I dagens podcastepisode kommer jeg ind på praktiske strategier, der kan hjælpe os med at blive fri af angst. Jeg fortæller lidt mere om de metoder, min nye bog “Fri af angst, mod på livet – 6 beroligende strategier” bygger på. Du kan lytte til podcastepisoden lidt længere nede her på siden.
Det kan virke som meget med hele 6 forskellige strategier til at tackle angst, men det handler både om, at det er forskelligt, hvad der virker for hvem, og at det som regel er en proces at blive fri af angst, der kræver flere skridt. På den måde skal de 6 strategier ses som et landkort, du kan følge.
De 6 strategier i bogen bygger på især ACT (Acceptance and Commitment Therapy), Compassion-fokuserede metoder samt kropsorienterede metoder. Jeg har samlet det bedste, jeg har lært, og giver i bogen en række værktøjer, der gør dig i stand til at håndtere forskellige typer angst i alle situationer.
De 6 strategier er:
- Strategi nr. 1: Nærvær og accept
- Strategi nr. 2: At berolige kroppen
- Strategi nr. 3: Frigørelse fra tanker
- Strategi nr. 4: Indre venlighed og tryghed
- Strategi nr. 5: Åbenhed over for følelser
- Strategi nr. 6: Lev dig ud af angst
Hvordan kan accept gøre os fri af angst, og hvordan gør man i praksis?
Den første strategi hedder “Nærvær og accept”, og den strategi dykker jeg ned i på podcasten i dag. For hvad vil det sige at acceptere angst? Kan man overhovedet det, når angsten bliver så intens, at det ikke er til at holde ud? Og er det en god idé, for hvordan kan accept ændre noget som helt? Og hvordan gør man i praksis. Lyt med herunder:
I dagens episode nævner jeg et nyt gratis kursus, som jeg har lavet i anledning af udgivelsen af min nye bog. Det er et guidet forløb, der hedder: “Fri af angst – 10 dages guide”.
Det et enkelt og praktisk kursus. 10 dage i træk sender jeg dig en mail med viden om angst og værktøjer, som du kan bruge med det samme.
>>> Tilmeld dig her
Kærlig hilsen