I denne uge har jeg hidkaldt noget så sjældent og fantastisk som en gæst, som har masser af erfaring med stress på grund af skilsmisse!

I december lavede jeg julekalenderen “Julefred”, og et af emnerne var gode råd til nyskilte op mod jul, som psykolog Majken Rosenberg stod bag. Her udvider vi den snak lidt, og jeg har interviewet Majken om, hvad der især kan give stress på grund af skilsmisse. Majken fortæller her om, hvad der typisk stresser mest, når man står i en skilsmisse, og hun kommer med erfaringer og gode indspark til, hvordan man kan håndterer udfordringerne.

Majken er uddannet og autoriseret psykolog, og vi mødte hinanden første gang i 2007 som frivillige psykologer i psykologisk rådgivning, da vi begge var helt nyuddannede. Vi havde samtaler med klienter sammen, og det var en stor fornøjelse at tage hul på psykologlivet med Majken som makker!

Majken har specialiseret sig i parforhold, skilte familier, børn i mistrivsel, og har bred erfaring med familiebehandling fra PPR og andre offentlige instanser samt i egen private praksis. Du kan læse mere om Majken Rosenberg på hendes hjemmeside eller find hende på Facebook lige her: Find Majken på Facebook.

Følgende er en kombination af ord fra Majkens egen pen samt mine uddybende spørgsmål omkring stress på grund af skilsmisse.

Majken skriver:

De fleste oplever stress på grund af skilsmisse

Selvom skilsmisse efterhånden er meget almindeligt, så er alle skilsmisser forskellige, og langt de fleste skilsmisse udløser en kriselignede situation for de involverede parter. Det bliver ikke en mindre udfordring at blive skilt, fordi naboen også er blevet det.

En skilsmisse kan se meget forskellig ud alt efter, om den udspringer af et konfliktfyldt ægteskab med en lang historik af uenigheder eller af et ægteskab fyldt med stor gensidighed og mange glæder. Der er også forskel på, hvilken situation man står i efter en skilsmisse rent økonomisk og også, om man har mennesker omkring sig, som kan danne grundlag for et nyt og nært netværk.

Udgangspunktet for skilsmissen spiller en stor rolle set i forhold til hvilke følelser, der hersker og hvor megen stress man oplever på grund af skilsmissen. På den måde kan udgangspunktet med andre ord få stor betydning for det, som man kan kalde skilsmisseprocessen, hvilket er tiden (årene) efter selve bruddet. I SFI’ nyeste undersøgelse af ’delebørns’ trivsel fremhæves det, at det har betydning for skilsmisseprocessen, hvorvidt denne foregår synkront eller asynkront. En synkron skilsmisseproces er den, hvor begge forældre er nogenlunde enige omkring bruddet og derfor er ’samme sted’ i processen på samme tid, hvorimod en asynkron skilsmisseproces er præget af, at den ene forælder er meget længere i processen end den anden, måske fordi denne har overvejet skilsmisse længe, eller fordi denne forælder har taget beslutningen omkring skilsmissen.

Udgangspunktet for skilsmissen spiller en stor rolle set i forhold til hvilke følelser, der hersker og hvor megen stress man oplever på grund af skilsmissen.

I en asynkron skilsmisseproces, kan der være meget store følelser i spil. Hvis en skilsmisseproces er asynkron, er det vigtigt at forholde sig konkret til dette faktum og forsøge at imødekomme det. Således kan den forælder, som er ’længst’ i processen tage nogle konkrete hensyn til den anden part, eller den mest ramte part kan opsøge hjælp til at håndtere krisen, så samarbejdet bliver påvirket mindst muligt af dette.

Alle skilsmisser er forskellige, men…

Så skilsmisser er forskellige. Når jeg alligevel kaster mig ud i at udtale mig om generelle råd, så skyldes det min erfaring med, at selvom skilsmisser er lige så forskellige som de ægteskaber de er et udkom af, så kan det se ud til, at skilsmisser til trods for deres forskelligheder har lighedspunkter, som forældrene kan have stor gavn af at kende til. Det ser ud til, at de fleste skilsmisser trods deres forskelligheder bevæger sig gennem nogle genkendelige faser og rummer identiske faldgruber, hvortil gode råd og fif kan gøre stor gavn.

Herudover har oplevelsen af ikke at være alene med sine følelser og erfaringer ofte en meget stor betydning for mennesker, der gennemgår en svær fase i deres liv, og en skilsmisse må siges at være en sådan fase.

Det centrale omdrejningspunkt: forældresamarbejdet

Der er ting, der kan være rigtigt vigtige at have for øje i opbrudsfasen, og ting som er væsentlige at pejle efter generelt, når man skal opbygge, bevare og vedligeholde et godt forældresamarbejde. Forældresamarbejdet er nemlig det nye centrale omdrejningspunkt set i forhold til dine børns trivsel.

På den måde kan man sige, at der er tre centrale arenaer:

  • Dig (og dine følelser)
  • Børnene
  • Samarbejdet med din ekspartner.

Disse områder er gensidigt afhængige af hinanden, og det der kan være svært at acceptere er, at den eneste arena, som du reelt har indflydelse på, er din egen. Du kan kun ændre på dig selv, dine tanker og din adfærd. Det er ofte også det, som forældre kan opleve som befriende, når det først synker ind, fordi der således er en handlemulighed i en situation, som man kan opleve som meget paralyserende og grænseoverskridende.

Det kan være en særdeles voldsom oplevelse at skulle omlægge hele sit liv (bolig, familie, evt. job), fordi ens tidligere ægtefælle ønsker en skilsmisse. Herunder at være ’underlagt’ den andens valg i forhold til kommunikation og samarbejde. I den forbindelse kan det som sagt være ekstremt befriende at fokusere på, hvad man selv kan gøre. For man KAN gøre noget, og det har forbavsende stor effekt, hvis bare en af parterne gør noget andet.

Du kan kun ændre på dig selv, dine tanker og din adfærd. Det er ofte også det, som forældre kan opleve som befriende, når det først synker ind, fordi der således er en handlemulighed i en situation, som man kan opleve som meget paralyserende og grænseoverskridende.

 

Tag ansvar for din kommunikation og øv dig på at give slip

Noget af det, som du selv har stor indflydelse på er den måde, du kommunikerer på. Det er en god ide, at du og din ekspartner laver en forventningsafstemning i forhold til hvor meget og hvordan, I skal kommunikere, og det er vigtigt at du tager ansvaret for, hvordan du selv kommunikerer.

Et andet centralt punkt er at skulle opgive indflydelse på dine børns hverdag, når de er hos din ekspartner. Det kan være, at du synes, at børnene skulle tidligere i seng, skulle have noget andet at spise eller gå mere til deres fritidsaktiviteter. Det kan være særdeles svært at slippe dette, fordi det er tæt forbundet til dine værdier og dine ønsker for dit barns liv og trivsel.

Hvis du har et tæt og tillidsfuldt forhold til din ekspartner, så kan I måske tale om disse ting og lave fælles aftaler. Hvis jeres forhold derimod (som mange delte forældreskaber i perioder) er præget af misforståelser eller mangel på tillid, så kan en diskussion om sengetid eller sukkerindtag være langt mere skadelig for samarbejdet og hermed barnet end selve den manglende søvn eller den ekstra is.

Børn mistrives i uenigheder mellem forældrene. Børnene elsker begge forældre, og har brug for at mærke, at det kan de trygt gøre. Hvis de oplever, at den ene forælder mangler tillid til den anden, så bliver de utrygge og usikre. Børn hvis liv er præget af voksenkonflikter, kan blive ’ydre-styrede’, hvilket betyder, at de kan komme til at bruge størstedelen af deres energi på at finde ud af, hvad der er på spil mellem forældrene, fremfor at bruge denne energi på at udvikle sig og skabe sociale relationer.

Og så nogle uddybende spørgsmål fra Birgitte omkring stress på grund af skilsmisse.

Birgitte: Hvad er godt at vide, hvis man lige er blevet skilt?

Først og fremmest vil jeg sige, at det er naturligt, at have mange bekymringer og overvejelser i forbindelse med en skilsmisse. Man kan bekymre sig om, hvordan det kommer til at gå børnene, hvordan samarbejdet med ekspartneren bliver og om økonomi og andre praktiske ting.

Tillid er et centralt begreb. Tillid forsvinder meget hurtig og kan være særdeles svar at genopbygge. Det er vigtigt at arbejde på at genopbygge tillid, primært fordi når man som forældre har tillid til hinanden, så kan rigtig meget lade sig gøre,

Des kortere samliv, der forløber forud for bruddet des mere skal der muligvis arbejdes for at opbygge tillid og holde bekymringer i skak. Dette fordi jo kortere tid parforholdet har varet, des færre erfaringer har man med hinanden. Omvendt kan et langt og svært parforhold også gøre samarbejdet svært, da man kan have mange uhensigtsmæssige historier og erfaringer med sig om hinanden.

Det at skulle opbygge tillid midt i en sårbar skilsmisseproces er krævende. Dels fordi man som nyskilt har brug for nye erfaringer med hinanden som forældre, og dels fordi man i forbindelse med bruddet måske har set sider af den anden forælder, som man aldrig havde forestillet sig kunne forekomme, og man får derfor en naturlig bekymring for, hvad vedkommende så fremadrettet kan finde på.

Des kortere samliv, der forløber forud for bruddet des mere skal der muligvis arbejdes for at opbygge tillid og holde bekymringer i skak.

Derfor er tillid afgørende både i skilsmisseprocessen og i forældresamarbejdet efterfølgende. Hvis forældre har tillid til hinanden, så er de ikke længere bekymrede for at overdrage bopælen til den anden forælder eller for at indgå aftaler om prøve-ordninger for samvær.

En anden ting, som er vigtigt, at have sig for øje er, at når man lige er blevet skilt er, at man ofte vil have behov for at etablere en ny form for relation. Det er vigtigt at have tålmodighed overfor sig selv og ekspartneren i denne fase, fordi hvis fejltrin i denne del af processen får for stor vægt, vil det kunne få stor betydning for det fremtidige forældresamarbejde. (mere om dette længere nede i afsnittet om, hvordan man samarbejder med en eks, som er svær at samarbejde med).

 

Birgitte: Hvad stresser efter din erfaring skilsmisseramte mest?

Det som ofte optager forældre, når jeg møder dem, er “hvor meget kommer jeg til at skulle undvære mine børn” og “hvem får bopælsretten?”

Overordnet betragtet så hænger bopælsadresse og mængden af samvær sammen. Således at der hvor børnene er mest, der skal de have deres bopælsadresse. Hvis man som forælder er uenig om, hvor børnene skal være mest eller forestiller sig, at de skal være i en 7-7-ordning, kan diskussionen om hvor børnene skal have deres bopælsadresse blive aktuel.

Juridisk betragtet, så har den forælder, som bliver boende med børnene bopælsretten – dette kan fx være, hvis den anden forælder er fraflyttet den adresse, hvor børnene bor. Hvis man er enige, så kan den forælder der fraflytter den fælles adresse flytte børnenes adresse med. Dette skal forælderen, der bliver boende på adressen godkende. Hvis man ikke er enig, så skal man ikke fraflytte børnenes adresse, da man hermed overdrager bopælsadressen til den anden part.

Hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvem der skal have bopælsretten, skal sagen (som lovgivningen ser ud i skrivende stund – tjek altid selv) afgøres i retten. Rent praktisk skal man rette henvendelse til Statsforvaltningen, som kan vejlede og evt. oversende sagen til retten.

Statistikken viser, at de fleste børn har bopæl hos deres mødre, hvilket dels skyldes enighed mellem forældrene, men også fordi, når retten skal træffe en afgørelse ender bopælen i højere grad hos mor end hos far. Dette i særdeleshed for de 0-3 årige (72%) og i mindre grad for de 12+årige (55%) (se bl.a. SFI 2009, og nyere forskning fra SFI 2016 bekræfter denne tendens).

Overordnet set er en kamp om bopæl ikke godt for hverken samarbejde eller børnene. Derfor bør den kun blive central i de tilfælde, hvor man har en reel bekymring for, om børnene vil trives dårligt Da kampen/ retssagen omkring bopælen i langt de fleste tilfælde er en større udfordring for børnene, end hvor bopælen rent faktisk bliver placeret.

 

Birgitte: Hvordan samarbejder man med en eks, der er svær at samarbejde med?

Samarbejdet med den anden forælder er naturligvis vanskeligt, hvis der er udfordringer i relationen mellem forældrene. Der ses ofte tegn på, at den måde man samarbejder på matcher den struktur, som kommunikationen har haft, mens man var samboende. Ofte er det også sådan, at den ene eller ofte begge forældre ønsker at ændre denne struktur. Det naturlige i den situation vil være at tage afstand til den anden forælder for på den måde at kunne opbygge sig selv etc. Børnene og samarbejdet har imidlertid brug for, at man har en form for kontakt eller i det mindste aftaler for, hvordan man samarbejder.

Hvis man ikke er i stand til at lave dem selv, så anbefaler jeg, at man søger hjælp til dette. Det kan være i Statsforvaltningen, som tilbyder børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling. Det kan også være fx. et forældrekursus, som KIFF, som Center for familieudvikling udbyder. De to sidste ting kræver, at begge parter ønsker at deltage. Det er også muligt at få hjælp af praktiserende psykologer eller rådgivere med erfaring i skilsmisser.

Børnene og samarbejdet har imidlertid brug for, at man har en form for kontakt eller i det mindste aftaler for, hvordan man samarbejder.

Disse vil kunne hjælpe med processen, hvor man skal skille sin personlige proces og samarbejdets proces ad. Der hvor man skal kunne se og adskille, sig selv, børn og samarbejde og skabe den førnævnte nye relation. Hvilket dybest set er den største og sværeste del af processen.

Jeg har set mange tilfælde af forældresamarbejder, som ændrede karakter alene ved at den ene part søgte og fik hjælp til at håndtere sin del af samarbejdet.

Jeg har kendskab til en kvinde, som i den første fase af sin skilsmisse jævnligt sagde følgende til sin ekspartner: ”Da vi var gift, havde vi en relation, der var baseret på følelser, nu har vi en relation, som er baseret på aftaler”. Jeg synes, at dette statement er meget beskrivende i forhold til forskellen mellem at være kærester og at være samarbejdende forældre.

Jeg har kendskab til en kvinde, som i den første fase af sin skilsmisse jævnligt sagde følgende til sin ekspartner: ”Da vi var gift, havde vi en relation, der var baseret på følelser, nu har vi en relation, som er baseret på aftaler”.

Fordi man i denne situation kan have behov for, at skelne mellem netop følelser og aftaler, så samarbejdet ikke er afhængigt af, hvad man mener, at den anden burde gøre, eller hvad der fremstår rimeligt. Netop fordi forældre i kølvandet af en skilsmisse ofte ikke vil have en enighed om, hvad der er rimeligt. Aftaler omkring samvær, praktiske ting og kommunikation samt et statement a la ovenstående kan være en fin støtte i en overgangsperiode. Hvis samarbejdet bliver svært, kan disse ting være gode at holde fast i også fremadrettet.

 

Birgitte: Hvordan håndterer man savnet og sorgen over, at der er store dele af børnenes liv, som man ikke er del af.

Mit bedste råd er at koncentrere dig om alt det, som du er en del af i barnets liv, og om at nyde og udvikle din tid uden barnet. Samt forholde dig til, at det er et nyt vilkår i dit og barnets liv.

Din primære forældreopgave bliver lidt anderledes, og kommer bl.a. også til at bestå i at bakke op om og være interesseret i ting, som foregår for og med barnet, når barnet er hos den anden forælder.

Når og hvis det lykkedes at få et fornuftigt samarbejde med barnets anden forælder op og stå, så vil der ofte også være mulighed for at deltage i barnets liv, når det er hos den anden forælder. Fx ved at deltage i fælles ting i institution og skole, samt fleksibilitet forældrene imellem.

En mulighed som mange forældre benytter sig af for at følge lidt med i barnets liv, når det ikke er hos dig, er at lave en ’barnets bog’, som enten er mails eller en fysisk eller digital bog, hvori der bliver skrevet i i forbindelse med at barnet skifter mellem de to hjem – sådan en bog kan barnet være med til at skrive i og at læse i. Sproget skal uanset hvad være sådan at barnet, hvis det på et tidspunkt får lyst, kan læse denne bog. Udover at bogen giver forældrene mulighed for at få indblik i barnets liv hos den anden forælder, så er bogen også med til at binde barnets to verdener sammen.

Det at nyde og rekreere i alenetiden betyder ikke, at du har ønsket denne.

For nogle forældre går denne fase, hvor de skal vænne sig til ikke altid at være sammen med deres børn, lettere end for andre.

Fælles er det ofte, at det kan være en hjælp at tillade sig at nyde ’alenetiden’, selvom den hverken er ønsket eller selvvalgt, så kan den være en kærkommen pause. Det at nyde og rekreere i alentiden betyder ikke, at du har ønsket denne. Alenetid kan bl.a. bruges til at lade op, samt til at bygge dig selv op til din nye rolle og til din del af et hensigtsmæssigt forældresamarbejde.

Birgitte: Hvordan påvirker stemningen mellem forældrene barnet – er det ok bare at have det fint på overfladen?

Det er vigtigt, at arbejde på at blive så upåvirket af den anden persons reaktioner og adfærd som muligt, for børn opfanger og fornemmer stort set alt. Samtidig er det jo også vigtigt at huske på, at vi kun er mennesker, og vi kan kun gøre det så godt som muligt. Vi bliver påvirket at hinanden, og det vigtige er, hvordan vi reagerer.

I perioder hvor de voksnes følelser fylder rigtig meget, kan det være nødvendigt at sætte et par ord på dem for børnenes skyld. Det kunne være ’mor og far er kede af det, fordi vi er kede af, at vi ikke kan være kærester mere”. Eller på anden måde få sat ord på, at der er noget på spil. Så sættes barnet fri til at forholde sig til situationen i stedet for at skulle gætte sig til, hvad der kunne være på spil.

Det er naturligvis vigtigt primært at tale om sig selv, og den anden forælder i et neutralt eller positivt tonefald. Hvis barnet siger negative ting om den anden eller spørger til reaktioner, så er det vigtigt at svare, som man ville gøre, hvis barnet fortalte om en ven, en klasselærer etc. Dvs. nysgerrigt og undersøgende uden at konkludere noget på barnets udtalelser.

 

Birgitte: Hvordan skelner man mellem sine børns behov og egne behov?

Det er et meget godt spørgsmål, og rigtig svært at praktisere. I forhold til samvær og trivsel generelt, så er det vigtigt, at holde sig for øje, at det kan være komplekst at afkode, hvad der er på spil for et barn, når barnet reagerer. Derfor er det vigtigt, at man ikke konkluderer, at det nødvendigvis har noget med samværet at gøre, hvis et barn reagerer. Barnet kan reagere på forældrenes interne relation. Barnet kan også reagere på, at mor eller far er bekymret og kigger bekymret på barnet.

Vær også opmærksom på at børn reagerer forskelligt forskellige steder, og det at tage hensyn til barnets behov derfor også er at kigge på ’hele barnet’, og ikke kun de reaktioner eller den adfærd, som du ser, når barnet er hos dig. Hvis du og din ekspartner ser nogle meget forskellige reaktioner fra jeres barn, så kan det være en god ide, at søge hjælp til at forstå jeres barn.

Dette på samme måde som når man skal aflevere et barn i børnehaven, som bliver ked af det ved afleveringen. I den situation gør det en stor forskel, om man som forælder er tryg og rolig ved pædagogerne og den dagligdag, som man skal aflevere barnet til, eller om man ikke føler sig sikker på, at det som foregår, er i orden. Hvis man er tryg ved daginstitutionen, ser man gråd ved afleveringen som barnets reaktion på at skulle sige farvel/ overgå fra en relation til en anden. Hvis man er utryg ved daginstitutionen, kan barnets gråd komme til at gøre en i tvivl om, hvorvidt det betyder, at det er en generel reaktion på at der foregår noget i daginstitutionen, som barnet ikke er tilpas med.

 

Har du generelle råd til dem, der lige er blevet skilt?

  • Søg informationer, hjælp fra andre der har stået i samme situation. Led i dit netværk efter mennesker, der har gennemgået en skilsmisse på en måde, som du tænker er beundringsværdig.
  • Sørg for i så god tid som muligt at have lavet aftaler omkring højtider og traditioner, så både du og dine børn kender planen. Det giver jer alle et overblik og en mulighed for at planlægge og få talt om de nye ting, der skal ske.
  • Søg efter gode og hyggelige ting som kan være med til at skabe nye traditioner både for den tid, hvor du er sammen med dine børn, og den tid, hvor børnene ikke er hos dig.
  • Tillad dig selv at gøre gode ting for dig selv, når du ikke er sammen med børnene. Det gavner alle.
  • Vid at fordi ting er svære og udfordrende lige nu, så er det ikke ensbetydende med, at det bliver sådan for altid. Det tager tid at lande i et nyt liv.
  • Vælg en sparringspartner som ikke er enig med dig på alle punkter. Du får brug for en ven, kollega etc. som kan se udover de følelser, som raser i dig.
  • Husk også at den stemning, som er mellem dig og din ekspartner er den luft, som børnene lever i. børn kan som sagt tåle store forskelle, men de kan ikke tåle konstant konflikt. Vær opmærksom på at børn også opfanger og fornemmer stemninger, selvom forældrene ikke er i samme rum eller overværer dem tale sammen.
  • Overvej om en uenighed er værd at føre til dørs – udspringer uenigheden i en reel trivselsbekymring eller mere i et ønske for dit barn? Hvis det mest er det sidste, så giv slip på uenigheden.
  • Konflikter mellem forældre er ofte mere belastende for børn, end en ekstra samværsdag, antal brusebade, glemte biblioteksbøger eller missede fodboldkampe.


Tusind tak til Majken fordi hun har delt sin erfaring her.

Kender du nogen, der kunne have gavn af indlægget, så del det, og hvis du vil være sikker på at modtage fremtidige blogindlæg så skriv dig op til tirsdagsmailen lige her.

Alt det bedste

stresssymptomer

 

Hej, må jeg sende dig noget?

Få listen "Mine 5 bedste metoder til at finde ro og få kontakt til din indre stemme" og bliv seriøst inspireret af Birgittes tirsdagsmail

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!