fbpx

Fuglesang er den ultimative beroligende medicin

Naturen indeholder mange forskellige former for beroligende medicin – fuglesang er én af dem.

I indlægget her kan du læse om:

  • Videnskab og naturens effekt på din krop og psyke
  • Forskellige naturlige former for beroligende medicin
  • Det særlige ved fuglesang og hvilken effekt, det har på dig
  • Du kan få en morgenmeditation med fuglesang

Du kan også lytte til indlægget som podcastepisode her:

Naturens lyder virker som beroligende medicin

Fuglesang er en af naturens mest kraftfulde former for beroligende medicin. Naturens medicin kan komme i mange former, fx. som urter, dufte, synsoplevelser, den friske luft i sig selv og altså også lyde.

Beroligende lyde i naturen kan fx være:

  • En rislende bæk
  • Bølger der slå mod stranden
  • Blade der rasler i vinden
  • Lyden fra skovbunden, når du går i den
  • Fuglesang

Og det er fuglesang jeg vil fokusere på her i dag, for der er bare noget helt særligt over fuglesang. Jeg er selv lige flyttet til en by, hvor der er masser af fuglesang. Det er den skønneste lyd, og jeg kan mærke, at siden vi flyttede, er min puls dalet ret så meget. Og jeg tror, fuglene har en stor del af æren.

Men først lige lidt om, hvordan videnskaben er ved at indhente, hvad vi har vidst i mange år om naturens beroligende effekt

Videnskaben er ved at indhente virkeligheden

Som med så meget andet kan det tage videnskaben lang tid at indhente virkeligheden.

Vi har altid vidst, at naturen virker som balsam for krop, sind og sjæl, men det er ikke altid så nemme at indfange med nutidens naturvidenskabelige metoder. Hvor avancerede vores målemetoder end er blevet, er de faktisk stadig ret begrænsede, når det kommer til noget så komplekst som sammenhængen mellem krop og psyke og menneskets psykologi i det hele taget.

De seneste årtier er der dog sket meget på området. Hvor man for nogle årtier siden sidestillede beroligende medicin med kunstig kemi i form af en pille, er vi dag nået meget længere. Kroppen og psyken er en kompleks enhed, som skal bringes i balance med helhedsorienterede metoder.

De metoder, man har kendt til langt tilbage i tiden og som vi nu har videnskabeligt belæg for, er fx;

  • Yoga og åndedrætsøvelser
  • Tai chi og qi gong
  • Kinesisk urtemedicin, ayurvedisk medicin og andre traditionelle former for medicin
  • Forskellige kostmæssige ændringer
  • Akupunktur og zoneterapi
  • Naturterapi

Når det kommer til naturens beroligende effekt, har man de senere år undersøgt det på forskellige måder. Nogle har undersøgt skovens terapeutiske effekt, andre havers terapeutiske effekt, nogle har fokuseret på motion i naturen og andre på lyden af vand. Og sidst men ikke mindst er der fuglesang, som vi kigger nærmere på her.

( https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5842016/

https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0013916518806952?journalCode=eaba

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0272494413000650?via%3Dihub

Det særlige ved fuglesang

Du har sikkert oplevet det. En gåtur i skoven, og du stopper op et øjeblik. Fuglene synger inde mellem træerne – måske hører du en spætte. Et roligt og fredfyldt øjeblik.

Eller måske sidder du derhjemme på terrassen en morgen. En fugl sætter sig og synger i en busk – du tager en dyb indånding og slapper af. Et øjeblik af klarhed og ro.

Lyden af fuglesang fremkalder en særlig ro hos os, og det er der en god grund til. Når du hører visse former for fuglesang er det for det første en behagelig lyd – som afslappende musik i din øregang. Men din urgamle hjerne ved også, at når fuglene synger, så er der ingen fare på færde.

Lyden af fuglesang får dit nervesystem til at falde til ro. I studier (https://www.nature.com/articles/srep45273) har man påvist, at når vi lytter til beroligende lyde fra naturen, så sker der ændringer i dit autonome nervesystem. Hjernen hviler sig, og hele din krops tilstand ændrer sig og du finder dyb hvile.

Den vågne hvile er vigtig for din psykologiske trivsel og dit fysiske helbred. Man kalder tilstanden for rest-and-digest-tilstanden eller afslapningsresponsen. Her hviler du dig og fordøjer indtryk – både mad men også alle de mentale indtryk, du har fået. Det er grundtilstand, som du gerne skal kunne finde ind i hver dag. Det er der dog mange af os, der ikke kan længere, og det resulterer i stress og andre helbredsmæssige problemer

Lyt til fuglesang – og til denne morgenmeditation

Hvis er ramt af stress og kan mærke, at du har brug for at finde tilbage til en vågen og afslappet tilstand, så brug fuglesang som beroligende medicin.

Det med at fokusere på sanserne  – og i det her tilfælde høresansen – og vende opmærksomheden ud mod verden, gør dig godt. I stedet for den indadvendte opmærksomhed, hvor du er opslugt af bekymringer og tanker om dig selv og fokuserer på din egen krop, så åbner det din bevidsthed at fokusere på lyde omkring dig.

Når du lytter til fuglene, så se om du kan fokusere udelukkende på at lytte til fuglene og lad alt andet træde i baggrunden i din bevidsthed. Hvis du er så heldig at bo et sted, hvor du kan høre fuglesang, så luk vinduerne op eller gå udenfor og lad den ro og det nærvær og den glæde, som er i fuglesangen synke ind.

Brug især den første morgenstund til at finde ro og klarhed. Læg mobilen langt væk, og lyt til fuglesang eller gør noget andet, der giver dig en god morgen. Hvis du ikke har adgang til fuglesang, så find evt. fuglesang på Youtube og sæt det på. Du kan downloade min morgenmeditation med fuglesang – se lidt længer nede på siden.

Kunne du lide dette indlæg? Så tjek følgende ud:

Skoven som medicin mod stress

Jord – bare tæer i haven og andre tips til god jordforbindelse

Vandpsykologi

Naturterapi mod stress

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.