fbpx

21 spørgsmål du skal stille dig selv, hvis du har lyst til at give op

Er du et sted i dit liv lige nu, hvor du har lyst til at give op?

Knust, ødelagt, udmattet, fortvivlet, ensom, overvældet af frygt, håbløshed, selvbebrejdelser og vrede?

Dette indlæg handler ikke om at løfte humøret på en dag, hvor der lige kommer en ting eller to på tværs.

Det er til dage, hvor du tænker;

“ Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Det bliver nok aldrig bedre.”

“Det var en kæmpe fejl (at flytte/blive skilt/sige op/få det job/få børn/ikke få børn/det jeg gjorde). Nu er det hele ødelagt, og det vil plage mig resten af livet.”

“Der er ingen vej frem eller tilbage, og jeg er endt i en blindgyde i mit liv.”

“Jeg får aldrig det liv/den mand/den kvinde/den familie/de børn/det hus/de penge/de oplevelser/de venner, jeg ønsker mig.”

“Jeg er alt for udisciplineret/ alt for bange/ gør mig selv til grin/ alt for meget og alt for lidt. Jeg dur ikke, og det hele kan være lige meget.”

“Jeg kommer mig aldrig over det, jeg har været igennem. Jeg vil for altid være mærket og vil aldrig få det godt igen”.

Som psykolog har man det privilegium, at man får et ret ufiltreret billede af, hvordan mennesker egentlig går og har det på indersiden. Og jeg kan love dig, at hvis du har tanker som ovenstående, så er du mere reglen end undtagelsen.

De fleste af os havner et sted, hvor vi har lyst til at give op på den ene eller den anden måde. Før eller siden – i et øjeblik eller en hel fase af livet.

 

En håndsrækning

Indlægget her er ment som en håndsrækning til dig derude, der føler dig slået helt ud af kurs og ikke længere ved, om du kan blive ved. Måske er du bare lettere opgivende eller også befinder du dig lige nu i det mørkeste mørke.

Der er mange grunde til at ville give op og der er mange måder at gøre det på.

  • Måske har du mistet nogen, du elskede enten til døden, skilsmisse eller andet, og smerten og vreden er ubærlig. Du lukker af følelsesmæssigt og dropper idéen om nogensinde at blive glad igen. Du lader vrede og bitterhed tage over.
  • Måske står du ansigt til ansigt med økonomisk ruin eller offentlig ydmygelse. Du har lyst til at tage livet af dig eller drikke hjernen ud, så du ikke længere kan mærke noget.
  • Måske hænger dit ægteskab i laser, og du orker du ikke længere at kæmpe. Du gør det, der virker som den nemme løsning og tjekker ud enten ved at være utro eller ved at trække dig på andre måder.
  • Måske er du overvældet af stress, angst og/eller depression, og du kan ikke se, hvordan du nogensinde skal blive et helt menneske med et fuldt liv og overgiver dig til håbløshed.

Uanset hvilken situation du befinder dig i, så er dette indlæg en håndsrækning.

Og læg mærke til ordet “håndsrækning”. Hverken jeg eller nogen anden kan hive dig op og ud af handlingslammenslen og mørket, hvis du ikke selv vil. Det kræver, at du kigger op og tror på, at det nytter noget. Eller lader være med at lytte til den del af dig, der ikke tror det nytter.

Og selv rækker ud.

 

Ingen kan tage ansvaret for dig

Der er masser af grunde til at give op, fortæller tankerne dig lige nu. Ingen af dem er gode eller sande, men det er jo ligegyldigt, hvis du vælger at tro på dem. Og sagen er den, at der ikke kommer nogen og forhindrer dig i at give op eller tager ansvaret for dit liv.

Det er der ingen der kan, og hvis de prøver gør de det bare endnu sværere for dig selv at finde vejen.

Og hvor gerne jeg end ville, så kan jeg ikke krybe ind i dit sind og beslutte for dig, at du ikke længere vil lytte til håbløsheden og beslutter, at der ER en vej. Også selvom du ikke kan se den. Det er ganske enkelt en beslutning, du tager inde i dig selv. Det er en beslutning om at blive ved med at sætte én fod foran den anden, ét skridt ad gangen, én dag ad gangen.

Men det hjælper med lidt vejledning. Og her er 21 spørgsmål, du skal stille dig selv, når du har lyst til at give op.


21 spørgsmål du skal stille dig selv, når du har lyst til at give op.

1. Dømmer jeg mig selv?

Udover det svære vi oplever i livet, så har vi det med at gøre det hele værre ved at fordømme os selv. Hvad fortæller du egentlig dig selv? Bakker du dig selv op, som du ville, hvis det var et menneske, du holdt ubetinget af? Eller overdænger du dig selv med bebrejdelser og bekymringer om fremtiden?

 
2. Har jeg ondt af mig selv?

Selvmedlidenhed er en blindgyde. Drop den. Og nej, der er ingen undtagelse her. Jeg har en bekendt, jeg kan ringe til, når jorden forsvinder under mig i mit liv. Hendes svar er altid det samme. Hun siger det på en pæn måde, men ikke så pænt, at jeg ikke hører det; “Drop selvmedlidenheden.”

3. Bilder jeg mig selv ind, jeg er alene?

Fortæller du dig selv, at du er alene? Har du rakt ud til mennesker i dit liv, du stoler på? Og hvis du ikke har nogen i din inderkreds, husker du så dig selv på at der tid enhver tid er mennesker derude, der har det eller har haft det præcis som dig. Find et fællesskab, en gruppe, en telefonlinje eller ræk ud på anden vis. Din læge eller en præst eller psykolog. Eller tal med en højere magt. Du er ikke alene, og du kan ikke gøre alt alene.

4. Hvad har jeg at give?

Hvis du læser med her, har du masser at give og har ikke tid til at have ondt af dig selv. Hvordan ved jeg det? Fordi jeg kender mine læsere, og ved at du er indsigtsfuld, kompetent og modig med hjertet på rette sted. Du har sikkert meget at give, men det vigtigste du har at give det er forståelse for hvad det vil sige at have det svært. Det kan være et blik, en snak, at du handler ind for din ældre nabo eller ganske enkelt en venlig tanke i en andens retning.

5. Er det her begyndelsen på noget godt?

Det fordømte ved nye begyndelser er, at de til forveksling kan ligne ragnarok og enden på dit liv. Når du bliver tvunget til at give slip på noget, er det smertefuldt. At gå konkurs, miste nogen, blive skilt, blive ramt af hardcore stress eller sygdom virker ikke som en god begyndelse på noget som helst. Og smerten og savnet skal ikke underkendes. Men det kan også være en ny begyndelse.

6. Hvad skal jeg lære?

I mit liv har jeg erfaret, at de værste ting, jeg har oplevet, har lært mig de ting, jeg havde brug for at lære. Som jeg kun kunne lære på den hårde måde. Livet har det med at guide dig i den rigtige retning, selvom det slet ikke stemmer med din egen vilje og plan. Hvis du ikke tror, der er en “plan”, er det underordnet.  Plan eller ej – man lærer ikke særligt meget af et liv, der kører på skinner. Og ofte er livet klogere end dig.

 
7. Hvorfor ikke mig?

Vi tager lige den med selvmedlidenhed en ekstra gang. Hvorfor er det dig, der har mistet din mand/dit barn/dit job/er handicappet/kæmper med overvægt/har haft en dårlig barndom/er ramt af stress? Du kunne jo også spørge: Hvorfor ikke dig? Du har ikke særret til et liv uden lidelse.

8. Hvilken indstilling vælger jeg?

Det her handler ikke om at tage ja-hatten på, når alt er mørkt. Det handler om, at du dybt inde i dig selv beslutter dig for, at du vil tage de udfordringer op, livet byder dig. Ydre som indre. At du kan og vil, selvom du ikke aner hvordan. Ingen andre kan tage den beslutning for dig.

9. Er der en solopgang, der skal nydes?

Hvornår har du sidst nydt en solopgang eller solnedgang? Sådan rigtigt givet dig selv lov til at nyde den og droppet alle bekymringer i et kvarter? Giv dig selv lov til at nyde en solopgang. Kør så langt som det skal være efter den. Man skal ikke undervurdere en smuk solopgang. Og hvis det er overskyet, så tag afsted hver dag indtil himlen en dag er blå.

10. Har jeg spist og drukket?

Forbavsende meget kan løses, vis du sørger for at dække dine basale behov. Du kan godt sørge for at få 3 nogenlunde ordentlige måltider i dag, selvom du ikke føler, du har energien. Rom blev ikke bygget på en dag, men hvis du holder fast i det helt basale, så vil tingene blive bedre. Din mentale og følelsesmæssige tilstand har alt at gøre med, om du spiser ordentligt og får nok at drikke.

11. Tror jeg på mine tanker?

Hvis du kigger godt efter vil du opdage, at det ikke er situationen men dine tanker og følelser omkring situationen, der er præget af håbløshed. Følelser er ikke facts, og når du ellers giver dig selv lov til at mærke dem men lader være ved at dvæle ved dem, så passerer de før eller siden. Tanker er heller ikke facts. Håbløshed bor i dine tanker – lad tanker være tanker men lad være med at tro på dem.

12. Har jeg skrevet min taknemmelighedsliste?

Hvis ikke, så er det nu, du skal igang for at give dig selv et reality check. Skriv mindst 5 ting du er taknemmelig for her og nu. At du har adgang til rent vand, at du har arme og ben, at du har givet kassedamen i Rema et smil, at du så et egern på dit cykeltur…. Hvad som helst der giver dig skyggen af glæde. Bliv ved resten af dagen hvis alternativet er at falde tilbage i håbløshed.

13. Er jeg til stede her og nu?

Jeg har været psykolog i 10 år. Uanset hvilken metode, tradition, filosofi eller erfaring, man læner sig op af, så er der ét centralt budskab der går igen: Lær at være til stede her og nu. Hvis du lever det meste af din tid opslugt af tanker om fortiden, fantasier om fremtiden, tanker om andre eller mennesker eller om dig selv, så får du det dårligt. Brug dine sanser, mærk dit åndedræt. Se folk i øjnene. Vær. Her. Nu.

14. Er jeg villig til at tilgive mig selv eller andre – eller skæbnen?

Det kræver enorme mængder energi at være vred på dig selv for at være, som du er og på andre for at være, som de er – eller på livet. Og den eneste, der betaler prisen for den vrede er dig selv. Virkeligheden er som den er, uanset hvad din holdning er til den. Den kan være en hård nyser, men det er til enhver tid spild af tid at benægte den.

15. Har jeg inviteret falske overbevisninger ind i mit sind?

Her bliver det lidt tricky, for du tror jo på dine egne overbevisninger. Men ikke alle overbevisninger er dine venner. Hvis du har fået bildt dig selv ind, at du har brug for prestige, penge, en ægtefælle, børn eller andre specifikke ingredienser i dit liv for at trives, så overvej nøje, om det er sandt. Du har ret til at ønske dig ting eller at sørge over det, der ikke blev, men i sidste ende afhænger din lykke og din sindsro kun af ydre omstændigheder, hvis du selv tillader det.

16. Har jeg bevæget mig?

“Move your body and your body will move your soul” sagde min gamle korleder engang. Bevæg dig krop, sæt én fod foran den anden, stil dig i en “power pose” og se uovervindelig ud. Dit sind er et spejl af din krop, og den kan du altid bevæge. Hvis du er i en situation, hvor du ikke kan bevæge hele din krop, så bevæg den del, du har kontrol over. Eller forestil dig, at du slår flikflak.

17. Hvor nægter jeg at overgive mig til virkeligheden?

Modsat hvad man skulle tro, så er overgivelse og opgivelse ikke det samme. Det er modsætninger! Når du overgiver dig til virkeligheden præcis som den er, så har det intet med opgivelse af gøre. Det kan gøre ondt, men at se virkeligheden i øjnene sparer dig for unødig kamp mod det der ikke kan ændres. Det giver dig mulighed for at sørge ordentligt over det, du har mistet, og det giver dig handlemuligheder.

 
18. Prøver jeg at regne det hele ud?

Håbløshed og opgivenhed bor i dit sind og din overbevisning om, at du kan regne det hele ud via tanker. Det kan du ikke. Intet, der for alvor er værd at forstå her i livet kan begribes rationelt. Du kan lige så godt give slip på den falske sikkerhed der ligger i mental kontrol. “Spring ud på de 70.000 favne vand” som Kierkegaard ville sige. Og gør det igen og igen, hver gang du falder for fristelsen til at tro, at du forstår det hele.

19. Fokuserer jeg på mig selv?

De fleste af os bruger det meste af vores vågne tid på at tænke på os selv, hvordan vi har det, hvad vi kan eller ikke kan og hvordan andre mennesker ser os. Måske synes du ikke, det er selvoptaget at være overvældet af angst eller depression. Men tænk igen. Find noget andet meningsfuldt end dig selv og din egen misere at koncentrere dig om, og dit humør bliver øjeblikkeligt bedre.

 
20. Hvem og hvad omgiver jeg mig med?

Omgiver du dig med mennesker, der er hjertevarme og konstruktive eller med mennesker, der udstråler negativitet? Nogle mennesker lever af negativitet – de sladrer om andre og om alt det negative og skandaløse, de kan finde på. Redigér dem ud af dit liv eller minimér dit samvær med dem. Det gælder ikke kun andre mennesker men nyheder, bøger, TV-programmer og ting, du suger til dig på nettet. Omgiv dig med inspiration, venlighed og håb, og bring selv god energi med dig, hvor du går.

21. Sætter jeg det lange lys på?

Hvis du lige nu er så forpint, i sorg, rasende eller opgivende, at du har svært ved at se dig ud af det, så husk at sætte det lange lys på. Sorg, smerte og savn aftager med tiden. Desperation har sin udløbsdato. Forandring kan være smertefuld, men alt blive bedre med tiden. Også det ubærlige. Giv dig selv lov til at være ked af det men husk også altid at have et fast blik rettet mod horisonten, så du ikke drukner.


Og det var det. Hvis bare ét af disse spørgsmål gav dig mere håb eller pegede dig i retning af en handlemulighed, så er min mission fuldført!

Hvis du spørger mig, hvad min vigtigste mission er som psykolog, er det nok at sprede håb ud til de mennesker, der har brug for det.

Der er ikke noget i vejen med dig, hvis du lige nu føler, dit liv og du selv er kørt helt af sporet. Det kan ske for alle, og jeg ville ønske, vi alle var mere forberedt på, at før eller siden kommer man til at stå der med fletningerne i postkassen, et nervesystem, der hænger i laser, et knust hjerte eller en forlist drøm.

Det der er vigtigt er, at du omgiver dig selv med håb og rækker ud efter hjælp. Og stiller dig selv de rigtige spørgsmål


Lyt til denne korte episode af “Psykologen i Øret”, hvor jeg introducerer dette blogindlæg og fortæller lidt om et bogmanuskript jeg selv skrev, da jeg havde været igennem en hård tid:

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

27 kommentarer

  1. Helle siger:

    Kære Birgitte
    Fedt indlæg du har skrevet – jeg kunne virkelig godt lide det. Hvis du engang får tid og lyst kunne jeg godt tænke mig at du skrev noget mere om punkt 18.
    Ha en god dag-

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Helle. Dejligt du kunne lide det – det vil jeg skrive mig bag øret:)

  2. Helle siger:

    Tak for denne liste, det var lige, hvad jeg havde brug for at læse netop i dag.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Helle, Dejligt, du kunne bruge den:) KH Birgitte

  3. Lotte siger:

    Det er godt nok et lidt ældre indlæg – men for mig er det et velplaceret “spark” lige i rette tid. Tak for det.. måske er der alligevel et håb forude ..

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Dejligt det kunne bruges – og kom i rette tid til dig:) KH Birgitte

  4. Mie siger:

    Hej Birgitte
    Falde ved ren tilfældighed over det her indlæg. I aften var det ligesom om at alt for mange ting kulminerede i mit hoved, men dit indlæg virkede på en måde som en stopklods. Trælsheden, der for en halv time fyldte alt, er ligesom midlertidigt parkeret og jeg kan på magisk vis klare opvasken igen.
    Tak for et dejligt indlæg, der gav mig en følelse af at være blevet gennemskuet og holdt til ansvar, men på empatisk og humoristisk måde, hvilket var hvad jeg havde brug for.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Selv tak Mie, hvor er det bare godt at høre. Og ja, den opvask tager jo ikke sig selv:) KH Birgitte

  5. Rune siger:

    Gælder det også mænd? Det rammer nemlig meget godt

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Det gælder i allerhøjeste grad også mænd:) KH Birgitte

  6. Kim siger:

    Kære Birgitte,
    Rigtigt godt indlæg, der er virkeligt mange brugbare ting. Jeg har brugt dine Podcasts rigtigt meget, de har hjulpet mig meget efter jeg mistede min hustru efter 49 års ægteskab for 3 måneder siden. Ligesom jeg har brugt samtaler med min psykolog. Nu er jeg ved at komme lidt videre.
    Kh Kim

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hvor er jeg ked af at høre, at du har mistet din hustru. Er glad for at vide, at mine podcasts har kunnet være en hjælp i den proces. KH Birgitte

  7. Melita siger:

    Kære Birgitte.
    Jeg fandt dig under en gennemsøgning efter hjælp til oprydning, og læste dine gode råd.
    Jeg er så håbløs ked af det og fortabt efter at min mand døde for præcis 1 år siden og der er ingen at holde hus for længere.
    Eller at elske eller tale med og jeg har faktisk ingen som jeg kan lette mit hjerte over for.
    Jeg tænkte at det var lettere for os alle hvis jeg tog mit eget liv, men kan ikke holde ud at tænke på at mine børn skal rydde op i det uorden som jeg ikke engang selv kan finde ud af.
    Jeg har aldrig boet alene i i længere tid i mine 76 år, og jeg har så megen angst for fremtiden og for mig selv.

    Jeg læste dine råd og kunne mærke hvordan jeg efterhånden fik det bedre og bedre i mine tanker, og jeg vil gerne sige dig tak fordi jeg fik drejet min hjerne bort den mørke tilstand af selvopgivelse.

    Jeg græder bare hele tiden og når jeg ser på mine bunker af ting i huset, er jeg lige ved at kaste op af kvalme over alle de ting som jeg ikke vil kunne nå at bruge i den tid jeg har tilbage at leve i.
    Jeg er rædselslagen ved tanken om at jeg aldrig vil få det bedre psykisk eller fysisk,men du har lukket lidt lys ind i mit mørke og jeg er dig så taknemmelig.
    Venlig hilsen M.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Kære Melita.
      Hvor er jeg glad for, at det kunne hjælpe. Og det er så forståeligt, at du er overvældet efter at have mistet din mand efter så mange år. Jeg er kun 42 men ville heller ikke ane, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg mistede min mand.

      Vi har alle brug for nogen at tale med, og det er en svær overgang, når vi mister en livspartner. Jeg vil opfordre dig til at finde én du kan tale med. Én i familien, din læge, en psykolog eller præst. Det er ikke meningen, vi skal klare det hele selv, og de svære tanker, du kæmper med er det vigtigt at få vendt med en anden. Jeg er sikker på, du nok skal få det bedre med tiden og få livslysten tilbage, men det kan tage tid, så det er noget med små skridt – én dag ad gangen.

      Kærlig hilsen

      Birgitte

  8. M. siger:

    Hej. Puha det var nyttigt, og ja man er nok nået der til hvorefter godt spark bag i er det rette, og det gjorde dit indlæg. Krisen har kradset megetttttt længe og livet føles mere ondt end godt af mange årsager, men dine input sætter tingende i et perspektiv hvor det giver stof til eftertanke og hvor man lige fandt et eller andet håb i mængden. Jeg tror jeg sætter langt lys på. Af hjertet tak

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej M. Dejligt det kan bruges – på med det lange lys:) KH Birgitte

  9. Lotte siger:

    Jeg har kigget mange gange på din hjemmeside og mange ting er bare så gode!
    Jeg sidder fast, rigtig fast i håbløshed, frygt og smerte. Jeg har længe (desværre 4 år) vist hvad jeg gerne ville gøre, hvor løsningen var, men jeg havde ikke modet til at stå ved min intuition og nu er det for sent med din form for mulighed.
    Jeg er bange for at gøre det som er bedst for mig og min tvivl er nu så voldsom at folk trækker sig fra mig pga. min negative cirkel og jeg kan godt forstå dem, men det rammer en dyb ensomhed og smerter så voldsomt og alligevel bliver jeg siddende og prøver at regne ud hvad jeg skal gøre, selvom jeg nok har svaret, men frygten for at det er for sent sidder dybt i mig og jeg er begyndt at få rigtig dumme tanker.
    Jeg har undertrykt min indre stemme så længe og ved nu ikke om mit liv bare skal være som det er nu fordi jeg har lært at have det godt i lidelse, selvom det ikke burde være sådan.
    Jeg er bange!
    Tak for indlæg og din hjemmeside!
    Bh Lotte

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Lotte
      Selv tak:) Og ja, det kan være nemmere sagt end gjort at handle på det, man godt ved er det rigtige. Der er altid en gevinst ved at blive der, hvor vi er, selvom det er et dårligt sted. Tryghed eller noget andet. Hvad mon din gevinst er? Det kan godt betale sig at overveje. Og så er det jo også sådan, at klarhed følger handling. Ikke omvendt. Så er kommer den dag, hvor du må handle eller måske bliver tvunget til det, og så kan du bedre se klart. Så et skridt i en hvilken som helst retning er bedre end at tænke mere, vil jeg tro.
      KH Birgitte

  10. Thyge siger:

    Kære Birgitte.
    Tak for dine gode og inspirerende indlæg.
    Jeg er 77 år og mine første 60 år var så priviligerede, at jeg ikke rigtig lærde at takle modgang. Så traf jeg herefter forkerte beslutninger og begyndte at få alderssygdomme, hvilket begge førte til at jeg mistede stort set alt, som glædede mig. I min alder med forventet kort restlevetid er der svært at bygge noget positivt op igen selv med dine råd. Jeg føler at jeg er til at skrotte, som mekanikeren ville sige, Nu er jeg heldigvis ikke en bil, men selvmord foresvæver mig ofte som en mulighed.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Selv tak Thyge
      Jeg kan godt forstå, det kan være nogle helt andre ting, der betyder noget i din ende af livet. Omvendt så kan jeg forestille mig, at du med din unikke erfaring har meget at give videre. Hvis tanker om selvmord plager dig vil jeg helt klart anbefale dig at kontakte din læge, en psykolog eller en anden, du har tillid til. Sindet begynder at komme med meget svære tanker, når vi føler alt er håbløst og udsigtsløst. Det kan være svært selv at vende, så jeg håber du kan række ud til noget. Og så skal du også vide, der er utroligt mange ældre, der har det på samme måde.
      KH Birgitte

  11. Sille siger:

    Kære Birgitte,
    Tak for et meget fint skriv.
    Det er så vigtigt det med at forstå- at de tanker man tænker, ikke er sandheden. Og sætte spørgsmålstegn ved det.

    Men der er een ting der skurrer i min hjerne. Og det er når Du skriver at alting bliver bedre med tiden.
    Så bliver Jeg nærmest vred indeni…. Og min hjerne skriger “Det er løgn”…. Måske forstår Jeg det ikke. Eller måske har Jeg et brist/blok her….?

    Jeg har været igennem – eller er vel stadig i et meget langt sorgforløb over tabet af mine ikke fuldborne og ufødte børn. Og tabet af det liv og den fremtid der døde sammen med Dem.
    Min Emilie og Christian og lille Peter.

    Det er 3 og et halvt år siden at Jeg måtte opgive at blive mor. Og nu er Jeg for gammel. Og fraskilt.

    Jeg bærer sorgen og savnet i mig hver eneste dag. Og den fylder rigtigt meget – selvom andre mennesker ikke kan se den. Somom Jeg har en stor usynlig udposning på min krop som Jeg slæber rundt på dag og nat og allesteder – og som Jeg ikke kan komme af med.
    Den gør det svært at passe ind nogensteder. Mentalt.

    Hvordan skal det nogensinde blive bedre?
    Jeg er blevet bedre til at tøjle mine følelser og kan igen fungere rent fysisk, dvs passe et arbejde etc.
    Men smerten er den samme.

    Mange taknemmelige tanker
    Den ufrivillige barnløse

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Sille
      selv tak – dejligt det kunne bruges. Alt bliver ikke bedre med tiden i den forstand, at alt går, som vi ønsker. Og sorg forsvinder heller ikke med tiden – ikke over store og dybe tab. Jeg tror, at det der kan blive bedre, hvis vi ønsker det, det er pladsen omkring alt det svære. Så vi får mere bevidsthed og taknemmelighed ind i det liv, vi nu engang har. Smerten ændrer sig ikke, men det kan den måde, vi møder smerten på, og dermed ændrer tingene sig. Det tror jeg imidlertid ikke er noget, vi kan gøre alene. Jeg tror vi alle har brug for ligesindende og nogle gange hjælp for at komme videre. Håber det giver mening!
      KH og alt det bedste
      Birgitte

  12. Jk siger:

    Du har jo fuldstændig ret i det du skriver jeg er selv tidligere Drankker ja op og ned tur det er meget svært.men tak for en gode læsning det gav en gode mening du skal bare forsætte med din skrivinge.jeg tro på at du giver andre mennesker et nyt live synes når de er ned i skidt

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Tak JK!

  13. Andreas siger:

    Dette er den mest brugbare samling af leveregler, jeg nogensinde har set. Tak for den
    Personligt har jeg altid haft det vanskeligt med nr. 17 – at se virkeligheden i øjenene, præcis som den er – herunder at måtte acceptere sine fysiske og mentale begrænsninger. Det kan synes helt umuligt, men alternativet er jo det rene helvede.

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Andreas. Hvor er jeg glad for, at du kunne bruge dem. Og ja – det skal som regel gøre ondt, før vi vælger at acceptere svære omstændigheder. Som du selv skriver, så er alternativet værre, men det kan være en proces at nå dertil! KH Birgitte

  14. Mads siger:

    Hvor ville jeg ønske jeg havde set de 21 punkter noget før. Jeg havde hengivet mig til en negativ spiral, hvor jeg overfortolker psykiske og fysiske signaler, og langt undervurderer min egen kunnen. Jeg var nærmest druknet i selvmedlidenhed. Nu viser der sig et klarsyn efter at have brugt tid på din blog. Nu har jeg bare taget for mange forholdsregler for at passe på mig selv, og fravalgt det jeg egentlig gerne ville.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.