Er du lige nu et sted, hvor du er fortvivlet, føler du sidder fast, er fuld af selvbebrejdelser eller på anden vis er et svært sted? Så stil dig selv dette spørgsmål;
Er jeg for hård ved mig selv? Tænker jeg kun på, hvad jeg mangler, og ser jeg kun mine fejl?
Og læg mærke til dit svar. Mange af os er for hårde ved os selv, men vi har ikke lyst til at give slip på selvkritikken, for vi tror, at det er sådan, vi forbedrer os. At hvis vi begynder at tale pænt til os selv, så mister vi evnen til at forandre os. Men intet kunne være længere fra sandheden. Tværtimod, så øger det din motivation og handlekraft, når du bakker dig selv op og fortæller dig selv, du gør det godt nok.
Lyt med i dagens podcastepisode, hvor jeg fortæller om:
- At målstregen hen mod fremtidigere mål altid flytter sig, og det kan give udmattelse og håbløshed
- Tunnelsyn på problemer er naturligt for hjernen men ikke godt for din trivsel
- At det er nemt at føle sig som en fejltagelse, når du sammenligner dig med andre
- Hvilke spørgsmål, du kan stille dig selv, når du vil måle dine fremskridt i praksis både nogle år tilbage og fra dag til dag
- Forskellen på en taknemmelighedsliste og en opgørelse over dine fremskridt
- Og andet godt!
Der var tilmeldingsfrist til minikurset i stressfri planlægning d. 31.10.
Kærlig hilsen