Nyhedsstress er nok et ord, vi skal vænne os til at forholde os til.

Og især skal vi hver især lære os selv – og vores børn – hvordan vi kan holde os orienteret uden at blive overvældede og stressede. Hvis du ukritisk stiller dig i strømmen af nyheder, der sendes fra stort set alle sider, vil du modtage fragmenter af nyheder fra hele verden uden en større sammenhæng, og det vil give dig en fornemmelse af, at verden er et langt farligere sted, end hvad der reelt set er tilfældet.

Det er nemt at blive ramt af nyhedsstress

Hvis du ikke selv gør noget proaktivt, er det lige nu det nemmeste i verden at blive bange og dernæst deprimeret over de nyheder, du konstant præsenteres for, og du får nemt et fordrejet billede af, hvordan virkeligheden ser ud.

Dette indlæg handler om, hvordan du kan reflektere over den måde, du selv indtager nyheder på, og hvordan du i praksis kan etablere vaner, der sikrer, at du på den ene side holder dig bedst muligt opdateret og på den anden side ikke overvælder dig selv med typer af nyheder, der ikke bidrager med noget konstruktivt hverken for dig selv eller resten af verden.

nyhedsstres

 

Få vigtige nyheder fremfor overfladiske overskrifter

På en måde kan man sammenligne de nyheder, du indtager med den kost, du indtager. De fleste af os er godt klar over, at det gør en stor forskel, om man spiser sund mad af gode råvarer eller om man vælger den billigste vare på hylden fyldt med tilsætningsstoffer og sukker.

Det er det samme med nyheder. Det gør en forskel for din mentale sundhed, om du indtager nyheder af god journalistisk kvalitet, eller om du mest bare klikker på den umiddelbart mest opsigtsvækkende overskrift, du møder i dit Facebookfeed uden hensyn til, hvor den kommer fra eller om det, der står rent faktisk har substans. Derfor skal du huske at skelne mellem medieindustriens økonomiske interesser og så relevant journalistik, der reelt har til hensigt at oplyse om relevante nyheder.

Problemet med den slags nyheder, der mest er til for, at du skal klikke på overskriften, er, at de giver et fordrejet billede af, hvad der egentlig sker af vigtige ting derude. Kendte menneskers skilsmisse bliver prioriteret højere end reelle samfundsmæssige problemer, og det er ganske enkelt ikke den slags mediers interesse at fortælle om ting, der er positive eller gengive virkelighedens nuancer.

Hvis du ikke selv styrer kvaliteten af dit nyhedsflow, så ender du meget nemt med at være mere opdateret på, hvad kendte mennesker har på eller ikke har på, end hvad der foregår af vigtige ting i dit lokalsamfund og i verden. Derfor er det vigtigt, at du med hård hånd sorterer i typen af nyheder, du vil indtage.

Som med kost er det desværre sådan, at jo ringere kvalitet nyheder har, og jo mere de er baseret på sladder, skandalefaktor og frygt, des mere vanedannende er de. Det er sværere end som så at styre forbruget af dårlige nyheder. Nederst i indlægget giver jeg dig praktiske tips til, hvordan du kan få dine dårlige nyhedsvaner under kontrol.

nyhedsstress

 

Styr dit nyhedsforbrug

Hvis du ikke styrer det selv, kan du blive bombarderet med nyheder døgnet rundt – bogstaveligt talt. På grund af evige push notifikationer på computere, telefoner og tablets kan vi let gå hen og bruge det meste af vores vågne tid på hele tiden at tjekke nyheder, hvad end det er nyhedssites, sociale medier, email eller andet.

I dag er én af de vigtigste ting, vi kan lære os selv og vores børn selvdisciplin og at holde vores trang til konstant at tjekke i kort snor. At tjekke nyheder og sociale medier konstant skaber samme afhængighedstilstand i hjernen som det at spille kan gøre. Hver gang der er en spændende nyhed, får vi et lille dopaminkick, som skaber en trang til at tjekke igen. Jo mere du tjekker, des stærkere vil din trang blive, og man skal ikke undervurdere hvor svært det er at få denne afhængighed under kontrol.

Tjekker du nyheder på din telefon som noget af det første, når du står op? Tager du adskillige “runder” dagen lang, hvor du lige tjekker email, sociale medier og nyheder for at se, om der er sket noget nyt. Tjekker du igen som det sidste, inden du skal sove. Eller endda, hvis du vågner om natten?

At tjekke nyheder konstant – og at holde op med det hænger sammen med en større problematik, mange af os lige nu kæmper med, nemlig skærmafhængighed generelt. Det kan virke voldsomt at sammenligne skærmforbrug med andre former for afhængighed, men det er reelt set en misbrugsproblematik, vi har med at gøre.

 

Få en fast nyhedsrytme

Hvis du ikke selv lægger en fast rytme, vil du blive bombarderet med nyheder døgnet rundt. Har du lagt mærke til, at der bliver flere og flere “breaking news”? Det er ikke fordi, der pludselig sker flere vigtige ting, men fordi medierne ved, det fanger din opmærksomhed, hvis de kalder en nyhed “breaking”.

Husk, at det er dig, der styrer nyhedsrytmen i dit eget liv. Drop notifikationer og den konstante tjekken. Hvis der sker noget banebrydende, så opdager du det senere, og hvis der er noget, du i praksis skal forholde dig til, så vil du automatisk opdage det eller få det at vide af andre.

Rytmer, ritualer og rutiner er vigtige for os på mange af livets områder -det gælder indtagelse af nyheder. Ideelt set skal vi tilbage til at indtage nyheder 1-2 gange om dagen. Fx en kort nyhedsopdatering ved dagens  begyndelse og så igen sidst på eftermiddagen. Resten af dagen skal du bruge på rent faktisk at leve og være til stede der, hvor du er.

 

Gør en forskel i det virkelige liv.

Frem for ubevidst konstant at forbruge nyheder, så gør hellere en konkret forskel i dit eget liv og hos de mennesker, du omgiver dig med. Når vi holder os orienterede med nyheder, bilder vi os selv ind, at vi gør det, fordi det gør en positiv forskel. Det gør dog ikke nogen forskel – udover at du spilder din egen tid – hvis det eneste, du bruger tiden på er at holde dig orienteret om, hvad der sker i hele verden.

Det der til gengæld gør en forskel er, at du engagerer dig i dit liv nu og her. Det kan være i dit eget liv, så du får gjort vigtige ting, der giver dig tilfredsstillelse, energi, ro og glæde. Og det kan være ting, du gør for andre enten i det små ved at være venlig og hjælpsom overfor de folk du møder eller i det store ved at bidrage praktisk eller på anden vis til et godt formål eller  en vigtig sag, ved at engagere dig politisk eller ved at arbejde frivilligt.

Det er meget nemt at bliver overvældet handlingslammet og deprimeret over nogle af de ting, der foregår i verden lige nu. Spørg dig selv, hvad du konkret kan gøre for at bidrage med noget positivt. Er det:

  • At støtte en velgørende organisation?
  • At arbejde frivilligt med udsatte unge?
  • At blive besøgsven for ensomme ældre?
  • At købe økologisk?
  • At lære dine børn vigtige kundskaber og give dem et åbent sind?
  • At lære din nabo bedre at kende eller gøre noget for lokalsamfundet

Vi forandrer ikke verden ved at overvælde os selv med overfladiske nyheder. Vi forandrer den ved at gøre noget der, hvor vi kan. Det behøver ikke være vilde bedrifter. Kig op fra telefonen, og involvér dig i det liv, du faktisk har, og det vil fjerne din følelses af hjælpeløshed.

nyhedsstress

Husk at indtage gode nyheder

Din hjerne er udstyret med det, der kaldes en negativitetsbias. Det vil sige, din hjerne helt automatisk tiltrækkes af negative og skræmmende informationer, og den husker dem bedre. Man siger som tommelfingerregel, at der skal 5 positive ting til at opveje en negativ ting for at bringe dig selv følelsesmæssigt i balance – og det tror jeg, er lavt sat!

Tendensen til at hæfte sig ved det negative kan meget hurtigt gøre os både skræmte og deprimerede, og derfor må vi gøre noget proaktivt for at minde os selv om, at der faktisk er mange ting i vores liv og i verden, der fungerer. Langt hen ad vejen fungerer samfundet godt, de fleste mennesker passer deres arbejde, mange hjælper hinanden i det store og det små, nye gode opfindelser ser dagens lys, og der er masser af ærlighed, åbenhed, venlighed og gavmildhed, når man ellers bare er opmærksom på det.

Det kræver en aktiv indsats at bevare et realistisk og optimistisk syn på livet, og det er vigtigt, at du først og fremmest lærer dig selv at sætte pris på de gode ting, du har i dit eget liv og også læser nyheder, der ikke udelukkende taler til din frygt men i stedet skaber håb og optimisme

 

Praktiske skridt, du kan tage lige nu

Udvælg 1-2 gode medier, du vil have nyheder fra

Vælg et par medier, du vil have dine nyheder fra og hold dig til dem. Det kan være et bestemt nyhedsprogram, en eller to aviser eller et netsted. Sorter alt andet fra og sorter nyheder fra i dit Facebookfeed og andre steder. Slet nyhedsapps og bloker evt. siderne med blokeringsapps, hvis du har brug for det.

Drop breaking news og få mere baggrund

Lad være med at falde for fristelsen til kun at holde dig orienteret ved at klikke på overskrifter med breaking news. Drop idéen om at holde dig opdateret hver eneste time, og find i stedet for ud af, hvordan du kan læse bøger, se TV-udsendelser eller finde medier, der giver dig grundig baggrundsviden og giver dig viden om sammenhænge frem for løsrevne fragmenter.

Afsæt et eller to tidspunkter på dage, hvor du indtager nyheder

Afsæt faste tidspunkter til nyheder, fx på vej på arbejde om morgenen og igen om eftermiddagen. Find dine egne faste nyhedsrutiner, og væn dig af med at tjekke på alle mulige andre tidspunkter. I det hele taget er det vigtigt for os alle, at skabe en rytme i dagen og faste rutiner, fordi det er det, vi trives bedst med, og det vil befri mange af dine mentale ressourcer. Nu om dage kræver det en vis portion selvdisciplin – så den skal findes frem.

Drop helt at tjekke nyheder på mobilen

En god måde at begrænse dit forbrug af nyheder på er at lade være med at bruge din mobiltelefon til at tjekke nyheder. Tag en pause fra den lille skærm og overvej, om du vil vælge at få dine nyheder på papir, lyd eller TV.

 

Detox fra nyheder

Giv dig selv en pause ved at detoxe fra nyheder jævnligt. Det hjælper dig med at holde din afhængighed i kort snor, og din hjerne får en pause. Tag mindst en dag i ugen, en weekend om måneden og en hel uge om året, hvor du detoxer fra nyheder. Hvis der sker noget vigtigt, vil andre fortælle dig det.

 

Alt det bedste

Jonatan Spang

Hej, må jeg sende dig noget?

Få listen "20 perfekte gaver til en stressramt" og bliv seriøst inspireret af Birgittes tirsdagsmail

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!