Mange oplever at få en stressudløst depression. Ofte – men ikke altid – skyldes depression langvarig stress, også selvom det nogle gange kan være svært at se sammenhængen. Her fortæller jeg historien om Niels – en ung mand, jeg havde som klient for nogle år siden. Hans historie er et eksempel på, hvordan en stressudløst depression kan se ud, og hvad der skal til for at få det bedre.
Hvis du gerne vil vide mere om sammenhængen mellem stress og depression kan du se denne guide til stress og depression. Hvis du gerne vi læse mere om mænd, angst og depression, kan du læse dette indlæg om mænd, angst og depression inkl. strategier til at få det bedre.
Historien om Niels
Jeg mødte Niels for nogle år siden, da jeg var ansat i et jobcenter. Niels var sygemeldt med en depression. Han havde været sygemeldt i adskillige måneder, og beskrev alvorlige depressive symptomer. Han havde haft det meget dårligt, og kunne kun lige med nød og næppe magte at møde op til psykologsamtaler.
Niels kunne i den første samtale umiddelbart ikke pege på nogen årsag til, at han havde det skidt, hverken arbejdsmæssige eller private. Han var måske ikke specielt vild med sit job, men det var “ok”. Og ellers havde han det “fint nok med sit liv”.
Depressionen havde ramt ham nærmest fra den ene dag til den anden, hvor han måtte sygemelde sig og i mange uger frem ikke forlod sin seng. Han så ikke andre mennesker, lukkede ikke op, når nogen ringede på og tog ikke telefonen, når hans forældre ringede. Han levede mest af takeaway og så fjernsyn og følte sig nedtrykt og energiforladt. Denne form for depression havde ramt ham flere gange de seneste få år, men aldrig så hårdt som denne gang.
Var Niels bare disponeret for depression?
Man kunne umiddelbart tænke, at Niels bare var disponeret for depression. Det viste sig dog, at det var stressudløst depression. Både stress og angst lå til grund for de depressive symptomer, men det var arbejdsmæssig stress, der havde sendt ham ud over kanten.
De seneste par år havde Niels været en del af et usædvanligt dårligt arbejdsmiljø med en ubehagelig kultur blandt kollegerne og manglende ledelse. Op til hver af de tidligere sygemeldinger med “depression” havde han været under hårdt arbejdsmæssigt pres i flere måneder. Det samme gjorde sig gældende op til nuværende sygemelding, men forskellen var, at kort inden sygemeldingen var flere kolleger begyndt at mobbe ham groft med hans røde hår.
Derudover havde han – blev han klar over i løbet af vores samtaler – oplevet angst siden en traumatisk oplevelse, han havde haft som 11-årig, hvor han var blevet overfaldet af nogle andre børn. Angst er jo en form for stressfaktor i sig selv, fordi angst sætter kroppen i alarmberedskab, og angsten havde været en følgesvend lige siden.
Niels’ stressfaktorer og hvorfor det er vigtigt ikke bare at kalde problemet “depression”
Der var altså gode grunde til, at Niels havde det dårligt. Det kan have alvorlige følelsesmæssige konsekvenser for et menneske at blive mobbet, hvad end det sker på arbejdspladsen eller i skolen. Det blev hurtigt tydeligt, at Niels’s tidligere og aktuelle depressive symptomer var kommet som følge af en stressreaktion, og den mest væsentlige faktor her og nu var arbejdsmiljøet.
Niels’ primære problem var ikke, at han havde en “depression”. Vi kunne hurtigt blive enige om, at han levede op til alle kriterier, men det løser ikke noget problem at stille diagnosen “depression”. Tværtimod kan det bremse det vigtige arbejde, der ligger i at finde ud af, hvad der egentligt foregår.
Det, der foregik i Niels’ tilfælde var bla. at han:
- Var følelsesmæssigt belastet på grund af mobning – han havde stærke følelser, som der var lagt godt og grundigt låg på.
- Var udmattet på grund af for meget arbejde
- Oplevede angst, der holdt hans nervesystem i konstant alarmberedskab og derfor udmattede ham.
- Håndterede måden, han havde det på på en måde, der gav ham endnu flere problemer og symptomer. Adskillige uger foran fjernsynet, med usund mad, mangel på bevægelse og social kontakt havde drænet ham.
- At der var visse ting, som normalt gav ham glæde og energi, som han helt havde droppet. Til gengæld tog han til takke med venskaber, som ikke gav ham noget godt.
- At han havde et stort selvhad og derfor havde opgivet håbet om at finde en kæreste og få børn, som ellers oprindeligt var en vigtig livsdrøm
Løsningen – hvad Niels gjorde for at få det bedre
Der er altid mange årsager til depression. Det betyder ikke, at løsningen behøver at være indviklet. Der findes sjældent en nem og hurtig løsning på depression, men der findes altid en vej frem. Der er sikkert mange årsager til, at Niels fik det bedre, men herunder fortæller jeg om de vigtigste.
Efter 4 måneder havde han det meget bedre men var stadig sygemeldt fra sin arbejdsplads, fordi jobcentret vurderede, at det belastende arbejdsmiljø kunne gøre ham syg igen. Til gengæld søgte han aktivt et nyt job og havde en velfungerende og aktiv hverdag.
Her er nogle af de vigtigste ting, Niels gjorde for at få det bedre:
- Talte åbent og ærligt med et andet menneske om sine bekymringer – i dette tilfælde en psykolog, som ikke så ham som et psykiatrisk tilfælde men som et almindeligt menneske med forståelige reaktioner på svære ting.
- Blev bekræftet i, at arbejdspladsen havde udsat ham for urimelige krav og uacceptabel behandling.
- Fik en forståelse for både fysiske og psykiske symptomer
- Fik en forståelse for, hvordan hans nuværende måde at håndtere situationen på, fastholdt ham i depressionen.
- Begyndte at spise sundere og bevæge sig. Det gav ham mere energi og bedre kontakt til kroppen og de følelser, han længe havde lagt låg på. Han begyndte med små skridt – en daglig gåtur – og øgede gradvis mængde og intensitet.
- Lavede jævnligt yoga og dyb afspænding og hjalp nervesystemet i ro, så kroppen og hjernen kunne finde ro og lade op
- Spillede musik igen sammen med venner, som han havde gjort flere år tilbage.
- På et dybere plan fik Niels øjnene op for, at de tanker han havde om sig selv, ikke var sandheden. Det gav ham muligheden for at begynde at ændre sit syn på sig selv, hvad han fortjente og hvad han var i stand til.
Niels’ historie illustrerer, at bag depressive symptomer, gemmer der sig altid en historie og meget ofte langvarig stress. Og at ordet “depression” ikke rigtigt kan bruges til noget i sig selv.
Jeg håber, du kunne bruge Niels historie og blev inspireret. Hvis du selv oplever symptomer på depression, så overvej, hvordan stress evt. har spillet en rolle. Tænk så på én enkelt ting, du selv kan gøre her og nu for at begynde at få det bedre.
Kærlig hilsen
