fbpx

Kreativitet på recept

Dette indlæg handler om en af de allermest oversete og underdokumenterede midler mod stress (og mod en hel del andet).

Det handler om kreativitet.

Og før du skynder dig videre til seneste nye Facebookopdatering eller din mailindbakke, fordi du ikke lige synes, du er den “kreative type”, så hæng lige på.

Kreativitet er livsnødvendigt. Også for dig. Og hvis du føler dig stresset eller ramt af meningsløshed, så er der al god grund til at tro, at du mangler kreativitet i dit liv.

I dette indlæg kan du lære om:

  • Hvorfor kreativitet er så vigtigt, og hvordan mangel på kreativ udfoldelse påvirker os
  • Hvorfor vi er i kreativitetsunderskud, og hvad du kan gøre ved det
  • Hvorfor tegning (eller andre former for kreativ udfoldelse) er gavnligt for stressramte
  • Hvordan du etablerer en kreativ praksis mod stress

Kreativitet er et grundlæggende behov hos mennesket

Kreativitet, som vi taler om det i dag, er ikke kun noget med at male akvarel, tegne eller forme ting i ler.

Det er meget større end det.

Det handler om et grundlæggende behov for at skabe noget. Hvad end det så er at tegne en tegning, skabe et firma, lave en god suppe, etablere en køkkenhave, pynte en kage, se hvad der sker, præge et barn i en god retning, reparere en gammel bil, forberede en god tale eller at finde på et nyt omkvæd til en sang.

Det her med at skabe er en urkraft, som MANGE af os helt har glemt at bruge. Og det er et problem.

kreativitet recept 4

Hvorfor er kreativitet vigtigt, og hvordan påvirker mangel på kreativ udfoldelse dig?

Kreativitet er vigtigt, fordi det er et grundlæggende behov hos ethvert menneske. Punktum. Vi har selvfølgelig også andre behov – fx behovet for fysisk overlevelse og tryghed, behovet for anerkendelse, behovet for at tilfredsstille vores nysgerrighed og lære noget nyt, behovet for mening og altså: behovet for at skabe noget nyt og udtrykke os på kreativ vis.

Mennesker har skabt ting siden tidernes morgen. Det er simpelthen bare noget, vi gør. Det er til syvende og sidst den måde, vi som art har overlevet på, og det der gør, at vi ikke stadig løber rundt på Savannen.

Men er det ligefrem livsvigtigt?

Er kreativitet ikke sådan lidt i luksusafdelingen hvad menneskelige behov angår? Hvis vi ellers har mad nok og et par gode venner, mon det så ikke lige går? Man får vel ikke ligefrem stress eller depression af at mangle kreativitet i sit liv?

Og det er så her man må sige, at jo. Det kan man meget faktisk nemt gå hen og gøre. Stress, angst, depression, kald det hvad du vil. Én af de primære problemer i dit liv, kan sagtens være mangel på kreativitet.

Kreativitet recept 2

Hvordan mangel på kreativitet kan medføre dårlig trivsel

Måske er det nemmest at forklare ved at forestille os, hvor vi ville være som mennesker, hvis vi ikke havde mulighed for at give udtryk for vores tanker og følelser via kreativ udfoldelse. Mange mennesker vil fortælle dig, at de kun er i stand til at leve et godt liv på trods af sorg, angst, depression eller andre psykologiske problemer, fordi de kanaliserer deres indre ud i kreativ udfoldelse, hvad end det så er musik, syning, billedkunst eller madlavning.

Bemærk, at det ikke behøver være i det offentlige rum og at den kreative proces ikke kræver andre menneskers anerkendelse. Det kan ligeså godt være hjemme ved køkkenbordet eller på et aftenkursus som på en stor scene eller i en udgivet bog.

Forskning peger på, at den terapeutiske faktor spiller ind, uanset hvor god eller dårlig du er. Det kan selvfølgelig have stor værdi at dele den kreative proces med nogen- også resultatet. Det vil dog ikke være på grund af anerkendelse af et eventuelt fantastisk resultat, du kan have glæde af at dele det, du har skabt, men på grund af den mulighed det giver dig for at vise hvem du er. Og dele processen med andre.

Hvorfor er vi i kreativitetsunderskud – og hvad kan vi gøre ved det?

Der er mange årsager til, at vi rent samfundsmæssigt og individuelt som mennesker er i kreativitetsunderskud. Her kommer 3 af de vigtigste.

1: Der er blevet længere fra jord til bord

Nu er det ikke fordi man skal male et idyllisk billede af fattige bønder i gamle dage. Men når mennesker i landområder i væsentligt fattigere samfund end vores eget ofte trives bedre rent psykologisk, så har det blandt andet noget at gøre med kreativitet.

Det har selvfølgelig også en hel del at gøre med fællesskab og den sociale sammenhængskraft, som disse mere kollektivistiske samfund har. Men når vi ser bort fra det, så er det at leve fra jord til bord – at dyrke sine egne grøntsager, at forarbejde råvarer og endda sy sit eget tøj noget, der giver en umiddelbar mening og tilfredsstillelse.

 

2: Vi er forbrugere frem for skabere

Igen, nu er det ikke fordi jeg ikke selv elsker lækre ting sager og er stor tilhænger af underholdning, men sandheden er, at i vores del af verden bruger vi en meget stor del af vores tid på at forbruge: tøj, mad og ikke mindst underholdning gennem diverse medier.

Vi syr ikke længere selv vores tøj, laver ikke selv mad i samme omfang, dyrker ikke jorden og bruger i det hele taget ikke en særlig stor del af fritiden på at skabe, bygge, lave eller finde på ting. Vi køber os til mange ting, og ikke mindst bruger vi meget tid foran skærmen som i et meget stort omfang suger os ind i en tilstand af pseudoflow, der gør, at vi ikke længere er i gang med aktivt at skabe noget af værdi for os selv og andre men i stedet bliver passive forbrugere.

Det kræver ganske enkelt mere energi at finde havehandskerne eller værktøjskassen frem end at tænde for fjernsynet, og mange medier er vanedannende, så vi ofte ender med at bruge al vores tid dér. Selvom alle undersøgelser peger på, at vi i Danmark har fået mere fritid til rådighed siden 1960’erne, så tyder alle undersøgelser også på, at vi tit ender med at bruge den fritid på ting, vi dybest set ikke finder den store tilfredsstillelse i.

kreativitet recept 7

3. Vores egen modstand og perfektionisme

Når ovenstående er sagt, så må vi til syvende og sidst sande, at mange af os har det med at udskyde kreative projekter, som rent faktisk kunne give os glæde og mening, i det uendelige. Og hvorfor gør vi det? Forklaringen er delvist, at vi ganske enkelt bruger tiden på at tjekke Facebook i stedet for at gå i gang med at skrive en novelle. Men det handler om mere end det.

Jeg vil også mene, at når kreativiteten har trange kår, er det også fordi vi konstant eksponeres for andre menneskers fantastiske og perfekte resultater i et helt andet omfang end tidligere. Hvis man sidder og ser X-Factor hver fredag, kan man hurtigt miste motivationen for selv at lære at spille guitar og synge til. Derudover har mange af os ganske enkelt misforstået kreativitet som noget der kun handler om resultatet og ikke processen. Vi synes ikke, det er besværet værd, hvis resultatet ikke bliver perfekt, og fordi ting aldrig bliver perfekte – da slet ikke i første forsøg – ender vi med en gigantisk indre modstand, der betyder, at vi aldrig kommer i gang.

Hvad vi kan gøre ved det

Ovenstående virker måske lidt nedslående. Lever vi virkelig i et samfund, hvor kreativiteten har så trange kår? På den ene side burde vi have alle muligheder og friheder til at udtrykke os kreativt og på den anden side er der meget få af os, der gør det. Er det fordi, vi ikke har tid? Nej, ikke objektivt set. Forskning peger på, at vi har en oplevelse af ikke at have tid, men at de fleste af os faktisk har meget mere tid end tidligere.

Hvis du lige nu læser med og sidder og tænker, at du har brug for at generobre din kreativitet, så er her en strategi, jeg vil anbefale 9 ud af 10, fordi de fleste – som mig – kæmper med at bruge for meget tid på mail og sociale medier. Og de kommer fra en person, som baseret på denne ene strategi skrev et helt bogmanuskript på 8 dage (efter ikke at have skrevet noget i årevis) og derefter har været mere produktiv og kreativ end nogensinde før. Og desuden begyndte at tegne igen efter mange års pause!

Kreativitet recept 1

Digital detox for at booste din kreativitet

Tag en detox fra sociale medier, mail, TV, serier osv. på en uge. Hvad som helst, der sluger din tid og din kreativitet. Det kan også være shopping. Bare for at blive opmærksom på, hvor vanedannende visse aktiviteter faktisk er og for at bryde afhængigheden. Brug evt. en app, der kan hjælpe dig med at blokere de forskellige ting online eller læg simpelthen din mobil og tablet i skuffen. Hav derefter faste regler for din brug. Fx. to faste tidspunkter om dagen. Og ja, man kan faktisk godt droppe email i en periode i en arbejdsmæssig sammenhæng – eller i hvert fald skære kraftigt ned. Sæt et autosvar på din mail, hvor der står, at du skal have tid til rent faktisk at arbejde og løse problemer.

Og kreativiteten – hvordan kommer den ind i billedet? Min erfaring er, at den kommer ganske af sig selv.

Hvorfor tegning er gavnligt for stressramte

Nu skal det handle om tegning, og hvorfor nu det? Fordi tegning er velegnet og desuden allerede populært som antistressmiddel. Og så elsker jeg også selv tegning som medicin mod stress!

En god form for meditation

Når vi tænker på meditation, tænker mange af os efterhånden på mindfulness eller andre former for klassisk meditation. Der er ingen tvivl om, at mindfulness kan være effektivt mod stress, men vi glemmer tit, at mindfulness og andre klassiske meditationsmetoder er udviklet i en helt anden tid og en helt anden kultur end vores egen, og derfor kan teknikkerne ikke altid overføres direkte. Vi lever et helt andet liv end tibetanske munke gjorde for 2000 år siden og i dag. Derfor har vi tit brug for at begynde med en nemmere og mere aktiv form for meditation end de former, der oprindeligt blev foreslået.

Det betyder ikke, at vi ikke skal træne opmærksomheden intensivt, men det betyder, at vi skal starte der hvor vi er, fordi det ellers bliver umuligt at komme videre. Tegning er en meget mere aktiv form for meditation, og derfor er den så velegnet for mange. For mange af os er det meget nemmere at holde opmærksomheden fokuseret mens vi tegner, end det er, hvis vi bare skal fokusere på åndedrættet.

kreativitet recept 5

Det at holde fokus på åndedrættet er simpelthen for enkelt og for passiv en aktivitet til, at vi kan holde opmærksomheden fast. For det første vil mange derfor slet ikke give sig i kast med det og resten giver meget hurtigt op. Mange ender med en følelse af, at de ikke kan finde ud af at meditere, når sandheden er, at det for rigtig mange mennesker er alt for svært at begynde med fokus på åndedrættet.

Når vi tegner og koncentrerer os om det har vi mere at engagere os i, og vi træner opmærksomheden ved at holde fokus på tegneprocessen og vende tilbage til den, hvis vi bliver afledt.  Vi får ro på kroppen, og fordi vi har et sted at plante øjnene og hænderne: der hvor vi har blyanten og tankerne, som fokuserer på tegneprocessen og de små beslutninger, vi hele tiden tager om et bogstavs form eller størrelse, om en farve eller om hvor en blomst skal tegnes på papiret.

Desuden kan meditation på åndedrættet eller fx fysiske fornemmelser i kroppen eller direkte på tanker og følelser være meget uhensigtsmæssigt og alt for overvældende, hvis du er præget af et højt stressniveau, stærk angst eller meget ubehagelige tanker eller minder. Her er det meget mere hensigtsmæssigt at vælge en meditationsform, der kan hjælpe dig med at få ro i kroppen og fokus væk fra din tankestrøm ved at have noget andet at fordybe dig i, så du ikke har direkte fokus på din krop.

Selv om det måske ikke ligefrem er uhensigtsmæssigt for dig at meditere på åndedrættet kan det være et godt sted at starte med en aktivitet som skriftmeditation, hvor du får det at tage en mental pause ind i din hverdag . Personligt praktiserer jeg begge dele.

Afkobling og flow

Når vi er ramt af stress, har vi ikke blot brug for fysisk afspænding men også for mental afkobling, som samtidigt ikke belaster os. Tegning er en genial måde at koble af på, fordi det kræver koncentration og at vi rent fysisk samler os om at tegne og på den anden side er det ikke en anstrengende aktivitet. Samtidig kan vi, når vi tegner, opnå en gavnlig psykologisk tilstand kaldet “flow”.

Flow er et begreb der først blev beskrevet af Mihalyi Csikszentmihalyi (manden med det helt umulige navn), som er professor i psykologi. Han beskriver flow som:

“… en sindstilstand, hvor du er intenst engageret i en aktivitet på en måde, så du er fuldt fokuseret og koncentreret om opgaven. Du mister tidsfornemmelsen og glemmer dig selv, fordi du er helt til stede i den aktivitet, du er igang med. Aktiviteten udfordrer dig tilpas meget og kræver, at du bruger en lang række af dine evner….”

Flowtilstanden kan beskrives som en trancelignende tilstand og kan opleves i alle former for aktiviteter. For mange voksne er den største kilde til flowtilstande dog arbejdet eller fritidsaktiviteter som fx kreative sysler eller sport der kræver fuld koncentration. Jeg oplever selv mest flow, når jeg tegner, skriver eller når jeg arbejder med at designe noget grafisk på computeren.

Mihalyis forskning peger på, at de mennesker, der jævnligt oplever flowtilstanden beskriver sig selv som mere lykkelige end dem, der ikke oplever flow, og at vi ofte beskriver, at nogle af vores lykkeligste øjeblikke er tidspunkter, hvor vi har været i flow, fordi vi glemmer os selv.

Det kan dog være en udfordring at finde ind i flowtilstanden. For det første kræver det som regel mere energi og engagement at gå i gang med en aktivitet, der kræver noget af os, end fx at tænde fjernsynet eller at tjekke mails. Det forholder sig bare sådan, at der er størst sandsynlighed for, at vi finder flow i aktiviteter, der kræver vores fulde opmærksomhed og vi føler os mere tilfredse, når vi er færdige. Og her er tegning en optimal aktivitet.

kreativitet recepet

Følelsesmæssig bearbejdning

Kunst og kreativitet er blevet brugt som terapi og medicin op gennem tiderne og de seneste ca. 100 år, har man brugt kunst i en klinisk sammenhæng, altså på hospitaler og i forskellige former for behandling. Videnskabelig forskning – og erfaring – har vist, at kunstterapi (altså ikke kun tegning men også fx billedkunst) kan have en række gavnlige fordele:

  • Det mindsker angst og symptomer ved fx PTSD
  • Det giver os mulighed for at udtrykke følelser, som fx sorg eller vrede
  • Det afleder os fra tanker om en belastende livssituation, hvis vi fx er alvorligt syge

Og måske vigtigst af alt: Når vi er ramt af stress, kommer vi som regel langt væk fra den, vi egentlig er- fra vores dybe værdier og fra det, der giver os mening. Det at tegne og udtrykke dig kreativt vil gøre, at du kommer i kontakt med dele af dig selv, som du måske ikke har ord for, og som ikke har fået særlig meget plads i lang tid. Det er de dele af dig, der er ligeglad med deadlines og dyre møbler og bare gerne vil være til. Den del af dig er det meget vigtigt at etablere jævnlig kontakt med, og derfor kommer her en guide til, hvordan du kan etablere en fast tegnepraksis.

Sådan etablerer du en tegnepraksis mod stress

Godt så. Vi har fastslået at kreativitet er vigtigt. Og at tegning er velegnet mod stress. Men hvordan kommer man i gang? Herunder følger de 7 trin, jeg vil anbefale, du følger, når du skal etablere en kreativ praksis. Her taler jeg om tegning, men de gælder uanset hvad du gerne vil give dig i kast med:

  1. Start småt. Beslut dig for at tegne 5 eller 10 minutter. Ikke hver dag men bare i dag
  2. Gør det nemt. Hav dit udstyr samlet og parat. Jeg har fx en lille kasse med alt mit tegnegrej i. Sørg også for at have idéer klar, hvis du har brug for det. Hav en lille note på din telefon med idéer, tag billeder af det, du vil tegne eller gem ting på Pinterest eller Instagram til senere brug.
  3. Forbind din tegnepraksis med en vane, du allerede har. Det kan være den kop the, du drikker efter aftensmaden, et bestemt tidspunkt i weekenden, hvor du plejer at gøre noget bestemt
  4. Overvej, hvad du skal skifte ud med tegning. Det kan være din tid på Facebook, din tid på sofaen eller noget andet.
  5. Hav en synlig reminder – hav tegnegrejet stående fremme, der hvor du udfører den vane, du ved du med sikkerhed udfører
  6. Lav din kreative praksis sammen med andre en gang imellem for at få glæde og inspiration af fællesskabet omkring det kreative.
  7. Fokusér på processen, ikke resultatet. Overvej nøje, hvad din motivation er for at gå i gang med at tegne. Når du skal bruge det at tegne mod stress skal det ikke være for at imponere andre eller lave perfekte postkort til venindernes fødselsdag. Det skal være for processens skyld og noget du gør bare for at gøre det.

Og det var det. Jeg håber, du kunne bruge denne guide til kreativitet på recept. Af sti af sted med dig hen til den nærmeste skuffe med papir og blyant og sæt i gang!

 

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein