Har du overvejet, at den del af dig, der styrer dit liv, måske ikke altid får dig i den retning, du egentligt ønsker? Måske kan du se det, når du kigger på dit liv. Hvis du har et dybt ønske om at gøre én ting (fx. spise ting der nærer din krop og giver dig energi eller være en tålmodig partner) men kan observere, at du meget ofte gør det stik modsatte (spiser usunde snacks i stedet for mad og vrisser af din partner alt for ofte.
Det er sådan, at du har både et ego og et selv. I hvert fald, når vi ser på vores psykologi fra Carl Jungs perspektiv. Carl Jung havde mange idéer og i løbet af livet, ændrede han sit syn på mange ting. Især i de senere år havde han fokus på vores psykologiske udvikling og modning efterhånden, som vi bliver ældre.
I dag dykker vi ned i forskellen på dit ego og dit selv og hvordan, du skelner mellem de to dele af dig. Og jeg fortæller dig om et enkelt morgenritual, der kan hjælpe dig med at genstarte dit liv, hvis du har brug for en ny begyndelse.
Du lærer:
- Om forskellen på dit ego og dit selv
- Hvordan du kan mærke, om du er på rette vej i dit liv
- Om at kende dit formål – og hvorfor det er enkelt
- Om at genstarte dit liv, og hvorfor ro, bevægelse, selvomsorg og afslapning er de vigtigste ingredienser
- Om en særlig måde at slappe af på, som nærer dig og opbygger energi og styrke
- Hvordan du med et enkelt morgenritual kan genstarte din dag og dit liv
I podcasten nævner jeg sensommer-ritualet “Nye Begyndelser”, som du kan læse mere om ved at klikke på billedet herunder (tilmeldingsfristen er onsdag d. 26. august).
Kærlig hilsen