Nu er jeg egentligt ikke så meget for at opdele mennesker i “typer”. Og desuden rammes du ikke kun af stress på grund af din personlighed men på grund af mange andre ting, som samlet set bliver til en overbelastning. Når det så er sagt, så har mine års erfaring med stress lært mig, at der som regel er én primær blokering – eller udfordring om du vil – som er vigtig at begynde med.
Det er som om, at når vi får identificeret den vigtigste blokering og begynder at arbejde med netop den, så fungerer det som en dominobrik, der pludseligt baner vejen for store forandringer på kort tid. En dominoeffekt på den gode måde!
I dette indlæg (og podcasten, du kan lytte til herunder) fortæller jeg om 6 typiske stresstyper. Mon ikke, du kan kende dig selv i én af dem? (Jeg kan afsløre, at jeg kan genkende mig selv i dem alle – men især Hyperaktive Helle og Vrede Viola).
OBS: Bær over med dig selv, når du læser videre. Selv med dine mest problematiske og frustrerende sider – også dem, du skammer dig over. Jeg håber, du kan trække på smilebåndet over dine uheldige tendenser, som ofte er en styrke, men som også nogle gange bringer dig i seriøse problemer. Og lige i ligestillingens navn… Jeg bruger kvindenavne, men det kunne lige så godt være mænd.
#1 Hyperaktive Helle
Helle er altid i gang og er god til at få ting til at ske. Arbejdsmæssigt og privat. Hun er en stjerne, når det kommer til at planlægge, organisere og udføre nærmest enhver tænkelig opgave. Hun keder sig aldrig, og det vil også sige, at selvom Helle er sygemeldt med stress, så er hun konstant aktiv. Hvis ikke på det ydre plan, så på de indre planer med at tænke og bekymre sig.
Der, hvor Helle kommer til kort, er, når hun bare skal være til. Når der ikke skal gøres men væres. Det er ufatteligt svært for Helle (selvom hun selvfølgelig har læst alt om mindfulness og forskningen bag og har diverse apps). Hun bruger ubevidst konstant aktivitet til at komme væk fra at være. Hvis hun slapper af, er det som regel i max. 2 minutter.
Helles første skridt ud af stress
Helle kan bruge sit drive til at lære at være. Hun skal simpelthen lære at give slip. Lave absolut ingenting – ikke engang tænke. Og det er bedst for Helle at geare gradvist ned. Ellers bliver springet for stort. Fx gå i stedet for at løbe. Lave hyggelige og afslappende ting i stedet for arbejde. Gøre ting langsomt.
Når uroen og trangen til at gøre en helt masse så dukker op (og det gør den), så skal Helle undersøge, hvad der driver den konstante aktivitet. Det vil typisk være frygt eller en anden følelse. Eller slet og ret at hun har for vane at køre i et konstant højt gear. Når hun først får øje på den underliggende årsag, vil hun gradvis kunne give mere og mere slip og lade nervesystemet finde ro.
Helle vil opleve det som intet mindre end revolutionerende, når hun giver slip og falder ind i væren i flere timer, dage eller endda uger. Det er som balsam for sjælen og vil give hende et hårdt tiltrængt hvil.
#2 Selvkritiske Sidsel
Sidsel er god til mange ting, men det synes hun ikke selv. Hvis hun er den næstbedste, er det bare ikke godt nok. Og hvis hun er den allerbedste, så føler hun, at folk nok snart gennemskuer hende. Sidsel er ikke nødvendigvis bevidst om, hvor hård hun er ved sig selv. Hun ser tårnhøje krav til sig selv som en helt rimelig standard. Sidsel er den ultimative fejlfinder – ikke mindst når det kommer til hende selv.
Det er ikke specielt sjovt at få så hård kritik, som Sidsel konstant får af sig selv. Det er mildest talt udmattende og nedbrydende, og hun kan heller ikke tage imod rosende ord fra andre. De mangler jo bare kritisk sans, hvis du spørger Sidsel.
Sidsels første skridt ud af stress
Sidsel kan bruge sin kritiske sans til at se, at den indre kritiker ikke taler sandt. Når hun får øjnene op for, hvordan hun behandler sig selv, så bliver det nemmere at begynde at ændre den indre dialog. Sidsel skal beslutte sig fuldt og fast for at begynde at bakke sig selv op. Præcis som hun ville med en god veninde eller hendes egne børn.
Sidsel skal i gang med at praktisere dyb selvomsorg i ord og handling. Det kan hun gøre ved at lægge selvkritikken til side og i stedet lægge hånden på hjertet og spørge sig selv: “Hvad har du brug for i dag?”. Det kan være en fridag, en buket blomster, venlige ord i spejlet eller god sund mad.
Sidsel vil ofte græde mange tårer af lettelse og af glæde, når hun får en kærlig forbindelse til sig selv – alt bliver nemmere og sjovere.
#3 Pleasende Pernille
Pernille er mester i at tilpasse sig, og hun vil bare gerne gøre, hvad der forventes af hende. Faktisk er det livsvigtigt for hende – vigtigere end hendes eget ve og vel. Det er simpelthen så skamfuldt og angstprovokerende for Pernille ikke at leve op til forventningerne, og derfor arbejder hun, til hun segner og/eller bliver sygemeldt med alvorlig stress.
Problemet med Pernilles tendens til at være ovre i alle andres behov og forventninger er, at hun har svært ved at mærke, hvad hun egentligt selv gerne vil med sit liv. Hun risikerer at drive rov på egen krop og på, hvad der vigtigst for hende. Hun risikerer at skøjte rundt i mange år og bruge tid og energi på at tilfredsstille andres behov eller samfundets forventninger generelt.
Pernilles første skridt ud af stress
Pernille skal i gang med at sortére i, hvad der er andres eller egne forvetninger, hun i bund og grund ikke har lyst til at leve sit liv efter. Som hun halser rundt for at efterkomme uden lige at stoppe op og overveje situationen. Og så skal Pernille finde ud af, hvad der i virkeligheden er vigtigt for hende. Det er ikke noget, hun kan tænke sig til, men i første omgang noget, hun skal lære at mærke.
Frem for konstant at pejle efter andres forventninger, skal Pernille i gang med at tune ind på hendes egen krop. I praksis er vejen frem yoga, kropsbaseret meditation og alt, hvad der centrerer Pernille i egen krop og egen energi.
Pernille vil ofte opleve det som at vågne op af en dyb dvale, når hun kan mærke sig selv og begynder at leve sit eget liv i stedet for andres. Lidt som at være forelsket i hendes eget liv.
#4 Hjælpeløse Hanne
Hjælpeløse Hanne føler, at hun ikke er herre over de omstændigheder, hun er underlagt. Derfor tror hun heller ikke, der er nogen vej ud af stress. Hun har engang prøvet at meditere, og det virkede ikke i længden. Nu tænker hun, at hun lige så godt kan droppe at prøve at få det bedre. Desuden har hun heller ikke selvdisciplin nok eller energi nok til at gøre noget nyt. Måske er hun bare dømt til at have det sådan her resten af livet.
Hanne har måske ikke viden om de metoder, der kan hjælpe hende eller om, hvordan man skaber nye vaner. Men oftere skyldes hendes hjælpeløshed, at hun har måttet håndtere meget store og svære ting. Traumer eller langvarige belastninger, der har været overvældende og udmattende. Hun har følt sig alene og ikke i stand til at klare de udfordringer, hun mødte.
Hannes første skridt ud af stress
Hannes første skridt er at anerkende, hvad hun har været igennem, og at det er naturligt at havne i hjælpeløshed i en periode. Men at den ikke tjener hende længere. Derefter skal hun igang med at forbinde sig med handlekraften. Hun skal indse og erfare, at hvordan hun har det indeni ikke udelukkende afgøres af omstændighederne – og at angst, stress, depression eller hvilken som helst anden indre udfordring kan overvindes.
Dét gør hun ved at udføre små men vigtige handlinger her og nu, der giver hende en erfaring med at kunne klare udfordringer. Det kan være at få ryddet op, taget en vigtig samtale eller gøre noget, hun er bange for.
Hanne kan nogle gange blive overrasket over den pludselige ro og styrke, hun mærker. Det er fordi, hendes power har været der hele tiden – hun havde bare glemt at bruge den.
#5 Frygtsomme Frida
Frida er drevet af en underliggende frygt for noget, der måske sker i fremtiden. Det kan være andre menneskers reaktion på det, hun siger eller gør. Det kan være frygt for sygdom eller økonomisk ruin. Ja, der er stort set ikke den lille eller store ting, som Frida ikke kan bekymre sig om. Panik eller i hvert fald konstant bekymring er hendes standardindstilling, og Google er hendes personlige assistent, når det kommer til at piske en stemning op.
Frida har – uanset de ydre omstændigheder – gigantiske mængder af stress på indersiden. Hun ved det godt, men hun kan ikke stoppe det. Hendes krop er i konstant alarmberedskab, og hun kan dårligt nok huske, hvornår hun sidst slappede af helt ind i sjælen. Frida er generelt ude af kontakt med hendes egen indre ro og dybere visdom, fordi hendes frygt fylder så meget.
Fridas første skridt ud af stress
Frida har brug for at forankre opmærksomheden fast her og nu. En stor mængde af hendes stress og angst kommer fra tankerne. Katastrofetanker har dog et meget stort momentum, så derfor skal der en seriøst modvægt til at vriste hende fri af deres greb.
Frida skal beslutte sig for at sortere med hård hånd, når hun vælger, hvilke tanker, hun vil tro på. Hun skal gøre ting, der giver hende jordforbindelse. Praktiske og afslappende aktiviteter, der kræver hendes fokus kan være godt til en start, hvis yoga og meditation ikke virker. Tid i naturen og især træer kan hjælpe hende med at slå rødder og stå fast og give slip på katastrofetanker.
Frida vil opleve det lidt som om, der pludseligt bliver stille efter en voldsom storm, når hun får mental og fysisk ro. Spontan glæde og inspiration og et nærvær, der er stærkere end frygtsomme tanker, vil spire frem.
#6 Vrede Viola
Vrede Viola er bare vred. Eller det vil sige – hun ved godt, at hun har brug for at få styr på vreden, og at hun ikke kan skyde al skylden på andre. Men hun bliver kapret af vreden og er opslugt af negativitet. Hun brokker sig, kritiserer folk omkring sig (især de nærmeste) og ser i det hele taget sort på tilværelsen. Det er ikke sådan, hun ønsker at være, men hun bliver kapret af vrede og raseri igen og igen. Og bagefter skyldfølelse og kæmpemæssige selvbebrejdelser.
Viola sidder fast i en ond cirkel. Hun er vred, fordi hun i virkeligheden er stresset og måske ked af det. Og når hun bliver vred på andre, skaber det endnu mere stress og problemer i relationer. Det er lidt som at save den gren over, hun selv sidder på. Vrede kan være en konstruktiv følelse, men for Viola er den blevet destruktiv.
Violas første skridt ud af stress
Viola har brug for at stoppe selvbebrejdelserne. Den første, hun skal holde op med at være vred på, er hende selv. Det er svært og kræver tilgivelse indadtil. Viola skal i gang med at praktisere ægte selvomsorg.
Det indbefatter at lære at mærke vreden uden at blive kapret af den. Så hun kan være med den længe nok til at mærke, hvad den egentligt handler om. Så hun kan gøre noget konstruktivt. Måske har hun brug for et kram for at sætte en grænse eller måske bare for ro.
Så hvilke af ovenstående stresstyper passer især på dig?
Der er selvfølgelig mange andre stresstyper, f.eks. Ulykkelige Ulla, Ignorante Ina og Selvudslettende Sonja. Vi har alle en snert af flere af dem, men min erfaring er, at ovenstående 6 typer passer på 90% af deltagerne på mit stressforløb.
Jeg har skræddersyet “RO” – mit 8 ugers onlinebaserrede forløb for stressramte – til at guide dig igennem de typiske udfordringer, som vi mennesker inkl. Helle, Hanne, Frida, Sidsel, Pernille og Viola kæmper med.
OBS: Mit stressforløb kører 2 gange om året i marts og september. Læs mere her om selve forløbet, hvad tidligere deltager har sagt mm.
Hvis du blev inspireret, så tjek også følgende ud:
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld:
Kærlig hilsen
