiske stressrespons – derfor bliver stress til depression

Hvis vi dykker ned i biologien, kan vi se, at både stresssymptomer og den stressudløste depression kan forklares ved hjælp af stressresponsen

Stressresponsen er en fysiologisk respons, der aktiveres når vi oplever at være udsat for trussel eller belastning. Stressresponsen hører hjemme i det limbiske system i hjernen, som signalerer til kroppen via det sympatiske nervesystem og via stresshormoner, at der skal mobiliseres energi.

Umiddelbart skærpes hjernen, og de store muskelgrupper får tilført mere ilt og blod. Vi bliver “klar til kamp”, og det er en sund og nødvendig respons. Stressresponsen er uproblematisk, når det er en kortvarig respons. Derfor skal vi også helst veksle mellem stress og hvile i løbet af en dag, så kroppen får en chance for at komme tilbage til en tilstand af ro. Det er kun, når der bliver tale om en langvarig højstresstilstand, at stressresponsen kan have skadelige konsekvenser bl.a. i form af øget inflammation i kroppen, diverse alvorlige stressymptomer og depression.

Så længe man er i en indledende fase med høj stressbelastning, kører man på lånte reserver, og i en periode vil stressresponsen sørge for, at man har de fornødne ressourcer.

På et tidspunkt slipper kroppens og hjernens ressourcer dog op. Det kan føles som at ramme en mur, når man pludseligt oplever et stresskollaps. I virkeligheden har man trukket veksler på kroppens ressourcer længe – måske uden at være klar over det.

Noget andet er, at stress ofte giver anledning til uvished på mange fronter, og det kan give bekymringer og håbløshed. Ofte leder det, at man er blevet ramt af stress, til selvbebrejdelser. På den måde er der mange følger af stress, der let kan give anledning til tegn på depression.

Stress og depression i hjernen

Hvis vi kigger på hjernens kemi, kan vi se stress og depression afspejlet her. Glucocorticoider (bl.a. kortisol som øges, når vi er stressede) påvirker den del af hjernen, der hedder hippocampus.

Hippocampus spiller bl.a. en vigtig rolle i lagring og genhentning af minder. Hos mennesker med depression er hippocampus generelt mindre end normalt. Når depressionen letter, vender den tilbage til normal størrelse. På den måde er hjernen foranderlig og vil – livet igennem – i høj grad ændre sig afhængig af, hvordan du lever, og hvad du oplever.

Mange spørger, om stress og depression kan give varig hjerneskade. Det korte svar er nej. Der er forskning, der peger på, at langvarig stress fører til celledød og strukturelle forandringer i frontal cortex – den del af hjernen, som står for funktioner som tænkning, planlægning og problemløsning.

Men igen; hjernen er foranderlig livet igennem. Når vi arbejder aktivt med at mindske stress og depression, ser man det afspejlet i hjernen, som gendanner nye hjerneceller og skaber nye strukturelle formationer.

Isoleret set kunne man tro, at depression og stress er et spørgsmål om en ubalance i hjernen. Så enkelt er det ikke. Hjernen er kompleks, og jo mere vi lærer om hjernen, jo mere ved vi, vi ikke ved endnu.

Hverken depression, stress eller andre psykologiske problemer kan koges ned til en ubalance i hjernen. Stress og depression afspejler sig i hjernen, som alt andet gør. Når du er ked af det, glad eller god til at spille violin afspejler det sig også i hjernen. Det er relevant at spørge: “Hvorfor er der en ubalance i hjernen?”. Svaret vil være at finde i dit liv.

Hvad hjælper mod stress og depression? 8 gode råd

Hvad er bedst at gøre, hvis du er sygemeldt med stress og depression? Hvad kan hjælpe dig? Det findes der ikke et enkelt svar på. Her får du dog en oversigt over de tiltag, min erfaring samt forskning peger på, kan hjælpe mod stress og depression.

Følgende er en generel guide, da alle situationer er forskellige. Tal med din læge, psykolog eller en anden fagperson, hvis du er i tvivl om, hvad der er bedst for dig.

1: Lyt til din krop – den viser dig vejen

I stedet for at tro, at andre kan fortælle dig, hvad du skal gøre, så lyt først og fremmest til dig selv og din krop. Du kan få råd af andre, men du kan ikke Google dig til et præcist svar på, hvad lige netop du skal gøre her og nu. Din krop kan til gengæld give dig svar på præcis, hvad der er behov for, hvis du tager dig tid og ro til at lytte efter.

Det kan svinge fra dag til dag, om du har brug for. Er det fx. ro, bevægelse, hvile, alenetid eller selskab? Du lytter til din krop ved at slukke for digital støj og andre former for forstyrrelser og tune ind i din krop. Det kan være via yoga, meditation, qi gong, dans, en gåtur, at skrive dagbog eller andet, du kan mærke forbedrer din kropskontakt.

Du kan lære mere om at lytte til kroppen her: Lyt til din krop. Ja tak, men hvordan.

2: Små skridt – 1% bedre hver dag

Når vi er udmattede og håbløse, virker det uoverkommeligt at forandre en hel masse. Stil derfor dig selv spørgsmålet: “Hvad kunne hjælpe mig til at få det bare 1% bedre i dag? “.

Brug 5 minutter på bare at sidde i haven. Gå en lille tur. Lav én yogaøvelse. Ring til en ven. Det er en god tilgang, for det giver dig et realistisk billede af processen og af de ting, der hjælper over tid. Det vil som regel være de helt enkle ting, der hjælper dig til at få det en anelse bedre hver dag.

Vores energi og viljestyrke slipper op i løbet af dagen, så brug den på at gøre noget godt for dig selv, inden dagen er gået og energien er sluppet op. 1% lyder ikke af meget, men 1% bedre bliver til stor forandring over tid.

Når jeg ser tilbage på min egen proces kan jeg have svært ved at pege på, hvad der gjorde den store forskel for mig, da jeg selv var ramt af alvorlig stress og også håbløshed, og hvad der førte til de gennembrud, jeg har haft. Men jeg er overbevist om, at det vigtigste har været den daglige indsats med små ting, der har givet mig lidt mere ro, styrke og balance.

3: Få ro i nervesystemet – det kræver en aktiv indsats

Selv om du føler dig træt og energiforladt, har du sandsynligvis et nervesystem, der kører i et højt gear på indersiden. Det kan virke paradoksalt, men mennesker med depression har ofte et ekstremt højt stressniveau i kroppen. Derfor er det vigtigt at gøre noget for at få ro i nervesystemet på daglig basis, så du kan begynde at genopbygge energi og ressourcer.

At bringe nervesystemet i ro og bevare en stabil ro kræver en indsats over tid, præcis som det at komme i god fysisk form. Derfor skal du heller ikke fortvivle, hvis du ikke oplever, at f.eks. yoga eller meditation har den store effekt med det samme. Det kommer med tiden.

Eller også skal du finde noget andet, du har lyst til og have en rutine, der er overkommelig, og som derfor bliver udført. Det er bedre med en 10 minutters gåtur udenfor hver dag end en times gåtur, der aldrig eller meget sjældent bliver til noget.

4: Ophold dig i naturen – det er du skabt til

Naturen har en terapeutisk effekt, og det at opholde sig i naturen på jævnlig basis kan sammenlignes med at tage medicin. Vi er skabt til at opholde os i naturen, og dit nervesystem vil automatisk falde til ro i naturen over tid. Mærk efter, hvad der virker bedst for dig.

Natur kan være mange ting:

  • At sidde i din egen have
  • Havearbejde
  • Gåture
  • At lave bål
  • At gå eller sidde ved havet eller en sø – eller bade
  • Skoven
  • Marker
  • En stille bæk eller kilde
  • At se på blomster eller fugle
  • At sidde under halvtaget når det regner
  • At mærke solskin på huden

5: Moderat bevægelse for maksimal effekt

Bevægelse og motion er godt, men hvis dit nervesystem er i alarmberedskab, skal du vælge bevægelse, der afspænder dit nervesystem – ikke en form, der stresser det yderligere.

Gode former for bevægelse er f.eks:

  • Gåture
  • Yoga
  • Tai chi
  • Pilates

Du vil senere kunne øge intensiteten og begynde at løbe, cykle eller styrketræne, når dit stressniveau er faldet.

Du kan selv mærke, hvad din krop har brug for. Det vil ændre sig over tid og fra dag til dag. Lyt til din krop: Hvordan har du det bagefter? Får du mere energi, og føler du dig afslappet – eller bliver du udmattet og endnu mere urolig?

Det kan være svært at give slip på intens træning, hvis du tidligere har brugt det til netop at opnå velvære. Men vær opmærksom på, at vi kan komme til at bruge intens motion som en form for flugt eller bedøvelse, som i sidste ende belaster og udmatter kroppen mere, end det gavner.

6: Giv slip på håbløse og selvkritiske tanker

Bekymringer og negative tanker er “indre stress” og påvirker din nervesystem, din følelsemæssige tilstand og dit fysiske helbred. Det er ikke tankerne i sig selv der er problemet, men at vi har en tendens til at blive kapret af dem.

Du kan lære at få et bevidst og mere afslappet forhold til dine tanker. Det kan gøre en enorm forskel for både dit energiniveau og humør. I bund og grund handler det om at blive god til at være til stede her og nu og kunne se dine tanker for, hvad de er; tanker og ikke sandheden.

Når du er til stede i øjeblikket, falder dit sind og din krop automatisk til ro, og du vil opdage, at der opstår en spontan glæde, som ikke skyldes noget konkret – men som er en del af din naturlige tilstand, når du ikke er kapret af tanker.

Du skal især være opmærksom på selvkritiske tanker og bekymringstanker om fremtiden, som ofte fylder meget ved stress og depression. Et godt sted at starte er meditation. Du kan bruge meditation, men alle aktiviteter, der aktiverer sanserne og involverer kroppen er gode til at få en sund afstand til tanker og mere bevidst nærvær.

7: Hav digitale vaner, der understøtter din trivsel

Du kan have nok så mange gode vaner og gøre nok så mange gode ting i løbet af din dag. Hvis du resten af tiden overvælder dig selv med information og input fra digitale medier, er det svært at skabe balance i krop og sind. Sorter derfor med hård hånd i din daglige informationsstrøm fra radio, tv, sociale medier, spil og det, du læser.

Hvad understøtter din trivsel, og hvad ødelægger den? Hvis du ikke selv er kritisk med, hvilken information du får, vil du automatisk blive overvældet med negativ og vanedannende information fra kraftfulde platforme, der er designet til at fastholde din opmærksomhed og tage din tid.

Hav digitale vaner og brug medier, der giver dig et bedre liv. Det skal være ting, der enten skaber og vedligeholder gode relationer i den virkelige verden, ting der giver dig håb og inspiration og viden af høj kvalitet.

8: Tal med andre og få evt. professionel hjælp

Du er ikke alene, og den bedste kur mod både stress og depression er at åbne og og forbinde dig med andre på en god måde. Vi mennesker er sociale af natur, og dit nervesystem falder til ro, når du er i tryg social kontakt. Hvad end det så er en samtale med en ven, en kollega, et familiemedlem, din læge, en psykolog eller noget andet.

Stress og depression kan få os til at trække os og isolere os socialt. Det gør kun tingene værre. Det kan være vigtigt med god alenetid, men det er lige så vigtigt, at vi holder forbindelsen til andre.

Hvis du har brug for hjælp til at få det bedre, så overvej, om du har brug for at opsøge en god og erfaren professionel. Du kan også overveje RO – mit onlinebaserede stressforløb eller ét af mine andre forløb, som du finder på min hjemmeside.

Jeg håber denne guide har hjulpet dig, og at du føler, du er blevet klogere på sammenhængen mellem stress og depression. Husk, at du ikke er alene, og at vejen frem består at små enkle skridt, som du er i stand til at tage. Én dag ad gangen.

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein