fbpx

Lavt selvværd er almindeligt – men hvad gør man?

Lavt selvværd bliver ofte fremhævet som årsag til alskens problemer her i tilværelsen: stress, problemer med at finde en kæreste og frygt for at tale i forsamlinger.

Men lavt selvværd er naturligt. Dermed ikke sagt, at det ikke kan være et problem i dit liv. Men det hjælper at vide, hvor almindeligt det er.

Lavt selvværd fra naturens hånd

Lavt selvværd bunder først og fremmest i menneskets biologi – for kvinder langt højere grad end for mænd. Lavt selvværd ikke noget, der er forbeholdt de få udvalgte, og det opstår heller ikke nødvendigvis i opvæksten eller andre ting i din historie.

Vi taler ofte om personligheden som noget, der primært formes af oplevelser i løbet af livet. Vi bruger individualpsykologiske forklaringer til at finde årsagen til personlighedstræk i det enkelte menneskes historie. En dårlig barndom, en traumatisk hændelse, en god lærerinde.

Når det gælder lavt selvværd er det bare sådan, at det i det store hele er en standardindstilling, vi har med os fra naturens hånd. Menneskets evolution har en kæmpe betydning for vores nuværende psykologi. Vi er alle skabt med biologiske og psykologiske forudindstillinger, der automatisk resulterer i et ”dårligt selvværd”.

Når det gælder lavt selvværd er det bare sådan, at det i det store hele er en standardindstilling, vi har med os fra naturens hånd.

Det er et urgammelt instinkt, der hjælper os med at holde os i sikkerhed, hvilket først og fremmest betyder at sikre, at vi forbliver en del af flokken.  At være udsat for misbilligelse og ultimativt social udstødelse var før i tiden ikke et spørgsmål om, at man ikke havde nogen at drikke kaffe med søndag formiddag; det var en sikker dødsdom.

Lavt selvværd på grund af traumer

Når jeg springer let og elegant hen over et lavt selvværd som følge af individuelle oplevelser, så er det ikke for at underkende, at nogle har sår på sjælen på grund af mobning, omsorgsvigt eller mere almindelige “hverdagstraumer”.

Mange af os – de fleste af os – får oplevelser med i bagagen, som vi har brug for at bearbejde på den ene eller den anden måde for at kunne leve og være en del af fællesskabet på en god måde. Og jeg er helt med på, at nogle af os selvfølgelig føler, at vi har et lavere selvværd end de fleste, hvis vi fx har usædvanligt svært ved at sætte grænser eller komme igang med et kreativt projekt af frygt for andres kritik.

 

Instinkter beskytter for enhver pris

Den del af din hjerne, der hjælper dig med at bevare et godt forhold til andre sørger på bedste vis for din sociale sikkerhed. Den er aldeles ligeglad med, om du siger “jeg er god nok” til dig selv foran spejlet 20 gange, inden du skal til en vigtig lønsamtale med chefen.

Frygtsystemet aktiveres ved fysisk fare men også når din sociale og dermed fysiske sikkerhed er truet. Derfor kan det at tale offentligt eller sige nej mærkes med stor intensitet rent fysiologisk.

Den del af din hjerne hedder krybdyrhjernen, og den ser i det store hele ud som den har gjort i årtusinder. Bevares – systemet har udviklet sig undervejs, men det går langsommere end man skulle tro. Hvis du tror, din hjerne er indrettet til at komme med et upopulært synspunkt eller skabe et kontroversielt kunstværk eller i det hele taget gøre dig uheldigt bemærket – så tager du fejl.

Din hjerne og resten af dit nervesystem sender dig stærke faresignaler, hvis du træder det mindste ved siden af socialt. Den har hjulpet dine forfædre med at overleve ved at være meget følsom. Frygtsystemet aktiveres ved fysisk fare men også når din sociale og dermed fysiske sikkerhed er truet. Derfor kan det at tale offentligt eller sige nej mærkes med stor intensitet rent fysiologisk.

På listen over ting, vi mennesker frygter mest er at tale i offentligheden og at blive til grin i den absolutte top. Det bliver nemmere at forstå, når man tager vores sociale overlevelsesinstinkter i betragtning.

 

Hvorfor har især kvinder lavt selvværd?

Kvinder er rent biologisk langt mere orienterede mod sociale relationer end mænd er. Eller i hvert fald på en anden måde. Forskning viser, at vi kvinder generelt er langt bedre til at læse ansigtsudtryk og opfange sociale signaler og generelt er meget mere opmærksomme på, hvad andre synes om os.

Det gennemsnitlige kvindelige nervesystem er gennem årtusinder udviklet til at kunne indordne sig socialt og til at mestre den svære kunst det er at bevare harmonien i flokken. Hvorfor? Fordi vi kvinder indtil for nylig historisk set ikke havde en chance for at beskytte os selv hverken fysisk, økonomisk eller juridisk.

Derfor vil det at  hævde os socialt for mange kvinder være ekstra svært og i praksis er det det stik modsatte af, hvad vi har øvet os på det meste af menneskets historie.

Det gennemsnitlige kvindelige nervesystem er gennem årtusinder udviklet til at kunne indordne sig socialt og til at mestre den svære kunst det er at bevare harmonien i flokken.

 

Hvad kan du gøre ved det?

Lige umiddelbar…ikke ret meget!

Vi kan ikke med hverken mindfulness eller girafsprog ændre vores biologiske tendens til at ville passe ind socialt særligt meget. Tro mig – jeg har prøvet. Jeg har talt om min frygt og skrevet breve til den. Jeg har ignoreret den, accepteret den og hypnotiseret den. Jeg har tegnet min frygt og endda engang klippet den ud af en flamingokasse (i form af en krokodille…). Og lige meget hjalp det.

Til gengæld kan du ændre din indstilling til denne naturlige sociale frygt. Vi har at gøre med stærke instinkter, som for nogle af os ender med at være invaliderende i form af social angst, eksamensnedsmeltning eller manglende mod til at finde en kæreste.

Derfor kan det godt betale sig at arbejde med. Men lad være med at tro, at dit lave selvværd er en personlig brist, når det langt hen ad vejen er et almenmenneskeligt vilkår. Timelang analyse af årsagerne til vores manglende selvværd ændrer ikke noget, og vi risikerer at undervurdere, hvad vi egentligt er oppe imod. Og spilde tiden…

Brug pengene på et relevant kursus i stedet for på behandling af dit selvværd.

Vi går galt i byen, hvis vi tror, vi skal styrke det lave selvværd, før vi kan gøre nogle af alle de ting, vi egentligt godt kunne tænke os eller har brug for at gøre. Det bliver simpelthen for kedeligt at leve, og det bliver svært at gøre noget som helst af betydning.

Hvad du kan gøre

  1. Erkend at frygt er en del af din biologi, og drop ideen om, at dit lave selvværd kan fjernes. Det giver for det meste bagslag at prøve at undertrykke eller ignorere så kraftfulde instinkter som frygt. Lad det være der – men gør det, du gerne vil.
  2. Vær opmærksom på, om du lader dit sociale frygtinstinkt styre dit liv. Baserer du dit liv på at passe ind for enhver pris? Og hvad er prisen?
  3. Giv dit lave selvværd en personlighed og et navn “Dørmåtte Doris” eller “Usynlige Ulla”. Lær hende at kende – I skal alligevel følges.
  4. Præsenter “Usynlige Ulla” for andre du møder. Dit lave selvværd trives bedst, hvis du skjuler det og skammer dig over det. Til gengæld trives det dårligt, hvis det bliver taget frem i lyset.
  5. Bliv bedre til noget konkret. Hvis du er dårlig til at sige nej og sætte grænser, så arbejd på det i stedet for at arbejde på dit lave selvværd. Bliv en bedre underviser eller skribent, hvis det er der, skoen trykker. Brug pengene på et relevant kursus i stedet for på behandling af dit selvværd.
  6. Lær at leve med at få kritk, begå fejl og være upopulær. Der skulle gerne stå andet end “hun passede ind” på din gravsten. Ikke!?

Alt det bedste og del gerne, hvis du kender én, der kunne have gavn af indholdet i dette indlæg

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

9 kommentarer

  1. Pernille siger:

    Super god relevant og velskrevet indlæg – og godt krydret med de helt rigtige illustrationer.

    Jeg fik rigtig meget ud af at læse den her opvej til et arbejdsmøde i Århus hvor jeg med stor sandsynlighed får brug for at markere mit standpunkt og kan være nervøs for om jeg så passer ind ?

    1. Birgitte siger:

      Tusind tak Pernille! Er glad for, at du kan bruge den. Og held og lykke med mødet:)

  2. Marianne siger:

    Dejligt at læse lige nu, hvor krisen kradser. Jeg er ved at finde ud af, hvorfor jeg ikke synes jeg passer ind – bliver presset af mit job og stødte på dette. Det gav mig mod, at jeg bare er mig

    1. Birgitte siger:

      Marianne, det glæder mig at høre, at du kan bruge indlægget til noget – især når krisen kradser! Ja, du er bare dig, og hvor ville verden være et nemmere sted at være, hvis vi alle kunne huske på det i stedet for konstant at måle og veje os selv op mod idealer, der ikke er vores egne:)

  3. Anonym siger:

    Jeg synes det er en påstand at det er naturligt. Jeg oplever især kvinders selvværd er faldet gennem årene. I mine unge dage oplevede jeg slet ikke i samme grad at mennesker tvivlede på sig selv eller talte så meget om det. At være nervøs før et foredrag er ikke lavt selvværd, det er usikkerheden for det ukendte og ikke et udtryk for lavt selvværd. Jeg har aldrig følt jeg havde lavt selvværd men selvfølgelig har jeg været usikker på nogle ting i mit liv men kam desværre ikke sætte lighedstegn mellem de to ting. Så jeg kan ikke tilslutte mig din teori.

    1. Birgitte siger:

      Hej Karin. ja, det er helt klart en påstand og kun én måde at se selvværd på, som jeg synes er en interessant vinkel og en god modvægt til den måde, selvværd bliver talt om ofte (som den enkeltes problem og som noget den enkelte skal “løse” for at kunne præstere bedre. Jeg håber det fremgår, at den er skrevet lidt med et glimt i øjet, men på den anden side er det min erfaring, at den bedste måde at bekæmpe et lavt selvværd på er ved simpelthen at erkende at det er et problem og så ellers gøre det, man ellers ville have gjort. Og der er helt klart forskel på selvværd og selvtillid, som jeg slet ikke går ind i her. Men du har ret. I dag kæmper fx. mange unge kvinder med selvværdet i et helt andet omfang end tidligere. Det har nok meget med sociale medier og muligheden for konstant at sammenligne egen krop og evner med umulige idealer, som de fremstilles der. En anden faktor er måske det fokus, der ligger på præstationer frem for processen i uddannelsessystemet…

  4. Karin siger:

    Kommentaren skulle ikke have været anonym.

  5. emma siger:

    hej Birgitte!
    vi er 2 piger fra 8 klasse på Bornholm, som er i gang med et skoleprojekt. vi har læst lidt på din side og fik rigtig meget god viden ud af det! vi skriver nemlig om dårligt selvværd da vi synes det er et meget interessant emne.
    vi vil rigtig gerne spørge dig om nogle spørgsmål angående dårligt selvværd! hvis du er interesseret må du meget gerne kontakte mig på mail.
    emmajrgensen05@gmail.com

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Emma. Jeg er desværre meget ophængt lige pt og må springe over. Men god vind med opgaven! Dbh Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.