Er det for sent at skabe et nyt (arbejds)liv, når man nærmer sig de 50?

I dag gør jeg noget for første gang på podcasten. Jeg har et spørgsmål med fra en lytter (Henriette), som har skrevet til mig. Du kan se spørgsmålet lidt længere nede. Og i stedet for, at jeg svarer på spørgsmålet, så spørger jeg jer – kære lyttere – om I vil hjælpe med at dele erfaringer, råd og perspektiver på emnet.

I podcasten deler jeg også lidt om, hvor jeg selv er i livet, som på nogle måder minder om det, Henriette beskriver, hvad angår gerne at ville skabe et nyt arbejdsliv. Og jeg tænker jo, at mange af jer derude kan genkende dette særlige sted i livet, hvor børnene er blevet større, hvis man har børn, eller hvor man af forskellige årsager står i et vadested og gerne vil ændre noget i arbejdslivet. Men er i tvivl om, hvad man kan, hvad man vil og også, hvordan man gør det bæredygtigt.

Derfor: Lyt til podcastepisoden herunder og skriv så gerne til kontakt@soelvstein.dk med dine erfaringer og råd. Du kan også vedhæfte en lydbesked i mailen – og husk at indtale, om vi må afspille din besked i podcasten. Du kan også skrive en besked direkte til mig på Instagram, hvis du hellere vil det.

I næste uge samler jeg op på jeres svar og deler dem på podcasten med en opfølgningsepisode. Jeg glæder mig til at høre, hvad I har at sige!



Her kan du læse spørgsmålet, som Henriette skrev til mig (og som jeg har fået lov til at dele):


Kære Birgitte

Tak for en virkelig god podcast. Jeg er trofast lytter og har været det igennem flere år. Jeg har altid interesseret mig for psykologi, og kan oftest sætte mig ind i de emner, du bringer på banen.

Jeg har to børn med udfordringer (autisme og ADHD), og har haft et for hårdt arbejdsliv som lærer. Det medførte for 3 år siden, at jeg fik en belastningsreaktion (sygemeldt i 1,5 år) og har kæmpet med det siden. Det har hjulpet meget at lytte til dine episoder om stress, og jeg har også købt forskellige forløb.

Jeg er nået til et sted, hvor jeg har kæmpet mig tilbage på arbejdsmarkedet, og har fundet et job, som (for det meste) giver glæde. Det er dog stadig ret hårdt, og derfor optager det mig meget, hvad jeg skal bruge resten af mit arbejdsliv til. Jeg er snart 45 år, og der er mange år tilbage, før jeg kan gå på pension. Jeg er nysgerrig på, om det er et emne, du har lyst til at tage op?

Hvordan finder man en ny retning i sit arbejdsliv, når man er midt i det? Findes der nogle metoder til at åbne sine tanker op for, hvad der kan blive et holdbart arbejdsliv? Specielt når man har været ramt af stress i stor stil.

Jeg har en tendens til at stille alt for høje krav til mig selv, og det øver jeg mig virkelig på at lade være med.

Mange hilsner fra,

Henriette

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein