Gruer du også for den mørke tid her først på vinteren? Hvis du gør, er du ikke alene. Vinterdepression eller ej – mange føler sig trætte, triste og forstemte på denne tid af året. Vinteren behøver dog ikke være en årstid, der bare skal overstås. Alle sæsoner har noget at lære os. Også den mørke tid.
Læs eller lyt med her, hvor jeg svarer på et spørgsmål fra en tidligere deltager på mit stressforløb, der handler om, hvordan vi lærer noget af denne mørke tid. Den kan bringe noget godt med sig, hvis vi er villige til at møde sæsonen med et åbent sind og hjerte. Også i denne Coronavinter.
Vinterdepression er et vidt begreb.
Vinterdepression er et vidt begreb, som depression også er. Generelt henviser det til en tendens til at man føler sig mere træt og energiforladt hen over vinterhalvåret. I 1980’erne begyndte man at kategorisere tilstanden som noget særskilt fra almindelig depression, og den engelske betegnelse er “seasonal affective disorder”.
Lidt ligesom begrebet “depression” siger vinterdepression ikke ret meget i sig selv. Det kan skyldes for lidt lys og luft men har også meget med din historie, personlighed og aktuelle sitation og dine vaner at gøre. Mange synes, den mørke og kolde tid er en svær tid at gå i møde. I år er den måske endnu sværere for mange, fordi alt har været anderledes i 2020.
Vi trænger ikke nødvendigvis til at være inden døre og enten være alene eller sammen med de samme, vi allerede har været sammen med det meste af året. Vi har måske mere lyst til at holde store familiefester, dele knus ud i en propfyldt kirke juleaften, rejse til varmere og lysere himmelstrøg og ja…alt andet end en mørk og kedelig dansk vinter uden sammenkomster.
Så der er nok flere end normalt, der i år føler, det er tungt at gå vinteren i møde. Men hvad er det, vi gruer for? Læs med her og se, hvad jeg svarer på et spørgsmål om at grue for vinteren og den mørke tid.
Kære Birgitte. Jeg gruer for vinteren og den mørke tid.
Her er et udsnit af et spørgsmål, jeg fik fra en deltager på mit stressforløb. jeg har taget det med her, fordi jeg ved, mange vil kunne spejle sig i Helles spørgsmål, hvad end du har tendens til vinterdepression eller ej.
Kære Birgitte
Jeg plejer at blive ret påvirket af vintermørket. Efter jeg er blevet skilt og er alene, er det blevet meget værre. Nu er det efterår, og jeg kan mærke, mit humør allerede er påvirket. Jeg frygter meget, hvordan det mon bliver i år.
Jeg er alene og udover det, er jeg også meget bekymret for min økonomi, fordi mit job hænger i en tynd tråd. Og så sørger jeg også over min gode veninder, som døde sidste år. Har du et godt råd til, hvordan jeg kan møde min vintergru med oprejst pande. Jeg vil så gerne komme godt igennem vinteren – ikke mindst for mine børns skyld, som jeg gerne vil tage mig godt af.
Kærlig hilsen Helle
Det er ikke mørket, du gruer for men at være sammen med dine følelser
Nu kan der jo være mange grunde til at grue for en vinter, men i dit tilfælde vil jeg tro, en del af det handler om at have det svært med at være med dine følelser. Og med dine tanker, som måske kan have en tendens til at vikle sig ind i håbløse spiraler. Det er ikke mørket eller vinteren, du gruer for men at være sammen med dig selv og hvordan du har det.
Og det er meget naturligt, du har det sådan. I år er det svært for mange men især taget i betragtning af, at du har været igennem meget og har oplevet store tab, som det tager tid og kræfter af sørge over og få på plads indeni. En skilsmisse er et meget stort tab. Og en særlig form for tab. Skilsmisser er forskellige, og derfor vil det også være tab af forskellige ting. Men det kan være tab af:
- drømme og håb og en fremtid, som du troede, den skulle se ud
- kontakt med dine børn i hverdagen
- en person, du har elsket eller stadig elsker højt
- rutiner og vaner
- identitet
- tillid til andre, især hvis du er blevet bedraget eller svigtet
- penge og dit hjem
- venner og bekendte
På samme måde er det at miste nogen til døden, som du har mistet din veninde en kæmpemæssig sorg og alt efter omstændighederne kan der også være fx. frygt, ensomhed eller fortrydelse iblandet sorgen.
Når vi gruer for vinterens mørke, er det nogle gange, fordi vi bliver konfronteret med de mere tunge og mørke følelser, vi selv bærer rundt på. Også de følelser er en del af livet, men vi har som regel ikke lyst til at mærke dem.
Vi kan bedre lide lys end mørke – om den vigtige evne til at sørge godt
Vi er en del af en kultur, der hylder lyse og glade følelser og god energi men har svært ved at forholde sig til mørke og tunge følelser og tilstande. Fx.:
- skam
- vrede,
- sorg
- ensomhed
- udmattelse
- håbløshed
- jalousi
Måske er det derfor, vi kategoriserer tunghed og træthed om vinteren som “vinterdepression” fremfor en naturlig følge af mindre lys og luft og vores særlige omstændigheder.
Vi er forskellige her alt efter, hvor heldige vi har været med at få lært at være med svære følelser. Og hvorfor er det vigtigt? Det er det, fordi svære følelser er en del af livet. Du kan kun føle dyb og ægte glæde i det omfang, du også er villig til og i stand til at være med sorg og smerte.
Det er muligvis den vigtigste evne, vi kan give vores børn. Simpelthen bare at være med det svære uden at handle på det. Ikke at vi skal overgive os til endeløs sorg. Men lige så vel, som vi skal kunne hanke op i os selv, når det er tid til det, skal vi også kunne hengive os til at være med, hvordan vi har det.
Og lige præcis bare at være med, hvordan vi har det, når vi har det svært. At være sammen med os selv (og andre) i det svære uden til at ville håndtere, fikse eller forklare følelserne, er svært. Vi er simpelthen bange for det.
Det er en evne på linje med at være god til at læse. Det kommer med øvelsen. Evnen til at sørge fx er ikke noget, vi snakker om. Men det er en meget vigtig evne. Og her kan netop vinteren og den mørke tid være en anledning til at være med sorgen uden at stille noget op med den.
Stil dig selv dette spørgsmål
Jeg vil anbefale dig at stille dig selv dette spørgsmål på papir. Find en dagbog, tænd et stearinlys og giv dig selv lov til at bruge lidt tid på at svare på følgende spørgsmål.
Hvilke følelser gruer jeg for at mærke hen over vinteren, når det er mørkt, og jeg er alene?
Og måske kan du stille dig selv disse tillægsspørgsmål:
- Hvorfor er jeg bange for dem?
- Er jeg villig til at gå ind i dem og være i dem?
- Hvilke tanker bliver jeg viklet ind i?
- Hvad skal der til for, at jeg kan gøre det på en tryg måde?
Brug et godt stykke tid på bare at undersøge, hvad det er for følelser, du ikke har lyst til at være alene i selskab med hen over vinteren. Og hvilke tanker, du måske skal holde ud i strakt arm.
Og du kan overveje, hvordan du gør det i praksis.
Måske kan du:
- Skrive lidt i din dagbog hver dag om, hvordan du har det
- Skrive et brev til dig selv eller til en anden relevant person, hvor du giver dine følelser plads
- Udtrykke dig kreativt på anden vis ved fx at male eller synge
- Lytte til musik
- Tale med nogen om, hvordan du har det
- Du kan også overveje at lytte til min efterårsmeditation og vintermeditation.
At være med følelser vs. at drukne i dem
Nogle gange har vi bare en tung periode. Men det er der ikke plads til i vores kultur, hvor vi helst skal være effektive og konstruktive året rundt år ud og år ind. Men sådan fungerer livet ikke. Der vil være perioder, hvor livet slår dig ud af kurs. Det er ikke fordi, du ikke er god til at håndtere tingene. Sådan er det bare at være menneske.
Vi misforstår nemt, hvad det vil sige at være med svære følelser og sindstilstande. At være med en svær følelse som fx skam er ikke det samme som at blive kapret af skam eller drukne i følelsen. Det handler netop om at sætte navn på følelsen og se det som en oplevelse, du har. Ikke noget, du er.
Du er netop bare vidne til følelser – også selvom det kan virke som om, de opsluger eller omslutter dig helt. Især med meget intense følelser, som frygt, skam eller knusende sorg kan det være godt at være omhyggelig med, hvordan du taler eller tænker om følelsen.
I stedet for at sige: jeg skammer mig, så sig jeg oplever en følelse af skam, der sidder lige her i mellemgulvet. I stedet for at sige jeg er knust, så sig jeg oplever en kæmpe sorg, der gør ondt helt ind i hjertet. I stedet for at sige, jeg har angst, så sig jeg oplever en følelse af angst og uro i maven.
At lade følelser være som de er har en transformerende effekt
Prøv i det hele taget at være så specifik så muligt. Find ud af, hvor følelsen sidder i kroppen og vær med den, som den er, så du ikke begynder fx. at analysere følelsen, bebrejde dig selv eller andre for den. At være med følelser går netop ud på bare at være til stede i stedet for at give dig til at tænke alt muligt om følelsen.
Måske tænker du – jamen jeg bliver da nødt til at stille noget op med de svære følelser. Ellers bliver de der jo bare for evigt. Men det modsatte gør sig gældende. Følelser er som bølger på havet; de kommer og går. At kæmpe imod dem skaber kun problemer og gør dig udmattet. Hvis du flyder med, vil de af sig selv forandre sig.
At være med følelser vs. at blive kapret af tanker
Mange af os har svært ved overhovedet at mærke, hvordan vi har det. Vi tænker en hel masse men har svært ved bare at være til stede med, hvordan vi har det. At blive gode til bare at være sammen med os selv og mærke, hvordan vi har det, er en mulighed, vinteren giver os.
Det der også nemt kan ske er, at vi bliver kapret af tanker. Det vi tror er følelser, er meget ofte tanker. Måske har du en følelse af sorg indeni, men i stedet for at mærke den direkte kan det hurtigt forvandle sig til:
- bekymringer og katastroftetanker: hvordan skal det gå, hvis jeg bliver ved med at have det sådan her, det ender helt galt
- bebrejdelser: i stedet for at mærke tristheden holder vi fast i vreden, som er nemmere at være i
- selvbebrejdelser: hvordan kan jeg ikke bare komme videre
- håbløshed og magtesløshed: jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op – det bliver aldrig bedre
Den slags tankerækker kan lynhurtigt medføre skam, angst eller en vrede, vi sidder fast i. Og så er vi ikke længere i gang med at mærke, hvordan vi har det men vi er i gang med at grave os selv ned i et mentalt hul.
Det kan være, du har brug for en guide på rejsen med dine tanker og følelser. Det har vi alle før eller siden. En psykolog, psykoterapeut eller bare en god ven kan være vigtigt selskab, så du finder den rette vej gennem hvad der oftest opleves som et kaos af tanker og følelser.
Det kan også være, du er et sted, hvor du ikke har behov for at gå ind i dine følelser men netop har brug for at gå ud af dem. Fx med sorg er det vigtigt både at kunne være med den, men du kan ikke sørge 24 timer i døgnet i ret lang tid. Du bliver nødt til også at kunne give dig selv en pause ved at kunne aflede dig selv fra sorgen.
Hvad med ensomhed og reelle bekymringer?
Her vil jeg ikke gå så dybt ind i, hvordan du håndterer reelle bekymringer. Jeg vil blot nævne, at det på den ene side er vigtigt at kunne lægge bekymringer til side men til gengæld også er vigtigt at kunne lytte til reelle bekymringer og handle på dem. På den måde bliver de forvandlet til konkrete problemer, du kan handle på. Jeg har lavet en podcastepisode og et blogindlæg om bekymringer, som du forhåbentligt kan blive inspireret af.
Ensomhed er også et stort emne, og det vigtigste der måske er at sige om ensomhed er, at den er smertefuld men også almenmenneskelig og meget udbredt i vores del af verden. Det er forskelligt, hvor dyb en ensomhed, vi oplever. Det afhænger af mange omstændigheder og af vores egen evne til at forbinde os med verden.
Efter et tab er det naturligt at mærke ensomheden. Og som med andre svære følelser, har den noget at lære os, hvis vi giver den lidt rum. Jeg vil også tro, at grunden til, at mange på den nordlige halvkugle oplever vinterdepression, er fordi vi er mindre sociale om vinteren.
Ensomhed kan pege os i retning af ét af vores dybeste behov, nemlig behovet for tryg og meningsfuld social kontakt. På den måde kan ensomhed pege dig i retning af, hvad der er vigtigt i dit liv og give dig et praj om, hvad der kan være vigtigt at gøre. Se evt. mere her om forskellen på alenetid og ensomhed her og få inspiration til, hvordan du får god alenetid.
De praktiske råd mod vinterdepression
Her til sidst vil jeg komme med et par praktiske råd, når det gælder at komme godt igennem vinteren og undgå vinterdepression. Som vi alle kender, men som ikke altid er nemme at praktisere. Da slet ikke i en dansk vinter, hvor vi ikke altid har ret mange lyse timer, hvor vi ikke er på arbejde.
Men alligevel. Et par enkle råd, jeg selv forsøger at efterleve i vintermørket:
Lys og luft
Kom ud hver dag. også selvom det er blevet mørkt (en frostklar aften er noget af det smukkeste, der findes) men se, om du kan få lys i din frokostpause eller lige, når du kommer hjem fra arbejde.
Giv kroppen god næring
Glem alt om at spise sundt for at tabe dig. Spis sundt for at give kroppen næring. Vinteren er en god tid at lave varme supper, gryderetter og alskens sunde retter, der tilfører krop og sjæl næring. Sukker er en sniger, for du får et umiddelbart kick men træthed og dårligt humør efter nogle timer.
Godt selskab
Det gælder jo året rundt, men især om vinteren, hvor vi naturligt er mere indendøre, er det vigtigt at sørge for, at du er i godt selskab mindst én gang om dagen. En kop kaffe over video eller i virkeligheden med en veninde, en snak med naboen over hækken eller en hyggestund i sofaen med familien.
Kosttilskud
Kosttilskud er et omdiskuteret emne. Der er dem, der mener, det er rigeligt at spise varieret kost, og ingen tvivl om, at kosten er alfa omega. Jeg har dog set nok forskning de senere år til at være overbevist om, at det kan være godt at tage kosttilskud. Jeg har selv fået vejledning hos en læge og naturmediciner og har derfor i perioder taget væsentligt højere doser, end der ellers anbefales. Men generelt er et godt sted at starte:
- multivitaminer
- en god fiskeolie
- d-vitamin
- mælkesyrebakterier
Ræk ud, hvis du har brug for hjælp.
Vinter eller ej. Vi kan alle havne et sted rent mentalt, hvor vi har svært ved at hive os selv op, og så har vi brug for hjælp. Hvis du er meget deprimeret og energiforladt, så ræk ud. Til én du har tillid til i den egen omgangskreds, din læge, præst eller psykolog.
Jeg skrev en meget forkortet version af ovenstående til Helle, og hun skrev tilbage et stykke tid senere, at hun havde været glad for det nye perspektiv på de tunge følelser. At selvom det ikke var nemt, så oplevede hun pludseligt et element af nysgerrighed; gad vide, hvad der egentligt gemte sig bag den gru og modstand, hun havde mod vinteren? Hun var klar til at gå på opdagelse og se vinteren som en mulighed for at blive klogere på de følelser, hun naturligt nok havde efter alt det, hun havde været igennem.
Det minder mig om ét af mine yndlingscitater fra Carl Jung. Han sagde:
One does not become enlightened by imagining figures of light, but by making the darkness conscious.
Oversat til hverdagssprog: vi finder ikke glæden ved at tænke positive tanker og mærke positive følelser men netop også ved at være villige til at dykke ned i mørket og finde ud af, hvad der gemmer sig der.
Jeg håber også du blev inspireret og kan bruge ovenstående til at gå på opdagelse i de tunge følelser, vinterens mørke fremkalder.
Hvis du kunne lide dette indlæg, så tjek også disse ud:
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld:
Kærlig hilsen
