I dag på podcasten kommer jeg ind på to ting, der måske ikke lige umiddelbart har så meget med hinanden at gøre. Og så alligevel – for begge dele er noget, der handler om stærke følelser.
Det første, jeg fortæller om er meditationssamlingen “Stilhed i stormen”, der indeholder meditationer til stærke følelser så som vrede, frygt, sorg og skam, og jeg fortæller om vigtigheden af følelsesmæssig fleksibilitet, når det kommer til at håndtere intense følelser og navigere i livet i det hele taget.
Følelsesmæssig fleksibilitet er en vigtig evne at træne, fordi ellers kan intense følelser nemt ødelægge tingene for os og overtage vores tankestrøm og adfærd. I så fald ender vi med at gøre og sige ting, vi ikke mener, og som er stik imod vores værdier og livsønsker.
Det andet, du kan høre om i dag, er min såkaldte “third opinion” på hele sagen med ulvebestanden i Danmark. Det kom sig af, at jeg den anden læste, at der var en ekspert, der har givet en second opinion og vurder, at ulven ikke er farlig. Det gav mig lyst til at give en “third opinion”. Jeg mødte nemlig selv en ulv engang i Canada. Mere om det i podcasten.
Lyt med herunder, hvor du kan høre mere om:
- Da jeg mødte en ulv engang i Canada og blev rædselsslagen
- Hvorfor vi ikke behøver eksperter til at vurdere, om ulve er farlige
- Følelsesmæssig fleksibilitet og om vrede og tårer til møder med kommunen
- De tre ting, vi kan øve os i for at blive bedre til at håndtere intense følelser
- Om “vippen” og, hvorfor dit nærvær skal gro og blive større end dine følelser og tanker
- Meditationssamlingen “Stilhed i Stormen”, der er en del af mit forløb “Daglig Ro”.
Overvejer du at være med på Birgitte Sølvsteins årsforløb “Daglig Ro”, så læs mere om forløbet her: >>> Mere om Daglig Ro
Når du tilmelder dig Daglig Ro, så får du en stor stak ekstramateriale med, som du får adgang med til det hele. Du får blandt andet meditationssamlingen “Stilhed i stormen”, hvor du lærer om følelsesmæssig fleksibilitet og kan lytte til meditationer og øvelser med fokus på specifikke følelser.
>>> Ja tak, tilmeld mig og giv mig adgang
Kærlig hilsen