Om

Velkommen til min side…
Jeg hedder Birgitte Sølvstein, og jeg er klinisk psykolog. Jeg er optaget af, hvordan vi kan leve det liv, vi gerne vil, med mere indre ro og mere glæde og forbundethed med verden.
Mit speciale er stress og angst, og jeg har selv oplevet begge dele på indersiden. Derfor er jeg optaget at formidle viden og værktøjer, der virker, så du kan komme i gang med at leve det liv, du gerne vil.
Forespørgsler kan rettes til kontakt@soelvstein.dk (jeg har desværre lukket for tilgang for individuelle klienter).
Min tilgang
Det er blevet tydligt for mig med årene, at hvis vi skal trives som mennesker, så kræver det, at vi får kontakt til vores egen indre ro og vores indre ressourcer.
Stress, angst, depression og dårlig trivsel er et kæmpe problem i vores samfund. Noget af det mest helende er at bevæge os fra stress og tomhed til et liv fyldt med nærvær, glæde og givende relationer.
Jeg tror ikke, man kan sætte positiv udvikling på formel. Jeg arbejder med evidensbaserede metoder, men det er med respekt for, at vi hver især finder vores egen vej. Jeg arbejder ud fra og er efteruddannet i især:
- Acceptance and commitment therapy (ACT)
- Compassion Fokuseret Terapi (CFT)
- Kropsbaseret terapi baseret på ny neuropsykologisk viden
Vi har allesammen en vigtig rolle at udfylde, og det giver mental trivsel at finde hjem til os selv og findes vores rette hylde i fællesskabet.
Sådan arbejder jeg
- Jeg er vært på podcasten Psykologen i Øret, som mange danskere lytter til hver uge. Podcasten er udkommet siden 2018 og har rundet 5 mio. downloads.
- Hver tirsdag sender jeg mit nyhedsbrev Tirsdagsmailen ud til mere end 15.000 læsere. Flere tusinde har deltaget i mine forskellige online kurser
- Jeg har været selvstændig psykolog siden 2012 med konsulentvirksomhed og andre psykologfaglige opgaver. (Pt. har jeg lukket for tilgang af klienter). Forespørgsler kan rettes via e-mail.
Måske kender du mig fra diverse medier
Hvad andre siger…
“Dine mails er som små helende breve, der lander i min indbakke. Imponerende og inspirerende.”
Vibeke
“Tak fordi du deler og tør bruge dig selv. Jeg har læst og hørt stort set alt, hvad du har skrevet – det gør en kæmpe forskel.”
Sidsel
“Det er utroligt, hvordan få redskaber kan vende det hele og har givet mig ro i mit liv. Nu husker jeg, at jeg skal sætte tempoet ned for at nå mere og nå det vigtigste.”
Iben
“Jeg elsker simpelthen dine meditationer og er helt afhængig af dem.”
Sanne
“Tusind, tusind tak for dine tirsdagsmails. De er så værdifulde. Tak for dig.”
Anne
Vil du også inspireres?
Så skriv dig op til mit nyhedsbrev “Tirsdagsmailen”, hvor jeg deler nye podcastepisoder, øvelser og inspiration på ugentlig basis. Du får en gratis morgenmeditation, når du skriver dig op, som mange bruger til at få en god start på dagen.
Mit arbejdsliv i korte træk
- Cand. psych. fra Københavns Universitet samt fra UBC, Canada i 2008. Autoriseret af Psykolognævnet i 2011 som klinisk psykolog.
- 2008-2014: Ansættelser ved bl.a. Frederiksberg Kommune, Arbejdsmiljø København og PsykiatriFonden
- Siden 2012: Selvstændig med egen praksis, konsulentvirksomhed, foredrag, onlinekurser med mere.
- Løbende efteruddannelse i nyere metoder – primært ACT (Acceptance & commitment therapy) & CFT (Compassion focused therapy)
Mit private CV
Jeg er gift og mor til 2 på 12 og 16, Jeg er fra Thy og flyttede til København for at studere. Efter 18 år i hovedstaden rykkede vi familien tilbage til Jylland, og bor i dag i en lille by i Rold Skov syd for Aalborg.
Mit ældste barn har et handicap og en kronisk sygdom. Det har gjort mig til en bedre psykolog, en bedre mor og et klogere menneske.
Jeg elsker at formidle og arbejde med mit fag psykologien, tid med min familie og venner, mit arbejde, at skrive og formidle, yoga og at bade i vesterhavet eller en kold skovsø!
Af livet lærer man mest…
Jeg har lært meget på uddannelser og i mit arbejdsliv, men af livet lærer man mest. I 2014 måtte jeg sygemelde mig med stress og angst, og set i bakspejlet væltede mit læs gradvist. En kombination af mit barns sygdom og et krævende job samt ting, jeg har med mig fra min opvækst. I begyndelsen af min sygemelding var jeg bange for, at jeg aldrig ville få det bedre.
At arbejde mig fri af stress og angst blev et personligt og fagligt vendepunkt. Jeg fik modet til at formidle formidle bredt som psykolog og have mig selv med i mit arbejde som et helt almindeligt menneske.
Jeg håber…
Du vil finde støtte og inspiration på denne side. At du vil føle dig mindre alene og mere klædt på til at springe ud i livet med alt, hvad det indebærer af svære og gode ting.
Kærlig hilsen