fbpx

Heidi Agerkvist om familiestress under Coronakrisen og 5 ting, der kan hjælpe os igennem

Dagens episode er en samtale mellem mig selv og psykolog Heidi Agerkvist. Der er Coronakrise, og det kan hurtigt udvikle sig til familiekrise og stress, og jeg besluttede mig for at lave en lille serie af samtaler med Heidi, som forhåbentligt kan hjælpe dig til at få en hverdag med mere ro og mindre stress. Længere nede finder du links til de andre to episoder og til alle andre blogindlæg, som vi nævner i episoden.

Men først lige lidt om Heidi Agerkvist. Heidi er psykolog med speciale i børnefamiliehverdagen, parforholdet og forældreskabet. Hun har praksis i Århus, hvor hun har samtaler med familier, par, og hun har også individuelle samtaler. Hun har en del af sin praksis online, og hun har udviklet en række onlineforløb til familier og til par. 

Heidi er indehaver af en virkelig god blog, og det var hendes blogindlæg om netop hvordan vi overlever Coronakrisen som familie, hvordan vi hjemmeskoler, og hvordan vi passer på parforholdet, som jeg faldt over den anden dag. Jeg tænkte, at det her er der mange, der har brug for at høre. Hun har tonsvis af gode guides og blogindlæg, og du finder det hele på heidiagerkvist.dk

Lyt til episoden herunder, hvor vi kommer ind på:

  • At man ikke altid har styr på familiesituationen, bare fordi man er psykolog (gid det var så vel!)
  • Hvordan Heidi prøver at få det til at fungere derhjemme, og hvordan hendes arbejde som selvstændig er påvirket af krisen
  • Hvorfor det kan være svært at få puslespillet til at gå op for børnefamilier lige nu
  • At det er særligt svært at håndtere situationen, fordi forandringen skete meget hurtigt og uden, at vi havde indflydelse på den
  • Hvorfor ingen kan forvente af sig selv at levere en indsats, som vi plejer på en almindelig arbejdsdag
  • 5 vigtige ting, der kan hjælpe børnefamilier godt igennem Coronakrisen
  • Bla. gode pointer omkring hjemmeskoling, som jeg personligt havde brug for at høre!
  • Vi taler også om, hvordan du kan lave en plan, skabe struktur i familien og få dit arbejde fra hånden
  • Og andet godt:)

Blogindlæg og podcastepisoder nævnt i episoden:

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.