(Best of) Vær din egen terapeut – 10 ting, du kan gøre som hjælp til selvhjælp

Jeg holder lidt forlænget påskeferie fra podcasten, og derfor genudsender jeg i denne uge en tidligere episode, som I har været glade for. I dag kan du derfor lytte til Vær din egen terapeut – 10 ting, du kan gøre som hjælp til selvhjælp, som er en episode, jeg lavede i sommeren 2025.

Lad mig sige det med det samme: hjælp til selvhjælp kan ikke altid erstatte professionel behandling. Det er vigtigt at opsøge kvalificeret hjælp, når vi har brug for det, og der er desværre hjørner af internettet og dårligt kvalificerede udbydere, der tilbyder hjælp til selvhjælp med tvivlsomme metoder og ting, der kan ende med at gøre mere skade end gavn.

Når det så er sagt, så er det min dybeste overbevisning, at der er meget, vi selv kan gøre som hjælp til selvhjælp, når det kommer til mental trivsel, følelsesmæssig heling og terapeutiske tiltag. Det er en god nyhed, for det giver os mulighed for selv at ændre tingene til det bedre, når vi har det svært.

Lyt til podcastepisoden her, hvor jeg fortæller om 10 ting, du kan gøre som hjælp til selvhjælp:



Vær opmærksom på, at dette indlæg og denne podcastepisode ikke er en opfordring til at klare alt selv. Hvis du har det dårligt rent psykisk, vil jeg altid opfordre dig til at søge hjælp. Som du kan se på listen over ting, jeg anbefaler, er dét at læne os op ad andre og forbinde os med verden (og ikke isolere os) en essentiel del af de ting, vi kan gøre for at hjælpe os selv.

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein