fbpx

Sådan undgår I, at konflikter underminerer det langvarige parforhold

Hvis du er i et langvarigt parforhold, så har du nok også erkendt, at der er visse mønstre og konflikter, der bare dukker op igen og igen. Det har jeg også selv oplevet, og til min store lettelse så jeg et studie, der viser, at de 69% af problemerne i det langvarige forhold ikke kan løses men er noget, vi skal lære at navigere i sammen i parforholdet.

Lyt med herunder, hvor jeg deler erfaringer og indsigter fra det langvarige parforhold. Jeg deler min egen personlige erfaring med Hr. Sølvstein, som jeg har dannet par med i 17 år, og selvfølgeligt trækker jeg også på min psykologfaglige erfaring.

OBS! Jeg har en tendens til at formulere mig rimeligt stereotypisk omkring parforhold og familie, fordi jeg selv er gift med en mand og har en kernefamilie. Beklager på forhånd, hvis du føler sig ekskluderet!

Hvorfor en podcastepisode om konflikter i det langvarige parforhold?

Parforholdet gennemgår forskellige faser, og jeg fik lyst til at fremhæve det langvarige parforhold, fordi jeg føler, det ofte er forelskelse og bryllup og de tidligere år i parforholdet, vi ser billeder og film af. Ofte bliver ægteskabet fremstillet som en slags “målstreg”.

Og man kan få indtrykket af, at hvis man finde den rigtige ægtefælle, så er lykken gjort. Men så enkelt er det sjældent, og her sætter jeg fokus på de konflikter og mønstre, der kan og vil dukke op i det langvarige forhold i “the happy ever after” og hvad, du og I kan gøre, så jeres forhold bliver langtidsholdbart.

Jeg kommer ind på:

  • Nogle af de kilder, der har inspireret mig i forhold til parforhold
  • Vandhaneskænderiet, og hvad vi alle kan lære af den konflikt
  • Hvorfor jeg ikke har inviteret min mand med i studiet
  • Forskellen på et sundt parforhold med almindelige konflikter og så et destruktivt og utrygt forhold
  • At mangel på konflikter ikke altid er et sundhedstegn
  • At når vi skændes om noget overfladisk, er der som regel frygt under overfladen
  • Hvordan egoet kommer i spil, når vi bliver fanget af uhensigtsmæssige spiraler i parforholdet
  • Hvorfor det er vigtigt at ændre perspektiv og se på konflikten udefra som et team
  • Om betydningen af en ægte undskyldning, og hvordan man reparerer efter en konflikt
  • Hvorfor det, du siger, ikke altid er det, den anden hører
  • Nysgerrighed og åbenhed er forudsætningen for udvikling af forholdet
  • Hvorfor dit ego har behov for en tur på sofaen, mens du selv fører en samtale med din partner

Bøger og andre ressourcer om parforhold, jeg nævner i episoden:

Og tjek følgende tidligere episoder og blogindlæg ud:


Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.