Hvordan finder jeg en god psykolog?

Jeg bliver ofte spurgt om, hvordan og hvor man finder en god psykolog, og for nogle uger siden fik jeg igen et spørgsmål på mail fra en lytter (som du kan se lidt længere nede), og derfor har jeg skrevet dette indlæg, som du også kan lytte til som podcastepisode, hvis du hellere vil lytte.

Lyt eller læs med herunder, hvor jeg giver dig gode råd til at finde en god psykolog. Jeg kommer ind på følgende:

• Hvad kendetegner en god psykolog – hvad siger forskningen?
• Hvad min erfaring har vist mig omkring effektiv terapi og gode psykologer
• Hvad du kan være opmærksom på i de første samtaler, der sikrer dig et godt match
• Røde flag og tegn på, at det ikke er et godt match
• Er det afgørende at vælge en specifik terapeutisk metode?
• Betyder psykologens køn noget?
• Lidt om de terapeutiske hovedretninger, og hvad forskellen er på psykologer og psykoterapeuter
• Henvisningsårsager via lægen og andre tilskudsmuligheder, samt hvor du i praksis kan lede efter en god psykolog

---

---

Når det ikke er en god oplevelse at gå til psykolog

For et par måneder siden fik jeg et spørgsmål fra Marianne, som sendte mig følgende mail (som jeg har fået lov til at dele):

Hej Birgitte

Hvordan finder man den rigtige psykolog? Jeg har lige afsluttet et psykologforløb på otte samtaler, som ikke hjalp ret meget. Jeg gav psykologen kritik i den sidste samtale, og det håndterede hun ikke på en god måde.

Her bagefter kan jeg se, at psykologen og terapiformen ikke var det rigtige til mig. Hun sagde i øvrigt et stykke inde i forløbet, at det ikke var terapi. Jeg fik aldrig spurgt, hvad hun mente med det. Kan du sige noget om, hvordan man vælger den rigtige psykolog? Det ville jeg gerne have vidst noget om, inden jeg valgte forkert.

Måske også noget om, hvordan man mærker efter de første gange, om det er det rigtige. Vi lærer jo af vores fejl. Hvad har du lært? Kan du bruge det til at fortælle noget generelt til alle os, der ikke er psykologer om, hvad man skal overveje? 

Mange hilsner Marianne

---

Det er ærgerligt og ikke mindst spild af tid og penge, hvis et forløb ikke giver det, du havde håbet, og du går derfra med en dårlig oplevelse. Det kan betyde, at:

• du ikke opsøger ny hjælp, fordi pengene er brugt
• du mister tilliden til psykologer
• du mister gejsten og ikke orker at lede efter en ny
• du tror, det er dig, der har gjort noget forkert og, at du ikke kan hjælpes
  

Det er selvfølgeligt vigtigt, du også kigger på dig selv og din egen motivation for at forandre dig. En psykolog kan ikke forandre dit liv og dine mønstre, uden du selv gør en indsats, og ingen psykolog besidder magiske evner eller en nem løsning, som du kan få ‘leveret’ uden anstrengelse.

Ovenstående eksempel fra Marianne er det, jeg ville kalde et relativt “neutralt” eksempel på et psykologforløb, der ikke var til nogen hjælp. Der findes desværre også eksempler på forløb, hvor klienter oplever skadelige følgevirkninger, hvor de etiske retningslinjer ikke bliver overholdt, eller andre problematiske forhold gør sig gældende. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i det terapeutiske rum er magtdynamikker på spil, så hvis du oplever noget ubehageligt i et terapeutisk rum, så tal med nogen om det.

Det er også værd at vide, at du kan klage over dit forløb hos en psykolog. Fra 1. januar 2026 træder nye regler i kraft, så henvend dig til Dansk Psykolog Forening for at få den rigtige information om klagemuligheder.

Hvad kendetegner en god psykolog – hvad siger forskningen?

Det ville være nemt, hvis jeg kunne opstille en tjekliste med fem punkter til dig, som du kunne sætte flueben ved, når du skal finde en god psykolog. Men virkeligheden er lidt mere nuanceret. Det er et spørgsmål om kemi og hvad, der virker for hvem og hvornår.

Jeg hører fx. ofte mig selv sige, at det er godt at opsøge en erfaren psykolog, fordi jeg selv føler, jeg er blevet langt bedre med årene. Men studier som dette peger på, at der ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem erfaring og kompetence. Du får altså ikke nødvendigvis en bedre psykolog, fordi vedkommende har mange års erfaring. En ung psykolog kan være lige så kompetent og nærværende rent menneskeligt.

Når vi dykker ned i forskningen på området, er der en mangeårig debat om, hvorvidt det er selve de specifikke teknikker som fx. at lære mindfulness, der er effektive eller, om de mere non-specifikke faktorer, som går på tværs af teknikker og metoder, er dem, der egentligt gør forskellen.

Disse non-specifikke eller generelle faktorer er ting som:

• Den terapeutiske alliance: Den terapeutiske alliance kan også beskrives som samarbejdets styrke og din tillid til psykologen, og nogle gange taler vi om, at der skal være “en god kemi”. (Se fx. Not just nonspecific factors: The roles of alliance and expectancy in treatment, and their neurobiological underpinnings af Zilcha-Mano og andre.)
  
• Psykologens grad af empati og tilstedeværelse som menneske. En psykolog, der er nærværende og empatisk, kan påvirke klientens oplevelse af forløbet positivt (Se fx How important are the common factors in psychotherapy? An update, Bruce Wampold, 2015).
  
• Forventninger og samstemmende mål med forløbet: Forskning i de non-specifikke faktorer peger også på, at ting som klientens positive forventninger, samt at klienten og psykologen har samstemmende mål og forventninger med terapien, gør forløbet mere effektivt.

Der findes en stor mængde af forskning og mange gode bøger på området (nedenstående er dog mest rettet mod fagpersoner):

• Wampold, B. E., & Imel, Z. E. (2015). The great psychotherapy debate: The evidence for what makes psychotherapy work,
• Hougaard, E. (2022). Psykoterapi: Teori og forskning
• What Works for Whom af Fonagy mfl.
  

Overordnet set peger forskningen på, at der ikke er én metode, der kan siges at være “bedre” end andre, men derfor kan der godt være en tilgang, der passer godt til dig lige nu. Min erfaring er, at en god psykolog mestrer én eller flere specifikke metoder og derudover også besidder de menneskelige egenskaber, der er nødvendige for at skabe en god relation og et godt samarbejde.

Mine erfaringer hvad angår effektiv terapi

Jeg har arbejdet som psykolog i 15 år, og i de fleste af årene har jeg haft egne klienter. Jeg har løbende efterudannet mig og har derfor også mødt mange andre psykologer og terapeuter og har selv været i terapi. Hvis jeg skulle sige, hvad der kendetegner en god psykolog, så ville jeg lægge vægt på følgende:

• Afstemmer forventninger med klienten
• Inviterer til løbende feedback
• Ikke lader klienten genfortælle de samme historier over lang tid. Terapi er ikke det samme som en hyggesnak.
• Er nærværende i rummet og ikke overfokuserer på metoden frem for relationen, som er forandringsbærende i sig selv
• Kan udfordre klienten tilpas meget og tilpasse strategi og metode til klientens behov
• Har selvindsigt og er villig til at arbejde med sig selv løbende – psykologer må øve sig i at praktisere det, vi lærer fra os
• Kender egne begrænsninger, får supervision og efteruddannelse

De fleste gode psykologer, jeg kender, har desuden erfaring med flere metoder. Det vil sige, de kan trække på flere tilgange alt efter, hvad der er behov for i det enkelte forløb. Omvendt er det vigtigt at tilegne sig visse metoder i praksis, da terapi er et håndværk, der skal trænes.

Hvad du kan være opmærksom på i de første samtaler for at sikre et godt match

Det kan være svært at sige noget generelt om, hvordan et forløb skal være. Nogle forløb er korte, andre lange. Nogle har et støttende formål og andre gange et dybere forandringssigte. Metoder og tilgange er forskellige, og om det er et godt match, afhænger i høj grad af dine forventninger og behov.

Her er en række ting, jeg vil anbefale at holde øje med, så du sikrer dig et godt forløb:

• Føler du dig tryg, og tør du være ærlig? Hvis du ikke er ærlig, risikerer du at spilde din tid. Det kan tage lidt tid at få tillid til en ny psykolog, men hvad fortæller din mavefornemmelse dig?
• Oplever du forandring, og føler du dig hjulpet i den første samtale? Måske er problemet ikke løst, men du skal gerne have en god fornemmelse.
• Får du nye indsigter og hjælp til at ændre det, du gerne vil ændre eller støttet i det, du har brug for støtte til?

Røde flag og tegn på, at det ikke er et godt match

Her er ting, du skal være opmærksom på, som kan være tegn på, at det ikke er et godt match:

• Hvis du føler dig utryg eller talt ned til, og at det ikke bliver taget godt imod, hvis du siger det højt
• Der er ikke afklaret noget konkret problem eller mål, og du er i tvivl om formålet med forløbet
• Du føler dig nedtrykt, forvirret eller forkert efter samtalerne
• Du får lov til at snakke hele tiden uden afbrydelser, og det medfører blot, at du får lov til at undgå svære følelser, gentager fastgroede historier og ikke oplever nogen egentlig forandring
• Du har en dårlig mavefornemmelse med noget, psykologen siger eller gør, men tør ikke sige det højt, fordi du ser psykologen som en autoritet

Betyder psykologens køn noget?

Jeg hører ofte, at klienter foretrækker en psykolog af eget køn. Dette fik mig til at kigge lidt på betydningen af psykologens køn og også alder i forskningen, da mange leder efter en psykolog, der er på alder med eller ældre end én selv.

Når det gælder køn, peger Gendered capital in psychotherapy: A thematic analysis of patients’ experiences of the therapists’ gender skrevet Schweitzer, E. mfl. i 2024 på, at patienter ofte har kønsspecifikke forventninger til terapiens effekt; flere kvinder foretrak kvindelige terapeuter, hvilket skabte større tillid og resonans i relationen.

Forskningen peger i forskellige retninger, hvad angår om der rent faktisk også ses en betydning for selve effekten af behandlingen. Client and therapist match on gender, age, and income (Behn, A., Davanzo, A., & Errázuriz, P., 2018) peger på, at køn ikke ser ud til at have nogen betydning for effekten af opbygningen af den tidlige alliance i terapien, hvor Client-therapist dyads and therapy outcome: Does sex matching matter? (Schmalbach, I. et al., 2022), at kvinde-kvinde og mand-mand relation viste en tendens til bedre symptomreduktion og højere livskvalitet, især for kvinder i psykodynamisk terapi.

Vores forventninger betyder noget – så måske er det mest af alt vores forventninger og tillid til et givent køn, der spiller ind. Hvis vi har det sådan, at vi føler os tryggere ved at vælge en mandlig psykolog, så er det vigtigt at tage med i overvejelserne, fordi det er vigtigt, du føler dig tryg og tilpas i den terapeutiske relation.

Et nogle metoder bedre end andre?

Der findes ikke én metode, der er “bedre” end andre objektivt set, og det vil altid være et spørgsmål om, hvad der virker for hvem og hvornår. I psykoterapeutforskningen tales der om denne tendens som “Dodo-kendelsen”, som henviser til Dodo-fuglen i Alice i Eventyrland, der bekendtgjorde, at “…alle vinder, og alle får præmier”.

Der er en række metoder, der er grundigt undersøgt med tusindvis af studier over flere årtier og eksempler på nogle af de mest veldokumenterede terapiformer er:

• CBT (Kognitiv adfærdsterapi)
• ACT (Acceptance and Commitment therapy)
• MBCT (Mindfulness Baseret Kognitiv terapi)

Betyder det, at disse og de andre mest veldokumenterede metoder, er de eneste, der virker, eller er de bedste? Nej, ikke nødvendigvis. “Evidensbaseret” henviser til en særlig form for statistisk analyse og måde at undersøge effekten på, som kan måle overordnede tendenser men som ikke kan indfange al vigtig information om en metode og hvordan, den virker.

Der er desuden en selvforstærkende effekt, der gør, at det nemmere at få penge til at forske i allerede veldokumenterede metoder, så mængden af evidens for de samme metoder vokser mere, end for ukendte eller mindre anerkendte metode. En anden ting er, at der er visse terapiformer, der ikke nemt lader sig effektmåle. Terapiformer, der måler på symptomreduktion er nemmere og billigere at måle effekten af end fx. terapiformer, der måler på livskvalitet, kvaliteten af relationer eller langvarig trivsel.

Einstein skulle have sagt: “Alt, der kan tælles, tæller ikke nødvendigvis, og alt, der tæller, kan ikke nødvendigvis tælles”. Med andre ord kan vi ikke altid forklare, hvorfor noget virker rent statistisk, men det betyder ikke, at det ikke virker. Det er svært at måle, hvordan nærvær, menneskelighed og varme gør en forskel, men essensen af terapi er ikke de teknikker, der leveres, men det menneskelige møde.

Psykoterapi er (også) en industri

Det er værd at huske, at psykoterapi også er en industri. Der er mange penge i en metode, der potentielt kan løse alvorlige problemer. Hvis der er økonomiske interesser på spil, vil der også blive sorteret i de studier, der offentliggøres, så effekten kan synes større, end den reelt set er. Derfor skal du altid være opmærksom på, om der er kommercielle interesser på spil, når en bestemt metode fremhæves som effektiv.

De terapeutiske hovedretninger

Her får du et overblik over udbredte, overordnede kategorier, og inden for hver kategori findes adskillige metoder og retninger. Psykologer efteruddanner sig typisk i én eller flere hovedretninger, og det fremgår ofte på deres hjemmeside med en kort beskrivelse af, hvilken eller hvilke tilgange, de primært arbejder med.

Nedenstående oversigt er en meget forenklet oversigt over de forskellige retninger:

• Psykodynamisk/psykoanalytisk terapi: Der er især fokus på at give slip på uhensigtsmæssige forsvarmekanismer og adgang til ubevidste og ubearbejdede følelser, der skaber problemer i vores liv og relationer.
  
• Kognitiv og adfærdsterapeutisk terapi: Der er især fokus på tanker og forholdet til vores tanker samt at ændre adfærden. I nyere kognitive metoder er der også fokus på compassion.
  
• Eksistentiel/humanistisk terapi: Der er vægt på menneskelivets eksistentielle grundvilkår og på det menneskelige møde som central for forandringsprocesser samt på vores menneskelige positive potentiale.
  
• Systemisk/strukturel og narrativ terapi: Psykologiske problemer forstås i sammenhæng med de relationer, grupper og sammenhænge, vi indgår i. Vi er en del af samfundet, og samfundet kommer til udtryk i vores psykologi, vores kroppe, tanker og måder at forstå os selv på.

Min erfaring er, at psykologer i praksis tilegner sig dén eller de metoder, der passer bedst til deres stil/personlighed og faglige ståsted. Som psykolog er det vigtigt, at vi er til stede på en autentisk måde i arbejdet med en given metode, så der vil være forskel på, hvad der passer til hvem.

Jeg har selv oplevet en proces, hvor forskellige tilgange har passet til min personlige og faglige udvikling på forskellige tidspunkter. Efterhånden kan jeg se, at forskellige tilgange har mange fællesnævnere, men med særlig vægt på nogle processer, som måske er overset i en anden tilgang.

Selvom alle metoder i princippet er “lige gode”, så er det min erfaring, at særlige problematikker kræver ekspertise. Områder som traumer, parterapi, spiseforstyrrelser og OCD er eksempler på problematikker, som jeg mener, kræver særlig erfaring.

Henvisningsårsager via lægen og andre tilskudsmuligheder

Hvis du gerne vil gå til psykolog, så husk, at du kan blive henvist til psykolog via lægen, hvis du hører ind under de aktuelle henvisningsårsager. Her kan du få et stort tilskud til et antal psykologsamtaler hos en psykolog, der har overenskomst med sygesikring. Du kan spørge lægen, spørge i dit netværk eller lede efter en psykolog på psykologeridanmark.dk.

Du kan lede efter en psykolog følgende steder:

På psykologeridanmark.dk
Ved at spørge i dit netværk
Ved at spørge din læge

Henvisningsårsagerne er fastlagt af Sundhedsstyrelsen og er opdelt i forskellige grupper, som bl.a. indebærer trafik- og ulykkesofre, pårørende til alvorligt psykisk syge personer, pårørende ved dødsfald, personer med let til moderat depression og personer med let til moderat angst (Se alle henvisningsårsager her). Er du ung mellem 18 og 24 år kan du også få gratis psykologbehandling, hvis du er henvist med angst og depression.

Hvis du ikke kan blive henvist via lægen eller ønsker at finde en psykolog selv, så husk, at der også er andre tilskudsmuligheder. Overvej, om du kan få et psykologforløb via:

• Privat sundhedsforsikring: Det kan være en god ide at tjekke op på, hvilken type psykologhjælp forsikringen dækker, hvor mange samtaler, og hvorvidt du selv må vælge din psykolog. Se mere her.
• Pensionsordning: En del pensionselskaber dækker psykologhjælp, som giver adgang til psykologsamtaler enten online eller fysisk. Tjek med dit pensionsselskab for at se, hvilke ydelser, du er dækket af.
• Sygeforsikring Danmark: Medlemskab af Sygeforsikring Danmark giver i nogle tilfælde tilskud til bestemte typer behandlinger af både børn og voksne. Læs mere om, hvilke behandlinger, der er omfattet af ordningen her
• Arbejdspladsens ordning: En arbejdsplads kan have ordninger for psykologhjælp som en del af deres psykiske arbejdsmiljøindsats, hvor der stilles psykologer til rådighed ved behov. Kontakt din arbejdsplads for yderligere info herom.
• Videregående uddannelser: På flere videregående uddannelser tilbydes gratis psykologhjælp til de studerende. Man kan kontakte studieadministrationen eller studenterrådgivning på sit uddannelsessted for at høre yderligere om tilbuddet.
• Gennem kommunen: Nogle kommuner tilbyder forskellige forløb via fx. jobcenteret eller sundhedscenteret. Et eksempel er “Åben og Rolig”, som er et ni ugers dokumentet stressforløb baseret på meditation. Læs mere om det her.

Derudover findes der mange andre gratis tilbud, som ikke udgør egentlig terapeutisk behandling, men som alligevel kan være værd at undersøge. Med det stigende fokus på mental sundhed og psykisk trivsel oprettes løbende forskellige patientgrupper og organisationer, hvor man kan få rådgivning, sparring og støtte.

Forskellen på psykologer og psykoterapeuter

Et meget almindeligt spørgsmål, der dukker op, når man leder efter en dygtig behandler er, hvad forskellen på psykologer og psykoterapeuter egentlig er. Da begge faggrupper beskæftiger sig med terapi, kan det godt være svært at se, hvor forskellen ligger, og i nogle tilfælde er der heller ikke den store forskel i praksis.

Psykolog	Psykoterapeut
Psykologers uddannelse er en akademisk 5-årig kandidatuddannelse og derefter autorisation og psykoterapeutisk efteruddannelse.	Psykoterapeuter uddannes typisk på et privat institut gennem en kortere eller længere selvbetalt uddannelse.
En psykolog er en beskyttet titel bestemt ved lov	En psykoterapeut er ikke en beskyttet titel
Psykologers akademiske uddannelse er en mere teoretisk uddannelse, hvor der lægges stor vægt på den faglige og teoretiske viden. Det er i efteruddannelsen, psykologer især lærer det terapeutiske håndværk.	Psykoterapeutiske uddannelser er ofte mere praktisk orienterede, hvor der lægges vægt på at opbygge personlig erfaring, udvikling og mestring af psykoterapi i praksis.

Jeg har selv gået hos både psykologer og psykoterapeuter, og jeg synes, at det afgørende i et terapiforløb er terapeutens kompetence, professionalitet, etik og menneskelighed – og ikke, om vedkommende er psykolog eller har en anden baggrund, før de efterudannede sig til psykoterapeut.

---

Jeg håber, du kunne bruge denne artikel til noget, og at det bringer dig på sporet af, hvordan du finder en god psykolog. Et godt psykologforløb kan være en stor støtte og i nogle tilfælde livsforandrende, så det er værd at lede efter en god psykolog.

Husk, at det kan være en proces, så hvis du begynder et forløb og kan mærke, at det ikke er et godt match, så sig det evt. højt og se, om I kan komme på sporet eller led videre, til du finder den rigtige.

Bemærk

Jeg har desværre lukket for tilgang af klienter og fører ikke venteliste. Hvis du skriver dig op til mit nyhedsbrev, får du besked, når jeg engang i fremtiden åbner op for tilgang til min praksis igen.

Hvis du lige nu står og mangler en god psykolog, kan jeg henvise til min kollega psykolog Anne Agerbo, som har mine bedste anbefalinger – både fagligt og menneskeligt. Anne har praksis i Århus men arbejder også via Zoom.