fbpx

5 ting, du kan gøre for at mindske stress i det særlige forældreskab

For nylig var jeg inviteret i Hjernekassen af Peter Lund Madsen til en samtale om at være forælder til et handicappet barn. Det var et skridt, jeg lige skulle overveje en ekstra gang, for jeg er ikke vant til at dele en hel masse omkring mit eget forældreskab.

Ét er, at jeg gerne vil respektere mine børns privatliv, men noget andet er, at jeg føler, jeg befinder mig midt på rejsen og ikke er ret afklaret omkring mit forældreskab (men det jeg nok ikke den eneste, der ikke er). Jeg blev dog enig med mig selv om at sige ja tak til invitationen, og det var en stor fornøjelse.

Hvordan vi kan nedbringe stress i det særlige forældreskab

I dagens episode dykker jeg mere ned i det særlige forældreskab, og især dykker jeg ned i, hvad der kan stresse os, og hvad der kan hjælpe. Jeg håber, du kan blive inspireret eller eventuelt vil dele den med én, du kender, der har et særligt forældreskab, som kan bruge indholdet.

Lyt med herunder, hvor jeg fortæller om:

  • Hvorfor det særlige forældreskab kan være opskriften på stress
  • Hvorfor “the mental load” er langt større i det særlige forældreskab
  • Om “singularitet” og følelsen af at være isoleret og udenfor
  • At bekymringer er en kronisk stressfaktor men også er uundgåelige med problemer omkring børn
  • Hvordan det særlige forældreskab kan gøre vores personlige udfordringer mere tydelige
  • At det er muligt at komme et sted hen, hvor du oplever mere handlekraft og glæde (selvom alt ikke er problemfrit)
  • Hvorfor det ikke er så nemt at danne netværk, selvom man har hårdt brug for det
  • Hvilke 5 konkrete ting, du kan gøre for at mindske stress i dit særlige forældreskab
  • Tjeklisten til selvomsorg for særlige forældre, du kan downloade gratis (se længere nede).

Blogindlæg og andet nævnt i episoden:

Lær mere om:

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

6 kommentarer

  1. Louise Michelle Dixen Zwisler siger:

    Tak for et fantastisk afsnit! Jeg græd hele vejen igennem❤️Kærlig hilsen en mor til dreng med ADHD og autisme (og tre andre børn)

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Selv tak Louise – er glad for at høre, det vakte genkendelse❤️. KH Birgitte

  2. Katrine siger:

    Tusind tak for et virkelig vigtigt afsnit. Jeg følte mig set og knap så alene i det at have et særligt forældreskab. Jeg ønsker mig flere afsnit om dette emne 🙂 Kh en mor til et barn med medfødt misdannelse

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Katrine

      Dejligt at høre, du kunne bruge det. Alt det bedste til dig❤️

      KH Birgitte

  3. Thomas siger:

    Hej Birgitte.
    Tak fordi du spreder dette om det særlige forældreskab. Der er mange der kan have gavn af det.

    Jeg er bonusfar på 13 år til en dreng med CP, som ikke kan ret meget selv. Jeg har set på sidelinjen min kone kæmpe med nogle af de udfordringer du nævner: Bekymringer, skykdfølelse, for lidt selvomsorg etc. Det har også været udfordrende og lærerigt at være på sidelinjen i et særligt forældreskab. Det har fra tid til anden givet anledning til knuder i vores parforhold. Heldigvis har kærlighefen holdt ved igennem knuderne bla. takket være parterapeutiske værktøjer og at øve kærlig dialigform.

    Kh. Thomas ☀️

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Thomas

      Tak for din kommentar. Det er en virkeligt stor ting, at du er villig til at være bonusfar til en dreng med CP, der har brug for megen hjælp❤️. Det er uden tvivl en kæmpe prøvelse, og jeg tror, skilsmisseraten er ret høj. Omvendt har man jo desto mere at kæmpe for. Jeg synes også, at alt hvad man kan trække på af terapeutiske metoder og viden om pardynamikker er en kæmpe hjælp!

      KH Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.