fbpx

Genåbningsfrygt

Genåbningsfrygt – et ord vi for et par måneder siden ikke overvejede eksisterede. Men som mange nu er ramt af. Her kan du lære om, hvordan du kan håndtere din genåbingsfrygt, så den ikke bliver til stress eller angst, og så du til gengæld lytter til den og det budskab, der måske gemmer sig bag den.

 

Genåbningsfrygt – en naturlig ting

For få uger siden sad vi alle hjemme i stuerne og overværede først den ene så det andet pressemøde, hvor regeringen lukkede landet ned. Fra den ene dag til den anden var vores hverdag forandret. Vi fik at vide, at der var en stor fare forbundet med at bevæge os ud i samfundet, så vi skulle så vidt muligt blive hjemme.

Som sagt så gjort. Vi danskere har taget opgaven på os med en ildhu og solidaritet som få andre lande i verden, og det høster vi nu frugterne af. Og én af gaverne er, at vi nu kan begynde at åbne samfundet op igen. Eller hvad? For det er jo ikke som ved befrielsen, hvor fjenden rejste hjem. Covid-19 er i allerhøjeste grad iblandt os, og derfor har vi genåbningsfrygt.

Vi får at vide, at det første, vi skal gøre er at sende vores børn i skole. Og det er der gode og naturlige årsager til. Ikke desto mindre, så stritter alle instinkter på os lige nu. Vi kan da ikke sende vores dyrebareste ud i samfundet, som vi netop lige har undgået at komme i kontakt med for en hver pris i flere uger. Det virker jo helt naturstridigt.

#118 Genåbningsfrygt

Lyt med i denne episode, hvor jeg kommer ind på:

  • Genåbningsfrygt og hvad vi typisk er bange for (og hvad mine bekymring er….)
  • Om du skal lytte til eller ignorere din genåbningsfrygt fx. omkring at sende dine børn i skole
  • Hvordan du undgår at genåbningsfrygt bliver til stress eller angst
  • Hvad genåbningsfrygt også kan være et vigtigt tegn på
  • Det interessante og gode ved frygt, som vi glemmer, når vi gribes af angst
  • Alt det vi kommer til at savne og om vigtigheden at at give plads til alle følelser
  • Og andet godt:)

Måske er du også interesseret i:

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.