Er du et sted i dit liv lige nu, hvor du har lyst til at give op?

Knust, ødelagt, udmattet, fortvivlet, ensom, overvældet af frygt, håbløshed, selvbebrejdelser og vrede?

Dette indlæg handler ikke om at løfte humøret på en dag, hvor der lige kommer en ting eller to på tværs.

Det er til dage, hvor du tænker;

“ Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Det bliver nok aldrig bedre.”

“Det var en kæmpe fejl (at flytte/blive skilt/sige op/få det job/få børn/ikke få børn/det jeg gjorde). Nu er det hele ødelagt, og det vil plage mig resten af livet.”

“Der er ingen vej frem eller tilbage, og jeg er endt i en blindgyde i mit liv.”

“Jeg får aldrig det liv/den mand/den kvinde/den familie/de børn/det hus/de penge/de oplevelser/de venner, jeg ønsker mig.”

“Jeg er alt for udisciplineret/ alt for bange/ gør mig selv til grin/ alt for meget og alt for lidt. Jeg dur ikke, og det hele kan være lige meget.”

“Jeg kommer mig aldrig over det, jeg har været igennem. Jeg vil for altid være mærket og vil aldrig få det godt igen”.

Som psykolog har man det privilegium, at man får et ret ufiltreret billede af, hvordan mennesker egentlig går og har det på indersiden. Og jeg kan love dig, at hvis du har tanker som ovenstående, så er du mere reglen end undtagelsen.

De fleste af os havner et sted, hvor vi har lyst til at give op på den ene eller den anden måde. Før eller siden – i et øjeblik eller en hel fase af livet.

give op

En håndsrækning

Indlægget her er ment som en håndsrækning til dig derude, der føler dig slået helt ud af kurs og ikke længere ved, om du kan blive ved. Måske er du bare lettere opgivende eller også befinder du dig lige nu i det mørkeste mørke.

Der er mange grunde til at ville give op og der er mange måder at gøre det på.

  • Måske har du mistet nogen, du elskede enten til døden, skilsmisse eller andet, og smerten og vreden er ubærlig. Du lukker af følelsesmæssigt og dropper idéen om nogensinde at blive glad igen. Du lader vrede og bitterhed tage over.
  • Måske står du ansigt til ansigt med økonomisk ruin eller offentlig ydmygelse. Du har lyst til at tage livet af dig eller drikke hjernen ud, så du ikke længere kan mærke noget.
  • Måske hænger dit ægteskab i laser, og du orker du ikke længere at kæmpe. Du gør det, der virker som den nemme løsning og tjekker ud enten ved at være utro eller ved at trække dig på andre måder.
  • Måske er du overvældet af stress, angst og/eller depression, og du kan ikke se, hvordan du nogensinde skal blive et helt menneske med et fuldt liv og overgiver dig til håbløshed.

Uanset hvilken situation du befinder dig i, så er dette indlæg en håndsrækning.

Og læg mærke til ordet “håndsrækning”. Hverken jeg eller nogen anden kan hive dig op og ud af handlingslammenslen og mørket, hvis du ikke selv vil. Det kræver, at du kigger op og tror på, at det nytter noget. Eller lader være med at lytte til den del af dig, der ikke tror det nytter.

Og selv rækker ud.

Ingen kan tage ansvaret for dig

Der er masser af grunde til at give op, fortæller tankerne dig lige nu. Ingen af dem er gode eller sande, men det er jo ligegyldigt, hvis du vælger at tro på dem. Og sagen er den, at der ikke kommer nogen og forhindrer dig i at give op eller tager ansvaret for dit liv.

Det er der ingen der kan, og hvis de prøver gør de det bare endnu sværere for dig selv at finde vejen.

Og hvor gerne jeg end ville, så kan jeg ikke krybe ind i dit sind og beslutte for dig, at du ikke længere vil lytte til håbløsheden og beslutter, at der ER en vej. Også selvom du ikke kan se den. Det er ganske enkelt en beslutning, du tager inde i dig selv. Det er en beslutning om at blive ved med at sætte én fod foran den anden, ét skridt ad gangen, én dag ad gangen.

Men det hjælper med lidt vejledning. Og her er 21 spørgsmål, du skal stille dig selv, når du har lyst til at give op.

21 spørgsmål du skal stille dig selv, når du har lyst til at give op.

1. Dømmer jeg mig selv?

Udover det svære vi oplever i livet, så har vi det med at gøre det hele værre ved at fordømme os selv. Hvad fortæller du egentlig dig selv? Bakker du dig selv op, som du ville, hvis det var et menneske, du holdt ubetinget af? Eller overdænger du dig selv med bebrejdelser og bekymringer om fremtiden?

2. Har jeg ondt af mig selv?

Selvmedlidenhed er en blindgyde. Drop den. Og nej, der er ingen undtagelse her. Jeg har en bekendt, jeg kan ringe til, når jorden forsvinder under mig i mit liv. Hendes svar er altid det samme. Hun siger det på en pæn måde, men ikke så pænt, at jeg ikke hører det; “Drop selvmedlidenheden.”

 

3. Bilder jeg mig selv ind, jeg er alene?

Fortæller du dig selv, at du er alene? Har du rakt ud til mennesker i dit liv, du stoler på? Og hvis du ikke har nogen i din inderkreds, husker du så dig selv på at der tid enhver tid er mennesker derude, der har det eller har haft det præcis som dig. Find et fællesskab, en gruppe, en telefonlinje eller ræk ud på anden vis. Din læge eller en præst eller psykolog. Eller tal med en højere magt. Du er ikke alene, og du kan ikke gøre alt alene.

 

4. Hvad har jeg at give?

Hvis du læser med her, har du masser at give og har ikke tid til at have ondt af dig selv. Hvordan ved jeg det? Fordi jeg kender mine læsere, og ved at du er indsigtsfuld, kompetent og modig med hjertet på rette sted. Du har sikkert meget at give, men det vigtigste du har at give det er forståelse for hvad det vil sige at have det svært. Det kan være et blik, en snak, at du handler ind for din ældre nabo eller ganske enkelt en venlig tanke i en andens retning.

 

5. Er det her begyndelsen på noget godt?

Det fordømte ved nye begyndelser er, at de til forveksling kan ligne ragnarok og enden på dit liv. Når du bliver tvunget til at give slip på noget, er det smertefuldt. At gå konkurs, miste nogen, blive skilt, blive ramt af hardcore stress eller sygdom virker ikke som en god begyndelse på noget som helst. Og smerten og savnet skal ikke underkendes. Men det kan også være en ny begyndelse.

 

6. Hvad skal jeg lære?

I mit liv har jeg erfaret, at de værste ting, jeg har oplevet, har lært mig de ting, jeg havde brug for at lære. Som jeg kun kunne lære på den hårde måde. Livet har det med at guide dig i den rigtige retning, selvom det slet ikke stemmer med din egen vilje og plan. Hvis du ikke tror, der er en “plan”, er det underordnet.  Plan eller ej – man lærer ikke særligt meget af et liv, der kører på skinner. Og ofte er livet klogere end dig.

7. Hvorfor ikke mig?

Vi tager lige den med selvmedlidenhed en ekstra gang. Hvorfor er det dig, der har mistet din mand/dit barn/dit job/er handicappet/kæmper med overvægt/har haft en dårlig barndom/er ramt af stress? Du kunne jo også spørge: Hvorfor ikke dig? Du har ikke særret til et liv uden lidelse.

 

8. Hvilken indstilling vælger jeg?

Det her handler ikke om at tage ja-hatten på, når alt er mørkt. Det handler om, at du dybt inde i dig selv beslutter dig for, at du vil tage de udfordringer op, livet byder dig. Ydre som indre. At du kan og vil, selvom du ikke aner hvordan. Ingen andre kan tage den beslutning for dig.

 

9. Er der en solopgang, der skal nydes?

Hvornår har du sidst nydt en solopgang eller solnedgang? Sådan rigtigt givet dig selv lov til at nyde den og droppet alle bekymringer i et kvarter? Giv dig selv lov til at nyde en solopgang. Kør så langt som det skal være efter den. Man skal ikke undervurdere en smuk solopgang. Og hvis det er overskyet, så tag afsted hver dag indtil himlen en dag er blå.

 

10. Har jeg spist og drukket?

Forbavsende meget kan løses, vis du sørger for at dække dine basale behov. Du kan godt sørge for at få 3 nogenlunde ordentlige måltider i dag, selvom du ikke føler, du har energien. Rom blev ikke bygget på en dag, men hvis du holder fast i det helt basale, så vil tingene blive bedre. Din mentale og følelsesmæssige tilstand har alt at gøre med, om du spiser ordentligt og får nok at drikke.

11. Tror jeg på mine tanker?

Hvis du kigger godt efter vil du opdage, at det ikke er situationen men dine tanker og følelser omkring situationen, der er præget af håbløshed. Følelser er ikke facts, og når du ellers giver dig selv lov til at mærke dem men lader være ved at dvæle ved dem, så passerer de før eller siden. Tanker er heller ikke facts. Håbløshed bor i dine tanker – lad tanker være tanker men lad være med at tro på dem.

 

12. Har jeg skrevet min taknemmelighedsliste?

Hvis ikke, så er det nu, du skal igang for at give dig selv et reality check. Skriv mindst 5 ting du er taknemmelig for her og nu. At du har adgang til rent vand, at du har arme og ben, at du har givet kassedamen i Rema et smil, at du så et egern på dit cykeltur…. Hvad som helst der giver dig skyggen af glæde. Bliv ved resten af dagen hvis alternativet er at falde tilbage i håbløshed.

 

13. Er jeg til stede her og nu?

Jeg har været psykolog i 10 år. Uanset hvilken metode, tradition, filosofi eller erfaring, man læner sig op af, så er der ét centralt budskab der går igen: Lær at være til stede her og nu. Hvis du lever det meste af din tid opslugt af tanker om fortiden, fantasier om fremtiden, tanker om andre eller mennesker eller om dig selv, så får du det dårligt. Brug dine sanser, mærk dit åndedræt. Se folk i øjnene. Vær. Her. Nu.

 

14. Er jeg villig til at tilgive mig selv eller andre – eller skæbnen?

Det kræver enorme mængder energi at være vred på dig selv for at være, som du er og på andre for at være, som de er – eller på livet. Og den eneste, der betaler prisen for den vrede er dig selv. Virkeligheden er som den er, uanset hvad din holdning er til den. Den kan være en hård nyser, men det er til enhver tid spild af tid at benægte den.

15. Har jeg inviteret falske overbevisninger ind i mit sind?

Her bliver det lidt tricky, for du tror jo på dine egne overbevisninger. Men ikke alle overbevisninger er dine venner. Hvis du har fået bildt dig selv ind, at du har brug for prestige, penge, en ægtefælle, børn eller andre specifikke ingredienser i dit liv for at trives, så overvej nøje, om det er sandt. Du har ret til at ønske dig ting eller at sørge over det, der ikke blev, men i sidste ende afhænger din lykke og din sindsro kun af ydre omstændigheder, hvis du selv tillader det.

 

16. Har jeg bevæget mig?

“Move your body and your body will move your soul” sagde min gamle korleder engang. Bevæg dig krop, sæt én fod foran den anden, stil dig i en “power pose” og se uovervindelig ud. Dit sind er et spejl af din krop, og den kan du altid bevæge. Hvis du er i en situation, hvor du ikke kan bevæge hele din krop, så bevæg den del, du har kontrol over. Eller forestil dig, at du slår flikflak.

17. Hvor nægter jeg at overgive mig til virkeligheden?

Modsat hvad man skulle tro, så er overgivelse og opgivelse ikke det samme. Det er modsætninger! Når du overgiver dig til virkeligheden præcis som den er, så har det intet med opgivelse af gøre. Det kan gøre ondt, men at se virkeligheden i øjnene sparer dig for unødig kamp mod det der ikke kan ændres. Det giver dig mulighed for at sørge ordentligt over det, du har mistet, og det giver dig handlemuligheder.

18. Prøver jeg at regne det hele ud?

Håbløshed og opgivenhed bor i dit sind og din overbevisning om, at du kan regne det hele ud via tanker. Det kan du ikke. Intet, der for alvor er værd at forstå her i livet kan begribes rationelt. Du kan lige så godt give slip på den falske sikkerhed der ligger i mental kontrol. “Spring ud på de 70.000 favne vand” som Kierkegaard ville sige. Og gør det igen og igen, hver gang du falder for fristelsen til at tro, at du forstår det hele.

 

19. Fokuserer jeg på mig selv?

De fleste af os bruger det meste af vores vågne tid på at tænke på os selv, hvordan vi har det, hvad vi kan eller ikke kan og hvordan andre mennesker ser os. Måske synes du ikke, det er selvoptaget at være overvældet af angst eller depression. Men tænk igen. Find noget andet meningsfuldt end dig selv og din egen misere at koncentrere dig om, og dit humør bliver øjeblikkeligt bedre.

20. Hvem og hvad omgiver jeg mig med?

Omgiver du dig med mennesker, der er hjertevarme og konstruktive eller med mennesker, der udstråler negativitet? Nogle mennesker lever af negativitet – de sladrer om andre og om alt det negative og skandaløse, de kan finde på. Redigér dem ud af dit liv eller minimér dit samvær med dem. Det gælder ikke kun andre mennesker men nyheder, bøger, TV-programmer og ting, du suger til dig på nettet. Omgiv dig med inspiration, venlighed og håb, og bring selv god energi med dig, hvor du går.

21. Sætter jeg det lange lys på?

Hvis du lige nu er så forpint, i sorg, rasende eller opgivende, at du har svært ved at se dig ud af det, så husk at sætte det lange lys på. Sorg, smerte og savn aftager med tiden. Desperation har sin udløbsdato. Forandring kan være smertefuld, men alt blive bedre med tiden. Også det ubærlige. Giv dig selv lov til at være ked af det men husk også altid at have et fast blik rettet mod horisonten, så du ikke drukner.


Og det var det. Hvis bare ét af disse spørgsmål gav dig mere håb eller pegede dig i retning af en handlemulighed, så er min mission fuldført!

Hvis du spørger mig, hvad min vigtigste mission er som psykolog, er det nok at sprede håb ud til de mennesker, der har brug for det.

Der er ikke noget i vejen med dig, hvis du lige nu føler, dit liv og du selv er kørt helt af sporet. Det kan ske for alle, og jeg ville ønske, vi alle var mere forberedt på, at før eller siden kommer man til at stå der med fletningerne i postkassen, et nervesystem, der hænger i laser, et knust hjerte eller en forlist drøm.

Det der er vigtigt er, at du omgiver dig selv med håb og rækker ud efter hjælp. Og stiller dig selv de rigtige spørgsmål

Alt det bedste

Birgitte

Motion mod stress

 

 

 

Ps. Lyt til denne korte episode af “Psykologen i Øret”, hvor jeg introducerer dette blogindlæg og fortæller lidt om et bogmanuskript jeg selv skrev, da jeg havde været igennem en hård tid:

Hej, må jeg sende dig noget?

Få emailserien "3 ting du skal gøre for ikke at hænge fast i stress og angst" bliv seriøst inspireret af Birgittes tirsdagsmail

Tak for tilmeldingen - du har fået en mail!