fbpx

Best of: Det, der ikke slår dig ihjel kan slå dig ud af kurs (genuds.)

“Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere” er efter min mening et ubrugeligt udsagn. Hvad skal man så gøre, hvis man har været igennem noget svært og bare føler sig jævnet med jorden og ikke spor meget stærkere. Hvilket mange af os gør her i livet!

Hvis der er et gennemgående tema i mit arbejde, så er det nok idéen om, at vi ikke altid bliver stærkere af modgang. Eller i hvert fald, at vi må se lidt mere nuanceret på, hvad det vil sige at blive stærkere af modgang, gennemleve kriser og komme ud på den anden side af noget svært.

Vi bliver uden tvivl klogere af modgang, men vi får også angst, bliver ramt af stress, får hjertet knust og kan i det hele taget bare føle os slået helt ud af kurs. Det lavede jeg en podcastepisode om i maj 2022, og den genudsender jeg her, da den var én af de mest populære episoder sidste år.

Lyt med her, hvor jeg kommer ind på:

  • Hvorfor vi ikke altid bliver stærkere, og hvorfor traumer og kriser kan give os angst
  • Hvad “overlevelsesbias” er, og hvorfor vi har brug for at tale mere om det fænomen
  • Hvorfor angst kan opstå efter traumer
  • Hvordan angst satte mig helt ud af spillet i en overgang
  • Hvordan vi kan blive både mere sårbare og stærkere på én og samme tid
  • Om posttraumatisk vækst, og hvad vi misforstår ved det begreb
  • Hvorfor sand og ægte indre succes ikke altid kan ses udefra
  • At vi er i gang med at lære vigtige ting, når vi er kørt af sporet
  • Og andet godt…

Du kan også læse det oprindelige indlæg her: Det, der ikke slår dig ihjel, kan give dig angst og slå dig ud af kurs

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

4 kommentarer

  1. Signe siger:

    Kære Birgitte. Tak for et helt fantastisk afsnit. Det var som skrevet til mig. Jeg medvirkede i en udsendelse på dr for noget tid siden, med nøjagtig samme agenda. Følelsen af, at det er mig, der har misforstået noget, når jeg nu ikke formår at finde gaven i lorten, slipper dog ikke helt.
    Men din podcast hjalp!

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Signe

      Det er jeg virkeligt glad for at høre. Det er ikke dig, der har misforstået noget☺️❤️.

      KH Birgitte

  2. Charlotte siger:

    Tankevækkende og rørende afsnit. Genudsendelser kan også noget – hvis ikke det var genudsendt, havde jeg nok ikke hørt det. Og det var betydningstungt for mig og flugter delvist noget, jeg selv har erfaret, men ikke kan formulere sammenhængende. Desuden: meget kan tåles at høres mange gange. Og det skal også gentages af os selv, for os selv, mange, mange gange – hvilket vi må huske at bære over med os selv for :-). Tak for at du gjorde dig umage med at få det fortalt, som du synes, det skulle fortælles – som altid med fine nuancer.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Tusind tak Charlotte. Er virkeligt glad for, at du kunne bruge det. Også for at minde mig om, at genudsendelser også er vigtige❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.