fbpx

Svært ved at sige fra? Det er måske ikke din selvtillid men andres respekt, der mangler

Jeg møder mange, der har tendens til at vende problemer med at sætte grænser og sige fra mod dem selv, fordi de føler, de burde få en bedre selvtillid og et bedre selvværd. Sandheden er dog, at det ikke altid giver mening at tale om et psykologisk træk som fx evnen til at sætte grænser som et individuelt træk men mere som noget, der varierer fra situation til situation og fra relation til relation.

For nylig var jeg selv i en situation, hvor jeg blev mindet om, at selvtillid i høj grad også er relationelt bestemt, da jeg selv pludseligt fik svært ved at sige fra. Lyt med her, hvor jeg kommer ind på:

  • Hvorfor det jævnligt kommer bag på mig, at jeg har en podcast, og at I lytter til den
  • Hvorfor du har noget at give andre, også selvom du føler, du ikke har
  • Da jeg pludselig befandt mig i en situation, hvor min selvtillid vaklede
  • Hvorfor selvtillid er en flydende størrelse og ikke et stabilt psykologisk træk
  • Hvordan vi kommer til at glatte ud for at spare andre for følelsesmæssigt ubehag, når de ikke opfører sig ordentligt
  • Og andet godt…

Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også følgende ud:

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

7 kommentarer

  1. Charlotte siger:

    Hej Birgitte.

    Spot on! Tak for en tiltrængt og befriende obs’er. Jeg kan efterhånden mærke vreden ulme, når der i forhold til stressramte kommer den næsten rituelle “mansplaining” på arbejde om, at “X har også en masse problemer derhjemme” eller “X er også nærtagende/for ansvarlig”.

    At se og tage ansvar for, hvad man selv bringer med ind (og kan ændre selv), er selvfølgelig godt og vigtigt at afsøge – men når flere omstændigheder medvirker, er det dårlig stil af andre kun at se på individuelle forklaringer – og en stor byrde for den enkelte pr. automatik at gøre alle problemer 100% individuelle.

    Og – grunden til jeg lige er i kommentarsporet – fortsæt med bloggen! Den er værdsat, også når man ikke kommenterer :-).

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Charlotte

      tak for din kommentar og dejligt, du kan bruge det hele:) Og ja, det må være noget med at finde balancen mellem, hvad man selv skal tage ansvar for, og hvad man ikke kan og skal stille sig selv til regnskab for.

      KH Birgitte

  2. Charlotte siger:

    OG – tak for lige at sige det med det situationsbestemte og personafhængige. Det har jeg simplethen aldrig tænkt over (og er dermed selv skyldig i overforenklede forklaringer), men det er virkelig værdifuldt at have i baghovedet…

  3. V. Pedersen siger:

    Jeg kunne virkelig godt lide at høre det her! Jeg kan bestemt bruge det til noget!
    Den slags situationer, du nævner, oplever jeg tit. Jeg er ung, lyshåret og kvinde og føler tit, at andre ikke respekterer mig. Der er bestemt noget i mit selvværd, jeg skal arbejde med, og det gør jeg også. Men det er rart at blive mindet om, at det ikke altid er mig.

    Selvom jeg hverken har angst eller stress, følger jeg med i din podcast, og jeg har været glad for mange episoder! Jeg håber virkelig, du fortsætter!

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Tak V. og dejligt, det kunne bruges.
      Og nej – det er jo ikke bare dig. Den måde mænd omtaler og tiltaler kvinder (og kvinder nogle gange den anden vej til mænd og diverse køn om diverse køn) bunder desværre nogle gange i manglende respekt og manglende gode manérer. Og jeg har absolut ingen planer om at stoppe – dejligt du følger med:)
      KH Birgitte

  4. Ingermarie siger:

    tak for dine potcasts, du har en fantastisk lille potcast, som betyder så meget , for når jeg har brug for ro, så er det et sted jeg søger hen til , for at koble af , stresse ned og finde ro. det helt unikt det du har her , jeg har ikke fundet det andre steder , så bare tak ❤

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Selv tak fordi du også er her. Jeg er der, fordi du og andre lyttere også er der❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.