fbpx

Hvad gør man når man falder i et sort hul og ikke bare har en dårlig dag?

Når man falder i et sort hul mentalt og følelsesmæssigt, kan det være svært selv at komme op. Her får du mit bud på nogle af de vigtigste ting, du skal huske og konkrete ting, du kan gøre, når du befinder dig et mørkt sted. Vi er forskellige – hvad der virker for dig kan være noget andet end hvad, der virker for mig. Nedenstående er efter min bedste overbevisning -og efter  min personlige og professionelle erfaring meget vigtige ting at huske på,, når vi snubler og har svært ved at komme op.

For et stykke tid siden fik jeg et spørgsmål, der lød som overskriften på dette indlæg. Det kom fra en kvinde, som jeg aldrig har mødt, men som jeg alligevel føler, jeg kender, fordi vi har børn med samme kroniske lidelse, og vi har mailet en del frem og tilbage om ting og sager.

Sjovt nok, så er lige præcis hun én af grundene til, at jeg selv synes, det er nemmere at gennemleve svære dage. Bare det, at jeg ved, at der findes andre mødre derude med lignende udfordringe,r gør det meget nemmere at bære det, jeg nogle gange synes er svært. Jeg plejede faktisk at føle, jeg var den eneste i verden.

Måske er det ét af de største privilegier, man har som psykolog. At man får et mere realistisk billede af, hvordan vi mennesker reelt set har det på indersiden.

For ja, jeg (og de fleste mennesker, jeg har mødt), har også dårlige dage og har også oplevet perioder, hvor alt bliver sort. Måske er det ét af de største privilegier, man har som psykolog , at  man får et mere realistisk billede af, hvordan vi mennesker reelt set har det på indersiden. Vi er selvfølgelig forskellige. Min mand har fx et meget mere lyst og ubekymret sind end jeg fra naturens hånd.

 

Illusionen om et liv uden sorte huller

Jeg bliver hele tiden overrasket over, at selv de mennesker, jeg beundrer for både personlige kvaliteter og professionelle præstationer også har svære dage og svære perioder: Mennesker der ser ud til at have alt og også har det. Stærke relationer, et meningsfuldt og kreativt arbejdsliv, et solidt ægteskab, sunde og glade børn, penge nok, sundhed og styrke på alle planer.

Og her er det vigtigt at sige, at jeg ikke taler om den pseudo-ked-af-det-hed, der så ofte bliver fremvist på Facebook. Jeg taler om den fornemmelse af at være ved at blive opslugt at et indre hul, som mange af os oplever, men som næsten ingen deler på sociale medier.

Der findes selvfølgelig mennesker, der har det fint langt det meste af tiden og aldrig oplever stor smerte, men de færreste går fri i løbet af et liv. Idéen om et liv uden smerte er en illusion. Og den illusion er en del af problemet. Og her er det vigtigt at sige, at jeg ikke taler om den pseudo-ked-af-det-hed, der så ofte bliver fremvist på Facebook. Jeg taler om den fornemmelse af at være ved at blive opslugt at et indre hul, som mange af os oplever, men som næsten ingen deler på sociale medier.

Et velfungerende liv er ikke nogen garanti for, at man ikke engang imellem falder i et sort hul, men når vi er særligt udfordret af en skilsmisse, sygdom, stress, et barn med problemer eller andet er der selvfølgelig større sandsynlighed for, at vi bliver overmandet af udfordringerne. Især hvis vi udfordres over tid eller møder en større belastning, end vi kan kapere.

 

Jeg lykønskede mig selv med, at jeg var et dygtigt menneske

Helt ærligt, så tror jeg,at  jeg før i tiden fik og følte mig som et “dygtigt menneske”, fordi jeg aldrig var bukket under sådan for alvor. Masser af angst og stress på indersiden – absolut! Men aldrig noget med at give op eller føle mig håbløs og sat ud af spillet. Derfor manglede jeg nok lidt ydmyghed – det kan jeg se nu.

Efter nogle år med adskillige indlæggelser, alt for stort pres på flere fronter og angst, der pludseligt blussede op i en grad, som jeg aldrig havde troet, jeg skulle opleve igen, så blev mit bæger overfyldt, og en dag var det mig selv, der følte, jeg følte mig på bunden af en dyb brønd. Et mørkt sted, som man ikke nødvendigvis kunne se udefra, men som gjorde at jeg for første gang i mit liv havde svært ved at finde viljen til at stå op om morgenen.

Det værste var måske, at jeg skammede mig, fordi jeg er psykolog og ikke bare kunne fikse problemet. Jeg følte simpelthen, jeg burde få det bedre, hvis jeg skulle være en ordentlig psykolog.

Jeg begyndte at få tanker om, at min mand og mine børn ville have det bedre uden mig, nu hvor jeg alligevel ikke kunne fungere normalt. Selvom jeg dyrkede yoga, kunne jeg ikke mærke min krop, og selvom jeg gik en tur i det dejlige naturområde, var det som om, der var en glasvæg mellem mig og resten af verden. Jeg tog det simpelthen ikke ind.

Pludselig var jeg ikke det dygtige menneske, jeg ellers havde været vant til at være. Det værste var måske, at jeg skammede mig, fordi jeg er psykolog og ikke bare kunne fikse problemet. Jeg følte simpelthen, jeg burde få det bedre hvis jeg skulle være en ordentlig psykolog. Tåbeligt men sandt.

 

Det er smertefuldt ikke at kunne nyde en solnedgang

Depression bliver af neurobiologen Robert Sapolsky defineret som “…en manglende evne til at nyde solnedgange”. Depression er ikke et ord, jeg bruger særligt meget, og det er der nogle grunde til. En af dem er, at den diagnose ofte skader mere, end den gavner. Men jeg synes, Sapolskys definition er en rammende beskrivelse af, hvordan jeg selv havde det og hvordan mange, jeg møder, har det.

Depression bliver af neurobiologen Robert Sapolsky defineret som “…en manglende evne til at nyde solnedgange”.

At være omgivet af sine børn og ikke kunne mærke skyggen af glæde, at gå en tur i smuk natur uden at kunne nyde det og ikke at kunne føle glæde over vinden på kinderne eller musik, man plejede at nyde er smertefuld og kan også være skræmmende, fordi man bliver bange for, at tilstanden skal vare evigt.

Man kan kalde den tilstand for mange ting. I hvert fald er der tale om at livsenergien ikke flyder som den skal, og det føles som om en eller anden har slukket for hovedafbryderen til den strøm, der ellers normalt flyder gennem os af naturlig vitalitet og glæde.

 

Førstehjælp til mennesker med reelle problemer

Nedenstående punkter, som kan bruges som hjælp til selvhjælp, er skrevet med respekt for, at når vi har det svært, er der som regel en årsag til det. Smerte kommer ikke bare ud af det blå, og derfor havde jeg også lyst til at kalde dette blogindlæg for “Førstehjælp til mennesker med reelle problemer”.

Man kan kalde den tilstand for mange ting. I hvert fald er der tale om at livsenergien ikke flyder som den skal, og det føles som om en eller anden har slukket for hovedafbryderen til den strøm, der ellers normalt flyder gennem os af naturlig vitalitet og glæde.

Jeg tror, de fleste mennesker har reelle udfordringer, men nogle har flere end andre. Idéen om, at vi bare skal lade være med at bekymre os så meget eller at vi bare skal tænke positive tanker kan meget hurtigt opleves som en stor fornærmelse, når man står i et liv med problemer der ikke forsvinder, fordi man holder op med at tænke på dem eller tænker anderledes om dem.

Her får du mit bud på nogle af de vigtigste ting, du kan gøre, når du selv befinder dig et mørkt sted. Vi er forskellige – hvad der virker for dig, kan være noget andet end hvad, der virker for mig eller andre. Nedenstående er dog efter min bedste overbevisning, min personlige og professionelle erfaring meget vigtige ting at huske på, når vi snubler og har svært ved at komme op.

Og det sker for de fleste før eller siden…

1: Mind dig selv om, at du ikke er alene

Lige nu er der andre der, ligesom dig, går rundt og føler, at alt er trist og tungt og svært at bære. Det kan være svært at se eller endda tro på, fordi vi har en tendens til at sammenligne vores egen inderside med andres yderside, og de andre ser jo ud til at have det fint! Men hvor ofte viser du selv, hvordan du egentligt har det, hvis du føler dig trist og tom? Ikke så ofte, vel?

Det kan være vigtigt at minde dig selv om, at du ikke er alene. Allerbedst er det, hvis du kan tale med andre om, hvordan du har det, så du bryder isolationen. Det værste ved at have det dårligt indeni er, at det meget nemt kan få os til at isolere os – og når den autentiske forbindelse til andre mennesker ryger, så er det først, vi for alvor kan ryge ned i et sort hul.

Der er ikke noget i vejen med dig, selvom du har det dårligt, og der er faktisk ingen grund til at skjule det. Du hjælper heller ikke andre ved at skjule din egen smerte – tværtimod er det medicin for både dig og andre, når du tør vise, hvordan du egentligt har det.

Hvordan gør man i praksis?

Helt konkret kan du drage omsorg for dig selv ved at lægge hånden på hjertet og sige det, der nu hjælper dig, som fx “Jeg har det svært lige nu. Jeg er ikke alene. Alle oplever at have det svært. Det kan være svært at være menneske. Jeg er ok, selvom jeg har det svært.”

Og se, om du kan finde én eller flere at tale med om, hvordan du har det. Også selvom det kræver al det mod,du kan mobilisere-en du kender, en professionel eller en gruppe. Det er ikke så meget for at få hjælp som for at give andre muligheden for at sige “Jeg ved godt, hvordan det er at have det svært på den måde”. Eller måske er det dig, der siger det til en anden. En alternativ tilgang er, at du selv finder ud af, hvordan du kan hjælpe én eller anden, der har det svært. Måske endda sværere end dig selv.

2: Lad være med at tro på dine tanker

Selvbebrejdende tanker og håbløse tanker fylder som regel en del, når vi har det svært, og de gavner ikke. Drop skammen og selvbebrejdelserne. De har ingen gang på jord og bunder i en illusion om at du på en eller anden måde ikke er god nok eller at fremtiden ser sort ud.

Der er ingen tvivl om, at når vi havner i et sort hul, så spiller tankerne en enorm rolle. Sandheden er, at hvis vi evner at være til stede i det nuværende øjeblik uden af bekymre os om fremtiden eller gruble over fortiden, så kan vi spare os selv for mange ressourcer og megen lidelse. Dermed ikke sagt, at alle problemer eller al smerte bare forsvinder. Det sker ikke, men det der er tilbage er altid håndterbart.

Vær meget bevidst om, hvilke tanker, du har, og om du lader dig selv tro på dem. Når du er grebet af håbløshed og tomhed, kan dine tanker hurtigt blive meget sort-hvide og præget af en alt-eller-intet-tankegang. Det kan være tanker som “jeg får det aldrig bedre” “Det hele går galt” “Jeg du’r ikke til noget”. Man får det ikke godt af at tro på den slags tanker, og når de dukker op, så vid, at de pr. definition er usande fordi de er meget unuancerede.

Det kan være fint at forsøge at tænke mere realistiske tanker som “Jeg har mine svagheder og styrker som alle andre” “Lige nu er det svært, men livet går op og ned” eller “Jeg har også gode dage, og der er ting, jeg kan gøre for at få det bedre” men det mest effektive er måske at se dine tanker for hvad de er – tanker. Og simpelthen beslutte dig for at være opmærksom på at bruge tiden mere fornuftigt end på at være opslugt af tanker, der alligevel ikke rigtigt fører noget konstruktivt med sig.

Hvordan gør man i praksis?

Meditation er én af de bedste metoder, jeg kender til at få et mere bevidst forhold til dine tanker og til at tage kontrollen tilbage over, hvilke tanker, du vil involvere dig i og hvilke du har brug for at give mindre energi. Forskning peger på at helt ned til 5 minutters meditation dagligt kan gøre en væsentlig forskel. Brug 5 minutter, gerne først på dagen, hvor du blot fokuserer på dit åndedræt. Hver gang, du bliver afledt af en tanke, så læg mærke til det, lad tanken være og vend stille og roligt tilbage til dit åndedræt.

Du kan også vriste dig fri af belastende tanker ved at aflede dig selv med en aktivitet som fx madlavning, bevægelse, noget kreativt, at gøre noget godt for andre, at være sammen med andre mennesker om noget, slå græs eller lytte til en opløftende historie. Det kan også være at meditere for at lære dig selv at blive opmærksom på, at dine tanker løber afsted med dig, eller det kan være.

En metode, der virker for mange, er at vænne dig til at skrive dine tanker ned. Det er en effektfuld måde at blive bevidst om dine selvkritiske og håbløse tanker, som ofte ganske ubevidst driver dig rundt i manegen. Skriv dine tanker ned og se dem så for hvad de er – blot tanker og ikke sandheden om dig eller dit liv.

 

3: Lad din krop være stærk, selvom du ikke føler dig stærk

Da jeg selv på et tidspunkt var fyldt af angst, håbløshed og smerte over ting, der var sket og ting, der muligvis ville ske, hørte jeg en yogalærer sige en sætning, som jeg har husket lige siden. Det var noget i retning af “Let your body be graceful in a graceless situation”. Det kan ikke rigtigt oversættes til dansk da “grace” betyder både nåde og ynde på dansk.

Det hun mente var, at selvom man føler sig ødelagt og selvom man er i en svær situation, kan man godt stille sig i en stærk og smuk yogastilling alligevel. Ikke for at ignorere hvordan man har det, men for at bære sig selv igennem.

Noget af det, jeg selv har brugt er gåture i naturen, dans, spinning, yoga og især qi gong. Især har jeg oplevet, at qi gong har en effekt på energien i min krop og på min forbindelse til verden. Det vigtige er, at du gør noget, der giver dig en fysisk fornemmelse af styrke. Det vil nok virker overfladisk og endda forkert, for når man er havnet i en sort hu,l har man ikke kontakt til kroppens naturlige lyst til at bevæge sig. Find den éne fiber i din krop, du kan motivere til bevægelse og find så en bevægelse, der udtrykker styrke eller glæde. Og bliv så ved indtil der siver lidt ind i sjælen. Det sker før eller siden.

Vi ved fra studier, at måden vi positionerer os på rent fysisk har en direkte indvirkning på vores humør og mentale tilstand, og derfor kan det at bevæge dig, selvom du ikke har overskud eller lyst, være en god genvej til at få det bedre. En enkel yogastilling forvandler ikke et meget mørkt sind fra det ene øjeblik til det andet, men lidt har også ret. Det vil have en effekt på dit humør men endnu vigtigere, så betyder det, at du viser dig selv, at du har styrken til at gøre noget godt for din krop selvom alt er svært.

Hvordan gør man i praksis?

Find en måde at bevæge dig på, der signalerer styrke eller glæde eller en anden kvalitet, du har brug for. Det kan være en rask gåtur udenfor, en serie af yogastillinger, styrkeøvelser eller en dans. Bliv ved – også selvom du ikke mærker effekten lige umiddelbart. Noget kraftfuldt kan også være at stille dig i positioner, der åbner dig for energi. Med fødderne solidt plantet på jorden og armene bredt ud eller over hovedet og håndfladerne opad. Forestil dig så at chi – livsenergien – strømmer ned gennem dig og fylder hver en celle i din krop.

4: Taknemmelighed

Det kan være nemt at afskrive taknemmelighed som overfladisk og som noget, der handler om positiv tænkning. Tro mig, når jeg siger, at der intet overfladisk er ved ægte taknemmelighed. Det at praktisere taknemmelighed kan redde dit liv. Bogstaveligt talt. Forskningen peger på dramatiske effekter af selv enkle taknemmelighedsøvelser i en begrænset periode, og jeg har oplevet på egen krop og har set det hos mange andre, hvordan taknemmelighed kan ændre selv en meget mørk sindstilstand.

Taknemmelighed handler om at finde det, du sætter pris på i dit liv lige nu. Om det så er grundlæggende ting som det, at du har adgang til rent drikkevand eller at dine børn ikke sulter. At du kan trække vejret eller at du kan læse. Eller måske, at du kan høre en fugl synge udenfor dit vindue. Det at begynde at praktisere taknemmelighed, når du har det svær,t kræver en vis portion vilje og tillid til processen, men til gengæld virker det, og det virker hurtigt. Det er helt ok, at du ikke føler dig specielt taknemmelig eller glad i begyndelsen. Hvis du kan finde bare én celle i din krop, der føler sig taknemmelig over et eller andet, så begynd med den.

Hvordan gør man i praksis?

Her har du to forskellige taknemmelighedsøvelser, som jeg har god erfaring for, der virker. Den første handler om at skrive 5 ting ned, hver dag,som  du er taknemmelig for. Gør det enten lige når du slår øjnene op eller som det sidste, inden du går i seng om aftenen, og gør det dagligt i fx 3 uger til en start. Forhåbentligt vil du mærke effekten nok til, at du vil have lyst til at fortsætte.

En anden tilgang er at sætte dig for at lave en liste på 100 ting, du er taknemmelig for. Skriv alt det ned, du kan komme i tanke om og tag listen med dig gennem dagen og hav som mål at gøre den færdig, inden du går i seng.

5: Naturen

Jeg hørte én eller anden sige, at naturen ikke har brug for os, men at vi har brug for naturen. Det tror jeg, er sandt, og jeg tror, især det er sandt, når vi har brug for at finde håb og styrke. Udover andre mennesker er naturen det måske vigtigste sted, vi kan hente fornyede kræfter. Naturen beroliger os, lader os op og giver os evnen til at se tingene i et lidt andet perspektiv.

Mere og mere forskning peger på naturens gavnlige virkning helt ned på cellulært plan, og naturen løfter desuden humøret, fordi naturlige omgivelser udløser dopamin – en neurotransmitter, der sættes i forbindelse med positive følelser. Læs mere her om, hvordan naturen kan være god medicin.

Hvordan gør man i praksis?

Jeg anbefaler nogle gange de mennesker, jeg møder med stress, depression eller andet at overveje at tilbringe en større del af  tiden i naturen. En daglig gåtur eller anden aktivitet i naturen er fantastisk, men udover det kan det være godt at sætte en hel dag eller måske flere dage af til blot at være i naturen. Der sker noget med kroppen og sindet, når vi opholder os i naturen i flere dage ad gangen, og hvis det er længe siden, du har prøvet det, så overvej det nu.

Der er i virkeligheden mange ting, der kan hjælpe os ud af det sorte hul, som mange af os havner i før eller siden på livets vej. Mange veje fører til Rom. For den ene viser det sig at være grønne juicer, for den anden at skrive taknemmelighedslister og den trejde finder hjælp i romaner.

Jeg håber, du blev inspireret af dette blogindlæg – del det gerne, hvis du kender nogen, du tror, kunne have gavn af det.

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.