Sammenligningskarate

Sammenligning er roden til alt ondt. Så er det sagt.

Har du også en tendens til at sammenligne dig med andre?

Det er vist mest et retorisk spørgsmål – det gør vi alle! Men det bliver det ikke mere gavnligt af – i hvert fald ikke, når vi bruger sammenligning til at give os selv en følelse af mindreværd og generel utilfredshed med os selv og vores egen situation. Og det gør vi.

Social comparison, som det med et fint ord hedder, er en noget nær automatisk psykologisk mekanisme. Festingers teori om social sammenligning har i mange år været en kerneteori i psykologien, der beskæftiger sig med hvordan vi bruger sammenligninger til at vurdere og definere os selv.

Hvis tendensen til sammenligning tager overhånd, kan den blive et seriøst problem, og uden du opdager det kan det at sammenligne dig med andre ødelægge dit humør, selvfølelse, velvære, naturlige glæde, din evne til at være til stede i dit eget liv og overdreven sammenligning med andre kan endda medføre angst og depression.

Ikke så godt, vel?

Derfor kommer der her en lynlektion i disciplinen sammenligningskarate. Én af de vigtigste psykologiske kampsportsdiscipliner, man kan mestre, hvis du spørger mig.

For mit vedkommende har jeg i hvert fald brug for at holde min tendens til at sammenligne mig med andre i MEGET kort snor.

Hvem sammenligner du dig med?

Jeg tror, vi alle har vores egne yndlingssammenligninger. Som regel er det noget med at sammenligne os selv med mennesker, der ser ud til at have det, vi selv synes, vi mangler. For tiden ser min liste sådan her ud:

• Psykologer der har spændende jobs i det private erhvervsliv og rejser med deres job og tjener en kæmpe løn
• Forældre der har raske børn og ingen særlige bekymringer i den retning
• Mennesker uden tendens til angst med et roligt nervesystem og med et roligt sind
• Familier der bor på landet
• Kvinder der har fået 4 børn og stadig ligner noget der er taget ud af en bikinireklame
• Forfattere der har skrevet adskillige bøger, der bliver læst vidt og bredt og rejser rundt i hele verden med deres familier

Når jeg er i mit sammenligningshjørne, er det som om, jeg slet ikke kan forestille mig, at ovenstående personer kan have nogen særlige problemer her i tilværelsen. Hvis det bliver virkelig slemt, kan det nogle gange være svært for mig endda at sætte pris på at være sammen med andre, jeg synes har det, jeg ikke har, fordi det nærmest blive pinefuldt hele tiden at blive mindet om det, jeg synes, jeg mangler.

“De kan sagtens” tænker jeg og får ondt af mig selv og føler mig mislykket, bagud i livet, skuffet og bare i det hele taget kikset. Og de dage, hvor jeg for alvor går i sammenligningsmode og ikke får stoppet mig selv fører det til fortvivlelse.

Kender du det?

For tiden er jeg fx i en studiegruppe, hvor læreren er en smuk kvinde, som bor et skønt sted i London i et stort hus (jeg elsker London), har en mand der er forfatter og tjener usandsynligt mange penge og kender mennesker, jeg ville give min højre arm for at møde, osv. osv. Jeg har helt klart måttet udøve sammenligningskarate et par gange i processen!

Sammenligningskarate er ikke for sjov

Sammenligningskarate er ikke for sjov. Vi har brug for at lære at stoppe os selv, før vi får sammenlignet os helt i bund og ikke mindst: før vi spilder tiden i stedet for bare at leve vores eget liv.

Tænk lige over det. Hvis du lod være med at sammenligne dig selv med andre:

• Hvilke kreative projekter havde du så kastet dig ud i af ren lyst?
• Hvor meget sjovere ville det være at gå på stranden hvis du ikke bekymrede dig om din krops udseende?
• Hvor mange nye ting ville du have lært?
• Hvor mange ligegyldige præstationer ville du ikke have brugt tid på?
• Hvor meget mere ville du være til stede i dit eget liv?

Det er nok ikke muligt og sikkert heller ikke ønskværdigt helt at undgå tendensen til at sammenligne os med andre, men langt hen ad vejen er der mange ting, der er sjovere at bruge tiden på.

“Men hvad med, når vi sammenligner os selv med nogen, og det falder ud til vores egen fordel?” spørger du måske. Er det ikke en god måde at løfte humøret på?

Sammenligning er egoets projekt – og en flugt ud af nu’et

Sagen er den, at vi stadig dybest set har gang i den samme øvelse: at rangliste os selv og andre mennesker på forskellige måder. Når alt kommer til alt, vil der kun være tabere i det spil. Du kan altid sammenligne nedad og tænke på de sultne børn i Afrika eller de unge mødre, men du kan også altid sammenligne opad og finde nogen, der har mere og er bedre stillet end dig.

Sammenligning er egoets projekt. Dit ego er den del af dig, der er meget optaget af, hvordan du tager dig ud. Dit ego er selvcentreret og har brug for at være bedre end andre, have mere end andre og få mere anerkendelse. Altid mere. Af alt! Dit ego er menneskeligt og kan og skal ikke skaffes af vejen, for det prøver bare at passe på dig. Men det skal heller ikke styre slagets gang – med mindre du gerne vil være ulykkelig.

Hvis du ikke tidligere har overvejet, hvilken rolle dit ego spiller i dit liv, så læs denne korte introduktion til dit ego og hvordan du undgår at lade dig styre af det.

Noget andet er, at sammenligninger som så mange andre vaner blot er vores vanemæssige tendens til overtænkning og til at transportere os væk fra det nuværende øjeblik. Når du er fuldt til stede i dit eget liv er der ingen sammenligninger.

Hvorfor? Fordi det er overflødig tænkning som blot er baseret på mentale illusioner. Og ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Sammenligningskarate handler om at sætte egoet ud af spil og droppe sammenligninger helt og komme tilbage til der, hvor du er.

Sammenligningskarate i 3 hug

Så….hvad stiller vi op med tendensen til sammenligning?

Her lærer du, hvordan du sabler den ned med et cirkelspark, et hug og et…ja, jeg ved ikke hvad karateting hedder men altså: det sidste dødsstød.

“Men vent et øjeblik, hvad med mindfulness og alt det med at lade det hele være som det er?” indvender du så?

Altså… hvor der er yin skal der også være yang, og hvis du spørger en del buddhistiske lærere (som fx. Alan Wallace) så skal man ikke lade negative tendenser i sindet være – man skal stoppe dem og hive dem op med rode så hurtigt som muligt.

Så det gør vi nu.

Denne sætning er dit cirkelspark

Det første vi gør at at udfordre indholdet af sammeligningen ved at tænke på følgende sandhed:

“Jeg sammenligner mit indre med andre menneskers ydre”

Da jeg hørte denne sætning for første gang for nu 12-15 år siden, satte den sig fast. Kender du det? Nogle gange rammer sætninger én med en forhammer, og denne ramte mig. For den er sand. Når vi sammenligner os med andre, bedrager vi os selv. Vi tror, vi foretager en objektiv vurdering af andres situation sammenlignet med vores egen, men det er ikke muligt. I stedet for sammenligninger vi vores eget liv, som vi kender det indefra med en vag idé om, hvordan andre menneskers liv føles på indersiden.

Vi er desuden som mennesker fuldt overbeviste om, at en række ydre omstændigheder automatisk ville gøre livet mere behageligt. Men med mindre, din psykologi ændres, så vil din oplevelse af dit liv ikke ændres i nævneværdig grad. Dertil kommer, at vi sjældent har den fjerneste anelse om, hvordan det egentligt er at være andre mennesker. Måske er det et af de store privilegier, man har som psykolog; man får indblik i hvordan høj som lav egentligt har det og kan konkludere, at ydersiden ikke altid afspejler indersiden, og at vi alle er meget mere ens, end man går og tror.

Denne øvelse er dit hug

Det kan være sammenligningen trækker sig allerede ved et velplaceret cirkelspark, men hvis den er mere genstridig, så foretager du et karatehug ved ikke længere at beskæftige dig med indholdet af dine tanker med ved simplethen at give slip på dine tanker. Eller måske nærmere lade dem give slip på dig.

Det gør du:

Lær dig selv at afidentificere dig med dine tanker. Det er under alle omstændigheder vigtigt. Det kan du gøre ved hjælp af meditation, og her finder du et link til et Shamatha-meditation, hvor du lærer at fokusere på dit åndedræt og give slip på dine tanker.

Du kan også gøre det ved meditation i bevægelse – en gåtur, yoga eller tai chi, hvor formålet er det samme, nemlig at give slip på mental overaktivitet og at være fuldt til stede i bevægelsen, aktiviteten eller åndedrættet.

Eller måske er du typen, der bedst giver slip på tanker ved at skrive dem ned. Eller ved at tegne eller foretage dig noget andet kreativt. Whatever works for you, så længe du finder en metode.

Denne vane er dit dødstød

Nu skulle sammenligningen gerne være slået i gulvet.

Alligevel er der en sidste vane, vi gør klogt i at opretholde, hvis tendensen til sammenligning ikke ubevidst skal gennemsyre det meste af vores dag. Og det er: At begrænse brugen af  sociale medier.

Jeg ved det – afhængighed af sociale medier er svær at styre. Jeg skal være den sidste til at sige, det er nemt. Personligt bliver jeg nødt til at have meget klare rammer omkring min brug af sociale medier, hvis der ikke skal gå inflation i det. Og det er en kæmpe udfordring for tiden.

MEN al forskning peger på, at overdreven brug af sociale medier fører til sammenligning og derfor øget tendens til angst og depression. Tendensen er klokkeklar. Man får det ikke godt at bruge sociale medier. Ulemperne overskygger langt hyggefaktorerne, og vi bliver nødt til at se meget grundigt på vaner, når det kommer til sociale medier.

Og det er ubevist. Det er ikke som om, du lige nu har været på Facebook får et akut anfald af sammenligning og kan trække en lige linje fra det og så, at du generelt er utilfreds med dit liv. Det er ganske enkelt umuligt at lade være med at føle sig kedelig og forfejlet, hvis man hele tiden præsenteres for andre menneskers præstationer, spændende oplevelser, store familier, mange venner, lækre huse og Instagramvenlige liv.

Vi ved godt, det ikke er virkeligheden, men det påvirker os alligevel.

Facebook er et sammenligningsmekka af dimensioner og den direkte vej til at blive deprimeret over din egen frustrerende og kedelige virkelighed.

Derfor er det meget enkelt. Begræns din brug af sociale medier til ét tidspunkt på dagen. (I know! Jeg har selv i en længere periode ladet facebook flyde ud over min dag, og det har jeg for nyligt måtte sætte en stopper for.)

Det gør du ved at:

• Afsætte et fast tidspunkt sidst på dagen men inden solnedgang til sociale medier, så din brug ikke er impulsstyret
• Slette vanedannende apps på din telefon
• Sætte mobil og tablet på flytilstand
• Lade mobil og tablet op og opbevare dem ude af syne
• Få dine nyheder fra en papirkilde eller fra radioen
• Installere software der forhindrer dig i at gå på sociale medier på din computer om nødvendigt
• Viderestille dine beskedindbakker på sociale medier til din email
• Sorter derudover ud med hård hånd i dit newsfeed på fx. Facebook, så du får vedkommende, autentiske, opløftende og ærlige opslag, som gør dig i bedre humør og ikke vanedannende negative nyheder

For de fleste mennesker – mig selv inklusive – er det nødvendigt at tage en detox for at komme ud af vanen. Tag en detox på 8 dage og blive overrasket over, at du for det første får fysiske abstinenser i begyndelsen og senere over, hvor lidt du savner det i dit liv.