På et tidspunkt for nogle måneder siden var der en kvinde, der skrev noget til mig, som mange har skrevet før. Hun beskrev, hvordan hun havde kæmpet med stress og angst og svære ting i livet, og hun brugte en sætning, som jeg tit har tænkt på siden.
Især tænker jeg på den, når jeg er vidne til at deltagere på mine forløb, klienter og andre, jeg møder (og jeg selv) forsøger at gennemtvinge vores vilje og gøre ting, selvom kroppen og livet med al tydelighed inviterer os til at gøre noget andet.
Hun skrev:
“Jeg har hele mit liv brugt min krop som stativ for min vilje…”
Og er det ikke bare det, vi ofte gør med kroppen?
Ser den som et vedhæng, der helst bare skal makke ret og fungere, så vi kan komme videre i det nøje planlagte program, vi har udtænkt for vores dage, uger, måneder, år og liv.
Bruger du også din krop som stativ for din vilje?
Du har sikkert hørt det før – du skal lytte til din krop. Det virker jo meget enkelt – hvorfor er det lige, det er så svært?
Det er svært for de fleste af os, fordi kroppens stemme overdøves af en anden stemme, som vi har meget mere tiltro til: vores egen vilje. (og andres forventninger).
Nu er det ikke fordi, jeg er fortaler for, at man skal lægge alt hvad der hedder personlig vilje på hylden. Det er godt og vigtigt at sætte grænser, handle ud fra vigtige værdier og sige til, når der skal siges til. Og det er også godt, at være tunet ind på andres behov i rimelig grad.
Men!
Når det så er sagt, så er din vilje ikke altid din ven. Jeg ved ikke, om det er noget, der kommer med alderen, men (og jeg er lige blev 40 – så må man godt udtale sig som viskvinde) det bliver mere og mere tydeligt for mig, at vi ikke altid selv ved bedst.
Mange af os har en stærk vilje og meget stor tiltro til vores egne planer og idéer. Men livet har efterhånden lært mig, at lige præcis dér, hvor jeg tror, jeg ved bedst, er som regel der, hvor jeg ved mindst.
Hvis alt er gået efter planen i dit liv indtil videre, så er du enten meget ung eller en sjælden undtagelse.
Og du kan sikkert også se, at det er en godt, at tingene ikke altid går, som du ønsker. Selv om det godt kan virke sådan, hvis du primært modtager din information om, hvordan livet er skruet sammen fra Instagram eller Hollywood, så er meningen med livet ikke, at det skal være en behagelig rejse, hvor du selv kontrollerer oplevelserne på vejen ned til mindste detalje.
Hvis alt er gået efter planen i dit liv indtil videre, så er du enten meget ung eller en sjælden undtagelse.
Det ville være uinteressant, og man bliver ganske enkelt ikke et klogere eller gladere menneske af hele tiden at få sin vilje. Den indsigt, empati og sans for hvad der er vigtigt og mindre vigtigt her i livet, har du med garanti ikke fået, fordi alt har fungeret perfekt i dit liv.
Din krop giver dig et reality check
Det der er det gode ved kroppen er, at den lever i virkeligheden og her og nu. Din krop taler altid sandt og er altid værd at lytte til.
Lige præcis dér, hvor du har dine allermest fasttømrede idéer om, hvordan livet skal forme sig, og hvad du selv skal udrette er som regel der, hvor tingene slet ikke går som planlagt. Og meget ofte er det din krop, der stiller sig i vejen og giver dig et reality check.
Du er på vej i én retning. Din krop i den stik modsatte. Og det er en god ting. Det føles bare sjældent sådan, når kroppen siger fra. Men overvej lige, hvad det ville ende med, hvis den ikke gjorde…
Det der er det gode ved kroppen er, at den lever i virkeligheden og her og nu. Din krop taler altid sandt og er altid værd at lytte til.
Er stress så kroppens gave?
Ikke at du altid bare skal se stress eller andre svære ting som en “blessing i disguise”. Det er ikke nogen velsignelse at blive sygemeldt med stress, blive ramt af angst eller depression, gennemgå en svær skilsmisse eller opleve sygdom. Hvem har lyst til det? Ingen!
Og hvem har lyst til at møde ind på jobbet mandag morgen og med det samme blive overvældet af hjertebanken, åndenød og panik i en grad, så man ikke har andet valg end at tage hjem igen for så at sidde dér og være grebet af bekymringer, forvirring, håbløshed, skam og ensomhed. Absolut ingen.
Selvom stress ikke altid er en gave, så er det en oplevelse, du kan vælge at lære meget af.
Stress og andre udfordringer kan koste dyrt, og jeg skal være den sidste til at påstå, at i sidste ende vil du være taknemmelig. Jeg kan nævne mange ting i mit eget og andres liv, jeg ville ønske, aldrig var sket.
Men kroppen hjælper dig så godt den kan til at navigere i de omstændigheder, der nu engang er. Den vil dig det bedste, og den er som regel klogere end dig. Og selvom stress ikke altid er en gave, så er det en oplevelse, du kan vælge at lære meget af.
Du kan selvfølgelig også holde fast i dine idéer om, hvordan livet og du selv skal fungere. Det ændrer bare ikke realiteterne, og din modstand mod, hvordan livet egentligt er vil skabe uendelig mange problemer og unødvendig lidelse.
Kæmper du med stress lige nu?
Når jeg kommer til at tænke på kvindens sætning lige nu, er det fordi, jeg ved, at i disse dage – i perioden efter sommerferien – vil mange opleve, at kroppen protesterer. I form af smerter, træthed, stress, angst og alskens upraktiske og højst uvelkomne symptomer.
Og i første omgang vil mange forsøge at bruge kroppen som stativ for viljen. Forsøge at håndtere uroen ved at dyrke yoga eller meditere derhjemme. Eller tage smertestillende eller sovepiller. Ignorere uroen ved at bruge mere tid på sociale medier eller foran fjernsynet. Måske forsøge at håndtere presset ved at arbejde endnu mere eller bare lade stå til.
Måske virker det i en periode, men hvis du ikke ser problemet i øjnene, så vil kroppen blot efterhånden råbe højere.
Efter sommerferien er højsæson for stresssygemeldinger. Jeg har fået de første henvendelser, og mange spørger, om de ikke kan gå i gang med mit forløb for stressramte nu med det samme. Enten fordi de er bange for, at filmen knækker lige om lidt, eller fordi den allerede er knækket.
Måske er det dig lige nu?
Måske er du mødt ind på dit arbejde efter sommerferien og fik det dårligt med det samme. Måske sad du foran computeren og kunne ikke overskue at gå igang og brød sammen. Måske gemte du dig på toilettet og fik en panikanfald og måtte så tage hjem. Du har nok kunnet mærke det længe, men har ikke vidst, hvad du skulle stille op.
Du tænkte, det ville blive bedre i løbet af sommerferien, men nej.
Eller måske er du stadig på arbejde men kan godt mærke, at du ikke har det godt. Du kæmper, men du kan godt mærke, at det ikke går i længden, hvis du bliver ved med at have det som du har det. Men hvad skal du gøre?
Hvad gør man?
Hvis din krop lige nu står i vejen for dine planer, så har du her mine anbefalinger.
Min erfaring har generelt vist mig, at der ikke kommer noget godt ud af at presse kroppen og hjernen, hvis hele dit system med al tydelighed viser, at der er brug for at stoppe op.
Men hvad gør du, når det nu er altoverskyggende vigtigt, at du kan passe dit job, tjene penge, leve op til andres og dine egne forventninger?
Når din krop vil ét, men du føler dig overbevist om, at det er vigtigt, du gør noget andet…
Første skridt er altid at tune ind på dig selv og din krop. Ikke dine idéer om, hvordan du burde havde det, eller hvordan du tror, du har det. Men hvordan du reelt set har det.
Hvis du er ærlig over for dig selv og giver dig selv et øjeblik til at mærke efter, ved du godt selv, om din krop er for presset. Men ellers kan du se en liste over de mest almindelige stresssymptomer her.
Men hvad gør du, når det nu er altoverskyggende vigtigt, at du kan passe dit job, tjene penge, leve op til andres og dine egne forventninger?
Næste skridt er at få øjnene op for, at der nok er en meget stor uoverenstemmelse mellem, hvordan du egentligt har det og så, hvordan du gerne vil have det.
Og hvad skal du så gøre? Det er her, det er vigtigt at vide, at din krop altid lever i nutiden og i virkeligheden. Din krop taler altid sandt.
Din personlige vilje og dine idéer om, hvad du kan, vil og og bør kan være noget mere tvivlsomme som guide til, hvad der tjener dig bedst i det lange løb.
Så sæt det lange lys på og overvej, om ikke kroppen egentlig forsøger at pejle dig i den retning, der er bedst for dig både nu og på sigt.
Næste vigtige skridt i processen er at overveje, præcis hvad din krop kommunikerer til dig. Hvad siger den egentlig til dig, hvis du lige giver dig tid til at lytte og dropper din egen agenda et øjeblik?
- Måske har du brug for en pause – kort eller lang
- Måske skal måden, du griber tingene an på, justeres
- Måske har du brug for at behandle dig selv og din krop bedre
- Måske er der, hvor du er på vej hen en blindgyde, og din indre stemme prøver at råbe dig op
- Måske skal du lære at tage ansvar for dine egne behov og kommunikere mere klart
- Måske skal du beskytte dig selv bedre eller fjerne dig fra visse relationer
- Måske har du følelser og ubearbejdede traumer, der har brug for rum
- Måske har du brug for mere støtte og hjælp
- Måske har du brug for at droppe en anstrengende facade og bare være mere dig selv
Hvis du har symptomer på alvorlig stress er det altid vigtigt at stoppe op. Måske med en hel eller delvis sygemelding eller omprioritering af dine arbejdsopgaver eller privatliv i en periode.
Stressteori vs. den virkelige verden
Det er så her, der som sædvanlig er langt fra teori til praksis i psykologien.
Ideelt set stopper du op på mikroskopiske måder i løbet af din dag og uge, så du hele tiden er tunet ind på din krop og dine egentlige behov. Du har god kontakt til din krop og kender dine signaler, og på den måde kommer du aldrig i nærheden af et stressammenbrud. Det har du lært i din opvækst eller på et stresshåndteringskursus, og alt er godt.
I praksis er det sjældent sådan, det fungerer. Og hvis du har været på både meditationskursus og har gået til psykolog og stadig føler dig stresset, så er det ikke fordi der er noget i vejen med dig. Det at komme stress til livs er en krævende indre proces, der kræver tålmodighed, åbenhed og villighed til at give slip på din egen vilje.
Og det kræver som regel en god portion erfaring med alt det, der ikke virker, så du til sidst ikke føler du har andre valg end at overgive dig.
Det er som regel en langsommelig, rodet, upraktisk og uskøn proces. Hvis dit liv og dit arbejde med stress ser sådan ud, så er alt som det skal være.
Flere hundrede tusinde danskere er sygemeldt med stress og endnu flere hænger i med neglene. Det er ikke din egen skyld, at du er ramt af stress. Det er langt hen ad vejen et samfundsmæssigt problem.
Men det ER dit ansvar ene og alene at tage hånd om dig selv og at række ud efter og tage imod den fornødne hjælp i processen. Og første skridt vil være at lytte til din krop og tage den alvorligt og til gengæld droppe dine egne planer, hvis de ikke harmonerer med, hvad din krop siger her og nu.
Og i sidste ende vil du ende med at være langt mere tunet ind på dig selv og på den virkelige verden, du vil være mere autentisk i dine relationer, have meget mere at give til verden og vil trives i dit liv uafhængigt af dine omstændigheder. Men så dyb en læring får man sjældent serveret på et sølvfad.
Ønsker du egentligt at blive klogere?
Det er sjovt nok. De fleste af os vil nok mene, at vi gerne vil udvikle os som mennesker. Lære noget. Blive mere indsigtsfulde og få større dybde og mening ind i livet. Men det skal helst lige være på vores måde. Ikke noget med overvældende eller hjerteskærende oplevelser.
Menneskelig udvikling – ja tak. Ubehag og konfrontation med svære følelser – nej tak!
Men hvor har du lært noget vigtigt i dit liv? Om hvad og hvem der betyder noget og om at være til stede i dit liv overfor dig selv og andre? Der hvor alt gik efter planen, eller der hvor livet viste dig på rette vej ved ikke bare at fungere, som du havde tænkt dig?
Hvis du ligner mig og mange andre, jeg har mødt på min vej, så er det at give slip på din egen vilje og i stedet være åben overfor hvad livet rent faktisk har at lære dig det sværeste men vigtigste lektie, du kan lære.
Og et godt sted at starte er at lytte til din krop og se, hvad den egentlig prøver at sige.
Blev du inspireret af dette indlæg? Så har du måske lyst til at tjekke følgende ud:
Om kropsbevidsthed og om kroppen som vej til nu’et
Den personlige pris du betaler for stress, og det eneste, der kan hjælpe dig på ret køl
Da en stressekspert selv fik stress. Hvilke signaler, hun overhørte, og hvordan det kunne ske.
Kærlig hilsen
