fbpx

Kan stress behandles med medicin?

Kan stress behandles med medicin?

Ja og nej. Men mest nej.

Det korte svar får du lige herunder, og længere nede kommer jeg ind på, at nøglen til at komme stress til livs i bund og grund er enkel, og hvordan effektiv medicin mod stress kan se ud.

Og jeg kommer ind på hvad du konkret kan gøre på daglig basis for at begynde at hive stress op ved roden i dit eget liv.

Men først det korte svar på, om stress kan behandles med medicin.

Du kan også lytte til en intro til blogindlægget på lyd lige her:

Symptomer på akut stress kan lindres med medicin

Det korte svar er nej, men det kommer selvfølgelig an på, hvad vi forstår ved ordet “medicin”. Og det kommer også an på, hvad vi forstår ved “stress”.

Hvis vi forstår stress som akut stress i forbindelse med en belastning, så kan man jo på sin vis sige, at der allerede findes medicin. Nogle går til lægen og får udskrevet beroligende i forbindelse med en eksamen. Andre selvmedicinerer med alkohol eller hash, der på kort sigt kan lindre akut stress.

Både beroligende medicin på recept og selvmedicinering med fx. alkohol kan dog desværre have ret uheldige konsekvenser på sigt. Igennem historien har man brugt forskellige midler mod angst (Freud tog selv og udskrev massive mængder kokain). Ingen har vist sig at have nogen god langtidsholdbar effekt men kan derimod skabe mere uro og angst og føre til afhængighed.

Man har i de senere år forsket i et stof, der har vist sig at forebygge følger af belastninger hos mus, men det kan vare mange år, før vi ved om effekten kan overføres på mennesker og om mulige bivirkninger og langtidsfølger.

Så svaret på, om akut stress kan behandles med medicin må være, at lige nu kan man få præparater, der på kort sigt lindrer akut stress.

Stress som følge af overbelastning kan ikke behandles med medicin – og kommer heller aldrig til det

“Stress” er et vidt begreb. Ovenfor talte vi om akut stress, som fx. en ulykke, et overfald eller en anden voldsom oplevelse eller kortvarig men stor belastning.

Men den form for stress mange danskere kæmper med har en anden karakter. Det er en reaktion på en langvarig belastning og har som regel komplekse årsager.

Her en en enkel definition af stress:

Stress er en reaktion på belastninger, der giver sig udslag i fysiske, psykologiske og kognitive symptomer.

Hvis vi forstår medicin som et præparat, vi kan få udskrevet af lægen og gå hen på apoteket og købe, så er det enkle svar på, om vi kan medicinere os ud af denne form for stress: nej. Lige nu findes der ikke den form for medicin mod stress.

Og sådan et præparat kommer heller aldrig.

Og hvordan kan jeg vide det, spørger du nok. Er det ikke bare et spørgsmål om tid, før vi ved nok om neurobiologi, før vi kan lave et præparat, der virker og kan slukke for stress i nervesystemet og rette op på følgerne af langvarig stress?

Nej, det tror jeg ikke. Og det bunder i det faktum, at stress ikke er en sygdom.

Når det så er sagt, så er der andre former for medicin, der virker mod stress. Det kommer jeg ind på længere nede. Her er vi ovre i mind-body-medicine, som er noget helt andet end en tablet, du bare synker med et glas vand, og som kommer fra andre lægevidenskabelige traditioner som ser mere helhedsorienteret på mennesket.

Men lad os lige opholde os ved det her med, at stress ikke er en sygdom. Når vi ændrer vores forståelse af stress og en række andre lignende problemer, så bliver det klart, at de skal behandles på en helt anden måde end en specifik sygdom – og at det ikke giver mening at tro, at vi kan medicinere os ud af problemet.

Stress er ikke en sygdom – men et meget udbredt problem

Man kan helt klart blive syg af stress, som alle, der har været ramt af stress har erfaret. Men stress er ikke en sygdom på linje med fx leukæmi eller influenza.

Stress er i familie med en lang række andre problematikker, vi kæmper med her i Vesten, som vi bliver syge af men som ikke er specifikke sygdomme, og som der ikke findes medicin for i traditionel forstand.

Det er interessant at se, at på listen over de hyppigste specifikke fysiske sygdomme, vi danskere lider af er bla.:

  • allergi
  • gigt
  • forhøjet blodtryk
  • hovedpine
  • rygproblemer
  • tinnitus

(Kilde Den Nationale Sundhedsprofil 2017).

Når man kigger lidt nærmere på de lidelser bliver det klart, at de ikke er så specifikke endda. Langt hen ad vejen er de fleste varianter af ovenstående livsstilsbetingede og stressrelaterede. Og det er også tydeligt, at der ikke findes nogen enkel løsning på dem.

Desværre er mange af os blevet skolet i en tankegang, der fortæller os, at vi kan gå til lægen og få medicin eller anden behandling for problemer, der dybest set kun kan løses ved at vi får hjælp til at ændrer vaner på mange områder af livet.

Mange lidelser er skabt eller forstærkes af stress

Ikke nok med, at stress er et stort problem i sig selv. Stress er også det underliggende problem når det kommer til mange mere specifikke sygdomme. Fx kan stress tænde eller slukke for visse gener og stress mindsker kroppens og sindets naturlige modstandskræft.

Så stress kan på den måde øge din risiko for at få kræft, hjertekarsygdomme, det vi kalder autoimmune lidelser og en lang række andre lidelser, som vi tidligere har tænkt som genetisk betingede.

I fagsprog taler vi om stress-sårbarheds-modellen. Det er en model, der forklarer, hvordan krop og sind hænger sammen, og hvordan psykologisk stress kan bidrage til fx. en kræftdiagnose eller at en allergi bryder us. Tag depression som eksempel. Verdenssundhedsorganisationen peger på depression som den mest udbredte lidelse i verden, og vi ved, at de fleste tilfælde af depression skyldes stress.

Der er altså mere end almindelig god grund til at gøre noget ved problemet stress, som er en af de største sundhedsudfordringer i dag.

 

Men hvad er løsningen så? Lidt om årsager

For at finde frem til løsningen – og den mest effektive behandling – må vi kende årsagen til stress. Og lad os lige vende tilbage til den enkle definition af stress, som jeg nævnte før:

Stress er en reaktion på belastninger, der giver sig udslag i fysiske, psykologiske og kognitive symptomer.

Her er det værd at bide mærke i, at bare fordi stress kommer til udtryk ved psykologiske og fysiske symptomer, er det ikke så enkelt, at stress skyldes noget psykologisk  (fx. din måde at tænke på)  eller noget fysisk (fx din kost eller din måde at trække vejret på).

Det svarer til at sige, at depression skyldes en ubalance i hjernen, bare fordi ubalancen også afspejler sig i hjernen. Så enkelt forholder det sig jo ikke.

Alle psykologiske problematikker har det man nogle gange kalder et biokemisk spejl. Altså at fx dine tanker og følelser afspejler sig i hjernen. Det er bare et spejl og siger ikke noget om årsagen til, at du er ked af det eller føler dig håbløs.

Men hvad er årsagen til stress?

Årsagen til stress er som regel kompleks

Som det gør sig gældende for mange af de helbredsproblematikker, vi kæmper med lige nu i dagens Danmark, så er årsagen til en stressproblematik så godt som altid kompleks og skal hos den enkelte person findes i en række faktorer:

  • Samfundsmæssige/kulturelle
  • Arbejdsmæssige
  • Personlig livsstil – kost, bevægelse, søvn
  • Sociale relationer
  • Personlighed

Ofte kan vi pege på én eller flere udløsende faktorer; en skilsmisse, pres på jobbet, et traume eller noget andet. Det er fristende at ville finde frem til én enkel årsag og én enkel løsning (det skorter ikke på tilbud derude), men stressproblematikker er som hovedregel komplekse, fordi livet er komplekst!

Så for lige at slå det fast med syvtommersøm. Selvom stress kan måles i kroppen og ses på hjernescanning og har fysiske og neurobiologiske indikatorer, er det ikke det samme som at stress skyldes en kemisk ubalance, som man kan rette op på med en enkel medicinsk løsning.

Det samme kan desuden siges om depression, angst og mange andre livsstilsbetingede eller komplekse lidelser. Dermed ikke sagt, at medicin ikke kan lindre kortvarigt. Men det kan ikke løse det egentlige problem.

Det er der til gengæld andre former for medicin, der kan. Og dem kommer vi til nu.

At lindre symptomer vs. at rette op på den grundlæggende ubalance

Inde jeg dykker ned i mind body medicine og de forskellige metoder, du kan anvende, så husk, at disse metoder også i første omgang er effektive, når det kommer til at lindre symptomer på stress.

Det gode ved mange mind body teknikker er, at de på én og samme tid lindrer symptomerne akut og skaber trivsel og retter permanent op på de ubalancer, der har ført til stress.

Men når alt kommer til alt er det vigtigste, at du kigger på årsagen til stress i dit liv. Du kan anvende nok så mange teknikker. Hvis du stadig har en kalender der er overfyldt, ikke sætter sunde grænser eller har et konfliktfyldt familieliv, så er det uholdbart. Og det er også tegn på, at du endnu ikke har integreret den visdom, som mind body teknikker indeholder.

Den vestlige videnskab har sine begrænsninger – men er ved at komme efter det

Når vi her i Vesten kommer til kort overfor komplekse tilstande som stress og depression (men også andre problemer, som er livsstilsbetingede som mange hjertekarsygdomme, smerteproblematikker og overvægt), så er det fordi vores vestlige lægevidenskab – omend den unægteligt har mange styrker – har en ret begrænset forståelse for visse helbredsproblemer.

Den bio-medicinske-model, som læger i Vesten læner sig op ad, er god til mange sygdomme men helt ubrugelig, når det kommer til fx. stress. Der er fokus på at beskrive sygdom (ikke optimalt helbred), generelt beskrives lidelser ud fra symptomer (og ikke årsager) og der er fokus på individet (og ikke miljø og relationer).

Med andre ord er den vestlige medicinske model ikke særligt helhedsorienteret. Og igen – vores lægevidenskab er fantastisk i mange henseender, men når vi forsøger at putte noget så komplekst som stress ind i den bio-medicinske model, så havner vi meget hurtigt i en blindgyde.

Heldigvis er vi begyndt at gøre fremskridt, og de seneste årtier har budt på forskning, der dokumenterer effekten af teknikker, man har kendt langt tilbage i tiden og som viser sig at være effektive mod stress.

Samlet set går disse teknikker under betegnelsen mind body medicine

Mind body medicine – en effektiv kur mod stress

Mind body medicine er ikke medicin, du kan købe på apoteket men dækker over en række teknikker og behandlingsmetoder, som har det tilfælles, at de fokuserer på sammenhængen mellem krop og psyke og hvordan følelser og tanker kan have en direkte indvirkning på din krop og dit fysiske helbred.

Mind body-teknikker tager udgangspunkt i kroppens og sindets selvhelende egenskaber og i, at når vi blot hjælper kroppen og sindet på vej, så frigives de ressourcer du har brug for og balance i krop og sind genoprettes automatisk.

Det er en anden forståelse for krop og sind end fx idéen om, at du har brug for enten et kemisk stof eller anden form for behandling udefra for at genoprette fysisk og mental trivsel. Mange mind body teknikker kommer fra andre traditioner som fx. den kinesiske og ayurvediske lægevidenskab, som går flere tusind år tilbage.

Kendte mind body teknikker er:

  • Meditation
  • Afspænding
  • Hypnose
  • Yoga, tai chi og qi gong
  • Visualisering
  • Bøn og andre åndelige praksisser

Der er mange grunde til, at mind body teknikker virker mod stress. Det kan forklares på mange måder – fx ville en traditionel kinesisk læge sige, at yoga og det at opbygge god kontakt til kroppen får din qi – din livsenergi – til at flyde bedre, og at det er dette optimale flow af qi, der helbreder dig.

Men her er en enkel forklaring, der bygger på vores vestlige forståelse af hjernen og nervesystemet.

 

Mind body teknikker aktiverer din krops egen medicin mod stress

Én af de meget virksomme ingredienser i mind body teknikker er ren og skær afslapning. Dyb afslapning sætter gang i din krops selvhelende egenskaber.

Afslapningsresponsen er et begreb, der blev formuleret af den amerikanske læge og forsker Herbert Benson. Han var en af pionéerne i mind body medicine og skrev bogen The Relaxation Revolution.

Når du aktiverer afslapningsresponsen, så medfører den en hel række ændringer i kroppen, som er gavnlige og som genopbygger krop og sind og gør dig mere modstanddygtig mod stress:

  • Dit åndedræt bliver langsommere dit nervesystem får kroppen til at falde til ro
  • Dit stofskifte og dit blodtryk balanceres
  • Dit hjerterytme balanceres

Forskning tyder på, at konsekvent aktivering af afslapningsresponsen (og det er lige præcis det der sker, når du anvender mind body teknikker på jævnlig basis) kan afhjælpe stress men også en lang række andre tilstande, netop fordi mange tilstande forværres af stress.

Det er enkelt – og så alligevel ikke så enkelt

Hvis du gerne vil opnå en helende effekt af mind body teknikker, så skal du lære din krop at falde ind i dyb vågen hvile. Og så skal du ellers blive ved. Præcis som man skal øve alt andet for at blive god til det. Nervesystemet formes af din adfærd – og selvom det ikke føles som om, der sker noget særligt, når du fx går en tur i skoven eller dyrker yoga, så sker der lidt hver gang.

Så det er på sin vis meget enkelt. Vælg til en start én eller måske to mind body teknikker, du vil praktisere. Og hold så fast på daglig eller jævnlig basis over tid. Og her er det jo forskelligt hvad der virker for hvem, og måske skal du prøve dig lidt frem. Det kan være én af ovenstående teknikker, men det kan være akupunktur eller massage eller andre former for kropsbehandling, Eller ophold i naturen, kreative sysler eller at danse.

Der er ikke noget mystisk eller særligt ved de teknikker, der kan anvendes til at aktivere afslapningsresponsen. Det er den dybe afslappende effekt for sind og krop, der er vigtig.

Men…bare fordi noget er enkelt, er det jo ikke nemt. Hvis det var nemt, ville alle implementere mind body teknikker i hverdagen. For hvem vil ikke gerne undgå stress og trives optimalt.

Jeg kan sige, at for mit eget vedkommende tog det lang tid at komme ind i en vane med at lave yoga og andre ting som en fast rutine stort set hver morgen. Det tog faktisk årevis!

Og er man hårdt ramt af stress og har ikke sovet ordentligt i månedsvis, er det jo endnu sværere at finde overskuddet til at implementere gode vaner.

Siddende meditation er ikke altid det rigtige sted at starte

Noget andet er, at hvis du har et meget højt stressniveau, kan det være svært at finde den rette teknik. Stillesiddende meditation til en hjerne og en krop i overgear er ikke nødvendigvis en særlig god idé. I hvert fald ikke uden kyndig vejledning.

Derfor er det vigtigt, du begynder med noget, du kan mærke motiverer dig og som giver dig mere ro i krop og sind for hver gang du praktiserer. Så overvej, hvor du skal begynde. Måske med dyb afspænding, hvor du bare ligger ned, eller måske med noget, hvor krop eller sind er mere aktivt.

Har du brug for hjælp i processen, så har jeg skabt et forløb til stressramte, som er det forløb, jeg godt selv kunne have brugt, da jeg blev ramt af stress. På det tidspunkt lovede jeg mig selv, at jeg ville lave et forløb med de mind body teknikker, der havde hjulpet mig, og som forskningen peger på som effektive. Og det skulle skrues sammen på en måde, så man blev støttet til rent faktisk at gøre noget nyt og holde fast i gode vaner.

Du kan læse alt om forløbet og tilmelde dig her.

Jeg håber du blev inspireret og føler dig godt klædt på til at indtage den mest effektive medicin mod stress.

Kærlig hilsen

Birgitte Sølvstein

2 kommentarer

  1. Trine siger:

    Kære Birgitte. Først og fremmest tak for din podcast, angstkursus og blog. Kæmpe hjælp og inspiration!
    Jeg gik for 3 år siden ned med stress pga. mange belastninger. Har altid dealet med angst og haft en belastet barndom. I min sygemelding har jeg praktiseret adskillige mind body teknikker med gode resultater. Jeg har virkelig fået ro i mit system. Alligevel larmer mine tanker konstant og jeg bruger enormt mange kræfter på at “slukke” og føler at det tager mere af min energi, end hvad godt er. Nu er jeg blevet anbefalet anti depressiv. Mine tanker går på, hvad sådan en langtids stress gør ved hjernen og mit humør, og jeg overvejer derfor kraftigt at forsøge medicin. Selvom jeg har været imod det altid. Har du nogle erfaringer med at medicin kan hjælpe med at give noget ro, på trods af at jeg selv har formået det på så mange parametre? Jeg føler jeg gør alt det rigtige, men mine bekymringer fylder stadigvæk alt for meget.
    Bh

    1. Birgitte Sølvstein siger:

      Hej Trine
      Selv tak – virkeligt dejligt du kan bruge det hele:)
      Jeg tror, at det med medicin er meget individuelt. Både ift. effekten og også, om det er noget, man har lyst til og brug for at bruge i en periode. Jeg kender mange, der har været glade for medicin, så hvis du overvejer det, kan det være, det skal prøves. Måske kan du også overveje, om der er alternativer, der rent videnskabeligt har lige så god effekt, som du har mere lyst til at prøve ift. bekymringer. Det kan fx. være meditation, motion eller daglig tid i naturen. I sidste ende vil du nok skulle arbejde med dit sind for at ændre mentale vaner, hvad end du bruger medicin eller ej.
      KH Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.