For nylig holdt jeg et foredrag for Røde Kors i København med titlen “At være med det svære”. Her deler jeg nogle af de vigtigste pointer – og giver dig samtidig konkrete redskaber og brugbare sætninger, du kan tage med dig i praksis.
Det er ikke en selvfølge, at vi bliver stærkere af modgang
Livet er svært. Og vi kan godt lide historier om, hvordan mennesker overkommer svære ting og bliver stærkere og bedre udgaver af sig selv. Det sker dog ikke altid, og det sker ikke af sig selv. Som Peter Lund Madsen har sagt:
“ …. der skal ikke være for megen modgang
på én gang, og vi skal have nogen
til at hjælpe os.”
– Peter Lund Madsen
Når vi møder svære ting, kan vi enten lukke i eller åbne op, vælte omkuld eller blive stærkere, blive kyniske eller mere livsglade og mærke en mening med livet. I det følgende deler jeg ting med dig, der kan hjælpe dig med at være med det svære på en konstruktiv måde – både, hvad angår svære ting i dit eget liv, og når du skal være der for andre.
Livet er svært – vi får det bedre af at minde os selv om det faktum
Vi lever i en kultur, der dyrker lykken, fremgang, præstationer og overskud. Hvis vi kunne, så ville vi glemme alt om svære ting – det er ikke noget, vi giver megen plads. Det har den paradoksale effekt, at de svære ting bliver endnu sværere, fordi de kommer bag på os, når de opstår, selvom de er en naturlig del af menneskelivet.
Sandheden er, at livet er svært. Ingen går fri. Her er en liste over helt almindelige svære ting:
- Sygdom og smerter
- Fysiske begrænsinger
- Svigt
- Manglende omsorg
- Sorg og tab
- Frygt og uvished
- Egne fejl og mangler
- Ensomhed
- Uindfriede drømme
- Psykologiske problemer
- Forvirring og tvivl
- Andres smerte
- Alderdommens forfald
Det hjælper os, når vi erkender, at vi ikke er alene med de svære ting og, at de er en naturlig og uundgåelig del af menneskelivet.
#1 Accept er ikke en passiv tilgang, men en effektiv strategi
Når vi møder noget svært, så er vores instinkt ofte at forsøge at løse det. Vi kæmper, benægter, skjuler det, flygter, bortforklarer, bebrejder os selv, skammer os, prøver at fikse ting og holder først op, når vi må kaste håndklædet i ringet og erkende, at det ikke altid hjælper at forsøge at ændre ting, der ikke kan ændres.
Det betyder, at vi bruger alle vores ressourcer på at forsøge på ikke at have det svært og holder måske op med at leve, indtil det svære er væk. Det er her, accept kommer ind i billedet som en effektiv strategi, så vi kan holde op med at spilde tid og energi.
Accept handler om at give os selv lov til at mærke det, vi mærker. At erkende, at tingene er, som de er og begynde at møde os selv og livet med accept. Det betyder, at vi begynder at samarbejde med virkeligheden, hvilket altid er en hjælp.
Hvad vi kan sige til os selv (og andre), når vi arbejder med accept
Når vi selv eller andre har det svært, kan vi have lyst til at give gode råd og prøve at få det svære væk. Men nogle gange (ofte) er det en meget større hjælp, hvis vi kan sige:
- Jeg må godt være her, selvom jeg har en dårlig dag
- Mennesker er meget forskellige
- Der dukker nogle gange svære følelser op
- Tanker kan være der, uden vi behøver at tro på dem
- Tingene går ikke altid, som vi havde ønsket eller håbet
- Man må godt være ked af det i lang tid
- Vi begår nogle gange fejl
- Vi kan ikke lave andre mennesker om
Sindsrobønnen – et vigtigt redskab i det daglige
Et af de vigtigste redskaber i mit eget liv er “Sindsrobønnen”. Vi kan bruge den som en bøn, hvis vi tror på noget større, eller vi kan bruge det som en ting, vi siger til os selv for at minde os selv om, at der er ting, vi ikke kan ændre, så vi i stedet giver vores opmærksomhed til de ting, der kan gøre en forskel.
Sindsrobønnen lyder sådan:
Giv mig sindsro til at acceptere
de ting, jeg ikke kan ændre.
Mod til at ændre de ting, jeg kan
og visdom til at se forskellen.
#2 Bevidning er at give noget, når der ikke er andet, vi kan gøre
Hvad er bevidning? Når vi vælger at være der for en anden (eller os selv), når noget er svært, og det ikke kan ændres, så gør vi noget betydningsfuldt for en anden. Dét at være sammen med en anden og ikke gøre noget, er måske det sværeste, der findes, men det er også en stor gave.
Det er dog meget nemt at falde i fælden med at prøve at løse problemet, fordi vi så gerne vil hjælpe. Vi kommer nemt til at gøre ting, der ikke er en hjælp, som fx:
- Få det svære til at gå væk eller minimere problemet
- Analysere problemet eller finde en mening
- Give gode råd og finde løsninger
- Indflette optimisme og se det positive
- Rose vedkommende for at kunne klare det så godt
Hensigten er god, men nogle gange har det den konsekvens, at der ikke bliver plads til blot at være og faktisk erkende, at livet nogle gange er svært. Vi undervurderer betydningen af nærvær og at, vi bare er der. Det er ikke en lille ting, men en stor ting, der betyder, at:
- Vi ser den anden og den situation, det andet menneske står i
- Det andet menneske går ikke med det alene – det gør hele forskellen
- Vi lytter, og det kan være en stor støtte
- Vi er til stede uden at ville ændre noget – det giver den anden ro til at være og til at tænke selv
Spørgsmål, du kan stille, hvis du gerne vil sige noget, der hjælper
Men hvad siger man, hvis man ikke skal tilbyde gode råd eller andet? Det kan være svært, og det kan være ok blot at være der og sige, at man ikke ved, hvad man skal sige, eller at man ville ønske, man kunne hjælpe. Et par spørgsmål, der kan hjælpe i en svær situationer er følgende:
- Hvordan er det her for dig – hvordan oplever du situationen?
- Hvad er vigtigt for dig lige nu – hvad betyder noget for dig?
#3: Giv håb og handlekraft
Accept er første skridt, men næste skridt er handling. Vi kan ikke altid løse problemet, men der er altid noget, vi kan gøre, der bringer os i en god retning. Nogle gange kan vi miste modet og også miste vores håb og handlekraft. Så er det, vi skal hjælpe os selv eller andre tilbage til håbet og handlekraften.
Håbløshed er en mental indstilling
Håbløshed er helt almindeligt at blive ramt af indimellem, men det kan tage overhånd og gøre os hjælpeløse og handlingslammede. Når sindet er ramt af håbløshed, er det ramt af tanker som:
- Nytter det noget?
- Kan jeg gøre en forskel?
- Er der nogen, der lytter?
- Er jeg noget værd?
- Kan det blive bedre?
- Er der noget at se frem tid?
- Er der håb for mig og min familie?
- Er der overhovedet en vej frem?
Det er vigtigt at huske, at håbløshed bor i sindet. Det vil sige, at håbløshed kan farve vores syn på livet. Ting kan være svære, men der er altid håb om, at vi kan få meningsfulde øjeblikke, gøre noget, der er vigtigt eller ændre tingene til det bedre. Det kan dog være nemmere sagt end gjort at bringe os selv fra håbløshed til håb og handlekraft.
Mange prøver at diskutere med tankerne, men det virker sjældent. I stedet kan vi ændre vores sindstilstand ved at handle.
Håbefuldhed og handlekraft kommer, når vi handler
Hjælpeløshed og håbløshed kan blive en standardindstilling, og det kan ændres til håbefuldhed og tillært optimisme. Alle personlighedstræk er i en vis grad medfødte, men de kan aflæres, tillæres og forstærkes, og det gælder også håb og handlekraft.
Vi kan give os selv og andre håb ved, at:
- Vi repræsenterer håbet ved overhovedet at være der (også når vi er der for os selv)
- Det vikarierende håb
(jeg ved, der er håb, selvom du ikke ved det)
- Ved at øge handlekraften via små, realiserbare mål
Håbløshed og håb er mentale tilstande, og den bedste metode til at ændre en sindstilstand er ved at gøre noget andet, end vi plejer. Så følger sindet med. Handling øger håb, og vi kan handle ved:
- At bevæge kroppen
- At gøre noget for andre
- At rydde op i en skuffe
- At undersøge noget
- At vælge at tænke noget andet
- At opleve noget nyt
- At gøre noget for fremtiden
Og nogle gange handler det om at blive ved, til tingene bliver bedre. “Just keep swimming”, som fisken Dora i tegnefilmen “Find Nemo” siger. Og det må vi sige til os selv og hinanden.
#4 Indre venlighed og medfølelse uden at brænde ud og miste os selv
Når vi skal være der for andre, kan vi komme til at overforbruge af os selv, så vi bliver omsorgstrætte og udbrændte. Især hvis du i dit arbejde eller dit privatliv skal tage dig af andre, kan det i længden være udmattende. Nogle gange har vi brug for en pause, men det betyder også noget, hvordan vi er der for andre og os selv.
Min erfaring er, at hjertet kan rumme og holde til meget. Men vi kan åbne hjertet og være der for andre – og samtidig blive hos os selv og være opmærksomme på, hvad vi selv har brug for. Det gør vi, når vi har medfølelse, men uden at gå helt over i andres følelser.
Her er 3 former for medfølelse:
- Sympati… “Jeg ser og hører dig”
- Empati… “Jeg mærker dig”
- Compassion/indre venlighed… “Jeg holder dig og mig selv”
I forskningen tales der om compassion og self compassion, og på dansk bruger vi ordet medfølelse. Nogle gange bruger jeg ordet indre venlighed, som kan dække over venlighed over for os selv og andre.
Forskning peger på, at denne form for medfølelse kan berolige nervesystemet og lader os blive i kontakt med os selv, og det modvirker udbrændthed og håbløshed. Den vigtigste kompontent er at blive hos os selv, når vi skal hjælpe andre, der har det svært.
Indre venlighed i 3 enkle trin
Vi kan udtrykke medfølelse og venlighed på mange måder. Her er en enkel praksis, du kan bruge, som hjælper dig med at praktisere venlighed og samtidig bevare kontakten til dig selv:
- Træk vejret og mærk dig selv
- Læg en hånd på hjertet
- Send dig selv/andre gode ønsker
Kærlig hilsen
