Traumer – store og små – sætter sig i krop og sind. At være traumatiseret kan måske bedst beskrives som at opholde sig i et indre fængsel, som begrænser din frihed og mulighed for bare at leve dit liv, som du vil. Dette indlæg har fokus på symptomer på traumer og er 2. del af en serie på 5 om traumer.
Her har du links til de andre dele af serien:
I denne del kan du bl.a. lære om:
- Forskellen på en akut reaktion vs. kronisk PTSD
- Hvorfor nogle mennesker får PTSD og andre ikke gør
- Almindelige symptomer på traumer, herunder genoplevelse, undgåelse og meget andet
- Særlige konsekvenser af traumer: tab af relationer og tab af identitet og formål.
Symptomer på traumer – bredt set
Symptomer på PTSD eller traumer lidt bredere set kan være mangeartede, da symptomerne er et udtryk for en overvældende belastning, og vi reagerer vidt forskelligt. Her giver jeg dig et indblik i, hvilke symptomer der typisk optræder ved PTSD og traumer generelt.
Det er godt at kende og forstå symptomer på traumer, men det er langtfra altid relevant at bruge tid på at finde ud af, om man lige lever op til de diagnostiske kriterier eller ej. Derfor fokuserer jeg heller ikke kun på de symptomer, der beskrives i diagnosemanualen men traumer bredere set, og herunder kan du lære om symptomer og kendetegn ved traumer delt op i forskellige underkategorier.
Som du vil opdage i dette og de andre dele af denne serie, er min indstilling at diagnoser i sig selv er ret uinteressante. Hvis en diagnose kan give adgang til fx god behandling, så er det godt, men vi skal passe på med at stemple os selv eller andre som syge eller anderledes, bare fordi vi kæmper med naturlige følger efter traumer.
Hvad der derimod er interessant er, hvordan vi får det bedre og lever og trives som mennesker, når vi har oplevet traumer, og det håber jeg, du vil blive klogere på her.
Akutte og forbigående vs. kroniske symptomer på PTSD
De fleste reagerer på den ene eller den anden måde umiddelbart efter et traume eller et chok. Reaktionen lige efter et voldsomt traume kan spænde fra voldsom uro, høj angst og et hektisk aktivitetsniveau til træthed, handlingslammelse og følelsesløshed. For de fleste vil symptomerne aftage af sig selv efter et stykke tid,
Der er først tale om PTSD, når reaktionen enten er langvarig – altså at den akutte reaktion ikke går over af sig selv – eller kommer forsinket og heller ikke bare forsvinder igen. Tidligere mente man, at symptomerne som følge af et traume altid kom relativt kort tid efter traumet, men efterhånden anerkendes det, at PTSD kan udløses senere – nogle gange flere år efter et traume.
Hvornår der er tale om akutte symptomer og hvornår tilstanden glider over i en mere kronisk og problematisk lidelse, kan der heller ikke sættes et bestemt antal dage eller uger på. Overordnet set kan man sige, at hvis symptomerne varer ved og griber ind i hverdagen og din livskvalitet, så er der behov for at du enten selv gør noget for at få det bedre eller får professionel hjælp.
Når oplevelser ikke kan integreres, kan de sætte sig som traumer
Overordnet set kan vi forstå symptomer efter traumer som tegn på, at oplevelsen ikke er blevet integreret i krop og sind. Traumer kan ses som en form for blokeret energi, og når en oplevelse er for overvældende rent følelsesmæssigt, kan det tage tid at integrere oplevelsen fuldt ud.
Én af de ting, der kan gøre det svært at få bearbejdet traumatiske oplevelser er, at vi kan mangle ord for det, der er sket. Måske har du selv traumer med dig og kan nikke genkendende til, at traumet på den ene side har sat sig fast i dit system og på den anden side har du svært ved at sætte ord på, hvad der er sket eller hvordan du har det.
Dét at udtrykke dig, omkring hvad der er sket , kan være en vigtig vej til heling, som jeg kommer ind på i næste del af guiden, og der kan være behov for, at du udtrykker dig og integrerer dine oplevelser og følelser på forskellige måder. Ord er vigtige, men en lige så vigtig proces er den fysiske integration af spændinger, følelser og energi, der sidder fast i kroppen.
Hvorfor får nogle symptomer på PTSD og andre ikke?
Det er langt fra alle, der er udsat for traumer, der udvikler PTSD på sigt. Undersøgelser tyder på, at 5-8 % af mænd og 10-20% af kvinder, der har været udsat for et traume, udvikler PTSD. PTSD kan forsvinde med tiden, og hvis symptomerne er vedvarende, vil de ofte svinge over tid men kan være alvorlige, især hvis du ikke får den rette hjælp.
Der er ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor nogle udvikler symptomer på PTSD og får følger af traumer men andre ikke gør. Som hovedregel kan man sige, at jo voldsommere traume eller jo længerevarende eller ofte, des større sandsynlighed for følger, men det har også meget at gøre med din historie, din følelsesmæssige robusthed og hvilke ressourcer og håndteringsstrategier, du har at trække på.
Der er visse måder at håndtere reaktionen på traumer på, der øger risikoen for, at de udvikler sig til PTSD eller andre problemer. Hvis du trækker dig fra dine nærmeste og dulmer ubehaget med alkohol, er der naturligvis større risiko for, at du får langvarige følger og kommer ind i en negativ spiral, end hvis du rækker ud efter hjælp og forsøger at afhjælpe fysisk og psykologisk ubehag på mere konstruktive måder.
I virkeligheden kan forskellen på, om du oplever personlig udvikling og vækst som følge af et traume, eller om det ødelægger dit liv, koges ned til, hvordan du formår at håndtere dine symptomer og ikke arten eller graden af symptomer, eller hvad der er sket. Når det så er sagt, så er det ikke noget, du kan eller skal gøre alene. En væsentlig del af heling af traumer foregår i fællesskab med andre mennesker, og det kommer jeg tilbage til i denne del af serien om selvhjælp.
Genoplevelse og ubehag
Mange genoplever den traumatiske begivenhed enten i vågen tilstand som flashbacks eller i søvne som mareridt. Flashbacks kan være visuelle men indeholder ofte også dufte, lyde eller fx fysiske fornemmelser. Dette har noget at gøre med den måde, minder lagres på i hjernen ved et traume, hvor langt flere detaljer indprentes i hjernen. Derfor kan mindet virke meget stærkt og levende og på en måde overdøve den virkelighed, der findes her og nu.
Sammen med flashback og alt, hvad der minder om traumet, kan der være stærkt ubehag og voldsomme følelser, som kan være svære at kontrollere. Nogle har daglige flashbacks mens andre har mere sjældne, der kan fremkaldes ved lugte, lyde, ord eller andet, der minder om traumet.
Mange oplever, at traumet “sidder i kroppen” (hvilket det bogstaveligt talt også gør) og ofte er det derfor kroppen, der reagerer. Der kan derfor være stor forskel på, hvad du rationelt tænker om en situation, og hvordan din krop og dine følelser reagerer. Hvis du fx. er blevet overfaldet af en mand med et bestemt udseende, ved du rationelt set godt, at andre lignende mænd ikke er farlige, men din krop reagerer alligevel instinktivt med frygt.
Undgåelsesadfærd eller tilpasning
Traumer resulterer ofte i undgåelsesadfærd. Du undgår alt, der minder om traumet og kan fremkalde symptomer og ubehagelige følelser. Det kan betyde, at du undgår visse sociale situationer, dit arbejde, forsamlinger, særlige steder eller hvad som helst, der kan fremkalde ubehag eller som du forbinder med traumet. Det er vigtigt at erkende, at det er angst og ubehag, du forsøger at undgå og ikke selve situationen.
Hensigten med undgåelsesadfærd er at mindske ubehag, men desværre er det en meget kortsigtet løsning, da undgåelsesadfærden ofte spreder sig som ringe i vandet og kan ende med at være meget begrænsende og afskære dig fra vigtig social kontakt.
Efter et traume kan du rent fysisk og psykologisk sidder fast i en forsvarsposition, hvor du er utryg ved andre mennesker. Lige netop den manglende forbindelse til din omverden og andre er et stort problem, fordi det er denne forbindelse, der i sidste ende vil hjælpe dig til at hele traumer.
I enkelte tilfælde, hvis du har været udsat for fangenskab eller har været underlagt en andens vold eller været underlagt rent psykologisk, kan der ske en tilpasning. Tilpasning kan se ud på forskellige måder – at du fx ikke siger fra gør noget for at beskytte dig selv mod uacceptabel adfærd eller at du ligefrem identificerer dig med eller knytter dig til den, der har forvoldt traumet – også kendt som Stockholmsyndromet.
Tilpasning er en kompleks størrelse, men kan til dels forstås som en form for instinktiv overlevelsesmekanisme, hvor du underkaster dig eller “fryser” i en situation, hvor du ikke oplever at have mulighed for at flygte eller kæmpe imod. Mange voldtægtsofre bebrejder fx sig selv, at de ikke kæmpede imod i situationen, men ofte går denne helt instinktive og automatiske tilpasnings- eller “frys”reaktion i gang og lukker ned for kroppen.
Et nervesystem i alarmberedskab og afledte konsekvenser
Et almindeligt følge af traumer er et øget alarmberedskab i nervesystemet, der gør at du har indre uro, nemt bliver forskrækket og måske er opfarende eller aggressiv. Selv når faren er drevet over, hænger kroppen stadig fast i et konstant alarmberedskab. På den måde, sidder du fast i fortiden.
Det kan ske, at et enkeltstående voldsomt traume sender nervesystemet i alarmberedskab, men ofte er det daglig stress eller gentagne traumer over tid, der til sidste betyder at nervesystemer ikke længere kan regulere sig selv tilbage i en naturlig vekslen mellem hvile og årvågenhed.
Normalt har vi en fleksibilitet i nervesystemet, der gør os i stand til at håndtere udfordringer ved enten at kæmpe, flygte eller blive passive for på den ene eller den anden måde at overleve faren. Og derefter falde ind i en vågen men afslappet tilstand igen. Lidt forenklet kan man sige, at der enten er trykket på den grønne (tryghed) eller den røde (fare) knap i nervesystemet, og PTSD er et udtryk for, at den røde knap sidder fast – også selvom faren er passeret.
Fordi disse neurobiologiske forsvarsmekanismer ligger dybt i os og er noget, vi har med os som en art, der har udviklet sig i mange millioner år, er det ikke noget, vi bare kan tænke væk eller medicinere os ud af på nogen enkel måde. Når vi skal arbejde med at hele traumer og regulere nervesystemet i det hele taget, må vi respektere kroppen og tage udgangspunkt i den biologi, vi nu engang har med os.
Et nervesystem i alarmberedskab slider på kroppen og dermed også på sindet over tid. Det kan bla. medføre:
- Søvnproblemer
- Smerter
- Fysiske lidelser, der opstår eller forværres
- Kognitive problemer: problemer med hukommelse, koncentration og overblik
- Vrede og aggresivitet
- Angst og depression
- Øget sensibilitet over for lys, lyde og andre stimuli
Der er en sammenhæng mellem traumer og fysiske helbredsproblemer, og én af de vigtigste mekanismer er netop det vedvarende stressniveau i kroppen, der slider på kroppens forsvarsværker over tid. Både lidelser, der ligger latent genetisk, smitsomme sygdomme og stressrelaterede lidelser kan opstå eller forværres.
Misbrug og tendens til at opsøge høj arousal
Mange mennesker med pinefulde følger af traumer forsøge at dulme angst, ubehag og ensomhed med forskellige midler. Alkoholisme, stofmisbrug, spilafhængighed og andre former for misbrug er udbredte måder at forsøge at håndtere de pinefulde følger af traumer på.
Problemet med det er naturligvis, at misbruget er en kortsigtet løsning og meget hurtigt bliver et problem i sig selv. Der er en flydende grænse mellem et egentligt misbrug og dårlige vaner, men andre ting, vi ofte bruger for at dulme ubehag efter traumer er bla.:
- Mad eller at kontrollere spisningen
- At overdøve vores indre ved konstante input udefra: konstant aktivitet, konstant socialt samvær, TV, internet, sociale medier osv.
- Arbejdsnarkomani og konstant at jagte nye mål og præstationer. Vi kan ikke længere bare være til som vi er.
- Overtænkning – at vi lukker af for kroppen og lever kun mentalt
- Afhængighed af sex eller porno
- Overdreven motion
Når vi fysisk og psykologisk er i alarmberedskab, skruer hjernen ned for de input, der kommer fra kroppen i form af følelser og fysiske fornemmelser. Det tjener et godt formål på kort sigt, fordi det gør os mere kampdygtige og fokuserede på målet men på lang sigt er det ødelæggende. Når vi ikke er i kontakt med kroppen, mister vi kontakt med livsenergien og livsglæde.
Fornemmelsen af ikke rigtigt at være i live kan medføre, at vi opsøger intense oplevelser som fx sex, vold, krig eller andre input, der giver os en følelse af at være mere til stede og at kunne mærke os selv. Det kan også betyde, at selvom vi måske ikke opsøger meget intense oplevelser, så opsøger vi konstant input fra TV, sociale medier osv. for at undgå at mærke tomheden indeni.
Tab af relationer
Nære relationer og fællesskaber er den vigtigste faktor overhovedet, når det kommer til, om vi mennesker trives eller ej. Din psykologi og dit nervesystem udvikles i relation til andre mennesker og sådan forholder det sig livet igennem.
I forskning kalder man det social støtte, når der forskes i sammenhængen mellem fysisk og psykisk helbred og hvordan sociale relationer spiller ind, det viser sig, at social støtte er den mest afgørende faktor, når det gælder forebyggelse, forekomst og behandling af en lang række fysiske helbredsproblematikker og psykiske lidelser.
Med andre ord er social støtte – gode nære relationer og at være en del af fællesskabet – livsvigtigt for din mentale og fysiske sundhed – vigtigere end noget andet. Problemet med følger efter traumer er, at de netop kan forhindre os i at bevare den livsvigtige og helbredende kontakt til andre mennesker.
Den medicin du har brug for – social støtte – bliver utilgængelig. For nogle betyder det forliste ægteskaber, afbrudte venskaber, arbejdsforhold der ophører og generel social tilbagetrækning. Det kan virke som en løsning men er i virkeligheden en del af problemet.
Fordi social kontakt kan blive svær på grund af angst eller en følelse af at være alene med svære minder eller følelser, vil mange instinktivt trække sig. Enten undgår vi samvær helt og holdent, fordi det vækker for meget angst og ubehag, eller også føler vi os afskåret fra andre mennesker rent psykologisk, selvom vi måske er til stede rent fysisk.
Alenetid er en god ting, men hvis du er alene for at undgå angst i samvær med andre mennesker, vil det ikke hjælpe men gøre det endnu sværere for dig at få nervesystemet på ret køl. Vi kan ende et sted, hvor vi måske formår at regulere angsten nogenlunde på egen hånd men til gengæld giver afkald på det, der vil hjælpe os til at trives og hele på sigt.
Dit nervesystem er ikke en øde ø og derfor er trygge relationer det rum, du skal bruge, når du skal blive tryg i verden igen på et dybt plan. Du kan læse mere om nervesystemets sociale natur her , og i næste del kommer jeg tilbage til, hvordan du heler traumer og regulerer dit nervesystem. Det vigtigste at forstå er, at dit nervesystem eksisterer og reguleres i samspil men andre mennesker livet igennem.
Neurofysiologen Stephen Porges kalder det co-regulation og netop denne regulering af nervesystemet i trygge relationer er på én og samme tid midlet og målet, når du skal arbejde dig ud af traumets greb.
Tab af identitet og formål
Dét at blive traumatiseret kan på mange måder ses som en mistet forbindelse til én til, til andre og til verden. Energien flyder ikke længere frit og spontant – og det ændrer både den måde, du har det på indeni og kan have en lang række ydre konsekvenser.
Det kan medføre et identitetstab, hvor du ikke længere kan kende sig selv eller føler, du har mistet meget vigtige dele af dig selv. Når du pludseligt bliver begrænsede fx i arbejdslivet og ikke finder glæde ved det, du plejede at kunne lide at lave eller føler en stor afstand til mennesker, du plejede at føle dig nært knyttede til, kan det give en fornemmelse af, at du bliver fremmed overfor dig selv.
Nogle kæmper med stor skyld, hvis de har overlevet en katastrofe, hvor andre omkom – såkaldt survivors guilt. Og mange skammer sig over at have symptomer efter traumer. Det kan være fordi vi ikke forstår, hvad vi er ramt af, men vi lever også i en kultur, hvor idéen om, at alt kan fikses og løses er fremherskende. Det er ikke virkeligheden, når det kommer til traumer eller andre af livets store udfordringer, men det er nemt at blive ramt af en utilstrækkelighedsfølelse, som kan gøre at vi skjuler hvordan vi har det og på den måde bliver endnu mere isolerede.
Én af de mest pinefulde ting ved traumer er den måde angst og ubehag kan overtage styringen i dit liv. På den måde er problemet ikke kun symptomerne men i høj grad også fraværet af det positive, der før var i dit liv, og som du følte dig forbundet til.
Pludseligt handler alt om at undgå angst og ubehag og ikke længere at folde os ud og gøre det, vi har lyst til og som vi kan mærke, er meningsfuldt. Vi giver slip på vigtige værdier og ting, der giver livskvalitet og ægte tryghed, fordi vi ikke kan se andre muligheder. Én af de vigtigste ting at genetablere, når du skal tilbage i trivsel efter et traume er et formål med dit liv, som du selv og ikke traumet dikterer.
Håber du blev inspireret! Huske at du kan læse mere om traumer her:
Oplever du angst som følge af traumer, så tjek mit populære lydforløb “Selvhjælp til Angst” ud. Mange har på en enkel og effektiv måde fået hjælp via dette unikke lydforløb, som er lige til at tage med i lommen og bruge i din hverdag. Læs mere her.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld:
Kærlig hilsen
