Dette er en del af en serie på 5 indlæg om riskoen ved at arbejde for meget og fordelene ved at arbejde mindre. Du finder links til sidste uges indlæg nederst på siden.

Vi har en tendens til at føle os vigtige og effektive, når vi har travlt og arbejder en hel masse. Hvis vi skal være ærlige, er der en vis status forbundet med at fortælle, hvor travlt vi har arbejdsmæssigt. Hvor meget, vi skal nå. Hvor meget, folk hiver i os fra alle sider.

Men for meget arbejde er ikke hensigtsmæssigt. Det kan være direkte skadeligt med stresssammenbrud til følge, men det har også en lang række overraskende effekter, som giver os mange gode grunde til at overveje arbejdsmængden og tempoet.

5: Fordi risikoen for et stresssammenbrud er større

“One of the best pieces of advice I ever got was from a horse master. He told me to go slow to go fast. I think that applies to everything in life.”

Viggo Mortensen

 

Den helbredsmæssige regning kan være enorm

Mange arbejdstimer og stress er ikke to sider af samme sag. Og stress er ikke nødvendigvis skadeligt. Stress er langt hen ad vejen blevet misforstået som noget, der for enhver pris skal nedbringes eller helt undgås. I virkeligheden er stress uundgåeligt og må imødekommes som en naturlig del af et meningsfuldt liv.

Når det så er sagt, så forholder det sig stadig sådan, at for meget arbejde og for stærk eller for langvarig stress  før eller siden vil have konsekvenser, og den helbredsmæssige regning kan være meget stor.

Langvarig og skadelig stress fører til udmattelse

Udmattelse

Hvis du har arbejdet for meget over lang tid kan et stresssammenbrud ramme dig hårdt, og rehabiliteringsfasen vil tage lang tid, og i værste fald kan det være svært at genoprette dit helbred. Der vil være tale om en udmattelsestilstand med en lang række alvorlige fysiske, følelsesmæssige og kognitive konsekvenser. Hvis du altså overlever.

 

I Japan dør de (også) af overarbejde

De japanske diagnoser “karöshi” og “karöjisatsu” er blevet stillet i stigende grad i Japan siden 1970’erne: pludselig død som følge af overarbejde eller selvmord som følge af overarbejde. Vi har (heldigvis) en anden arbejdskultur end den japanske her i landet, men det betyder ikke, at danskerne ikke også dør med stress som enten direkte eller indirekte årsag. En skotsk undersøgelse har vist, at risikoen for at dø af et hjertetilfælde er 20 gange større for mænd og 15 gange større for kvinder mandag morgen, og man tilskriver det stress.

Mange af os ved godt, at stress er livsfarligt eller kan invalidere for livstid. Vi ved godt, vi skal trække vejret dybt, slappe mere af og sove nok, og paradoksalt nok bliver vi ofte bare endnu mere overvældede, stressede og deprimeredeaf  at blive mindet om det.

Det er som om, vi bilder os selv og hinanden ind, at vi er rationelle væsner, der straks ændrer adfærd, hvis vi bliver præsenteret for information, der giver os gode og fornuftige grunde til at gøre det. Og det er også rigtigt nok, at vi ofte motiveres mere af frygt for det, vi vil undgå end at lyst til at opnå noget positivt.

 

 

Mange af os vil hellere gå stressplanken ud end at gøre andre utilfredse

Min erfaring med stress, min egen og andres, at vi fra naturens hånd har indbygget i os en større motivation for at undgå chefer eller kollegers (eller “samfundets”) misbilligelse end for at undgå at vores eget helbred lider overlast. Det ligger dybt i mange af os. Vi kan ændre den prioritering, men det er sværere end som så.

Hvad skal der så til? Viden er godt. Ikke fordømmende og skræmmende kampagner men god og dyb viden; interessant forskning, inspirerende historier, gode eksempler og ikke mindst konkrete trin-for-trin praktiske strategier, der tager højde for, hvordan vi rent faktisk fungerer som mennesker. Vi har med andre ord brug for andet og mere end eksperternes sædvanlige 10 gode råd mod stress.

Krydser-690-px
Usandsynlige mængder af arbejde kan være ok

Er arbejde roden til alt ondt? Nej, tværtimod. Der er uendeligt meget godt at hente i et godt arbejdsliv, og jeg tror på, at meningsfyldt arbejde der passer til det enkelte menneskes ressourcer på ethvert givet tidspunkt er en vigtig kilde til trivsel. Nogle gange finder vi meningen i selve arbejdsopgaverne, men ligeså ofte findes meningen også i det at arbejdstiden giver vores uge struktur, at vi tjener til føden eller at vi har gode kolleger.

Er meget arbejde roden til alt ondt og lig med stress? Nej. Nogle mennesker er i stand til at arbejde utroligt meget enten i perioder eller gennem et helt liv – helt uden problemer. Nogle mennesker lever primært gennem arbejdslivet eller måske er der ikke rigtigt noget skel mellem deres arbejdsliv og øvrige liv, og det er ikke nødvendigvis et problem.

Krydser-690-px

6. Fordi du skal lære at tage beslutninger

“When you have to make a choice and don’t make it, that is in itself a choice.”

William James

 

At tage en beslutning handler om at skære muligheder væk

Den latinske rod af beslutning (cis eller cid) betyder at skære eller dræbe. At tage en beslutning betyder at skære andre muligheder fra, og det kræver en vis disciplin.

Har du lagt mærke til, hvor svært det kan være at tage beslutninger? Ikke bare de store men også de små beslutninger kan være nærmest fysisk ubehagelige at træffe. Vi har en kæmpe modstand mod at træffe store og små beslutninger, og derfor undgår vi det, bevidst eller ubevidst, hvis vi kan komme afsted med det.

Vi kan ikke helt bestemme os for, hvordan noget skal formuleres i en mail – derfor udsætter vi den til senere. Vi ved ikke helt, om vi skal droppe et  projekt, vi har lagt mange kræfter i – derfor fortsætter vi lidt endnu. Vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal starte med at sige i den præsentation, vi skal give til et møde. Derfor udskyder vi lige forberedelsen lidt endnu. Vi synes ikke, vi har den information, der skal til for, at vi kan tage den bedst mulige beslutning, og vi er i tvivl om, det nu er den rigtige beslutning, vi kommer til at tage. Derfor lader vi helt være.

Konsekvensen er at vi trækker selv små beslutninger i langdrag, ting kommer til at tage alt for lang tid og vi ender med 50 løse ender.

Beslutningshygiejne

Beslutninger

 

Hold en god beslutningshygiejne

En beslutning tager ikke mere end få sekunder at tage, men den kræver en indsats. Hvis du beslutter dig for at arbejde mindre, skal du sandsynligvis vænne dig til at tage hurtige beslutninger hele tiden. Seth Godin, amerikansk marketingguru og idémager, kalder det “beslutningshygiejne”.

At have en god beslutningshygiejne indbefatter at tage beslutninger hurtigt, at tage dem i den rigtige rækkefølge, lade være med at lave beslutninger om, lade være med at spørge alle mulige om hjælp til at tage beslutninger og helt at lade være med at tage stilling til beslutninger, der ikke er vigtige.

 

Hold et møde på 7 minutter

Beslutninger tages dog tit i fællesskab i arbejdsmæssig sammenhæng of ofte på møder. Den mængde tid der spildes på ineffektive møder er overvældende. Ikke alene mangler der ofte en klar dagsorden, og hvis den er der, så mangler en stram styring af tiden. Møder tager som regel også alt for lang tid.

Jeg kender mange, der føler de spilder en stor del af deres arbejdstid på møder. Hvor er det ærgerligt! Jeg kan ikke lade være med at tænke, at møder sættes til at vare en halv eller en hel time, fordi det er det, Outlook umiddelbart foreslår. Hvad med 7 minutter til at tage dagens 3 vigtige beslutninger?

Krydser-690-px

Alt det bedste

afspænding

 

 

 

Læs de to tidligere indlæg i serien her:

1: 10 ualmindeligt gode grunde til at arbejde mindre: Om sand effektivitet og Paretos princip

2: Om arbejdsnarkomani og om hvorfor det kræver selvdisciplin at arbejde mindre

Hej, må jeg sende dig noget?

Få emailserien "3 ting du skal gøre for ikke at hænge fast i stress og angst" bliv seriøst inspireret af Birgittes tirsdagsmail

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!