Hvad du kan gøre i dagligdagen for at holde stressniveauet nede (de store og de små ting)

Selvom jeg er psykolog med speciale i stress og angst, er jeg desværre ikke en undtagelse fra menneskeheden. Jeg kan også blive stresset i dagligdags forstand. Og for 10 år siden blev jeg sygemeldt med stress i mere alvorlig forstand. Så jeg har stor respekt for stress og ved, hvor vigtigt det er at holde stressniveauet nede i dagligdagen.

Jeg møder hele tiden mennesker, der er hårdt ramt af stress. Og min erfaring er, at vi har det med at give os selv hele skylden. Det skal vi lade være med. Vi bor i et samfund, der er gennemsyret af stress (hvilket Den Nationale Sundheds Profil fra Sundhedsstyrelsen viser med al tydelighed), og når vi først er voldsomt stressede, er det svært at stoppe op og få overblik.

De store og de små ting, der hjælper mig med at holde stressniveauet nede i dagligdagen

Lyt til episoden herunder, hvor jeg fortæller om de konkrete ting, jeg gjorde den anden dag, da jeg selv var blevet for stresset. Hvordan jeg kom fra en tilstand af søvnløshed, hjertebanken og følelsen af stress, selvom jeg havde fri, og så til en tilstand af ro (selvom der objektivt set ikke er noget, der har ændret sig.)

Jeg kommer bl.a. ind på:

  • Hvorfor jeg ikke med det samme tyr til planlægning og prioritering, når jeg først sidder fast i stress
  • Hvilken beslutning, jeg anbefaler dig at tage for at kunne give helt slip på stress
  • Hvordan jeg bruger min bullet journal til at planlægge dagen, ugen og måneden forfra
  • Hvilke ting, der ofte stresser os ubevidst, selvom vi fortæller os selv, at det er de daglige gøremål og arbejde, der overvælder os
  • Og andet godt!


Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

4 kommentarer

  1. Maria siger:

    Holdt da op hvor du ramte plet med den podcast Birgitte, den kom til mig akkurat i dag hvor jeg havde mest brug for den – stort og varmt TAK❤️
    Ps. Jeg tænker tit på hvor heldig jeg var da jeg fandt dig på nettet, det er jeg evigt taknemlig for❤️

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Åh hvor er det bare skønt at høre Maria – virkeligt dejligt, det lige ramte på en dag, hvor der var behov!

      KH Birgitte

  2. Kirsten siger:

    Kære Birgitte.
    Hvor du ramte plet, og også fik mig til at falde lidt ned.
    Du er meget sød og venlig, og jeg beundrer din indsats. Tak . Din empati og viden betyder mere, end du nok kan forestille dig. Jeg ønsker dig alt godt.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Kirsten
      Mange tak for din besked – virkeligt dejligt at høre, det kunne bruges og bidrage til lidt mere ro. Og tak fordi du skriver det – det er faktisk godt at blive mindet om, når man til tider er i tvivl om, om tingene gør en forskel og er arbejdet værd:)
      KH Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.