fbpx

Genuds.: Anette Due Madsen om at overleve og leve, når man får et handicappet eller sygt barn

I denne podcastepisode genudsender jeg en samtale med Anette Due Madsen, som er en af de episoder, jeg uden tvivl har fået mest feedback på nogensinde. Jeg har ikke tal på, hvor mange mails, beskeder og kommentarer, jeg i tidens løb har fået fra jer, der har lyttet til den episode.

Mange skriver, at tårerne trillede, da I lyttede, og det gjorde mine også under samtalen. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle være mor til et barn med et handicap eller en kronisk sygdom. Jeg har faktisk stadig i gang med at forstå det. Og på den rejse er det en kæmpe hjælp at høre om andre forældres erfaringer.

I samtalen, du kan lytte til herunder, snakker vi om den belastning og den sorg, det kan medføre at være mor til et handicappet barn, hvordan det kan være en kæmpe udfordring i et parforhold, og hvad det kan give én som menneske og som psykolog.

Lyt med til episoden herunder:

Få adgang til Birgittes Masterclass “Hjælp til det særlige forældreskab”

Læs mere her

Du får adgang til:

  • Et inspirerende foredrag med praktiske anvendelige idéer
  • En spørgsmål-og-svar-session
  • 5 meditationer og øvelser til brug i hverdagen.

Læs mere og det praktiske, og hvad tidligere deltager siger, her:

Mere information og tilmelding

Du kan lytte til den oprindelige episode her:

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

2 kommentarer

  1. Annelise siger:

    Jeg har en datter 37 år med cerebral parese, som siden hun var 13 år, har boet på et psykiatrisk bosted, da hun oveni diagnosen har kognitive vanskeligheder (i gamle dage hed det retarderet).
    Når jeg ser tilbage, var det, der gjorde en forskel for mig 5 års uddannelse som gestaltterapeut og en terapeut som virkelig så min smerte, som både var sorg og vrede.
    I et psykodrama skulle jeg spille en fødende mor og ud af væggen kom en “flodbølge” og opslugte mig – jeg råbte, skreg og hulkede i en halv time, hvorefter jeg blev pakket ind i tæpper og holdt om.
    En ret voldsom erfaring som har gjort mit liv med mig selv mere empatisk og tilgivende.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Annelise
      tak for din kommentar. Det må være en kæmpemæssig og svær ting at have sit barn på institution uanset alder. Og jeg kan lige se det for mig. Jeg har deltaget i psykodrama et par gange og den første gang var jeg i begyndelsen af mine 20’ere, og det var en skelsættende oplevelse.
      KH Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.